søndag, april 19, 2026
Home Blog Page 39

Ugens Kæledyr – Luna (Uge 52)

Hver uge på Petguide.dk finder vi ugens kæledyr. Synes du, at dit kæledyr skal have en chance for at blive vist frem, så send os gerne en besked på enten vores Instagram eller Facebook.

Navn på jer: Nikolaj og Casper
Navn på dit kæledyr: Luna
Kælenavn: Luna-Buna, Baluna (når hun laver ballade), Lunichi, Looney Patooney (når hun er i fjolle-humør)
Alder: Luna er født 25. maj 2020, så hun bliver snart 7 måneder
Køn: Hun er en hun(d)
Race: En samojede
Hvornår fik i hende: Vi fik hende d. 20. juli, 2020
Er der en speciel betydning bag han/hendes navn?
Vi havde talt lidt frem og tilbage, omkring hvad hun skulle hedde. Luna var et af favoritterne. Da vi så kom op og skulle se hende, fortalte de, at lige præcis hende vi kiggede på, faktisk også var blevet kaldt Luna af dem – og havde navnet stående i sine papirer allerede. Så der blev vi enige om, at det måtte betyde, hun var den rigtige for os!

Er der en historie bag, hvorfor I fik hende?
Vi var lige flyttet ud af vores gamle lejlighed, hvor der ikke var plads til dyr (og hvor vi heller ikke måtte have én). Men vi havde længe gået og talt om, at vi gerne ville have en hund – og pludselig stod vi med en ny, stor lejlighed, hvor der var plads til at sådan en lille én kunne løbe rundt og fjolle. Så det passede bare rigtig godt sammen.

Grunden til at det netop blev hende, var som sagt et lykketræf med navnet. Men forinden vi vidste det, kunne vi også se, at der var gang i hende. Hun var ikke bange for at skælde sin mor lidt ud – og når moren så satte Luna på plads, kom hun løbende over bag os og gemte sig. Så det virkede som om, hun valgte os lige så meget, som vi valgte hende.

Hvad slags temperament har hun?
Hun er en meget glad og begejstret hund. Hun elsker mennesker og dyr (måske lidt for meget); hun har det med at hoppe rundt som en kænguru, når hun møder andre eller skal have mad. Men hun er godsindet og har utrolig meget personlighed. Hun er en meget bestemt dame, der udmærket ved, hvad hun vil have; hvilket selvfølgelig ligger til racen – men det virker som om, vi har fået den top-tunede version.

Hvad elsker hun?
Mad, snacks og sine bamser. Hun er et rigtigt puttehoved med alle sine bamser – og hun har formået ikke at ‘dræbe’ nogen af dem endnu. Når hun en gang i mellem får mareridt, løber hun ind og henter sin bamse, så hun kan ligge og putte med den. Og selvom hun som sagt er en bestemt frøken, så kan hun (næsten) overtales til alt, hvis man har de rigtige godbidder fremme.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Hun elsker alt, der smager af and eller laks. Men hun er heldigvis ikke kræsen. Nok nærmere det modsatte. Derudover elsker hun æbler, gulerødder og agurk: hver gang hun hører, at skærebrættet bliver taget frem, så står hun pænt ved siden af, med håb om at der falder et lille stykke grøntsag ned til hende.

 

 

“(…) når moren så satte Luna på plads, kom hun løbende over bag os og gemte sig. Så det virkede som om, hun valgte os lige så meget, som vi valgte hende 

 

 

Hvad er hendes bedste sider?
Hendes bedste kvalitet er hendes personlighed. Den gør hende til noget helt særligt. Og så er hun utroligt social, hvilket er dejligt. Vi har ikke mødt en hund eller person, hun ikke har elsket. Selvom hun er bestemt, så udviser hun enorm glæde og åbenhed overfor andre.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Hun elsker at putte i sofaen og være med til at se film. Især dyredokumentarer. Hun er også glad for hundeparker, hvor hun kan få lov til at løbe frit. De store benmuskler skal jo ud og trænes en gang i mellem. Det er en ekstra bonus, hvis hun kan blive rigtig beskidt i pelsen samtidig.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Åbne områder, hvor hun kan få lov til at få brændt krudt af. Hvis der er en mark eller en slette, så er hun ikke til at holde tilbage. Så kan hun løbe frem og tilbage i uendelighed, indtil hun endelig falder om på jorden og tager sig en lur.

Kan hun nogle tricks?
Lige fra vi fik hende af, har hun kunne ‘sit’. Det er meget de basale tricks. Vi bruger nok mere tid på at lege med hende, end at lære hende tricks (ups). Hun er også mere interesseret i de snacks, hun kan få – fremfor kommandoerne. Men hun kan også give pote, dække, ‘gå pænt’ (som vil sige, at hun skal gå ved siden af os og kigge op på os), komme når vi kalder på hende og søge efter ting. Derudover også ‘vent/bliv’ som bliver brugt flittigt om morgenen, når hun skal have morgenmad og er færdig med at hoppe rundt som en kænguru.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun elsker at lege tovtrækkeri med hundesnoren, når vi er ude at gå. Og når hun endelig går pænt, så er hun rigtig glad for at tale tilbage til os (med andre ord, gø utrolig højt). Det er altid så hyggeligt at gå forbi nogen i parken, med Luna der trækker i snoren og derefter gør af en. Det kan man få mange sjove blikke på. Men hun hygger sig og det er det vigtigste.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Hun er lidt af en drama queen og det kommer tit frem. Sidst var, da vi mødte en anden hund oppe på et lukket område. Hunden legede lidt vildere end Luna og hun begyndte at pive og stak halen mellem benene. Det lød som om, hun havde brækket noget. Men så da ejerne fik fat i deres hund, valgte hun at løbe efter den og hoppe oven på den, så værre var det vist ikke – og det beskriver hende vist også meget godt.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Nikolajs yndlingsminde: Den dag vi fik hende, hvor vi skulle have hende med hjem på en meget lang køretur. Hun lå i en papkasse med sin lille bamse (som hun stadig sover med) og faldt i søvn, mens jeg nussede hende på snuden. Det er stadig en af de nemmeste måder at få hende til at falde i søvn på i dag.

Caspers yndlingsminde: Vi var oppe på et grønt areal med hende og hun styrtede rundt og gøede og havde det sjovt. Pludseligt midt i al begejstringen, kom hun styrtende hen mod mig og hoppede direkte op i mine arme og slikkede mig i ansigtet, som om hun lige ville dele hvor glad hun var med mig.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Som vi så, da vi mødte hende første gang, så er hun ikke meget for skældud og korrektion. Så hvis hun gør noget, hun ikke må (f.eks. at bide i sin snor), så er hun rigtig glad for lige at fortælle os, at det skal vi ikke blande os i. Generelt hvis man taler til hende i en streng tone, så gør eller hyler hun bare tilbage af en, inden hun forsøger at flygte, for så at blive grebet af snoren. Det tror vi ikke, hun helt har regnet ud endnu.

Hvem er hendes bedste ven?
Hun har mange venner, hun ses med. Bl.a. har en af vores venner en voksen samojede-han, som hun har ses med, siden vi fik hende. Han er en ordentlig basse, men det har da ikke stoppet hende fra at løbe efter ham, og gø af ham for at få ham til at lege. Nu er de lidt mere på samme niveau, men derfor hopper hun stadig gerne op på ryggen af ham i ny og næ

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Hun er super skøn. Der er ikke noget bedre, end at komme hjem efter en lang og travl dag og så se hende stå og logre med halen og give en kys. Om morgenen er hun også glad for at stå ved kanten af sengen, med forpoterne oppe i sengen og vække os. Så snuser hun os lidt i ansigtet eller lægger hovedet på vores hænder, indtil vi vågner. Hun betyder alt for os: vi er så glade for, at vi har fået hende.

Kroniske smerter – sådan hjælper mine hunde mig!

0

Flere af vores læsere vil nok kunne genkende både hundene og Nathalie på billederne. De deler nemlig dagligt skønne billeder og videoer ud af hundene; Balto, Aslan, Cammy og Kira – på både Instagram og Facebook under “Malamutes DK”.
Men til hverdag bøvler Nathalie med kroniske smerter. I denne artikel tager hun os igennem, hvordan hundene hver dag får hende op og igang.

Hvem er vi?

Vi er et ungt par, Nathalie på 20 (21 den 24 december), og Martin på 24. Og så er vi vores 4 slædehunde, som holder til i Nordjylland.
Jeg (Nathalie, som står for det meste med hundene samt vores sociale medier) er desværre kronisk smertepatient, som betyder, at jeg døjer med smerter 24/7.

Nogle dage er værre end andre. Smerterne er grundet en fejl-operation i mit knæ, samt 3 brækkede knogler i min ankel. Så et dårligt ben er det, der gør, at jeg går forkert. Det går så både i min hofte og ryg. Ja, så får man altså meget hurtigt, meget ondt.

Det har gjort, at jeg er hjemmegående, da jeg ikke kan planlægge mine dage grundet smerter.

“Jeg har sagt det før, men hvis det ikke var for dem, så ville mit liv ikke være noget værd. Hvis ikke jeg havde dem, havde jeg aldrig holdt det ud! De betyder virkelig alt for mig og mere til! 

4 slædehunde og kronisk sygdom? Hvordan?

Men hvordan klarer jeg så 4 slædehunde, når Martin er på arbejde fra 4-16? Det faktisk meget “nemt”! Hundene er nemlig min medicin. Ja det lyder måske lidt underligt, og det skal jeg selvfølgelig nok lige forklare.

Med min skade og den alder jeg har, må jeg ikke “gå i stå”. Jeg må ikke bare ende på sofaen hver eneste dag foran et tv. Jeg skal stadig holde mig i gang, men med måde.
Og det er jo dét, hundene hjælper mig med. Jeg er tvunget ud hver dag, fordi de jo skal ud flere gange om dagen. Udover det, er jeg jo aldrig alene! Jeg har altid vovserne ved mine side.

Jeg træner også hundene for vogn. Det kalder man “dryland mushing” og jo, det tager da lidt kræfter. Men når jeg står der på vognen, og ser hundene foran mig lunte afsted og bare nyde livet som slædehunde – Jamen så ryger tankerne væk fra smerterne.  Der kan jeg stå uden at skulle overanstrenge mig eller benet, og jeg kan faktisk bare nyde tilværelsen. Noget som ellers til tider kan være svært.

Hvad har jeg mistet? Og hvad har hundene så givet i stedet?

Jeg har altid være “naturbarn” og det at miste muligheden for at nyde naturen som normalt, er svært for mig. Men jeg har bedre muligheder sammen med hundene, da de kan støtte mig igennem vores ture – både med vogn og på gåben.

Man mister selvtilliden, venner, en hverdag og meget andet, når man får så kroniske smerter og dårlig ben som jeg.
Men det at hundene og jeg kan samarbejde for vognen, det giver selvtilliden igen.
Samarbejdet med hundene hver eneste dag giver en følelse af, at man stadig kan et eller andet.

Den kærlighed de giver en, og den forståelse de har overfor situationen, betyder bare SÅ meget. De forstår, hvis jeg har for ondt, de forstår hvis jeg er ked af det en dag, og de er der 120% for en – hele tiden! Udover det, hjælper de mig med at have en rytme – altså en hverdag på en eller anden måde – i et tempo jeg kan holde til med skaden.

Jeg har sagt det før, men hvis det ikke var for dem, så ville mit liv ikke være noget værd. Hvis ikke jeg havde dem, havde jeg aldrig holdt det ud! De betyder virkelig alt for mig og mere til!
Deres glæde er min glæde, og de er min medicin.
Vi er som ét.

Ugens Kæledyr – Benny (Uge 51)

Hver uge på Petguide.dk finder vi ugens kæledyr. Synes du, at dit kæledyr skal have en chance for at blive vist frem, så send os gerne en besked på enten vores Instagram eller Facebook.

Navn på jer: Frederik og Nina
Navn på dit kæledyr: Benny
Kælenavn: Kært barn har mange navne, og B er ingen undtagelse. Nogle af dem er manse, bjørnen, fisen, Benzin og Bensen.
Alder: Han er født d. 19/5 2020, så han fylder 7 mdr. her i december.
Køn: Han.
Race: Eurasier.
Hvornår fik i ham? Den 17/7 2020, da han var ca. 8,5 uger gammel.
Er der en speciel betydning bag hans navn? Bennys kuld er opkaldt efter indianere, og hans kennelnavn er Selyra’s Mingan, der betyder Grå Ulv. Vi synes bare mere, at han var en Benny.

Er der en historie bag hvorfor i fik ham, hvis ja fortæl?
Vi besøgte tre opdrættere i søgen efter vores nye familiemedlem. Vi ønskede os faktisk en tæve, men blev tilbudt en han, og fik tilsendt billeder af en lille fyr med blåt halsbånd.  Derefter var vi ude at besøge ham. Få dage senere fik vi tilbudt en tæve fra en anden kennel, men der var vi faldet fuldstændig pladask for den lille fyr – Benny.

Hvad slags temperament har han?
Han er meget kærlig, rolig og forsigtigt nysgerrig, men kan også være ret stædig.

Hvad elsker han?
Han elsker at lege med andre hunde, men også en god snack i sofaen.

Hvad er hans yndlingsmad?
Der er ingen tvivl om, at klassikeren leverpostej står højt på hans liste.

Hvad er hans bedste sider?
Uden tvivl hans kærlige væsen. Han er meget opmærksom på os, og kommer altid og ’spørg’ om vi er okay, hvis vi nyser eller får sagt/gjort noget uventet.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Vi synes helt klart, det hyggeligste er, når vi sætter os i sofaen, og Benny klemmer sig ind mellem os og går i krig med sin KONG, der er fyldt med lækkerier.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Lersøparken og omegn er et hit. Vi møder nemlig ofte nogle firbenede venner, og der er mange sjove kroge at udforske.

Kan han nogle tricks?
Sit, dæk, rulle rundt, vente, søge – han kan det meste, hvis der altså er godbidder som belønning.

“Bennys kuld er opkaldt efter indianere, og hans kennelnavn er Selyra’s Mingan, der betyder Grå Ulv. Vi synes bare mere, at han var en Benny. 

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Han er en vaskeægte teenager, der har masser af uvaner. Lige nu er hans største uvane, at han dramatisk kaster sig ned på jorden, hvis vi går en anden vej, end han havde tænkt sig.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Da han var mindre og havde sine hvalpeflip, tonsede han frem og tilbage tværs igennem lejligheden fra fjerneste hjørne til altanen, men afstandsbedømmelsen glippede næsten hver gang, hvilket resulterede i diverse sammenstød med dørkarme, stole og reoler. Han kom heldigvis aldrig noget til.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Mange af førstegangs oplevelserne husker vi tydeligt; første gang på stranden, i vandet, i metroen. Synet af en lille fyr, der virkelig prøver at regne ud, hvad der skal ske, og så den logrende hale når det ikke var så slemt, som først antaget.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Han har haft en (lang) periode, hvor han stjal alt, der ikke tilhørte ham; strømper, også dem der sad på fødderne, beskidt tøj fra vasketøjskurven, sko, toiletpapir, tæpper, puder. Han kunne virkelig samle til bunke i sin kurv.

Hvem er hans bedste ven?
Foruden os, må det være Micshko og Marley fra gården. Det er to labradorer på 2 år, som Benny har leget med regelmæssigt, siden han var en lille 8 uger gammel uldtot. Nu er han en 24 kg stor uldtot, der giver dem kamp til stregen.

Hvad betyder dit kæledyr for dig? 
Benny er den dejligste, sjoveste og mest kærlige hund, vi kunne ønske os. Vi kigger flere gange om dagen på hinanden og siger ”se ham lige, vores lille fyr”. Vi kan slet ikke forestille os en hverdag uden ham.

Hvad er en servicehund egentlig? Sebastian fortæller!

0

Vi ville gerne vide mere om, hvad en servicehund egentlig er. Så vi hos Petguide.dk var så heldige, at Sebastian som har servicehunden Bella, ville dele sin historie med os. Han fortæller lidt om sig selv, Bella og hvordan hele processen foregår, når du ansøger om en servicehund. Han forklarer også, hvordan folk ofte tror, at servicehunde kun er for blinde.

Læs med her og hør Sebastians fortælling, og udvid dit kendskab til servicehunde. Vi lærte i hvert fald en masse.

Servicehund? Er det ikke bare et smartere og nyere ord for førerhund?

Kort sagt, nej.
Der findes mange former for servicehunde. Der findes selvfølgelig den klassiske førerhund, også kaldet en blindehund. Der er også servicehunde til andre fysiske handikap. Men i nyere tid, er der kommet servicehunde til psykiske handikap – første gang i 2006. Det er dog gennem de senere år blevet mere og mere kendt, det er en mulighed.
Bella er en servicehund til psykiske lidelser, specielt angst.

Jeg vil lige introducere mig selv. Jeg hedder Sebastian, jeg er 23 år og bor sammen med min kæreste. Vi fik Bellatrix (Bella) tilbage i april 2020. Da jeg fik hende, var hun uddannet og certificeret servicehund. Hun var lige omkring 2 år, men normalt får man hunden, når den er 1 år til 1½. Jeg har fået Bella, da jeg kæmper med slem angst, både social- og generel angst. Jeg har derudover også slem OCD, borderline og agorafobi (et fint ord for angst for store åbne pladser).

Inden Bella havde jeg ikke været ude af en dør alene i 2-3 år, uden at få 3-4 store angstanfald hver gang. Det var ufatteligt invaliderende og har gjort, at jeg i dag er hjemmegående/i ressourceforløb. Jeg vil dog nævne, at jeg kender andre, der ikke har så mange diagnoser, som stadig er blevet godkendt til en servicehund. Den hyppigste grund er invaliderende angst. Heldigvis for mig, og min kæreste, kan Bella godt finde ud af at arbejde for både hende og mig. Hvilket gør, at vi begge kan gøre brug af hende.

Hvordan er processen i at søge om en servicehund?

Det er en længere proces at få en servicehund. Men det må du ikke lade dig skræmme af! Det er uden tvivl dét værd!
Problemet med at få bevilliget en servicehund gennem det offentlige, er ikke at det kræver meget fra ansøgerens side. Det kræver bare tålmodighed.

Starten på det hele, er at finde en forening der kan træne og certificere hunden. For mig var det Servicehundeforeningen. Derefter skrev jeg en længere ansøgning, hvor jeg beskrev mine udfordringer, boligsituation og lidt om hvem jeg er. Jeg sendte den afsted til foreningen og afdelingen visitation- og hjælpemidler hos kommunen, og så ventede jeg.

Der gik omkring et halvt år, før jeg hørte noget. Derefter gik der yderligere 3-5 måneder, før jeg fik hjemmebesøg af kommunen. Vi snakkede frem og tilbage, og de sagde desværre, at da jeg ikke var færdigudredt, var de nødt til at afvise min ansøgning. De sagde dog, at de syntes jeg skulle søge igen, når udredningen var på plads. Så jeg ventede igen.

En færdigudredning kan være rigtig svær at få, især når det omhandler psykiske lidelser. Og jeg er et utålmodigt menneske. Så efter ca 8-12 måneder, sendte jeg en opdateret ansøgning afsted. Denne gang gik der heldigvis kun lige over et halvt år, før jeg fik hjemmebesøg – så en del hurtigere end første gang.

Kommunen bevilgede mig relativt hurtigt en servicehund. Det eneste krav var, at den forening jeg havde valgt, godkendte mig. Så det krævede endnu et hjemmebesøg.
Lederen af Servicehundeforeningen, Hanne, kom hjem til mig og vi snakkede frem og tilbage omkring mine behov. Om jeg havde evnerne til at tage mig af en hund, hvilken race der ville passe mig, og om jeg havde nogle præferencer.

Jeg havde møde med dem fredag, og mandag fik jeg svar. Det var den længste weekend i mit liv. Men det var heldigvis gode nyheder! Dog sagde Hanne, at de havde ret travlt på det tidspunkt, så der kunne gå op til 8 måneder, før de havde en hund, der passede til mig.

Spol frem ca. 6 måneder, hvor jeg ventede og ventede og ventede. Indtil den dag, jeg fik et opkald. Opkaldet om at de havde en hund, der muligvis var et match. Det altafgørende var kemien. Hvis kemien ikke er der, fungerer det ikke. Kort tid efter kom den træner, der havde haft Bella i de tre måneder op til, at jeg mødte hende, på besøg, så jeg kunne møde Bella.

Dengang hed hun dog Bellis. 
Det var kærlighed ved første blik. Kemien var imponerende, ifølge træneren. Vi gik derfor straks i gang med at prøve de ting, Bella var trænet i. Fordi det hele gik som smurt, har Bella boet hos mig siden. Vi havde dog først en prøveperiode på en måneds tid, hvorefter jeg underskrev kontrakten og Bella juridisk blev min hund.
Bella havde været ude hos en anden borger, før hun kom til mig. Det virkede som om kemien var der til at starte med, men senere hen viste det sig, at det ikke var et godt match, derfor blev Bella sendt videre. Som jeg skrev længere oppe, får man oftest hunden tidligere.

“Især når det er en servicehund til psykiske lidelser, er det langt fra altid, at brugeren har lyst til at forklare, hvorfor de har hunden, da det ofte er ubehageligt at snakke om. 

Hvad gør en servicehund så speciel?

Nogle af de ting Bella er trænet i, som også er standard ting servicehunde lærer, er “mærke”, hvor hun lægger sit hoved på mit lår, så jeg – som kommandoen siger – kan mærke hende. Hun kan “touch”, hvor hun rammer min hånd med sin snude, igen for at jeg kan mærke hende.

Hun kan sidde mellem mine ben, både med hovedet forud og bagud, for at være tæt på og holde øje for mig. Lige præcis Bella kan bedst lide at sidde bagud, da hun så ved at jeg kigger forud og hun holder styr på, at folk holder afstand bagved. Hun kan derudover også gå rundt om mig for at skabe afstand til andre mennesker. Hun er også fantastisk, når jeg dækker hende af. Ikke at det er nødvendigt, men jeg er ret sikker på, at jeg vil kunne dække hende af i den ene ende af en butik, gå hele butikken igennem, og hun vil stadig ligge samme sted, når jeg kommer tilbage.

En af de lettere opgaver hun har, er om natten, hvor hun giver tryghed, så det er lettere for os begge at falde i søvn. Ja, det lyder måske som en dårlig undskyldning for at have hunden i sengen, men hvis du selv har hund og har prøvet at putte med hunden, så er du godt klar over, hvor beroligende det kan være. Og alle parter involveret nyder det, uden tvivl! 
Meget af det, der er ved en servicehund, udover træningen er, at de har et certifikat.

Det vil sige, at Bella kan komme ind steder, andre hunde ikke kan. Bella må f.eks. komme med ind i shoppingcentre, på restauranter, supermarkeder, museer og biografer mm. Den store forskel er, at hun må være i nærheden af madvarer, uden at fødevarestyrelsen kan give butikken en bøde. Nok er det ikke lovpligtigt for supermarkeder at lade en servicehund komme ind, men det ser ikke skide godt ud, hvis de afviser en med hvilket som helst handikap.

De får derudover en vest, hvor der står, at hunden er på job og navnet på foreningen. Jeg fik også nogle kort, hvorpå der står at hun må komme ind forskellige steder, som jeg kan vise til forretninger mm.
Servicehundeforeningen har dog lavet det sådan, at man nu får et plastikkort, med billede af både dig og hunden, og navn på jer begge.

Hvad er vigtigt, når du ser en person med en servicehund?

Noget af det vigtigste er ikke at sige hej til hunden, da den er på arbejde. Det er selvfølgelig altid okay at spørge, men der er chance for, at du får et nej. Derudover har jeg et tip, fra en der har fået denne kommentar mange gange efterhånden: Ligesom man ikke spørger en kvinde, om hun er gravid, så lad være med at sige “Hvorfor har du en servicehund? Du er da ikke blind?”. For det sætter mig i en situation, hvor jeg føler mig presset til at forklare, hvorfor jeg har en servicehund.

Især når det er en servicehund til psykiske lidelser, er det langt fra altid, at brugeren har lyst til at forklare hvorfor de har hunden, da det ofte er ubehageligt at snakke om. Selvfølgelig er det i orden at spørge, men igen, vær forberedt på et nej. Hvis en person har en hund med i et center eller andet, og hunden har vest på, hvor der står “Hund på Job” eller lignende, er der en grund til det.
Jeg har desværre mange gange fået blikke og kommentarer om, at jeg ikke må have hende med, og oftest er det fra alle andre end medarbejdere.

Opsummeret har Bella ændret både mit og min kærestes liv til det bedre. Hun bringer glæde i vores hverdag, og gør det muligt at kunne få en fremtid med et job. Nok er det ikke en let kamp at få en servicehund, men det er med god grund.

