søndag, april 19, 2026
Home Blog Page 38

Kattetunnel – lad din kat gå på opdagelse!

0

En kattetunnel er god til de legesyge og nysgerrige katte, som kan lide at gemme sig, ligge i mørket og bare gå på eventyr dagen lang. Katten har et jagtinstinkt, som har eksisteret siden de levede frit og inden de blev en del af vores hjem. Det betyder, at de elsker at ligge og gemme sig, så andre ikke kan se dem og bare holde øje med deres “bytte” eller hvad der foregår i hjemmet.

Hvad bruges en kattetunnel til?

En kattetunnel bruges til at underholde din kat. Men den gør meget mere end bare at underholde. Den er med til at skabe velvære for din kat, da det giver den mulighed for at udforske sine naturlige instinkter. En kattetunnel giver din kat mulighed for at gemme sig, hvis den er bange, skjule sig under leg og eller bare ligge og holde øje og være på jagt. Katte elsker at ligge i skjul og hele tiden holde øje med sit bytte, så den pludselig kan springe frem og angribe. Mange med kat har prøvet, hvad end de har en kattetunnel eller ej, at deres kat gemmer sig og pludselig springer frem, når du går forbi. Det er klassiske katteinstinkter. Men som nævnt er en kattetunnel også sjov for din kat, hvis i leger. Det giver den mulighed for at have et sted at gemme sig og være i “sikkerhed”.

Men tilbage til din kats instinkter. Når katte bliver bange eller skal sove, er det meget normalt, at den finder et sted, hvor den kan være i fred og ro. Når katte er bange, er det naturligt for dem at søge væk til et sted, hvor der er mørkt og der er ro. Altså som at gå i skjul. Det samme gør sig gældende, når de skal sove. Her er en kattetunnel ideel, da det giver et mørkt sted at sove, men samtidig er der lidt mere ro og den kan trække sig væk fra mennesker.

Det som katte også er ret vilde med ved en kattetunnel, er den knitrende lyd, som mange af dem giver, når der gåes i dem. Den lyd kan noget for katte, og de elsker det altså. Det gør dem legesyge og du ser dem derfor oftest springe rundt nysgerrige derinde.

Katte er selvstændige dyr

Katte er nemlig selvstændige dyr. Det fremgår ved, at de kan klare sig selv for en stund, men også at de ikke hele tiden har brug for menneskets opmærksomhed. Sommetider kan de godt lide at trække sig lidt væk fra folk, snak og larm og bare gemme sig væk i et mørkt lille sted – f.eks. i en kattetunnel. Det er derfor faktisk obligatorisk, når du har en kat, at have et sted hvor din kat kan trække sig lidt væk og bare nyde sit eget selskab, slappe af og måske endda sove lidt.

Et godt råd er derfor i samme forbindelse at skabe et hyggeligt sted for din kat, lidt væk fra der hvor folk normalt mødes og hygger. Evt i et andet rum hvor der er mindre aktivitet. Her kan man så indrette det til din kat med en kattetunnel, en katteseng eller en kattehule, hvor den kan få sin ro. Der er mange måder at gøre det på og det vigtigste er blot, at du tilpasser det til din kats behov.

Hvilken kattetunnel skal jeg vælge

Hvilken kattetunnel du skal vælge, kommer helt an på din kat og hvad du foretrækker. Du kan få en kattetunnel i forskellige længder, forskellige farver, i forskelligt materiale og til enten udendørs- eller indendørs brug. Så alt efter om du har en udendørs eller indendørs kat, skal du vælge en kattetunnel, der er lavet af materiale, der passer bedst til det. Efterfølgende kan du så vælge en størrelse, som du synes, er passende. Er det første gang, din kat skal møde en kattetunnel, kan du altid starte med den, som du tror er mest passende. Efterfølgende kan du altid vælge en mindre eller større størrelse. Det samme gør sig gældende for farven på den. Her er der oftest uendelige muligheder, og du kan derfor vælge en kattetunnel, som du synes, passer bedst ind i dit hjem eller hvor den skal placeres. Sommetider kan du også vælge en kattetunnel, som har flere udgange. Det giver yderligere mulighed for din kat at udforske sin kattetunnel og rigtigt gå på eventyr derinde. Noget som mange katte elsker – altså at gå på eventyr.

Sådan har vi valgt

Du kan vælge mellem mange forskellige variationer af en kattetunnel og det er faktisk ikke rigtigt muligt at vælge noget, der er forkert. Det handler blot om at vælge en længde, en farve og et materiale, som du synes er perfekt til din kat og dit hjem.

Jagthundetræning – Louise fortæller om at gå på jagt med Aston!

0

Jagthundetræning er fascinerende og kræver en del træning! Vi fik os derfor en snak med Louise, som har skønne Aston. De nyder at gå på jagt sammen og har i denne artikel, taget os en tur med ind i deres jagt-oplevelser sammen. Hvordan det hele foregår og så giver Louise nogle tips til dig, som overvejer jagt med din hund.

Så læn dig tilbage og læs en passioneret fortælling fra Louise om jagt med hund og den dertilhørende jagthundetræning.

Naturen

Udelivet har fyldt meget i min barndom, og jagt, natur og dyr har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske. Jeg elsker at bruge tid i naturen – specielt med min hund, Aston, og vil ikke kunne undvære det i min hverdag. Vi har i min familie altid haft hunde, som er blevet brugt aktivt på jagt og til træning, og jeg fik derfor hurtigt interesse i hundesporten.

Lidt om mig, Louise

Jeg fik min første jagthund, da jeg var 10 år gammel. Hun var en hvalp fra vores eget kuld, så jeg fik mulighed for at følge og præge hende helt fra dag 1. Hun fulgte mig i tykt og tyndt, og blev hurtigt en god jagtmakker.

En dag jeg aldrig glemmer

Inden jeg var gammel nok til at tage jagttegn, gik jeg på jagt med hende som klapper. Det var lige stort for mig, hver gang jeg slap min hund og drev et stykke af sammen med hende, men drømmen var selvfølgelig, selv at kunne fælde fugl for hende en dag. Jagttegnet kom i hus, så snart jeg var gammel nok, og vi tog afsted på første drivjagt. En jagt jeg aldrig vil glemme. Hun tager en flot stand, får rejseordre og letter en fasan. Henter den stolt på apportkommando og afleverer til hånd.
Den dag vil sidde i min hukommelse for altid – min første rigtige jagt med min egen hund.

Velkommen til Aston

Efter 9 gode år med min første hund, Malou, måtte jeg sige farvel. Efter hende har jeg fået mig en ny god jagtmakker, Aston. Aston er ligeledes fra et kuld fra min far, så jeg har også her været med siden dag 1. Det er ikke blevet til mange jagter endnu med Aston, i og med han ikke er så gammel.

Men når vi går på jagt, er det drivjagter efter især fugle, da breton er en stående jagthund. Jeg elsker at gå på jagt med de stående hunde, da det giver en mulighed for en mere kontrolleret situation, idet vildtet, i udgangspunktet, ikke letter før hunden får rejseordre og går frem.

Samarbejde er nøgleordet

Derudover synes jeg, at det kræver en anden form for samarbejde og bånd mellem hund og ejer, når hunden ikke blot skal støve vildtet op selv. Jagt uden hund er bare ikke rigtigt for mig, og en drivjagt hvor man får lov til at gå igennem med sin hund – den hund man har trænet, fra den var 8 uger, til netop at blive klar til dette.. Dét er fantastisk. Det er den mest sublime oplevelse i min verden, og ikke to jagter er ens.

Hvad er en god hundetræning?

God hundetræning for mig, er positiv træning. Det giver en tæt relation og en kommunikation mellem mig og Aston, som er helt speciel. Han arbejder for og med mig af lyst, ikke af tvang. På den måde har vi sammen oparbejdet en kæmpe træningslyst og et stort gåpåmod, hvilket er vigtigt, når der skal indlæres nye ting eller blot genopfriskes gamle kommandoer. Jeg har på denne måde også kunne få ham distraheret fra mange hvalpeballader, fordi han altid har ville vælge træning til og alt andet fra.

Kontakt er nøgleordet

Han er 1,5 år nu, og er en unghund i sin mest kække alder, så fokus og tålmodighed er ikke altid til stede – især ikke når vi er ude af huset eller skal træne mere nørdet og tæt lydighed. På trods af dette, er han 100% på, så snart han bliver sluppet på en jagt/mark.

Han adlyder mit mindste fløjt og har hele tiden kontakt med mig. Det er enormt vigtigt, at have den kontakt når man slipper sin hund – være det sig på jagt, marktræninger, træninger eller blot en gåtur. Har du ikke kontakt med din hund, så går den sine egne veje, og du risikere, at den stikker fra dig.

