Hamsterlegetøj – uundværligt for din hamster!

Hamsterlegetøj er mere end blot legetøj. Det er essentielt for at få et glad og tilfreds hamster! Udover at bidrage til underholdningen for din hamster, så gør det også, at din hamster (som er meget aktiv) trives. En hamster som keder sig, kan ende med at blive destruktiv og dermed forringe sin trivsel og velvære. Kedsomhed er altså noget, som din hamster ikke må udsættes for. Men det er heller ikke svært at undgå! Der findes så meget forskelligt hamsterlegetøj derude til en rimelig pris, som blot skal købes og stilles ned i buret, og så er der noget for din hamster.

Hamsterlegetøj er specielt vigtigt, hvis din hamster bruger meget tid i buret og ikke kommer så meget ud at lege og udforske. Nogle af de must haves som vi anbefaler, at du har, er blandt andet; et hamsterhjul, noget at klatre på, en tunnel og noget legetøj, der kan bides i. Starter du med dette, vil du få en hamster, der har rigeligt at give sig til. Efterfølgende kan du altid tilføje mere eller bytte rundt på de forskellige ting.

Sørg for naturligt hamsterlegetøj

Når du køber hamsterlegetøj til din hamster, så sørg for at det er af så naturligt materiale som muligt. Dog skal dette ikke betyde, at din hamster ikke må have legetøj, der er af plastik. Det allervigtigste når du køber hamsterlegetøj, er blot, at det ikke indeholder ting, der kan være giftige for din hamster.

Da hamstere jo er gnavere, betyder det – som navnet så fint siger, at de gnaver. De gnaver i alting, fordi det ligger til deres natur og fordi det er nødvendigt for dem, for at kunne holde deres tænder nede.

De fleste steder kan du købe hamsterlegetøj i naturtræ, som ikke er sprøjtet med giftstoffer. Men som sagt, så kan du også sagtens købe hamsterlegetøj af plastik materiale. Dobbelttjek blot at det ikke indeholder farlige eller giftige stoffer.

Er en tunnel et godt legetøj?

Der er så meget hamsterlegetøj at vælge imellem, når du står nede i butikken eller scroller på nettet. Hvad skal man dog vælge? Og hvad har min hamster egentlig brug for af hamsterlegetøj? Her kan vi sige med garanti, at vælger du en tunnel – ja, så går du ikke helt galt i byen.

Grunden til at en tunnel altid er et kæmpe hit ved hamstere, stammer fra deres natur og oprindelse. Hamstere er vant til at leve i naturen, og befinde sig i gange under jorden. En lille tunnel til dit hamsterbur er altså et fint stykke hamsterlegetøj, der får dem til at føle, at de er tilbage i naturen.

En tunnel efterligner, hvad de er vant til, og giver dem følelsen af at rende rundt under jorden i en lille mørk og gravet tunnel. Ved at tilpasse dit hamsterlegetøj til din hamsters natur, bidrager du til din hamsters velvære. Er din hamsters velvære i top – både fysisk men lige såvel mentalt, så har du en sund og glad hamster.

Vi anbefaler, at dit hamsterlegetøj (så vidt muligt) er af naturtræ. så der kan bides i det, uden at det skader din hamster. Det samme anbefaler vi, når du skal vælge en tunnel. Til trods for at en tunnel er til at løbe i, så afholder det dem sjældent fra ikke at bide lidt i det. Det er en del af deres natur og nødvendigt for at holde deres tænder nede.


Hamsterlegetøj der bidrager til sunde tænder

Som de fleste med en hamster ved, så vokser din hamsters tænder hele livet. De stopper altså ikke med at vokse, ligesom vi kender det ved mennesker. Nej, din hamsters tænder vokser hele tiden. Men hvordan kan det være og hvordan fungerer det lige?

De fleste hamstere med de rette ting og hamsterlegetøj, holder selv deres tænder nede i en naturlig størrelse. Det gør de blandt andet, når de spiser, men endnu mere og oftere ved at gnave i deres hamsterlegetøj og hvad der ellers er til rådighed i buret. Som nævnt tidligere, anbefaler vi produkter, der er lavet af træ eller naturlige materialer, som ikke er skadelig for din hamster.

Din hamster vil dagligt gnave i ting, da det er dens naturlige måde at holde sine tænder nede. Bliver din hamsters tænder for lange, vil de kunne skade din hamster og den kan få svært ved at spise. Begge er ting, som vil gøre ondt på din hamster og som med tiden kan gøre, at den ikke kan spise.

Så sørg for at få fat på noget hamsterlegetøj som er beregnet til, at din hamster kan bide i det, alt det den vil!

Hamsterhjul – et musthave hamsterlegetøj

Når man snakker om hamsterlegetøj, og egentlig bare hamstere generelt, så er noget af det første, man tænker på – et hamsterhjul. Det er noget af det mest uundværlige hamsterlegetøj, der findes. Det skyldes, at hamsteren er et aktivt dyr og det betyder, at den godt kan lide at bevæge sig.

Med et bur der måske er maks 1 meter lang, og fyldt med legetøj, et hus og andre ting, så er der ikke meget plads at løbe på. Det er også helt ok! Sådan er de fleste hamsterbur – både dværghamster- og guldhamsterbure. Derfor er det så smart, at hamsterhjulet er opfundet. Det fylder ikke meget, men giver i stedet din hamster et sted, hvor den kan løbe i uendeligheder uden at støde på noget, og samtidig få brugt noget af al sin energi. På den måde får du en sund og glad hamster, som er tilpas i sit hjem. Dette er noget af det vigtigste, hvis du har en hamster derhjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger