Kromfohrländer – Lær racen at kende!

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Kromfohrländer-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Kromfohrländer-ejer.

Navn på race: Kromfohrländer
Temperament: Stille og rolig
Aktivitetskrævende: Aktiv
Nysgerrig: Ja
Pelspleje: Minimum

Must haves, hvis du overvejer en Kromfohrländer

Jeg hedder Maria og er 19 år gammel. Jeg har, sammen med min familie, Apollo på 9 mdr. Vi bor på landet, med høns, kat og heste. Alt dette tager Apollo i stiv arm. Vi har et stort udendørs areal, som han nyder at boltre sig på. Apollo nyder at træne og blive brugt til lydighed og derudover så går Apollo og jeg på udstilling og træner ringtræning.

Min mor og Apollo er lige begyndt til rally og har planer om at prøve nosework til efteråret. Vi kan godt lide at gå ture forskellige steder og her nyder Apollo at komme med og få mulighed for nogle nye dufte.

Han er tryg ved at komme med og indfinder sig hurtigt med nye ting og omgivelser. Apollo nyder at få muligheden for at løbe frit, både langs vandet og i hundeskov. Mødet med andre hunde tager han utrolig pænt og vil altid gerne lege med dem.

Lidt om racen Kromfohrländer

Racen stammer fra Tyskland, hvor de er brugt som ledsagerhund. Det er den nyeste tyske hunderace og er siden 1955 blevet internationalt anerkendt. Det er en mellem-størrelse hund, som findes med to forskellige pelstyper, en ruhåret og en glathåret. Der er ca. 400 kromier i Danmark, hvor 2/3 dele af dem er ruhåret.

Racen har stort set intet jagtinstinkt, da det er avlet ud af dem. Hunden holder god kontakt og kommer ved indkald. Racen er meget glad for sin familie og nyder at være i selvskab med os. Noget af det første jeg husker, er, at opdrætter sagde: ”Hvis du ikke kan finde din kromi, så kig bag dig”.

De løber ikke særlig langt væk og vil gerne sin familie. Racen er god og samarbejdende og bliver derfor brugt i mange træningssammenhænge, bl.a. til agility, Hoopers, rally, nosework osv.

Hvordan fik I øjnene op for racen Kromfohrländer?

Min mors veninde gjorde hende opmærksom på racen, da hun selv havde kig på den – dog den ruhåret udgave. Vi ønskede en samarbejdende, mellem størrelse hund, uden for meget pelspleje og som gerne vil mennesket.

Dette opfylder racen i høj grad. Vi startede med at læse en masse om racen, både på danske og tyske sider og vi forelskede os hurtigt i racen – men den glathårede udgave.

Hvordan fandt I Apollo og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Vi undersøgte hvilke opdrættere, der var i Danmark, via. Købhund.dk. Her kom vi i kontakt med en opdrætter fra Kolding. Vi startede med en længere telefonsamtale, hvorefter vi sendte en mail om hvem vi er og hvad vi kunne tilbyde en kromfohrländer.

Derefter besøgte vi dem og deres hunde, hvor vi snakkede om racen. Vi gik derfra med besked om at ventetiden kunne være mellem 1-2 år, men at vi muligvis kunne være heldige at få en hvalp fra næste kuld, alt efter hvor mange hvalpe der kom.

Efterfølgende tog vi på en hundeudstilling for at opleve andre kromfohrländer og dette gjorde os kun mere vilde med racen. Vi fik besked om, at der var kommet 8 hvalpe og vi kunne få en hvalp fra dette kuld.

Flere gange under opvæksten besøgte vi hvalpene og det var skønt at følge med i deres udvikling. Efter 8 uger hentede vi Apollo, som var fyldt op med gode ting i rygsækken. Opdrætterne havde gjort utrolig meget for at socialisere hvalpene mest muligt.

Dette gjorde, at vi modtog en hvalp, som var tryg ved stort set det hele og var renlig allerede fra start. Vi modtog en mappe med alle hans papirer, stamtavle, billeder, vægt gennem ugerne, gode råd, socialiseringsskema, opskrift på hjemmelavet foder, der var ikke noget, som manglede.

Derudover stod opdrætter til rådighed overfor evt. spørgsmål og det gør de stadig den dag i dag, 9 mdr. efter. Apollo er en ønskehund og vi nyder hver dag med ham.

Hvad er vigtigt at vide om en Kromfohrländer, inden man får sig den?

Hvis du ønsker dig en kromfohrländer, så er det vigtigt at have en forståelse for racen og dens behov. Hunde er lige så individuelle, som os mennesker og har også forskellig personligheder.

Racen kan være kræsen og småt spisende. Det betyder, at man ikke altid kan lokke hunden med godbidder og nogle gange må der holdes en ”fest”, for at hunden syntes, det er spændende nok.

Racen kan være tilbageholdende overfor fremmede. Det er ejeren, som er den vigtigste og din hund vil altid søge kontakt hos dig, som ejer. Det er en lille race og man bliver en del af fællesskabet for os med kromier (hvis man ønsker det). Der bliver arrangeret fælles gåture osv. Så man får mulighed for at se og opleve de andre kromfohrländer i Danmark.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Læs op på racen, kontakt evt. forskellige opdrættere og snak med dem om, hvad de kigger efter, når de vælger nye familier til deres hvalpe. Tag ud og oplev racen i deres naturlige miljøer. Mange kromfohrländerejere vil gerne vise racen frem og fortælle om deres erfaringer med racen.