Langhåret chihuahua – Lær racen at kende!

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en langhåret chihuahua-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en langhåret chihuahua-ejer.

Navn på race: Chihuahua
Temperament: Selskabelig, stort ego, hengiven, kærlig, livlig, vagtsom, kvik, modig og robust
Aktivitetskrævende: Daglig aktivitet og nye eventyr
Nysgerrig: Samarbejdende
Pelspleje: Langhåret kræver lidt pleje

Forslag til dig, der overvejer en chihuahua

-25%
Lyserød
Creme-hvid
Koksgrå
Lysebrun
249,00 kr.449,00 kr.
186,75 kr.336,75 kr.
199,00 kr.249,00 kr.

Jeg hedder Anita og gift med William. Vi er et ægtepar midt i livet, som er bosat på Sjælland sammen med vores fire chihuahua.

Vi har en med kort pels og de andre tre er med lang pels. Vi har valgt at have hunde, da vi synes, de giver så megen glæde i hverdagen.

For et par år siden begyndt jeg tage på udstilling med et par af vores hunde, men udstiller pt. kun her i Danmark.

Vi kan også godt lide at være aktive med vores hunde – de kommer ud på deres daglige gåture, og ind imellem tager vi ud på oplevelser med dem, som de nyder i fulde drag.

Jeg skal snart begynde til hundetræning og måske senere til Rally med den ene af vores chiér, fordi hun er en pige, der også har behov for at blive stimuleret på anden vis. Det er jeg ret spændt på! Er dog sikker på, hun vil synes, det er en fest at være med til.

Vi bruger megen tid på vores hunde. De er med os mange steder med os – dog ikke når vi på arbejde.

Vores hunde er sjældent alene hjemme, da min min mand har mulighed for at arbejde hjemme, når jeg er på job – ikke at de ikke kan være alene, for det kan de sagtens! De har hinandens selskab, når vi en sjælden gang tager afsted uden dem.

Jeg er medlem af DKK (Dansk Kennel Klub) og jeg har taget deres opdrætter uddannelse, da jeg synes det kunne være spændende at lære mere om avl og opdræt.

Lidt om racen langhåret chihuahua

Den kortpelset chihuahua er verdens mindste hunderace. Den stammer fra delstaten af samme navn i Mexico. Det er en gammel race, som nogle tror nedstammer fra mexicanske Toltec-hunde, som levede i 800-tallet.

Chihuahua har ry for at være larmende og temperamentsfulde og ikke en race for børn. Det kan vi ikke nikke genkende til med vores hunde. Vores erfaring er, at det er et spørgsmål om opdragelse og gensidig respekt fra både hund og barn – og så kan de sagtens have rigtig stor glæde af hinanden.

Vi oplever racen som en god, kærlig familiehund, som også skal opdrages på samme vis som en stor hunderace. Der kan godt være hunde af racen, som er nervøst anlagt. Der vil de ikke egne sig hos en børnefamilie, da de har brug for ro og mere forudsigelser i hverdagen. De kan have stor glæde ved at bo i et hjem med flere chihuahua – så har de hinanden, når ejer ikke er hjemme.

Hvordan fik I øjnene op for racen langhåret chihuahua?

Det var lidt af en tilfældighed gennem en tidligere bekendt, som var blevet opdrætter af racen – vi havde på det tidspunkt en stor blandingshund på 11 år og vidste godt med hans høje alder, at han levede på lånt tid. Vi var derfor så småt begyndt at overveje hvilken hund/hunderace, der så skulle flytte ind hos.

Vi blev inviteret ned til opdrætteren for at se/hilse på hendes hund og hvalpe – det besøg ændrede alt for os, omkring hvad vi havde forestillet os om chihuahua-racen. De tog os fuldstændig med storm med deres glæde over at hilse på os, deres forskelligheder hver enkelt havde og ikke mindst synes vi, de var så fine og smukke – efter dette besøg var vi slet ikke i tvivl vi måtte have sådan en lille pelstot.

Racen passede også godt til os i forhold til vores alder, frem for en stort stærk hund, som ydermere vil være noget mere pladskrævende end en chihuahua. Vi fik vores første chi pige i 2015 og siden kom der flere til (en han og 3 tæver). De har alle fire meget stor glæde af hinanden.

Hvad betyder en stambog egentlig?

Skulle jeg ud og finde en ny hund, vil jeg søge hos opdrættere fra DKK – her vil alle hvalpe også have en DKK stamtavle.
En opdrætter i DKK har pligt til at modtage kennelbesøg og inspektioner/kontrol af hundenes sundhed. Derudover har man som opdrætter mulighed for at tage en opdrætter-uddannelse igennem DKK (dette er dog ikke et krav for opdrætter i DKK).

På opdrætter uddannelsen lærer man om genetik, reproduktion, jura og hundeadfærd. Hvis en opdrætter har taget denne uddannelse, har opdrætteren mulighed for at søge om et Kennel navn – dette navn vil så kunne fremgå på alle opdrætterens hvalpe stamtavle.

For at købe en stamtavle til sine hvalpe skal forældredyr før parring være godkendt til avl ifølge DKKs stambogsføringsreglerne, samt der kan være racespecifikke avlsrestriktioner, som også skal overholdes.

Hvalpe/hunde med en stambog vil ofte være dyrere i indkøb end en uden stambog – personligt synes jeg, det giver en større sikkerhed at købe en hund med stamtavle. Det skyldes, at avlsstationer skal være overholdt i forhold til forældre dyrene, før man som opdrætter kan købe stamtavler til sine hvalpe, samt man har mulighed for at gå længere tilbage i familien, så man kan evt. opsøge tilbage i familielinjen.

Hvad er vigtigt at vide om en langhåret chihuahua, inden man får sig den?

  • En chihuahua er ret følsom overfor kulde og ryster let, hvis de fryser. Så det vil være godt for den med en frakke, når det er koldt. De kan også godt ryste, selvom de ikke fryser – f.eks hvis den bliver stresset eller påvirket af noget uventet.
  • De er født med et blødt sted ovenpå hovedet, som hedder en fontanel – den skal helst være helt lukket. ikke alle hvalpe på 8 uger har helt lukket fontanelle. Den vil ofte med tiden, i takt med hvalpen vokser, lukke sig helt til. Man kan dog godt opleve, at nogle aldrig lukker helt til. Er den ikke meget åben, giver det ingen problemer for hunden.
  • Racen kan have tendens til at gø, hvis man ikke fra starten siger fra overfor det.
  • En chihuahua er meget mere end en nuttet lille skødehund. Det er en aktiv lille hund, som kan glædes ved alt fra agility, hundetræning, hundeløb, rally, udstilling og lange gåture og sine daglige gåture. De kan sagtens gå langt, hvis de langsom trænes op til det – de indretter sige efter ejerens aktivitetsniveau.
  • Det er en selskabshund, som har brug for nærkontakt til sin ejer og masser af opmærksomhed – de er kærlige og trofaste og knytter sig oftest helt tæt til én enkelt person, og vil meget gerne med sin person overalt.
  • Ikke alle chihuahua er egnet hos en børnefamilie. Den kan være reserveret overfor fremmede, hvis den ikke bliver socialiseret fra hvalp af.
  • Den kan som andre hunderacer også have helbredsmæssige skavanker som f.eks Patella Lux, (løse knæskaller) og dårlige tænder.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

  • Brug tid på at undersøge de forskellige opdrættere med racen – tag gerne kontakt til flere. Hør om du må komme på et besøg (også selvom at opdrætteren ikke pt har hvalpe) – så du kan fornemme, om det hjem er et sted, du vil have hund fra.
  • Personligt vil jeg altid i første omgang tage kontakt til opdrætteren på mail eller sms, da folk ikke altid lige har tid til at tale på det tidspunkt, som du har.
  • Inden dit besøg hos opdrætter, så skriv dine spørgsmål ned, så du husker alt det, du vil høre mere om.
  • Stil gerne spørgsmål om racen! Spørg gerne ind til opdrætterens erfaring med racen.
  • Spørg ind til forældrene til hvalpen eller kommende hvalpe – forældre temperament betyder meget i forhold til prægning af hvalpen.
  • Spørg ind til evt. arvelig sygdomme, patella eller tænderne hos familien til hvalpen.
  • Meld gerne ud til opdrætteren fra starten, om det er en familiehund eller en evt kommende udstillingshund du søger.
  • Hvis opdrætter ikke har spørgsmål om, hvad I vil kunne tilbyde en kommende hvalp, så ville jeg nok overveje en ekstra gang, om der skal købes hund derfra – en opdrætteren burde have interesse for hvor deres hvalp ender og hvilket liv køber kan tilbyde den.
  • Tag gerne ud at besøge flere forskellige opdrættere.
  • Køb aldrig en hvalp uden først at have set det hjem, den er født i og se moren til hvalpen (ikke alle opdrættere har selv hanhunden).
  • En god ideer kan også være at opleve, hvordan hvalpens mor opfører sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger