Hvilken hund skal jeg vælge? Hvilken hund passer til mig? Er det mon det rigtige valg?Spørgsmålene er mange, når det kommer til at vælge det perfekte match. Det er jo din kommende nye bedste ven, som vil være der i mange år fremadrettet, du skal prøve at vælge. Det altså en stor ændring i din hverdag og dit liv, der pludselig sker.
For ligesom at vi mennesker er forskellige, så gælder det også hunde. De er alle vidt forskellige og at du synes en hund, ser sød ud – er ikke ensbetydende med, at det er det helt perfekte match til dig. Der er nemlig meget mere, der skal tages stilling til, når du skal vælge din nye bedste ven.
Vælg en hund med sådanne behov, du kan opfylde
Det er rigtig vigtigt, at du starter med at sætte dig ind i de forskellige hunderacers behov og deres adfærdsmæssige mønstre. De to ting, skal gå hånd i hånd med din tid, prioriteter og dit temperament – for at i hver især får mest muligt ud af det og ikke går skævt af hinanden.
Når folk anskaffer sig en hund og det ikke går som forventet, så skyldes det en uoverensstemmelse over, hvad du, som ejer, troede du kunne tilbyde hunden og hvad hunden har behov for, som er gået galt. Et helt simpelt, men også klassisk eksempel er; du køber en hund – en aktiv en af slagsen – men din tid er der pludselig ikke. Du har måske taget fejl af, hvor aktiv din hund er og hvor mange ture I skal afsted på for at få løb på noget af al energien. Her ligger fejlen i, at du troede du havde tid nok – men det stemmer ikke overens med din hunds behov. Når din hund så ikke bliver aktiveret nok, så ser man tit, at energien bliver flyttet til et andet sted, som hurtigt ses som unoder og dårlig opførsel.
“Hvilken hund skal jeg vælge” overvejelser
Vi kan desværre ikke give dig et facit på, hvilken hund der passer allerbedst til dig. Men vi kan give dig lidt redskaber og informationer med på vejen, som kan vejlede dig til det rette valg. Nedenstående overvejelser er skrevet i tilfældig rækkefølge og altså ikke efter, hvad der anses som mest vigtig eller noget. Det er meget individuelt, hvad man ser som det vigtigste.
Størrelse
Størrelsen på din hund kan være relevant ift. f.eks. din boligsituation, men i visse tilfælde også din fysik. Har du en stor hund, så kan det føles klemt og småt, hvis du bor i en lille 1 værelses. Her vil man kunne tale om, hvor ideelt det er for din hund. Det er klart, at motionen af din hund foregår selvfølgelig ikke indendøre. Men der skal være plads til, at den kan lege, uden at der står stole og møbler i vejen konstant. Det vil også hurtigt kunne føre til ødelagte sager i hjemmet og i værste tilfælde skader på din hund.
Men det er ikke kun på grund af eventuel pladsmangel i lejligheden eller hjem, at man bør overveje, om en stor hund er en god ide. Har du fysiske skavanker, eller et handicap, der gør, at du ikke er helt så stabil gående, så er en stor hund måske ikke ideel. Selvom at man kan træne sin hund til meget og gøre dem nok så lydige, så er de stadig bare dyr. Du kan altså ikke spå om, hvordan de reagerer i givne situationer. Der vil en stor hund være svære at håndtere, end hvis du blot havde en lille en. Men sommetider opstår der også situationer, hvor du skal bære din hund. Det kan være, at I er et sted, hvor den er utryg, måske den har ondt eller noget helt tredje – og så er det altså sværere for dig at løfte en hund på 20+ kg end en hund på blot små 5 kg. Der er altså flere grunde til at have størrelsen på din hund med i sine overvejelser.
Temperament
Igen kan man sammenligne hunde med mennesker – vi har vidt forskellige temperamenter, og det samme har hunde også. Så har du en temperamentsfuld hund, og er du selv en varm type – så kan det clashe. Men det er selvfølgelig ikke nødvendigvis scenariet. Det er blot for at komme med et eksempel på, at hvis du ved, hvordan dit temperament er og hvordan du oftest reagerer i situationer, der ikke går efter planen – så bør det være med i dine overvejelser.