Hvis I vil følge med i mit og Bellas liv, kan I gøre det på @Bella_the_service_doggo på Instagram.

Ugens Kæledyr – Carlo (Uge 50)

Hver uge på Petguide.dk finder vi ugens kæledyr. Synes du, at dit kæledyr skal have en chance for at blive vist frem, så send os gerne en besked på enten vores Instagram eller Facebook.

Navn på dig: Carina
Navn på dit kæledyr: Carlo
Kælenavn: De mest brugte er “Basse” “Flapøre” og “Hunde”
Alder: Han er fra d. 4. september 2020, så han er lige blevet 3 mdr.
Køn: En han
Race: Chow chow (Songshi Quan på kinesisk, der betyder “oppustet løve-hund”)
Hvornår fik du ham? Det gjorde jeg d. 5. November 2020, da han var knap 9 uger gammel.
Er der en speciel betydning bag hans navn?
Nej ikke rigtigt. Jeg var bare slet ikke i tvivl om, at han var en Carlo, da jeg så ham.

Er der en historie bag hvorfor du fik ham, hvis ja fortæl?
Jeg har længe gerne villet have en hund, men det skulle være den rigtige. Jeg havde egentlig en idé om, at det skulle være en lille hund, der fældede sparsomt, da jeg tænkte det ville passe bedst til mit liv.

Men da jeg så nogle chow chow hvalpe til salg, læste jeg på racen og kunne ikke lade være med at smile lidt over “den selvstændige og katte-agtige” race. Da kuldet med Carlo i kom til slag, tænkte jeg “det skader jo ikke at tage ud og se dem” og blev fuldstændigt forelsket.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Jeg var ret vild med, at han var så rolig da jeg var ude at se ham første gang. Lidt nonchalant, hvilket jeg slet ikke kunne stå for.

Hvad slags temperament har han?
Han er en utroligt rolig hundehvalp, men når der leges, så får han energi fra en anden verden og kan godt blive lidt en bandit.

Hvad elsker han?
At sove og spise. Jeg er overbevist om, at han også elsker at putte og blive nusset (i ca 10 minutter)

Hvad er hans yndlingsmad?
Al mad! Men hans er ekstra glad for tørret kyllingefilet godbidder og lidt torskerogn.

Hvad er han bedste sider?
At han er så rolig og at han altid kan få mig til at smile.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Det svar er nok forskelligt, alt efter om det er mig eller Carlo der skal svare. Jeg synes det er vildt hyggeligt, når han gider ligge ved mig og nusses og putte (det bliver hurtigt for varmt for ham). Carlo synes helt sikkert det er når vi er ude på eventyr.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Det er en tur hen i hundeskoven, så han kan få lov til at løbe tosset rundt. Han kan også godt lide at lege med andre hunde, når han først lige har fået lov at sige hej til dem. Han er ikke til at få med hjem igen.

Kan han nogle tricks?
Han kan sætte sig, gi’ pote, lægge sig og rulle rundt. Her udover så sætter han sig altid foran døren, når han vil ud i haven.

“Det svar er nok forskelligt, alt efter om det er mig eller Carlo der skal svare. Jeg synes det er vildt hyggeligt, når han gider ligge ved mig og nusses og putte “-..” Carlo synes helt sikkert det er når vi er ude på eventyr. 

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Han har ikke helt lært forskellen på mine ting og sit legetøj endnu, lille bandit. Så er han stadig ved at lære, at han ikke skal bide så hårdt, når vi leger.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Det er som om at gåture giver mere energi, end det trætter ham. Når vi kommer hjem, så tonser han rundt inde i lejligheden og når han så bliver lukket udenfor, så fortsætter “legen” der…. Det ser så sjovt ud og han ligner én der har en fest!

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
En tur ned til min far, der bor i Ribe (Carlo og jeg bor i Aarhus). Jeg havde ikke set min far længe og han skulle møde Carlo for første gang. Min far er mindst lige så hundeglad som jeg selv er – Det var bestemt også at mærke da vi ankom, for det var Carlo der fik al opmærksomheden – han fik endda en julekalender, for “det skulle børnebørnene jo have”.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Han har bidt et tæppe i stykker og så er dørkarmen altså liiiige lovlig spændende – den er åbenbart også god at gnave i.

Hvem er hans bedste ven?
Det må være “onkel Kenneth”, min lillebror, der tit kommer og går og hygger med Carlo. Ellers håber jeg selvfølgelig på at det er mig.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Det giver bare så utroligt meget glæde at have en hund, ikke bare for mig men for hele min familie. Jeg kan slet ikke forestille mig at han ikke skulle være en del af mit liv nu.

Velkommen til Doksie!

0

Måske er i faldet over nogle produkter fra Doskie inde på Petguide.dk, og undret jer over, hvem er den nye forhandler af hundeprodukter? Det er en nyopstartet dansk webshop, og vi har i samme forbindelse taget en snak med Nissan Pedige fra Doksie, om hvem de egentlig er, hvor ideen kom fra og hvad planen er.

Læs med her og lær dem bedre at kende.

