Kroniske smerter – sådan hjælper mine hunde mig!

Flere af vores læsere vil nok kunne genkende både hundene og Nathalie på billederne. De deler nemlig dagligt skønne billeder og videoer ud af hundene; Balto, Aslan, Cammy og Kira – på både Instagram og Facebook under “Malamutes DK”.
Men til hverdag bøvler Nathalie med kroniske smerter. I denne artikel tager hun os igennem, hvordan hundene hver dag får hende op og igang.

Hvem er vi?

Vi er et ungt par, Nathalie på 20 (21 den 24 december), og Martin på 24. Og så er vi vores 4 slædehunde, som holder til i Nordjylland.
Jeg (Nathalie, som står for det meste med hundene samt vores sociale medier) er desværre kronisk smertepatient, som betyder, at jeg døjer med smerter 24/7.

Nogle dage er værre end andre. Smerterne er grundet en fejl-operation i mit knæ, samt 3 brækkede knogler i min ankel. Så et dårligt ben er det, der gør, at jeg går forkert. Det går så både i min hofte og ryg. Ja, så får man altså meget hurtigt, meget ondt.

Det har gjort, at jeg er hjemmegående, da jeg ikke kan planlægge mine dage grundet smerter.

“Jeg har sagt det før, men hvis det ikke var for dem, så ville mit liv ikke være noget værd. Hvis ikke jeg havde dem, havde jeg aldrig holdt det ud! De betyder virkelig alt for mig og mere til!“ 

4 slædehunde og kronisk sygdom? Hvordan?

Men hvordan klarer jeg så 4 slædehunde, når Martin er på arbejde fra 4-16? Det faktisk meget “nemt”! Hundene er nemlig min medicin. Ja det lyder måske lidt underligt, og det skal jeg selvfølgelig nok lige forklare.

Med min skade og den alder jeg har, må jeg ikke “gå i stå”. Jeg må ikke bare ende på sofaen hver eneste dag foran et tv. Jeg skal stadig holde mig i gang, men med måde.
Og det er jo dét, hundene hjælper mig med. Jeg er tvunget ud hver dag, fordi de jo skal ud flere gange om dagen. Udover det, er jeg jo aldrig alene! Jeg har altid vovserne ved mine side.

Jeg træner også hundene for vogn. Det kalder man “dryland mushing” og jo, det tager da lidt kræfter. Men når jeg står der på vognen, og ser hundene foran mig lunte afsted og bare nyde livet som slædehunde – Jamen så ryger tankerne væk fra smerterne.  Der kan jeg stå uden at skulle overanstrenge mig eller benet, og jeg kan faktisk bare nyde tilværelsen. Noget som ellers til tider kan være svært.

Hvad har jeg mistet? Og hvad har hundene så givet i stedet?

Jeg har altid være “naturbarn” og det at miste muligheden for at nyde naturen som normalt, er svært for mig. Men jeg har bedre muligheder sammen med hundene, da de kan støtte mig igennem vores ture – både med vogn og på gåben.

Man mister selvtilliden, venner, en hverdag og meget andet, når man får så kroniske smerter og dårlig ben som jeg.
Men det at hundene og jeg kan samarbejde for vognen, det giver selvtilliden igen.
Samarbejdet med hundene hver eneste dag giver en følelse af, at man stadig kan et eller andet.

Den kærlighed de giver en, og den forståelse de har overfor situationen, betyder bare SÅ meget. De forstår, hvis jeg har for ondt, de forstår hvis jeg er ked af det en dag, og de er der 120% for en – hele tiden! Udover det, hjælper de mig med at have en rytme – altså en hverdag på en eller anden måde – i et tempo jeg kan holde til med skaden.

Jeg har sagt det før, men hvis det ikke var for dem, så ville mit liv ikke være noget værd. Hvis ikke jeg havde dem, havde jeg aldrig holdt det ud! De betyder virkelig alt for mig og mere til!
Deres glæde er min glæde, og de er min medicin.
Vi er som ét.