Jeg tog Aston med på marktræninger, fra jeg fik ham hjem. I starten gik vi bare og hyggede på marken, hvor vi – uden deciderede træning – oparbejdede en kontakt, og han lærte at holde øje med mig. Jeg skiftede retning ofte, gemte mig og roste HVER gang han selv søgte til mig.

“Det vigtigste for mig er derfor at have en hund, som går sammen med mig – ikke for mig eller alene med mig i hælene, men MED mig! 

 

Ha’ is i maven

Det har i dag givet mig en hund, som stopper brat op og søger efter mig, hvis jeg går i skjul under en mark-/jagttræning. Det er enormt vigtigt for mig som hundefører, fordi man skal have is i maven, når man slipper sin hund på en mark eller jagt. Den render med stor afstand fra dig og søger stykket af, og du arbejder mod dens instinkter som f.eks. at ville løbe efter et dyr som letter.

Alt du har, er jeres grundlæggende lydighedstræning og jeres samarbejde som et team. Netop derfor er det så vigtigt, at man minimerer mulighederne for at hunden kan lave fejl mest muligt. Af selv samme grund, var der en lang periode, hvor Aston slet ikke blev sluppet på mark/jagt. Han havde opdaget den store vide verden, og skulle selvfølgelig ud at undersøge den – med eller uden mig. Han løb aldrig helt fra mig, men kontakten var ikke til stede. Derfor tog vi en lang pause, og startede stille op igen i lang line. Det gav mulighed for at kunne træne lydighed på afstand under mere kontrollerede
forhold. Det kan være vigtigt at holde en pause som denne for at komme på rette køl igen.

Træne op til jagt

At træne sin hund op til jagt starter allerede, fra du får den hjem som hvalp. Det vigtigste for at få en god jagthund er som nævnt den grundlæggende lydighed. Apportering, søg osv. ligger i hundens natur, og vil komme til frem helt af sig selv, som hunden modnes og får erfaring.

Erfaringer kan komme ved, at man tager hunden med på jagter i snor uden gevær til en start. På den måde undgår man at ødelægge den lydighed, man er startet op på, og man har fuld fokus på sin hund, og kan støtte den og udnytte hver en situation til træning.

Har man en stående hund, kan man enten træne standen frem, men ved langt de fleste vil det komme helt af sig selv, jo flere gange den kommer i fugl. For mig er hver eneste hvalpenyk en træning frem mod en god jagthund. Hver gang min hund og jeg sammen opnår et resultat, stort som småt, er det en succes, som gør vores samarbejde og tillid til hinanden bedre. En jagthund er for mig ikke bare et redskab til jagt – det er en brugshund, men også en samarbejdsmakker. Vi skal samarbejde på jagter, for at få de bedste situationer ud af det.

Min hund skal gå med mig

Det vigtigste for mig er derfor at have en hund, som går sammen med mig –
ikke for mig eller alene med mig i hælene, men MED mig. Træning af din hund stopper aldrig. Man kan ikke blive færdig, og heldigvis for det! Jeg bliver klogere på Aston og på vores træning næsten dag for dag, og jeg er sikker på, at man kan lære hele livet med en jagthund.

Der vil altid komme nye oplevelser og erfaringer, som giver et nyt syn på nogen ting i træningen. Nye udfordringer, som måske presser lydigheden til det yderste. Én gang din hund løber efter et vildt, så er vejen lagt, og den mærker det adrenalinsus, det giver. Selv ikke den bedste godbid kan hamle op med en jagthunds urinstinkt om at jagte vildtet, og derfor er man nødt til at vedligeholde og forbedre lydigheden hele hundens liv igennem. Når det så er sagt, er det vigtigt, at man opretholder en balance.

Find balance i jagt med hund

En hund kan hurtigt køre død i træning, og lukke helt ned og vælge det fra.
Er man først endt der, kan det være svært at komme tilbage. Hunden skal hele tiden finde glæde i at træne, og det er vigtigt at huske, at det især for den unge hund, kræver enormt meget energi at bruge hovedet. Skru ambitionerne ned og find glæden i de små ting under træningerne.

Hold dine forventninger realistiske

Hver vellykket træning giver noget til jer som et team, og derfor skal man altid huske at stoppe mens legen er god, og stoppe med noget, som hunden kan – om så det er den mest basale kommando, så er det vigtigt! Jeg havde selv meget høje forventninger til og ambitioner omkring Aston helt fra hvalp, hvilket gjorde, at jeg ofte blev skuffet, fordi han/vi ikke helt var der i træningen endnu, hvor jeg havde regnet med.

Den skuffelse tog lidt min lyst til at udvikle på hans træning og jeg kunne ofte ikke komme videre i sværhedsgraden af øvelserne, især af frygt for at fejle. Netop det er en vigtig faktor i træningen! Man skal starte nemt og langsomt ud, men også huske at øge sværhedsgraden, når hunden er klar. Hvis man går for hurtigt frem, må man tilbage til forrige skridt, og blive der, indtil det sidder 100%.

Tag tingene roligt

Jeg gik 5 skridt tilbage inde i mit hoved, og accepterede, at Aston og jeg var, hvor vi var i træningen. Aston blev således stærk i det mest grundlæggende, hvilket gav mig mod på og lyst til at bygge mere på og kræve mere af ham. Aston er kun 1,5 år og vi er derfor langt fra færdige. Der er et stykke vej endnu til at Aston bliver en jagthund af stor format, men han tegner allerede super godt, og er den bedste jagtmakker og familiehund.

Fif til dig der gerne vil træne sin hund op

Mine råd, hvis man gerne vil træne sin hund op til jagt er:
• Hav tålmodighed
• Gå stille og sikkert frem
• Positiv træning, så i bliver et team – det gør jagtoplevelserne sublime for jer begge
• Præg hunden fra start

Und dig selv og din hund de mange fede oplevelser det giver at gå på jagter sammen! Jagt med hund er bare noget helt specielt.


 

Du kan også læse Petguide.dks artikel om hundetræning.

Ugens Kæledyr – Talvi (Uge 2)

Hver uge på Petguide.dk finder vi ugens kæledyr. Synes du, at dit kæledyr skal have en chance for at blive vist frem, så send os gerne en besked på enten vores Instagram eller Facebook.

Navn på dig: Sissel og Mathias
Navn på dit kæledyr: Talvi
Kælenavn: Basse, Talle, klaphat, vanvidshunden (teenagehund)
Alder: 10 måneder
Køn: Hanhund
Race: Finsk Lapphund
Hvornår fik i ham: 27. April, 2020
Er der en speciel betydning bag hans navn? Vi ville gerne have et finsk navn til ham, da det er en finsk race. Vi endte med Talvi, som betyder vinter på finsk, da han er undfanget og født om vinteren.

Talvi elsker, når vi løber efter ham i lejligheden, han har fået sig til bane at springe op i sin kurv, for så at glide hen over stuegulvet
– vi elsker den leg! 

Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Vi havde længe snakket om at skulle have hund, og havde kørt købhund.dk tynd for racer. Vi endte flere gange tilbage på den fiske Lapphund, som bare passede perfekt til os i temperament og selvstændighed. Vi besøgte forskellige kenneler, indtil vi fandt det sted, hvor vi havde en rigtig god kemi med ejerne og deres hunde.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham? 
Vi fik ham tildelt ud fra vores ønsker og hundenes personlighed.

Hvad slags temperament har han?
Han er en bestemt og selvstændig lille mand, der dog godt kan lokkes lidt med godbidder!

Hvad elsker han?
Han ELSKER sit røde pivedyr, som vi bruger til trækkeleg. Og så elsker han at være udendørs, uanset vejr.

Hvad er hans yndlingsmad?
Et godt råt ben!

Hvad er hans bedste sider?
Han er rigtig omsorgsfuld. Hvis man er ked af det eller har slået sig, så er han der med det samme. F.eks. da Sissel blev opereret tilbage i sensommeren, lå Talvi ved hendes side i en uge, og havde ikke det store behov for leg.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Ligger i sofaen og nusser.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Lisbjerg Skov – eller om efteråret når vi er på svampejagt i forskellige skove i Danmark.

Kan han nogle tricks?
Han er rigtig god til at sidde fint på numsen, og så er vi godt i gang med at øve rally tricks.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Han stjæler bark og jord fra planter på gulvet.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Talvi elsker, når vi løber efter ham i lejligheden. Han har fået sig til bane at springe op i sin kurv, for så at glide hen over stuegulvet – vi elsker den leg!

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Mit yndlingsminde er et ret nyligt minde fra nytårs aften. Han var så rolig og klokken 00.00 stod han på altanen for at holde øje med alle menneskerne nede på parkeringspladsen

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Da han var alene hjemme, lå der en bold på modsatte side af vores skiller. Han maste sig under skilleren, og på den anden side opdagede han en plante. Både potte, jord og plante lå alle steder på stuegulvet!

Hvem er hans bedste ven?
Han bedste venner er en Doodle/doodle, Oscar. En maltipoo, Malou. Og en mittelspitz, Loui.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Han betyder så meget! Han gør hverdagen meget sjovere, og giver så meget livsglæde og energi til os begge.

Kornfri hundefoder | Derfor kan hundefoder uden korn være en fordel

0

Hvorfor kornfri hundefoder?

Der kan være flere grunde til, hvorfor kornfri hundefoder er blevet anbefalet, eller hvorfor det netop vil være godt for din hund. Men der er reelt set mange fordele ved hundefoder uden korn. Når det så er sagt, betyder det ikke, at du skal skynde dig ind og bestille foder uden korn, hvis det du bruger derhjemme, indeholder korn og fungerer for jer. Men kornfri hundefoder kan hjælpe din hund, hvis den døjer med fordøjelsesbesvær eller allergier.

Allergier er ligesom, vi kender det ved mennesker. Nogle kan ikke tåle gluten, korn ect, hvor andre intet problem har med det. Det samme gør sig gældende for hunde. Men når man snakker om hundefoder uden korn ifm. deres fordøjelse, er der en reel mening bag. I forhold til mennesker har hunde en væsentligt kortere tarm og det gør, at processen for ubehandlede kulhydrater – som f.eks. korn, kan være svære at omsætte og fordøje for din hund.

Typer kornfri hundefoder

Kornfri hundefoder med anderledes smag

Som med alt muligt andet hundefoder, så kan kornfri hundefoder altså også fås med forskellige smage. Ligesom at vi mennesker har nogle præferencer ift. smag og hvad vi foretrækker, så gør det sig også gældende for hunde. Nogle hunde foretrækker kylling, andre laks og nogle noget tredje. Det er altså forskelligt og nogle kan selvfølgelig lide det hele.

Kornfri hundefoder til ældre

Det der er med hundefoder til ældre, er ikke blot, at det er hundefoder uden korn. Som nævnt tidligere, så gør kornfri hundefoder ofte gode ting for vores hunde. Men det er ikke an altafgørende faktorer. Det allervigtigste, når du vælger hundefoder til din hund, hvad enten det er kornfri hundefoder eller med, er indholdet. Ældre hunde er ofte mindre aktive og deres led kan være slidte med alderen. Sørg derfor for, at næringsindholdet passer til din hund og dens aktivitetsniveau. Stemmer dette ikke overens og får din ældre hund for meget, kan den blive overvægtig. Med ældre hunde kan det også være en fordel at få hundefoder, som indeholder bestemte vitaminer og næringer, der er gode for deres led. På den måde får din hund, alt den behøver for at pleje dens ældre krop og som hjælper til en øget bevægelsesfrihed hos hunden.

Kornfri hundefoder fra First Buddy til hvalpe

Fra lille hvalp og op til 12 måneders alderen er de nogle aktive væsener, som har brug for en masse næring. Både fordi de er aktive, men også fordi de er i voksealderen. De har altså brug for det helt rette foder. Her er First Buddy oftest en sikker vinder med deres hundefoder uden korn til hvalpe. De sørger for, at det indeholder den helt rette mængde. Hvalpefoder er lavet med henblik på, hvad en hvalp har brug for ift. til næring, proteiner, vitaminer og andet.

Kornfri hundefoder fra Essential

Sportsman’s Pride er et anerkendt og velkendt mærke indenfor hundefoder generelt. Men det er også populært indenfor hundefoder uden korn. Det indeholder nemlig ikke kornprodukter såsom hvede og byg. Sportsman’s Pride laver foder, der tilpasses hundene alt efter alder, aktivitetsniveau og allergener. Du kan derfor oftest finde et match til lige netop din hund, som samtidig så er kornfri hundefoder.

Hvornår bør jeg vælge kornfri hundefoder?

Har din hund en følsom mave, som f.eks. problemer med fordøjelsen enten i form af diarre eller forstoppelse, bør du overveje, om foderet, som din hund får, er det rette. Det kan også være, at din hund har allergi og det skyldes indholdet af korn. Er det tilfældet, er det selvfølgelig oplagt at begynde på hundefoder uden korn. Nogle af de slags korn, som hunde med allergi oftest kan blive påvirket af, er korn og hvede. Her kan det skabe kløe i form af hudreaktioner på din hund. I sådanne tilfælde kan et skift være løsningen. Dette er dog ingen garanti hver gang.

Bør jeg skifte til kornfri hundefoder?

Det er nemt at blive påvirket af, når der skrives forskellige ting om hundefoder, såsom; “kornfri hundefoder er bedst for hunde” eller “hundefoder med lige netop denne smag er det bedste for din hund” eller “et bestemt hundemærke er det mest populære lige nu”.

Skal man skifte, eller skal man ikke? I virkeligheden er der ikke en rigtig formular til, hvilket hundefoder der er bedst. Det er en meget individuel sag alt efter hund, alder og aktivitetsniveau.
Nogle af de spørgsmål, som du kan stille dig selv, inden du afgør, om du skal skifte foder eller ikke, kan være:

Eksempler:

  • Har din hund det godt? Altså er den tilpas, virker den glad, er den, som den plejer og lignende. Er den sund og rask, og har det godt? Så behøver du ikke at skifte foder.
  • En anden vigtig ting, og som oftest hurtigt afspejler, hvorvidt din hund er tilpas eller ej, er dens afføring. Her vil du få et klart syn på, hvordan din hund har det. Hvad enten det er hård mave eller tynd afføring, kan det være en grund til ændring. Har din hund tynd afføring en enkelt dag, betyder det ikke nødvendigvis, at den er syg. Den kan blot have fået fat i noget på gåturen eller derhjemme. Er det i stedet et vedvarende problem, som kommer igen og igen eller står på flere dage i streg, så bør det undersøges, om dit hundefoder kan have noget med det at gøre.
  • Hvordan ser pelsen ud? Din hunds pels kan oftest give et lille indblik i, hvad den mangler – hvis den mangler noget, eller om den får, som den har brug for. Fælder din hund f.eks. rigtig meget? Altså mere end sædvanligt for racen. Er pelsen blank og flot? Eller døjer den med skæl eller hårtab fra kløen? Er nogle af førnævnte eksempler et problem derhjemme, kan det være en god ide at se på, om hundefoder uden korn, hundefoder med en speciel ingrediens eller andet, kan være med til at ændre det.
  • Udover det skal der altid tages hensyn til din hunds aktivitetsniveau, om den er for tyk eller tynd og dens alder. Disse faktorer spiller en stor rolle i udvælgelsen af det perfekte hundefoder.

Hvilket hundefoder uden korn passer til min hund?

Men hvilket hundefoder uden korn skal du så vælge? Som nævnt før, så er det forskelligt fra hund til hund. Det er altså derfor svært at give et svar uden at kende hunden. Vil du gerne have professionel hjælp, kan du altid forhøre dig ved din foder-forhandler, de kender til indholdet på de forskellige mærker, og kan med lidt information fra dig om din hund guide dig til det perfekte valg. Er der problemer med din hund ifm. dens fordøjelse, allergier eller andet, så kan du snakke med din dyrlæge. De vil kunne vejlede dig omkring, hvorvidt kornfri hundefoder er løsningen – og i så fald, hvilket hundefoder uden korn du skal vælger og hvad det skal indeholde.

Hvad betyder kornfri hundefoder egentligt?

Det lyder jo simpelt nok, at hundefoder uden korn er kornfrit hundefoder. Men når du kigger rundt på hundefoder, hvad enten det er i en fysisk butik eller online, så kan der altså være forskellige definitioner, når der står, at det er kornfrit.

Man kan derfor ikke give et decideret svar eller sige, at noget er mere rigtigt end andet. Det vigtigste er blot, at du læser, hvad foderet indeholder. På den måde sikrer du, at det ikke indeholder noget, som du ikke ønsker.

Når der står, at hundefoderet er uden korn, kan det være, at producenten mener, at der hverken er hvede, havre eller byg i. Andre skriver, det er kornfrit, fordi det ikke indeholder hvede, men f.eks. har havre og byg i. Andre ser også majs og ris som en form for korn, hvor andre ikke gør. Der er altså lidt forskellige holdninger til, hvad hundefoder uden korn er. Så sikr dig selv ved at tjekke indholdet.

Vil du vide mere?

Du kan også finde yderligere information hvalpefoder og vores “Hundefoder – Bedst I test” her på siden.

Bøvler du hund ofte med en sart mave eller allergi, så kan hundefoder uden korn være løsningen for jer! Ligesom at vi mennesker kan have allergier eller maver, der ikke kan tåle korn, så er det samme altså gældende for hunde.

Men det skal også nævnes, at hundefoder uden korn er ved at være en betegnelse, som man kan finde på meget hundefoder efterhånden og noget, der er stor fokus på. Selvom at det lyder tiltalende og som en god ting at undvære – altså korn, så er det ikke altid det, man skal kigge efter. Det er heller ikke altid et tegn på, at foderet er godt og sundt for din hund. Ja, der er nogle fordele ved at vælge kornfri hundefoder, men det er altså ikke et kvalitetsstempel i sig selv. For selvom at du køber en pose foder, hvor der står kornfri hundefoder på, så kan resten af indholdet altså godt være af dårlig kvalitet og med et indhold, der ikke gør noget godt for din hund.

Sheltertur med hund? Mette hjælper dig på vej!

0

Vores kæledyr spiller på hver sin måde en rolle i vores liv og Thor løber nok uden tvivl med hovedrollen i mit, ligesom jeg gør i hans. En ting vi begge nyder særlig meget, er shelterture! Og det er til trods for, at vinteren er over os. Ud over min egen interesse i outdoor, synes jeg, at det er en fantastisk måde at imødekomme sin hunds behov på. Yderligere er man er i hinandens selskab på en helt anden måde, end man nogensinde opnår derhjemme i hverdagen.

Hvem er vi?

Jeg, Mette, er 30 år gammel og er i øjeblikket ved at uddanne mig som veterinærsygeplejerske. Thor aka. Kongen er en Border Terrier på 9 år og 9 kilo, som mener, at han passer helt perfekt ned i min sovepose. De sidste par år har interessen for outdoor livet sat sig godt fast på mig og det er ikke gået Thors næse forbi. Få gange har jeg forsøgt at tage af sted uden ham, men så snart han ser tasken, begynder dramaet. For selvom at man er ved at være en ældre herre, foretrækker man alligevel soveposen frem for sofaen.

Hunden som element

Thor er et meget vigtigt element på vores mange eventyr og ikke kun for mig, men også for dem vi har med på tur. Skuffelsen kan være meget stor, hvis jeg en sjælden gang dukker op uden ham. Han er en utrolig social hund, der har et stort behov, for at følge med i alt hvad der foregår omkring ham. Han ved også, at husreglerne ude under åben himmel er helt anderledes end derhjemme, så han holder sig ikke tilbage. Han er den, der fortæller alle, hvornår det er spisetid og kan han komme til det, sidder han også gerne med til bords.

Omkring bålet finder man ham altid meget magelig på en eller andens skød, ofte svøbt i et tæppe! Men følger dog alligevel trofast med hver gang, man skal ud i mørket for træde af på naturens vegne. Skulle der dukke uventede gæster op, er han heller ikke bleg for at fortælle dem og os, hvem der er boss i lejeren. Det har vi faktisk flere gange været glade for. Favoritopgaven af dem alle er dog at uddele morgensnuggles og morgenkys ud til alle, der ønsker det. Så selvom at det ikke altid er det sjoveste af stå op, bliver man altid glad for at få en morgenhilsen fra Thor.

En vinterdag i shelter

Her i de kolde måneder er det hele selvfølgelig på nogle lidt andre vilkår end om sommeren og vi bruger ikke nær så lang tid udendørs, som vi ellers ville gøre. Typisk pakker vi bilen om eftermiddagen, køber aftensmaden med på vejen og kører ud til et nærliggende shelter lige udenfor byen.

På de koldeste dage hopper vi stort set i poserne med det samme og Thor kender udmærket godt rutinen. Han finder nemlig selv vejen ned i soveposen, hvis jeg ikke er hurtig nok. Aftenen bruger vi så her i den lune pose, hvor vi sætter tempoet helt ned og hygger os med medbragte snacks, varm kakao og spil. Er vi rigtig heldige (og det er man jo i Danmark), så får man lov til at lytte til regnen, imens man falder i søvn. Jeg drømmer stadig om at vågne op til at se sneen dale, men det har vi heldigvis til gode endnu.

“Thor løber nok uden tvivl med hovedrollen i mit (liv), ligesom jeg gør i hans. 

Gode råd

Ingen regler på tur

Mit første og nok bedste råd til dig der overvejer en tur i shelter med din bedste ven, er; ikke at gøre det mere kompliceret end højst nødvendigt. Når vi er afsted, findes der ingen regler. Vi spiser snacks til aftensmad og gifler til morgenmad, hvis det er det, vi har lyst til. Det handler mest af alt om hyggen for os alle – hund inkluderet.

Hvordan sover I bedst?

Der er selvfølgelig ikke alle hunde, der kan eller vil være nede i en sovepose ligesom Thor. Skal jeg være helt ærlig, så sover du også selv bedre, hvis du ikke skal dele den sparsomme plads. Når det kommer til sove-arrangementet, handler det selvfølgelig også om, hvilken hund man har og hvordan den gør sig i nye omgivelser. Store hunde med en god tæt underuld holder langt bedre på varmen, end en lille hund med eksempelvis kort pels.

Til de kuldskære findes efterhånden mange hundesoveposer og er man lidt kreativ, kan man også bruge en gammel dynejakke til det formål.
Til de lidt mere hårdfør, vil et godt tæppe med velkendt duft kunne gøre arbejdet.

Ingen må gå våde i seng!

For alle, uanset race og antal ben gælder det dog, at ingen må gå våde i seng. Det er derfor vigtigt at have et håndklæde med, sådan at hvis det regner, kan man få tørret pels og poter inden sengetid og bevare den optimale isoleringseffekt. I den forbindelse er det egentlig også meget rart, ikke at få snasket alt udstyret til af en våd hund – eller i mit tilfælde at lægge i ske med en.

Men nu er der jo heller ingen, der siger, at man skal tage hul på shelterlivet i vintersæsonen. Det er helt sikkert ikke for alle 2- og 4-benede. Jeg vil foreslå, at man venter til nattetemperaturen når op omkring de 10 grader, så man ikke skal bekymre sig for meget om vinterudstyr og kolde snuder.

Hvad det virkelig handler om

I starten troede jeg, at det handlede om letvægtsudstyr og antal kilometer i benene. Men sådan behøver det jo slet ikke at være. For mig eller rettere os, handler det mere om at tilbringe sin tid i godt selskab ude i den friske luft. Det i sig selv er også rigtig god stimulering for din hund.

Vi har oftere sovet på de billige tykke skummadrasser fra jysk, end vi har sovet på mit dyre letvægtsunderlag. Skulle i dog være på udkig efter et liggeunderlag, som fylder væsentligt mindre end en foldemadras og kan holde til et par hundepoter, vil jeg gå efter de selvoppustelige skumunderlag med ekstra tykkelse. Det er stadig langt fra letvægt, men man er ikke gået på kompromis med komforten og de holder også til hundepoter (alt med måde selvfølgelig).

Ellers er pakkelisten til at have sin hund med på tur ikke særlig lang. For at danne et lille overblik over, hvad Thor fylder i rygsækken kan i læse hans pakkeliste her:

Thor’s pakkeliste

  • Morgen- og aftenfoder til x antal dage
  • Vandflaske
  • Medicin
  • Foldeskål til vand/ mad
  • Lang line til campen (et must til en jagthund)
  • Lille håndklæde til våde poter
  • Varmt dækken til de kolde nætter
  • Tæppe/seng

Sommerens eventyr er et helt kapitel for sig, som vi nok vil komme nærmere ind på en anden dag. Men vi glæder os begge to meget, for der er så meget at give sig til ude i skoven.

Ugens Kæledyr – Alma Disa (Uge 1)

Hver uge på Petguide.dk finder vi ugens kæledyr. Synes du, at dit kæledyr skal have en chance for at blive vist frem, så send os gerne en besked på enten vores Instagram eller Facebook.

Navn på dig: Anna Eriksen
Navn på dit kæledyr: Alma Disa
Kælenavn: Alema, Aláma, Alebama, Alebama alma, Alleballema og Lille Pigen
Alder: Fra 24 april 2020
Køn: Tæve
Race: Australian Shepherd
Hvornår fik du hende? D. 20 Juni 2020
Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Alma fik sit navn, efter vi havde set hende første gang, da hun var lidt over to uger gammel. Vi kunne bare se og mærke, at hun var en Alma. Alma betyder hengiven, yndig og menneskets bedste ven. Derudover betyder det sjæl på spansk.

Da hun var omkring fire måneder, skulle hun passes (…). Vi kom for at aflevere hende om morgenen, mens de spiste morgenmad. (..).
Da vi kommer ind af døren, bliver Alma så glad for at se dem, at hun tager tilløb hen over gulvet, sætter af på en stol, op på spisebordet, og vælter hele herligheden i fuld speed
 

Er der en historie bag hvorfor i hende, hvis ja fortæl?
Min kæreste og jeg er begge vokset op med hund. Efter vi flyttede sammen, kunne vi tydeligt mærke at vi manglede noget. Der var et tomrum og så stille. Derudover elsker vi begge at gå ture og være aktive, så vi valgte en aktiv race. Alma har været det, vi har manglet (og mere til!) og giver vores lille familie mere glæde, end vi nogenside har kunne forestille os.

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Da vi kiggede på hvalpe, søgte Alma os mest. Vi lå på gulvet med alle de små guldklumper. Alma kravlede helt ind til os, og så vidste vi, at det skulle være hende. Vi kunne tydeligt mærke, at vi var de helt rigtige for hinanden.

Hvad slags temperament har hun?
Hengiven, hjælpsom, opmærksom, stædig, har sin egen mening, vil gerne være en del af alt og med til alt, modig, glad, pleasende og familiehund.

 

Hvad elsker hun?
Lege med andre hunde, kaste med bold, sofahygge, møde nye mennesker, ligge i dyner og blive nusset og hundetræning.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Laks, and, leverpostej og kylling.

Hvad er hendes bedste sider?
Hendes bedste sider er:

  • At hun altid er så opmærksom på os og hvordan vi har det.
  • At hun elsker alt og alle hun møder.
  • At hun er med på den værste; både vild leg og aktivitet, men også elsker at være rolig og slappe af.
  • At hun har så meget krudt bag i.
  • At hun er så udtryksfuld og har så meget personlighed.
  • At hun altid kan få os til at grine.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Det vil enten være, når vi er ude og gå en smuk tur ved skov eller strand, eller når vi lige er vågnet om morgenen og ligger i sengen. Hun elsker at putte sig helt ind til en. Eller om aftenen når vi putter med dyner i sofaen og deler nogle popcorn.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Det må være skoven, stranden eller Mols Bjerge. Vi bor heldigvis i nærheden af en masse skønne steder at gå tur!

 

Kan hun nogle tricks?
Nogle tricks kan hun bedre end andre. Men hun kan: sit, dæk, stå, rul rundt, dreje rundt til hver side, sidde pænt, give pote, give highfive, vente i sit, dæk og stå, ‘blive’, bukke, kravle, bakke, hoppe og hvis man laver et ok tegn med fingrene, stikker hun snuden ind i hullet.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Alle bamser hun får, vil hun udhule med det samme. Vi har her i julen kaldt det, at hun laver snelandskab.

Hun bryder sig ikke om at få sele på, når vi skal ud og gå. Tit ender det med, at hun tror, vi leger en jagte-leg. Hun ender med at ligge sig ude på hendes store pude i gangen, får sele på, og skal så altid grave i puden.

Hun sætter sig eller lægger sig af og til på stolene, selvom hun ved hun ikke må.

Hvis vi sidder i sofaen, elsker hun at lægge sig på armlænet og ryglænet.

Hvis hun bliver meget glad udenfor. F.eks. når hun møder, nogen hun kender på en gåtur, kan hun godt komme til at tisse af glæde.

Hver gang hun ser sit snit til det, henter hun vores strømper i vores tøjskab. Man kan tydeligt se, at hun godt ved, at hun ikke må.

Når hun bliver glad, eksempelvis når vi kommer til fra arbejde eller får gæster, skal hun altid bære noget, typisk en sko (dette glæder også gæsternes sko). Heldigvis ødelægger hun dem ikke.

Hun har det med at klatre på os, hvis vi sidder på gulvet eller i sofaen. Det er simpelthen det fedeste at gå oven på os, med det største smil hun har.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Da hun var omkring fire måneder, skulle hun passes nogle timer hos svigerfamilien. Vi kom for at aflevere hende om morgenen, mens de spiste morgenmad. De havde lavet lækker brunch, med æg, bacon, yoghurt, rundstykker og det hele. Da vi kommer ind af døren, bliver Alma så glad for at se dem, at hun tager tilløb hen over gulvet, sætter af på en stol, op på spisebordet og vælter hele herligheden i fuld speed. Hun synes selv, det var det fedeste partytrick!

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Muligvis dagen og dagene efter vi havde hentet hende. Her knyttede vi sådan et stærkt bånd og de dage føles helt magiske. Vi var sammen uafbrudt. Vi hentede hende lige før, at sommerferien startede. Vi lå ude i haven på tæpper og bare nød, at hun var kommet hjem til os.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Alma har to gange i sit liv stjålet mad fra køkkenbordet:
Første gang var vi på besøg hos nogle venner til grillaften. Her stjal hun en ordentlig hakkebøf fra køkkenbordet, og hapsede den i sig, inden vi nåede at blinke.

Anden gang skulle vi holde fødselsdag herhjemme med boller, kage og kaffe. Lige før gæsterne ankom, og hun var alene i rummet i nogle sekunder, stjal hun en hel kurv med nybagte boller, og tog sit ‘bytte’ med ud i haven.

 

Hvem er hendes bedste ven?
Almas bedste hunde-venner er en anden aussie fra byen, der hedder Tristan,
hendes bror Glói og en brun labrador hun går til træning med, kaldet Zuko.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Vi har snakket om, at efter vi har fået Alma, forstår vi snakken om curlingforældre. Alma er vores guld og vi elsker hende højere end vi nogensinde havde kunne forstille os, at vi ville.

Vi ved jo godt, at hun er en hund, men for os er hun vores barn. Hun har ikke bare udfyldt et tomrum, men givet os så meget livsglæde. Hun indebærer så meget glæde og kærlighed, som vi er så heldige at få fra hende hver eneste dag. Hun er min bedste ven, mit guld, mit barn, min kærlighed og den bedste gave jeg kunne ønske mig.

Bosniske gadehunde – hør Nessies historie!

0

Et valg med hjertet

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange gadehunde der er i Danmark. Et forsigtigt skøn fra forskere fra Københavns Universitet fra 2019 anslår, at det drejer sig om minimum 5000. Her vil jeg fortælle min historie om at vælge at adoptere en gadehund, processen bag det, den første tid vi har haft sammen og jeg vil give nogle tips til dig, der måske overvejer at adoptere en tidligere gadehund. Jeg hedder Marie, jeg er 32 år og bor i København og min bedste kammerat, der er tidligere gadehund, hedder Nessie.

En tilfældighed

I januar 2019 mistede jeg min følgesvend gennem 13 år, Fidel. Hele mit voksenliv havde vi været sammen, og tomheden og ensomheden der kom, da han var væk, var meget svær. Et par måneder efter faldt jeg tilfældigt over Nessie på Facebook: Hun var til adoption i en dansk gruppe, der formidler bosniske gadehunde. Jeg troede ikke, jeg var klar til at have hund igen, men der var noget over Nessie, der bare forfulgte mig.

Nessie da hun blev fundet på gaden

Nessie var blevet fundet tilfældigt af en rescuer på vej på arbejde, i midten af oktober 2019, sammen med to andre hvalpe fra et andet kuld. De blev alle tre indleveret på et shelter. Den ene af dem overlevede desværre ikke, men Nessie og hendes ”bror” Kai klarede den. Det vides ikke, om hun er født på gaden eller om hun og hendes ”søskende” var overskud fra kuld, der ikke kunne sælges og derfor blev smidt på gaden.

Foreningen jeg adopterede hende igennem, hedder Bosniske Hunde. De er baseret i Danmark og samarbejder med internater i Bosnien om at videreformidle indtagne gadehunde. Nessie var på et mindre, privat internat. Nogle af internaterne, særligt de offentlige, har over 700 hunde, og forholdene på de offentlige internater er meget dårlige.

Godkendelsesproces

Lige som så mange andre foreninger og organisationer der formidler tidligere gadehunde, så skulle jeg her som potentiel ejer igennem en godkendelsesproces. De fleste har en regel om, at de ikke adopterer til folk under 25, at man skal fremvise husdyrs-tilladelse for sin ejendom (hvis man bor i lejlighed) og som regel er der både et telefoninterview og et hjemmebesøg involveret, før man bliver godkendt. Jeg kom igennem hele processen og blev dømt egnet, og den frivillige fra foreningen mente at Nessie og jeg ville være et godt match. Hun var på dette tidspunkt omkring et halvt år gammel, blev beskrevet som mild, nysgerrig, glad og som en helt almindelig hundehvalp i den alder.

Nessie som unghund på shelteret i Bosnien

Før jeg tilfældigt faldt over Nessie havde jeg overvejet, at jeg gerne ville have enten en gadehund eller omplaceringshund, når jeg skulle have hund igen. Jeg er diplomuddannet hundeinstruktør (men meget rusten!), og med min første hund lavede jeg meget adfærdstræning med. Jeg var derfor tiltalt af ”udfordringen”, det kunne være at tage en ”brugt” hund ind, da jeg er interesseret i hundeadfærd og –træning. Men jeg var dog stadig meget i tvivl om, det var det rigtige valg at adoptere Nessie.

“Da jeg fik den gravet frem, så jeg, at det var en miniature af Loch Ness uhyret (hvis kælenavn er Nessie). Jeg var så paf over fundet(…). Mine venner var enige: Det var et tegn! 