“Deraf kom idéen om produktet, der både skulle kunne give hunden den samme mængde mad op til flere gange om dagen og på det samme tidspunkt, hver eneste dag” 

Hvem er Doksie?

Doksie er en dansk webshop, som sælger innovative kvalitetsprodukter til din hund. Vi går op i at gøre dagligdagen nemmere for hundeejere, men på en måde hvor hunden er i centrum.

Hvor kom ideen til Doksie fra?

Idéen til at opstarte Doksie, opstod på baggrund af hunden Oskar, der skal have mad 3 gange om dagen. Da Jonas, ejeren af Oskar, fik et nyt arbejde, betød det at Oskar ikke længere kunne få mad de antal gange om dagen, som den skulle.

Han havde hørt om en foderdispenser fra sin tyske kammerat, der gjorde det muligt at fodre sin hund på det samme tidspunkt, hver dag, men det var dog ikke til at få fat på i Danmark. Deraf kom idéen om produktet, der både skulle kunne give hunden den samme mængde mad op til flere gange om dagen og på det samme tidspunkt, hver eneste dag.

Dette ville være med til at give en god stabilitet og forudsigelighed, for både ejeren og hunden. Dette var springbrættet til Doksie, som nu både sælger automatiske foderdispensere, vandflasker og senge til hunde.

Hvordan ser fremtiden ud?

Vi udvider løbende vores produktsortiment med nye spændende og innovative produkter, der har til formål at gøre det nemmere for den almindelige danske hundeejer.


Ugens Kæledyr – Mussi (Uge 49)

Hver uge på Petguide.dk finder vi ugens kæledyr. Synes du, at dit kæledyr skal have en chance for at blive vist frem, så send os gerne en besked på enten vores Instagram eller Facebook.

Navn på dig: Jennifer Sittinieri
Navn på dit kæledyr Mussi
Kælenavn? Mu Mu
Alder: Ca 2-3 år
Køn Pige
Race: huskat
Hvornår fik i hende? Vi har haft hende i ca 1 år nu.
Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Det var et navn, vi (mig og ungerne) bare fandt på og så hed hun det.

Er der en historie bag, hvorfor I fik hende, hvis ja fortæl?
Det var genboens kat, som han forsømte. Den kom pludselig til os hver dag og vi passede, gav den ordentlig mad og husly. 4 måneder senere skulle jeg flytte, så jeg tog hende med og på det tidspunkt var hun drægtig.
Der kom 3 killinger, som blev født i min stue og vi har Alfred som er fra dette kuld.

Hvad slags temperament har hun?
Mussi er en super sød kat og hun har et godt temperament. Hun er stille og rolig, ligger altid og sover, hvis hun ikke er ude og fange mus, som hun elsker.

Hvad elsker hun?
Hun elsker at blive nusset på kinden og så er hun vild med katteurt. Alt legetøj med det, er det bedste! Ellers gider hun ikke lege men vil bare slappe af.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Hun er meget kræsen, men hun kan godt lide produkterne fra vitakraft.
Hun elsker deres yum yums.

Hvad er hendes bedste sider?
Hun er bare så sød og tålmodig overfor min 6 årig, hun har aldrig hvæst eller kradset os.
Hun er super dygtig til at fange mus og fugle..

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Jeg havde en undulat, som hun åd efter at vi flyttede.. En morgen da vi stod op, var den væk. Kun 3 små fjer lå tilbage.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Hun og naboens kat elsker at sidde at kigge på hinanden og sige underlige lyde

Hvad er det frækkeste, dit kæledyr har gjort?
Mussi kan godt være væk en hel nat, hvilket jeg ikke kan lide. Jeg vil helst have, at hun er indenfor om natten.
Men så sidder hun også klar ved døren næste morgen.

Hvordan har dit kæledyr påvirket dit liv?
Jeg har aldrig været stor fan af katte og har været bange for dem. Men det har Mussi lavet om på med hendes skønne temperament.
Hun er bare så god og sød og vi er så glade for hende og at hun kom til os. Vi vil altid passe godt på hende.

Hundeklapvogn – få din hund med over alt!

0

Hvornår har jeg brug for en hundeklapvogn?

Grunden til at en hundeklapvogn kan være en god ide, kan skyldes forskellige ting – og alle grunde er helt ok. Det vigtigste er, at du sørger for, at din hund får sin nødvendige daglige motion. Der må altså ikke gåes på kompromis med din hunds velvære til fordel for en tur i hundeklapvogn. 

Tilbehør til din hundeklapvogn

[ux_products ids=”24117,25605,25823,26059,26263″]

Men har du en hvalp og kan I derhjemme godt lide at gå lange ture, så kan en hundeklapvogn være en fordel. Hvalpe kan ikke gå så langt i starten, og heller ikke være alene hjemme en hel del. Med en hundeklapvogn kan I gøre, som I plejer og gå lange tur sammen med jeres nye hvalp.

Det kan også være I har en ældre eller syg hund, som I gerne vil have med jer, men igen er gåturen for lang og der skal være plads til hvile undervejs. I sådanne tilfælde vil en hundeklapvogn også være ideel.