Har du svært ved at slå koldt vand i blodet, når uventede situationer opstår og er din hund lige så – så smitter din energi af på din hund og situationen ville højst sandsynligt blive forværret. Så ha’ det med i dine overvejelser. Vil denne type hunds temperament passe til dig? Vil I passe sammen? Og vil du kunne håndtere din hund i diverse situationer. Men temperament har også noget at gøre med, hvordan deres sind er. Er de selvstændige væsner? Så kan det kræve lidt ekstra træning at få dem til at lystre sommetider. Selvstændig kan også sagtens betyde, at de måske søger lidt væk sommetider og ikke har et behov for at være i konstant kontakt med sin ejer. Det er bestemt også værd at have med i tankerne, hvis man går med et ønske om en rigtig knyttet og puttemakker til sofaen.
Pelspleje
Nogle hunde kræver mere pelspleje end andre – og det bør du have med i dine overvejelser, når du kigger efter, hvilken hunderacer der er dit match. Nogle kræver rigtig meget pelspleje og deres velvære afhænger sågar også af det. Hvor andre hunderacer skal have ordnet deres pels minimum og faktisk nærmest aldrig. Så her er det vigtigt, at du tænker over, hvor meget tid har jeg i hverdagen til at bruge tid på min hunds pelspleje? Eller har jeg råd til at bruge det, som det koster at få min hund til en hundefrisør, så de kan ordne det for mig, når det er nødvendigt. For nogle hunderacer er det ret vigtigt, at deres pels bliver ordnet, plukket, redt ud dagligt eller klippet. Alle tingene kan læres selv og dermed også gøres selv.
Så undersøg det, inden du falder pladask for en race, hvor du ikke har tiden til det. Måske du synes, at en samojedhund er det smukkeste – men den skal til gengæld børstes oftest.
Aktivitetsniveau
Selvom at vi tidligere nævnte, at disse er nævnt i vilkårlig rækkefølge og at det kan afhænge af hund og ejer, hvad der ses som det mest vigtige at være opmærksom på – så synes vi personligt, at denne er ret så vigtig. Nogle hunde trænes, motioneres og aktiveres meget i løbet af dagen.
Har du ikke mulighed for at bruge tid nok på det eller måske din fysik ikke er til det? Jamen, så er den type hund med det energiniveau ikke for dig. Og det er helt ok! For der findes, ligesom mennesker igen, hunderacer der enten er helt vildt aktive.Og så er der dem, der ikke har brug for at gå og så er der selvfølgelig også en fin mellemting af det. Så der er noget for enhver type og behov – det bare lige om at være opmærksom på det og dermed vælge derfra.
Oprindelse af hund har en betydning
Når du går igang med projekt “Hvilken hund skal jeg vælge?”, så kan det faktisk være en god ide at sætte sig ind i hundens historie og forstå, hvad de før i tiden bliver brugt til. Måske du har fået øjnene op for en smuk Border Collie, men finder ud af via din søgen, at det er en type hyrdehund og det vil kræve en del aktivering, træning og mere at give den en skøn hverdag. Mere end du kan tilbyde!
Snak med forskellige kenneler
Noget som altid er en god ide, er at tale med nogle af dem, der har forstand på det og har oplevet hundene på nær hånd. Har du en race, du er faldet pladask på, du har læst om dem og du føler, det er bare sådan en, du må eje! Så tag fat i et kennel. Her kan du evt. bruge Dansk Kennel Klubs hjemmeside, hvor du kan se, hvilke der er en del af DKK. Det giver dig et godt overblik over kenneler, som er blevet godkendt af DKK.
De forskellige kenneler vil kunne fortælle dig endnu mere om racen specifik, hvordan de er, hvad man skal være opmærksom på og andre spørgsmål du måtte have om lige netop den race. Der findes også mange grupper på Facebook, hvor man kan læse mere fra andre, der har haft samme spørgsmål. Dog må man gerne være lidt kritisk over for nogle grupper online, og undersøge yderligere om det er noget reelle avlere.
Snak med folk der har hunde
En anden ting, som altid er en god ide – hvad end det gælder hundekøb eller andre vigtige beslutninger – snak med andre, som har samme race. Endnu bedre hvis man kan få lov til at komme ud forbi engang. Så kan du opleve hunden på første parket og virkelig få en fornemmelse af, om det er en race for dig.
Vil du gerne læse om forskellige hunderacer, fra nogle der selv har racen, så hop ind på vores hunderacer side. Skriv også gerne til os, hvis du gerne vil skrive om jeres race derhjemme og den ikke er på listen.