Hos Petguide.dk ville vi gerne høre mere om, hvordan det er at have et kennel og opdræt. Jeanette Bundgaard som har kennel Feel Happy, satte tid af til at forklare os nærmere, hvad det indebærer og arbejdet her i.
Et par ord om Kennel og opdræt
I hele mit liv har hunde været en del af mit liv og jeg er vokset op med forskellige racer. I 2007 fik vi vores første labrador, og interessen for jagt træningen og markprøver tog til. Inden vi så os om, havde vi 4 labradors. Alt sammen førte os til ønsket om at opdrætte labradors, og i dag har vi Kennel Feel Happy.
Vores dagligdag
Dagligdagen i vores kennel er stort set den samme, som den dagligdag vi havde før, vi fik vores kennel navn. Vores omdrejningspunkt for al vores fritid er hundene. Der bruges mange timer på at lufte og træne med hundene. De kommer med på jagt, til prøver og ellers er vores hunde, som de fleste andre hunde – familie hunde. De indgår i familien og de kommer både i sofaén og sover i sengen af og til.
“Når man overvejer at få sig en hund, bør man sætte sig ind i hvilken race, som vil passe ind i ens familie. Hvad kan man tilbyde en hund, hvad har man af plads, og hvad har man af tid – herunder også tid til træning. Gider man pelspleje? Skal det være en hanhund eller en tæve osv.“
Forskellen som opdrætter
Den store forskel som opdrætter, er den tid, der bruges på at studere stamtavler og sundheds status på kommende hanhunde, som man tænker kunne være et interessant match til sin tæve.
Derudover bruges der mange timer på kommende hvalpekøbere. Både på de mange henvendelser på mail og tlf., men også med besøg både før, under og efter at hvalpene er født.
At have et kuld hvalpe kræver selvsagt også en masse timer. Der er en del praktiske ting, som f.eks. rengøring, da vores hvalpe vokser op inde i stuen. Hvalpene skal også rustes så godt som overhovedet muligt, inden de skal rejse ud i deres nye hjem. Det betyder, at de skal have oplevet forskellige ting, som at køre bil, have set vandet, hørt forskellige lyde og hilst på både børn og voksne.
Overvejer du at få en hund?
Når man overvejer at få sig en hund, bør man sætte sig ind i hvilken race, som vil passe ind i ens familie. Hvad kan man tilbyde en hund, hvad har man af plads, og hvad har man af tid – herunder også tid til træning. Gider man pelspleje? Skal det være en hanhund eller en tæve osv.
Alle racer har deres fordele og ulemper og noget man skal være opmærksom på i forhold til sundhed.
Stamtavle eller ikke?
Om man skal vælge en hund med eller uden stamtavle, er et valg, man må gøre op med sig selv, inden man køber hunden. Jeg hører ofte mange sige, at de ikke skal udstille eller avle og at de derfor ikke har noget at bruge stamtavlen til. En udtagelse jeg bliver super ærgerlig over, fordi stamtavlen netop er købers garanti for, at adskillige betingelser er opfyldt.
Derfor anbefaler vi, at du vælger en hund med stamtavle
Jeg vil til hver en tid anbefale, at man vælger en hund, som er opdrættet med en basis plus stamtavle. En basis plus stamtavle er garanti for, at opdrætteren i sit avlsarbejde opfylder racens avlskrav samt racens avlsanbefalinger.
F.eks. har Labrador igennem tiden kæmpet med forskellige sygdomme, F.eks. CNM -Centronuclear Myopati. En arvelig lidelse, som oftest fører til invaliditet og i sidste ende aflivning eller P R A, som er en forkortelse af Progressiv Retinal Atrofi. Dette er en arvelig gruppe af øjensygdomme, som medfører blindhed hos hunde.
Ved at følge de avlskrav og anbefalinger der er for f.eks. Labrador, så er man sikker på, at man ikke laver hunde, som udvikler disse hæslige sygdomme. Den garanti har man med sin Basis plus stamtavle. Vælger man at købe en labrador uden stamtavle, er du ikke garanteret dette, da de færreste får forældrene gentestet inden en parring.
Jeg har hørt adskillige sige, at både hanhunden og tæven er sunde og raske og de mener derfor efter deres egen bedste overbevisning, at de laver sunde og raske hvalpe.
Men det er lidt som at spille Russisk Roulette, fordi forældrene kan være nok så sunde og raske, selvom at de er bærer af genet CNM eller PRA, og andre gensygdomme.
En bærer af genet ER raske hunde og de udvikler ikke sygdommen. Men giver de genet vider til sit afkom og det viser sig, at både tæven og hannen er bærer af genet, så giver de det begge videre og det giver syge hunde.
Det er din garanti
Så jeg siger det lige igen: En stamtavle kan bruges som garanti for, at man i hvert fald ikke får en hund, som udvikler de kendte gensygdomme, som man avlsmæssigt kunne have undgået, hvis man er grundig i sit avlsarbejde.
En Kennel der avler efter DKK’s avlsanbefalinger og retningslinjer og som har gennemført DKK´s opdrætter uddannelse, har gjort sig umage for at lave sunde hvalpe og give hvalpene de bedste opvækstbetingelser deres første 8 uger.
Træf beslutningen med din opdrætter
Jeg anbefaler, at man besøger opdrætteren og hilser på hunden, inden man beslutter sig, om det er et sted, man ønsker at købe en hvalp fra. Når hvalpen er født, så besøg den jævnligt i de første 8 uger. Få hjælp af opdrætteren til at blive matchet bedst muligt, med den hvalp der passer bedst ind i familien, i forhold til de ønsker man har til sin kommende hund.
Langt de fleste opdrættere brænder så meget, for det de laver, så de står som regel også til rådighed med hjælp og vejledning hele hundes liv.
Her fra Kennel Feel Happy vil vi ønske jer alle sammen held og lykke i jeres søgen efter jeres kommende hund.