Tvivlen og et tegn

I starten af 2020 havde jeg som sagt lige mistet min bedste ven, Fidel. Men jeg følte også tvivl, fordi jeg ikke havde personlig erfaring med gadehunde. Og jeg havde ingen erfaringer med at adoptere en hund gennem en forening. Var forholdene nu i orden? Både i Bosnien, men også i foreningen i Danmark? Kunne jeg risikere at få en syg hund hjem? Hvad gør man egentlig, når man falder for en hund, man aldrig har mødt? Stoler man på sin mavefornemmelse, omkring det man ser på billeder og videoer af hunden? Eller burde man være mere kritisk og skeptisk og se hunden først?

Foråret 2020

Alle de her spørgsmål kørte rundt i hovedet på mig. I foråret 2020 var jeg i gang med at gøre min altan forårsklar, og i en af altankasserne tittede der en lille plasticfigur frem. Det var højst sandsynligt en af børnene i opgangen, der havde tabt den ud af sit vindue, tænkte jeg. Da jeg fik den gravet frem, så jeg, at det var en miniature af Loch Ness uhyret (hvis kælenavn er Nessie). Jeg var så paf over fundet, at jeg kimede mine venner ned, som jeg havde talt med om at adoptere Nessie, for jeg kunne slet ikke tro det selv. Det var altså for mærkeligt! Mine venner var enige: Det var et tegn! Samme dag kontaktede jeg foreningen, gav et stort JA til at adoptere Nessie og i maj 2020 kom hun til Danmark.

Figuren jeg fandt begravet i min altankasse

Hele pakken

Selvom jeg godt vidste det, da jeg gjorde mig mentalt klar til at hun skulle komme, måtte jeg virkelig sande, at det at have en tidligere gadehund kræver en hel særlig form for tålmodighed og ro til at træne, tage tingene i deres tempo og bare lære hinanden at kende. Modsat at købe en hundehvalp fra et hjemmeopdræt eller kennel, så var meget af Nessies personlighed allerede formet, da jeg fik hende, og derfor har det krævet en anden form for adfærdstræning at nå ind til hende. Hun har nogle tydelige traumer med mænd, særligt mænd der holder lange genstande i hænderne (koste, stokke, førerpinde m.m.) og hun er stadig i gang med at vænne sig til ture i naturen.

Nessie har fået steder hun føler sig tryg i naturen og nyder at tage en slapper de steder

Når man vælger at adoptere en gadehund, skal man være forberedt på, at man får ”hele pakken”, de har med. Gadehunde skal først og fremmest ofte lære helt fra bunden at leve et liv som kæledyr og nogle har traumer med i baggagen. I vores tilfælde har vi måtte arbejde en del med separationsangst og hendes nervøsitet overfor fremmede mænd og naturen. Andre arbejder længe med renlighedstræning, reaktivitet overfor larm, bestemte typer af mennesker eller biler/cyklister og/eller destruktiv adfærd (som ofte kommer af separationsangst eller under/overstimulering). Andre får en hund hjem, der falder til med det samme og bare nyder at være kæledyr fra dag ét. Og det skal man være forberedt på: Man kan have en fornemmelse af, hvad ”man får”, men der er stadig en række ubekendte ved at vælge en gadehund.

 

Hvad ville jeg gøre anderledes?

At vælge at adoptere en gadehund kan komme af mange forskellige årsager. For mig var det særligt mine følelser, der styrede processen. Hvis jeg skal adoptere en gadehund en anden gang, så ville jeg bruge længere tid på at undersøge forskellige foreninger. Jeg har været glad for den forening jeg endte med at adoptere igennem, men mit valg var ikke baseret på forarbejde og research, men intuition, min erfaring med hundeadfærd og -træning, og så den følelsesmæssige forbindelse jeg skabte på afstand til Nessie.

Hvis jeg havde brugt længere tid på at undersøge hvad det indebærer at adoptere en gadehund og snakke med mange folk der har/har haft gadehunde, ville jeg måske havde følt mindre tvivl og mindre bekymring end jeg har gjort. Alt er endt godt, men mit råd til dig der gerne vil adoptere er, at bruge god tid på at finde den helt rigtige forening – måske endda før du finder den, du forestiller dig, er den helt rigtige hund.

Næste gang

Næste gang vil jeg højst sandsynligt også vælge en hund som Nessie, hvor jeg ved nogenlunde, hvad hun kommer af: Godt nok fundet på gaden, men opvokset den største del af sit liv på et godt og trygt internat.

Mit andet råd er at væbne dig med enormt meget tålmodighed. Jeg har været heldig med Nessie: Hun har ikke invaliderende traumer ift. vores hverdag, og jeg har erfaringen med hundeadfærd og -træning til at arbejde med den nervøsitet, hun har. Men det kræver arbejde, tid og tålmodighed!

Jeg havde måske inderst inde drømt om, at Nessie bare ville falde til med det samme, og havde ikke indset, at den tid det har taget at knytte bånd og opbygge en tillid mellem os. Og det er det vigtigste råd, jeg har til dig, der overvejer at få en tidligere gadehund: Det kræver tid, ro, tålmodighed og ekstra meget kærlighed at tage hele pakken med, som de tidligere gadehunde kan have.

At have taget Nessie ind har dog været det hele værd! På daglig basis kan jeg se, hvordan hun rykker sig fra at have været nervøs og uerfaren, til at føle sig mere og mere tryg og kompetent i vores hverdag. Hvis du er interesseret, kan du følge os på Instagram, hvor jeg bl.a. lægger videoer op om vores træning, og fortæller om Nessies (og min) proces og hverdag.

Mit valg om at få Nessie var et valg med hjertet. Og det er et valg, jeg ikke har fortrudt en eneste dag, siden vi mødte hinanden og begyndte vores liv sammen.

Tips til dig

1. Research mange forskellige foreninger.

Der er en masse foreninger der formidler tidligere gadehunde. Undersøg de der er, andres erfaringer med dem og find den du er mest tryg ved.

2. Vær kritisk og åben

Hold øje med om der er fyldestgørende billeder, fra de shelters hundene bor på, og om du føler dig tryg ift informationen, du kan få om den hund, du er interesseret i. Er det samme beskrivelser for alle hunde, de bruger? Virker de tilbageholdende ift at snakke om eventuelle adfærdsproblemer? Kan du få videooptagelser af hunden, hvor du ser den interagere med andre hunde og mennesker? Hvor meget kan du få af vide om hundens baggrund, adfærd, hverdag og sind?

3. Vær tålmodig og realistisk

Det er en kæmpe omvæltning for en hund at blive et kæledyr uanset om hunden tidligere har været det, eller hvis den aldrig har haft et hjem. Derfor kræver det TID, TID, TID!

Mange foreninger vil screene dig først, så de kan vurdere, om du har hverdagen, som det kræves for at have hund. Men spørg dig selv om du måske har nogle fantasier, der bliver svært for hunden at leve op til? Har du nogle forventninger til at have hund, der har en bestemt tidshorisont? Vær tålmodig med at finde den helt rigtige forening og helt rigtige hund for dig, og vær realistisk med begge dele – allermest med hvad du selv forventer.

Ugens Kæledyr – Sigrid (Uge 53)

Hver uge på Petguide.dk finder vi ugens kæledyr. Synes du, at dit kæledyr skal have en chance for at blive vist frem, så send os gerne en besked på enten vores Instagram eller Facebook.

Navn på dig: Julie
Navn på dit kæledyr: Sigrid
Kælenavn: Sigge
Alder: Født d. 27/3-2020
Køn: Utroligt nok en dreng…. Det fandt vi ud af til sterilisationen, som blev til kasteration. Men omtales stadig som hun/hende.
Race: Tan kanin
Hvornår fik I hende? 25/5-2020
Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Vi stod mellem Sigrid og Frida – da vi naturligvis troede, det var en hun, da både dyrlæge og sælger sagde det. Da hun så skulle til sterilisation, fik vi af vide, at hun havde “skiftet” køn. Det sker jo ret ofte med kaniner – så det må man tage med et smil. Men da hun reagerer på sit navn, har vi beholdt det – og hun kaldes stadig for hun/hende. Men hun har jo heller ikke sine ædle drengedele mere.

Er der en historie bag hvorfor i fik hende, hvis ja fortæl?
Vi er et ungt par, som netop er flyttet hjemmefra sidste år. Jeg, Julie, er vokset op med dyr som hunde, hest, katte, marsvin, fugle, kaniner og fisk. Pludselig stod vi i en situation, hvor jeg ikke kunne finde ro, havde konstant hjemve, og manglede et sted at kunne afsætte alt min kærlighed, som jeg plejede at give dyrene. Men min kæreste, Sebastian, ønskede sig ingen dyr.

En dag kom jeg til at gå i en dyreforhandler, hvor den smukkeste lille kaninunge netop var kommet ind. Der gik ikke ét sekund, før den lille kanin stod og kiggede op fra madskålen, og skulle med hjem. Det var simpelthen den bedste spontane ide, nogensinde.

