Navn på dig: Clara Bjørnstrup Madsen
Navn på dit kæledyr: Carla
Kælenavn: Cula, Muffi
Alder: 11 måneder. Carla har fødselsdag den 18. oktober 2020
Køn: Tæve
Race: Langhåret chihuahua
Hvornår fik I hende? Den 1.januar 2021
Er der en speciel betydning bag hendes navn:
Jeg hedder Clara. Derfor har jeg opkaldt min hund efter mig selv. Hvis man bytter om på bogstaverne, bliver det til Carla.
Er der en historie bag, hvorfor I fik hende?
Min familie og jeg flyttede fra stort hus, til en mindre lejlighed i Aalborg. Derfor tænkte vi, at en chihuahua ville være en perfekt race til en lejlighed.
Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Vi kiggede en del på de forskellige hjemmesider. Vi faldt over Carlas smukke farver, som nemlig hedder chihuahua purple white tan.
Hvad slags temperament har hun?
Carla er meget kærlig, rolig, nysgerrig og stadig fuld af spilopper. Da hun stadig er hvalp.
Hvad elsker hun?
Carla elsker at blive nusset om, gå lange ture hvis vejret er godt, samt lege med andre hunde og en masse mere.
Hvad er hendes yndlingsmad?
Hendes foder som hedder RC Gasstrointestinal Puppy Dog, mousse og diverse godbidder.
Hvad er hendes bedste sider?
Hun er en meget kærlig og nysgerrig hund.
Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi ligger inde under min dyne og slapper af.
Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Carla elsker at gå tur på nogle stier, vi bor tæt på. Hun elsker også at gå tur i skoven, på stranden og langs havnen.
Kan hun nogle tricks?
Carla kan sit, dæk, håndtaget, kys og high five.
Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun vil meget gerne være på ryglænet på vores sofaer.
Fortæl en sjov historie om dit kæledyr?
Carla har en stor kærlighed til pinde. På hver eneste gåtur, går hun med en pind i munden. Jo større den er, jo bedre. Hun tror, hun ejer det hele, når hun går med en pind. Ret sjovt at se på:) Jeg har købt en gummi pind til hende som legetøj, fordi hun elsker pinde så højt😅
Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Da vi havde 14 dages sommerferie i vores sommerhus. Hun badede i pool, i havet, legede i haven, og var med os på alle vores oplevelsesture.
Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Hun snubber altid hendes bedste hundevens kødben😅
Hvem er hendes bedste ven?
Min mormors hund Prik, som er en Jack Russell-terrier. De er bedste veninder og leger sammen tit.
Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Carla betyder alt for mig. Hvis man ikke har en hund, eller et andet kæledyr, kan man ikke sætte sig ind i betydningen og det forhold man har til sit kæledyr. Jeg er sammen med Carla 24/7. Derfor er min kærlighed til hende meget stor.
Hvordan har dit kæledyr påvirket dit liv?
Hun kommer med positiv energi. Man bliver enormt glad af at være sammen med hende.
Hun er noget af det mest betydningsfulde jeg ejer❤️