OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Welsh Corgi Pembroke-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.
Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Welsh Corgi Pembroke-ejer.
Inspiration til når du skal have en Welsh Corgi Pembroke
Navn på race: Welsh Corgi Pembroke
Temperament: Livlig og gør
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: Ja
Pelspleje: Ikke meget
Om racen Welsh Corgi Pembroke
Pembroke er den mindste af de 2. Den bliver 25-30 cm høj til skulderen og hannerne har en vægt på 10-15 kg og hunnerne på 10-12 kg. Cardigan bliver 25-33 cm høj til skulderen og hannen har en vægt på 11-20 kg og hunnen på 11-15 kg. Udover dette er racerne meget ens. Man kan få racen i alle farver – dog skal den ikke være for hvid i farven.
Pas på deres vægt
To ting, som er meget vigtige, er, at de tager meget nemt på! Så pas på med de gode godbidder og vælg uden sukker og fedt. Den anden ting er, at de helst ikke skal gå på trapper, da deres lange ryg og korte ben godt kan give rygproblemer. En lille sjov detalje: Corgi betyder dværghund.
Der findes faktisk en race af corgierne, der ofte bliver født uden hale. De kan sagtens fødes med hale, men ofte fødes Pembroke uden eller med en meget lille stump hale. Manglen på halen var nyttig tilbage i tiden, da corgierne vogtede kvæg.
I nogle lande er halekupering tilladt, hvilket betyder, at de rent kosmetisk får fjernet halen ved en kirurgisk indgreb, når hundehvalpene bliver født. Det er ikke tilladt i Danmark og skandinavien, men det bliver brugt som en standard i nogle udstillingskonkurrencer for denne race – men altså ikke i Danmark. Med eller uden hale, så synes vi, at corgien er bedårende.
Gør en Welsh Corgi Pembroke?
Racen elsker at være sammen med dig og din familie – jo flere jo bedre! De vil med dig overalt og skal se alt, hvad du laver,
En ting, man skal vide om racen, er, at de gør meget og af alt. De lægger mærke til, hvornår når du får post, hvornår naboen kommer hjem, om nogle cykler eller går forbi og en masse andre ting.
En anden ting er, du vil højst sandsynligt aldrig kunne forhindre den i at gø som advarsel. Det ligger i dens natur, at den advarer dig om de ting, der er anderledes – og den stopper ikke før, du har gjort dit job og set efter, om de ting, der er anderledes, er farlige.
Vi oplevede engang, at vi fik en pakke, som normalt ikke lå der, så da vi kom hjem fra gå tur, så skulle der advares om denne farlige ting. De gør også, når i leger.
Welsh Corgi Pembroke’s natur
En meget speciel ting, man skal være opmærksom på helt fra start af, er, at de kan finde på at nappe! Dette skal stoppes så hurtigt som muligt, da de kan nappe meget hårdt. Dette er fra deres tid som hyrdehund, hvis dyret ikke ville flytte sig.
Corgierne stammer som sagt fra Wales i Storbritannien, og racen siges at være blandt de ældste hyrdehunde i verden og over 3000 år gamle. Ligeledes findes der også fortællinger, der påstår, at corgierne skulle have ledsaget vikingerne tværs over søerne, da de kom og bosatte sig i Wales.
Racen er meget lærenem, og lytter meget til din stemme. Så at lære den en masse ting er meget nemt, hvis man kun lige skal ud og gå en lille tur, så kan man godt tro om igen, fordi alle vil hilse på den lille søde Corgi – det er jo også dronningen af Englands hunderace.
Hvordan fik vi øje på Welsh corgi pembroke
Vi havde kigget utrolig meget efter en hund, som kunne gå langt og være alene hjemme og samtidig en, som ikke var for stor eller lille. Vi så racen første gang i en film, (A dog’s purpose), hvor vi blev forelsket ved første blik.
Den smukke farve, det sødeste ansigt med de fineste øjne og kæmpe ører. Alt er jo stort på en corgi – bare ikke dens ben. Derefter læste vi alt, hvad der kunne læses og ses om hunden og så skrev vi til en masse opdrættere om hunden. Mange synes ikke, at hunden er en førstegangshund, hvilket vi er uenige i, da Cody er vores første.
Man skal bare tænke på, at hvis man bor i lejlighed og der kun er trapper, så skal hunden løftes hver gang. Nogle opdrættere er ikke glade for dette.
Stambog
Jeg tror næsten ikke, man kan finde en Welsh Corgi Pembroke i Danmark, som ikke har stambog, da der er så mange regler omkring racen. Derfor må det også forventes, at prisen er høj. Vi gav selv 14.000 kroner for Cody. De 2 racer Pembroke og Cardigan må aldrig krydses som race.
Opdrætter
Det er meget nemt at finde en opdrætter. De kan findes på Corgi.dk. Dog kan der godt være meget lang ventetid på især Welsh Corgi Pembroke. Vi ventede over 2 år og var heldige at finde en nystartet uden venteliste – ellers havde vi måtte vente længere tid.
Bedste tips til andre, der overvejer en Welsh Corgi Pembroke
- Man skal virkelig sætte sig ind i racen, da de både har gode og dårlige ting.
- Det bedste er, at de er gode til familier, børn og mange mennesker.
- De kan gå langt og de kan være alene hjemme i længere tid end 7 timer.
- De må ikke gå på trapper, da deres lange ryg ikke kan holde til det.
- De fælder meget, som I virkelig meget, så de skal børstes 1-3 gange om ugen.
- De tager nemt på og de gør meget, så om man bor i lejlighed eller hus skal man også tænke på, om man kan få klager fra naboerne