Jeg købte en kanin, uden at have sat mig ind i, hvad det egentlig indebærer. Men straks da vi kom hjem, blev buret åbnet, og har aldrig været lukket siden. Vi fandt hurtigt ud af, at en kanin er ligeså dygtig som en kat til at blive renlig. Sigrid gør aldrig sit udenfor bakken, og så er “buret” blevet til en base, hvor maden bliver serveret og hvor hun frivilligt kan tage en lur.

Men altid kun af egen vilje og med mulighed for at gå ud igen. Sigrid er kun i indhegning, hvis hun er udenfor og får lidt luft og græs. Sofaen er hendes faste plads, og så prøver vi så at finde ud af, hvornår Sigrids mennesker må “låne” sofaen, da det uden tvivl er der, hvor hun helst vil være.

Ligeså meget som vi ønskede et kæledyr, ønskede vi heller ikke at forsømme dyret, ved at det nogle dage skulle være lang tid alene – og der er Sigrid fantastisk. Hun sover fra 11-19, så hun opdager ikke engang at hun er alene hjemme de fleste dage. 

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Sigrid stod og spiste i sin madskål, men kiggede straks op og viste interesse for mig da jeg kiggede ned i buret. Derefter søgte hun dyrehandleren, og ville gerne nusses. Man kunne tydeligt fornemme, at hun var kommet fra et godt opdræt, og var vant til hænder og nus. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at den kærlighed Sigrid søgte, skulle vi nok kunne give hende – og mere til!

Derudover, havde jeg mest i tankerne at anskaffe mig en hund, fordi savnet til min families gravhund Fie var så stort. Men hvordan får man studieliv, lejlighed og kæledyr til at hænge sammen? Ligeså meget som vi ønskede et kæledyr, ønskede vi heller ikke at forsømme dyret ved at det nogle dage, skulle være lang tid alene – og der er Sigrid fantastisk. Hun sover fra 11-19, så hun opdager ikke engang at hun er alene hjemme de fleste dage.

Hvad slags temperament har hende?
En rolig, skøn kanin. Sigrid har ingen ide om, at hun faktisk er et byttedyr. Hvis hun kan komme med hjem på weekend til min familie og dyrene, vil Sigrid faktisk allerhelst have et kys af gravhunden, eller nusses af katten. Derudover har Sigrid selv en ide om, at hun helt sikkert er en hund. Hun opfører sig i hvert fald sådan!

Hvad elsker hun?
At blive nusset, få kys i panden, og sove i sofaen. En rigtig kælepot!

Hvad er hendes yndlingsmad?
Hun elsker sin kaninmad! Derudover, når der kommer friske krydderurter med hjem. Årh det er dejligt! Men yndlingsmaden er nok banan, så begynder måsen helt at vrikke.

Hvad er hendes bedste sider?
Sigrid er blid, kælen, og opfører sig som en hund eller kat. Hun går gerne tur i selen, og sover gerne lur på sofaen, eller er med inde i sengen og putter. Vi kan også sagtens have Sigrid med i bilen, uden at hun bliver stresset. Hun er sjov, har meget personlighed og giver gode grin.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Så ligger vi i ske på sofaen med en dyne. Det er det dejligste! Vi tager også en masse gode billeder til Sigrids Instagram profil – som ofte resulterer i en masse godbidder for at sidde stille.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
På trods af at det er en kanin, elsker vi at gå ture på stranden. Der er masser af sand at grave i.

Kan hun nogle tricks?
“Sæt dig” og hun sætter sig på bagbenene og får en godbid. Og selvom det ikke er et decideret trick, tager Sigrid altid imod os, (især Sebastian får en velkomstkomité), hver gang vi kommer hjem. Igen, Sigrid er sikker på hun er en hund (hun hopper endda op ad vores ben).

Har dit kæledyr nogle uvaner?
En kanin har tænder, og den er ikke så nem at irettesætte som en hund. Dette er da også gået udover én liste – men det er også det eneste. Dette kan heldigvis fikses med noget tape og noget plastik. Men det er helt sikkert noget, man skal have i tankerne, inden man anskaffer sig kanin.

Heldigvis gik vi all-in da, vi fik hende, og har kaninsikret huset. Så vi heller ikke bliver unødvendigt uvenner pga. hendes natur og instinkter. Med kaninsikret menes der, at ledninger er pakket væk – nogle lister er tapet ind, og hun har bl.a. ikke adgang til soveværelset uden opsyn, da der ofte ligger en telefonoplader i kaninhøjde. Eller sengen kunne forveksles med en legeplads. De steder vi ikke ønsker, at hun går hen, indhegner vi. Så derfor lever vi efter; “det er ikke vores kanin, der er indhegnet, det er hendes mennesker”.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Sigrid er rigtig snu, og ved godt, hvordan man får sin vilje. Hvis hun tigger om mad og man siger nej, kan hun som den største drama queen smide sig på ens fødder – eller vende ryggen til én. Også har vi rygrad som regnorme og ender oftest med at give hende den godbid alligevel.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Den dag, vi havde Sigrid med til stranden første gang. Hun gik rundt, som var hun en hund. Snuste til alt, løb op og ned ad klitterne. Man kunne se glæden i det lille væsen, og det var bare til stor underholdning for os. Da der så kom en modgående Golden Retriever, fik vi hende hurtigt fanget ind – selvom at vi i et kort sekund glemte, at det ikke var en hund. Det gode er, Sigrid heldigvis selv ved, hvem hun hører til og kommer selv op.


Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Hun stjæler mad fra bordet. Hun elsker menneskemad. Men et fad med frugt står ikke urørt i hendes selskab.

Hvem er hendes bedste ven?
Det er hendes kaninfar Sebastian, eller gravhunden Fie.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Sigrid har givet mig ro og ændret min følelse af konstant hjemve og savn til mine dyr hos min familie. Derudover er hun blevet en fast del af “familien” og følger både med på strandture, sommerhusture, juleaften, osv.

Også i denne corona-nedlukning har Sigrid helt sikkert hjulpet til med, at jeg ikke har følt mig ensom. Hun har ligefrem valgt at være min studiemakker i mange onlinetimer.

Sebastian blev også glad for Sigrid, og kalder nu sig selv kaninfar. Vi ELSKER vores kanin, og vi forkæler hende nu nok også lidt for meget indimellem, og planlægger vores liv meget efter hende. Men til gengæld giver hun også os en masse glæde i livet.

Mange mener nok, at vores kærlighed til Sigrid er lidt overdrevet – men lærer man hende først at kende, vil man se en fantastisk, unik personlighed og man vil opdage, hvor sjov en kanin egentlig er. Vi håber at mange flere, vil opleve samme glæde ved en kanin, og give den samme frihed i form af intet bur – da man klart får den sjoveste, mest kælen ven ud af det.

 

PeddiGo – din nye kæledyrspasser!

0

Vi fik os en snak med PeddiGo, som er din nye pasningsmulighed til dit kæledyr. Skal du ud en aften, men kan ikke få det passet – så har du løsningen her.

PeddiGo fortæller i denne artikel lidt om dem selv, og hvorfor du trygt kan overlade dit kæledyr til dem.

PeddiGo giver dig mulighed for at leve dit liv med kæledyr – Fuld af tryghed, frihed og fleksibilitet!

Kæledyr er fantastiske. De fylder vores liv med glæde, skøre indslag og betingelsesløs kærlighed. Og så er de ualmindeligt godt selskab.

Men lad os nu bare være ærlige. At tage sig af et kæledyr kan også være en udfordring. De skal luftes og have mad og selskab hver dag. Så hvad gør du, når du ikke kan være der? Du spørger sikkert familie og venner om en tjeneste, eller bliver hjemme i stedet. Hvor ville det være rart, hvis der fandtes andre muligheder – og det gør der faktisk nu! PeddiGo er en platform, hvor kæledyrsejere og pet sittere mødes, når der er behov for pasning i hjemlige og omsorgsfulde rammer. Vil du vide mere om, hvad PeddiGo kan tilbyde? Så læs med her.

Undgå taknemmelighedsgæld og dårlig samvittighed

Du skal føle dig fri til at leve dit liv, som du vil. Om det så er frihed til at dyrke din karriere med lange arbejdsdage. At tage i byen med dine venner, når du har lyst til det. Eller at planlægge en lang ferie sydpå. Hos Peddigo finder du kærlige, troværdige og dygtige pet sittere, som kan tage sig af dit kæledyr, når du har brug for at leve livet uden pligter og begrænsninger for en stund.

Hvad er PeddiGo?

Vidste du, at mennesker med kæledyr er generelt mere glade og mere sunde end folk, der må undvære et kæledyr i deres liv? Når vi er aktivt sammen med et kæledyr, udløser hjernen dopamin, som er et såkaldt “belønningsstof”, og så føler vi os gladere og mere tilfredse.
Alle fortjener at være glade – og ha’ et liv med kæledyr!
PeddiGo er stedet, hvor kæledyrsejere og petsittere finder hinanden, uanset om der er behov for pasning i et par timer, 2 dage eller længere når der skal planlægges sommerferie eller skitur.

Plads til alle

Hos PeddiGo kan du booke pasning af både hunde, katte, fisk, gnavere og fugle. Så uanset om du har en Vuf, Mijaw, Pip eller Blop, kan du altid finde et godt match til dit kæledyr og en pet sitter fra PeddiGo.

 

Fordelene ved PeddiGo

Hos PeddiGo kommer kæledyrets velbefindende ALTID i første række. Vi prioriterer tryghed, tillid, omsorg og frihed for alle på PeddiGo. Derfor har vi skabt en platform og et community, hvor vi giver sikkerhed og tryghed for både kæledyrene og deres mennesker.

Adgang til online dyrlægekonsultationer

Du kan med ro i sindet tage fra dit kæledyr med visheden om, at der er professionel hjælp fra en dyrlæge, hvis uheldet skulle være ude. Vi sørger nemlig for adgang til dyrlæger hos FirstVet, og du skal ikke bekymre dig om regningen! Konsultationer booket af PeddiGo pet sittere betales af os.

Ratings & Reviews

Du har måske hørt om “omdømmekapital” før? På PeddiGo bruger vi Rating & Reviews – ligesom du kender det fra f.eks. Airbnb. Det skaber gennemsigtighed og giver alle den ro i maven, der er behov for, når det drejer sig om vores kæledyr og deres behov for tryg og omsorgsfuld pasning.

På PeddiGo bliver alle brugere – både kæledyrsejere og pet sittere – bedt om at udfylde en Rating & Review efter hver pasningsperiode. På den måde sikrer vi gensidig gennemsigtighed, tillid og tryghed for vores brugere.

Meet & Greet

Meet & Greet. Det er lige præcis, hvad det er! Et møde, hvor I hilser på og får lært hinanden – og i særdeleshed kæledyret – bedre at kende.

Hos PeddiGo er kæledyrets velbefindende første prioritet. Derfor anbefaler vi altid Meet & Greet, så dit kæledyr kun er sammen med mennesker, der allerede har vist, at de forstår, hvad der er vigtigt for det enkelte kæledyr, og som vil gøre alt for at sikre, at kæledyret har en fantastisk tid i pasningsperioden.

Bliv pet sitter hos PeddiGo

Vi bliver simpelthen gladere af at være i selskab med kæledyr. Men det er ikke alle, der har mulighed for at have deres eget kæledyr – og her kommer PeddiGo ind i billedet.

Som pet sitter hos PeddiGo har du mulighed for at passe et kæledyr, når du har tid og overskud. For det er nemlig sådan, at mange i dit område mangler hjælp til omsorgsfuld pasning af deres kæledyr, mens de er væk hjemmefra.

Så hvorfor ikke slå tre fluer med et smæk? Du får hyggetid med et nuttet kæledyr, når det passer i din kalender, du tjener penge på det, og du hjælper kæledyrsejere, når de ind imellem har brug for en håndsrækning.

Det er da en OK deal, er det ikke?

Kæledyrsejer hos PeddiGo

På PeddiGo er det let at finde en pet sitter i dit nærområde, der står klar til at tage sig godt af dit kæledyr. Vi gør vi os nemlig umage med at finde ansvarsfulde, kærlige pet sittere, der er lige så vilde med kæledyr som dig.
Vælg en certificeret pet sitter
På PeddiGo har alle pet sittere mulighed for at ansøge om at blive certificeret pet sitter.

Certificeringsprocessen foregår således, at pet sitteren skal bestå en interaktiv test baseret på viden om og erfaring med lige præcis din type kæledyr. En del af testen for certificerede pet sittere handler om, hvordan man tilmelder sig FirstVet. På den måde er vi sikre på, at App’en er klar, hvis uheldet skulle være ude.

Tryghedsgaranti

PeddiGo har en tryghedsgaranti der dækker pet sitterens ting, løsøre og ejendom, hvis de passer dit kæledyr i deres egen bolig, og de ikke har en indboforsikring.

Dermed risikerer kæledyrsejere aldrig et krav om betaling for ødelagte ting eller ejendele hos pet sitteren, hvis kæledyret har forvoldt skade i pasningsperioden.

 

FurryPoster – forevig dit kæledyr!

0

Vi hos Petguide fik os en snak med FurryPoster, som er en nyopstartet virksomhed fra september 2020.  De laver de fineste plakater af dit kæledyr, og de bliver specialdesignede lige efter dine ønsker. Læs med her og hør hvad Kasper havde at fortælle om FurryPoster og få et kig på deres produkter.

Hvem er FurryPoster?

FurryPoster er en lokal dansk virksomhed grundlagt i september 2020 i Aarhus. Vi grundlagde virksomheden, da vi er vilde med alle kæledyr og gerne vil tilbyde vores målgruppe i Danmark muligheden for at forevige deres bedste venner.

Vi har alle i teamet bag FurryPoster prøvet at miste et kæledyr, så vi ved, hvor hjerteskærende det er. Vi tænkte alle sammen, at vi ville ønske, at vi havde haft muligheden for at forevige minderne om vores kæledyr og samtidig på en stilren måde, der passer ind i vores hjem. Dette syntes vi, var noget, der manglede i Danmark.

Ofte er billeder af ens kæledyr noget man har gemt i kamerarullen på mobilen og derfor desværre sjældent ser på. Vi har derfor specialiseret os i at lave moderne og stilede plakater, der er med til at forevige din bedste ven, netop som du gerne vil have ham/hende til at fremstå

Unikke minder

At disse plakater ofte repræsenterer meget specifikke minder omkring ens kæledyr, tager vi meget alvorligt hos FurryPoster. Tilfredse kunder er det vi går allermest op i – også selvom vi nogle gange taber penge på den enkelte kunde. Vi garanterer derfor, at vores kunder bliver tilfredse med designet af deres kæledyr.

Dette gør vi ved at tilbyde gratis revisioner på deres plakatdesign – altså giver vores kunder muligheden for at ændre/tilføje/afprøve ting, de synes mangler eller skal fjernes på deres plakat – og det fortsætter vi med indtil vores kunde er 100% tilfreds med designet på sin plakat. Det er trods alt kunden, der kender de unikke ting ved sit kæledyr bedst, og det vil vi være sikre på at fange i vores plakater.

Vores produkter

Specialdesignede plakater

Som beskrevet ovenfor, så laver FurryPoster specialdesignede plakater af kæledyr, som passer ind i ethvert hjem. Plakaterne er som udgangspunkt standardiseret ift. valg af farver og opsætning.

Forskellige baggrundsfarver

Vi tilbyder lige nu 4 forskellige baggrundsfarver: Charcoal Grey, Off White, Dusty Pink og Artichoke Green. Derudover er opsætningen – dvs. størrelse og placering af navn og kæledyr – også standardiseret. Plakaterne tilbydes i størrelserne 18×24, 30×40 (mest populær) samt 50×70.

Kundetilfredshed

Men som sagt ovenfor, så går vi utroligt meget op i kundetilfredshed, som vores anmeldelser også vidner om. Man er som kunde derfor helt fri til selv at bestemme farver og komposition af billedet. Vi har flere gange haft kunder, der fx hellere vil have en lidt mørkere pink som baggrundsfarve, forstørre deres kæledyr eller ændre på placeringen af navn. Hos FurryPoster gør vi alt, for at designet er 100%, som vores kunder vil have det.

Kæledyrsplakater med citater

Udover at tilbyde specialdesignede kæledyrsplakater, så tilbyder vi også lige nu plakater med kæledyrscitater – det er både hundecitater, kattecitater og hestecitater. Plakaterne er designet til at være det perfekte supplement til vores kunders specialdesignede kæledyrsplakater, men kan selvfølgelig også købes (og skinne i dit hjem) uden at have købt en kæledyrsplakat i forvejen. Ligesom med vores kæledyrsplakater, kan vores kunder også selv bestemme designet, og vi kan sågar også lave plakater med citater, der ikke er på vores hjemmeside.

Selvom kæledyrsplakaterne og plakaterne med kæledyrscitater lige nu er de eneste to produkter på vores hjemmeside, leder vi hele tiden efter flere gode idéer til vores sortiment – det kunne fx være kaffekopper med folks kæledyr på.

“Vi har alle i teamet bag FurryPoster prøvet at miste et kæledyr, så vi ved, hvor hjerteskærende det er. Vi tænkte alle sammen, at vi ville ønske, at vi havde haft muligheden for at forevige minderne 


Se FurryPosters udvalg her

Specialdesignet kæledyrsplakat med 1 kæledyr


Specialdesignet kæledyrsplakat med 2 kæledyr.


Specialdesignet kæledyrsplakat med 3 kæledyr


Kæledyrsplakat med citater


Cookie-indstillinger