Overvejelser ifm. køb af hundeklapvogn

Størrelse

Som kort nævnt tidligere er det utroligt vigtigt, at du får dig en hundeklapvogn, som passer til din hunds størrelse. Når du finder en hundeklapvogn, som du gerne vil have, så tjek størrelsen først. Der vil oftest være skrevet og gjort opmærksom på, hvilken maks vægt din hund må have i netop den barnevogn. Vi anbefaler at følge de vejledninger, da det ellers kan påvirke sikkerheden, kvaliteten og levetiden på din hundeklapvogn. 

Selvom at du tænker, at det kun er 5 kg over den vægt, som de anbefaler, kan det altså gøre, at den går meget hurtigere i stykker end forventet, og så er det mange penge at have brugt på en hundeklapvogn. Så følg vejledningen og find en der passer til din hunds vægt.

Nem at samle

Alt efter hvor handy du er, så sørg for at du kan samle din hundeklapvogn selv. Dette gælder både fra starten, hvor den skal samles, efter du har modtaget den, men i særdeleshed også fremover når den skal pakkes ned. Alt efter dit behov og hvor ofte den skal pakkes ned, kan det være en god ide at være obs på, hvor nem den er at pakke ned og ud igen. Skal din hundeklapvogn ofte ind og ud ad bilen, eller pakkes sammen så den ikke fylder for meget i hjemmet, er det rart, at man ikke skal bruge for meget tid på det hver gang. 

Hjul

Ligesom med alt andet der har hjul, så er nogle hjul på en hundeklapvogn også bedre til noget terræn end andet. Så inden du køber en hundeklapvogn, skal du afgøre med dig selv, hvor den primært vil blive brugt. Er det til transport i byområder, eller skal den bruges til lange gåture i skov og ujævn terræn, måske den skal bruges til løbeture eller noget helt fjerde? For den bedste oplevelse for jer, så vær sikker på at hjulene på den hundeklapvogn du vælger, kan bruges i det terræn du ønsker. 

Vægt – hvad kan den bære

Dette er noget af det vigtigste, når du vælger en hundeklapvogn. De forskellige hundeklapvogne der er på markedet, har hver et maks kilo, som de kan bære. Den vægt er den maks vægt, som din hund må have. Overstiger din hunds vægt, det som hundeklapvognen siger den kan bære, minimerer du levetiden og du risikere at den går i stykker. Så sørg for at du vælger en hundeklapvogn, der kan bære din hund.

Vægt på hundeklapvognen

Vægten på klapvognen til din hund kan også være en vigtig faktorer, når du skal vælge en. Skal du bære den meget, fordi du f.eks. bor i lejlighed, eller hvis du har dårlig ryg eller andet, kan det være afgørende for dig, at du sørger for at vælge en let hundeklapvogn. 

Vandtæt

Det er ikke mange hundeklapvogne, der er helt vandtætte. Men du kan være heldig, at der følger et regnslag med og ellers kan du ofte tilkøbe dem ved siden af. Vi anbefaler, at du altid har et liggende i din taske eller hundeklapvogn, da vejret – specielt herhjemme i Danmark, ikke altid er til at forudsige og kan være meget skiftende. 

Sikring af hund

Det er også vigtigt, altid at have styr på hvordan sikringen af din hund virker, og hvor meget du ønsker. Nogle vil gerne have, at der kan lukkes hele vejen rundt, mens det for andre er nok med et par stropper til at sætte fast i din hunds sele. Du kender din hund bedst, og ved derfor, hvad den vil nyde mest på jeres ture. 

FAQ

Ugens Kæledyr – Holly (Uge 48)

Hver uge på Petguide.dk finder vi ugens kæledyr. Synes du, at dit kæledyr skal have en chance for at blive vist frem, så send os gerne en besked på enten vores Instagram eller Facebook.

Navn på dig: Sanne (og Kasper)
Navn på dit kæledyr: Holly
Kælenavn: Ditte (fordi hun er en bandit(te), mussepige
Alder: 12 uger, født 29. august 2020
Køn: Tæve
Race: Goldendoodle
Hvornår fik i hende? Lørdag d. 24 oktober

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Jeg (Sanne) havde egentlig tænkt, jeg skulle have en hunhund med navnet Molly, men da vi fandt ud af, det var et af de mest brugte hundenavne i Danmark, kom vi frem til Holly i stedet – det klinger også lidt amerikansk, hvilket hendes mor godt kan lide, da hun har boet og studeret i USA af flere omgange. Og så betyder det jo kristtorn, hvilket klinger lidt af jul, som er den bedste højtid på året i følge hendes forældre.

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Vi er begge vokset op med hunde, og har altid ønsket os vores egen. Vi ønskede os en hund som selskab i vores hverdag, og til at tage med på vandreture i fremtiden. Vi var blevet helt forelskede i tanken om en doodle, både pga. deres bamsebjørn udseende, men også deres kloge hoveder. Holly var den eneste gyldne i sit kuld, og vi kunne slet ikke stå for hende. 

Hvad slags temperament har hun?
Holly er selvstændig, social og nysgerrig. En fræk hundehvalp når de er bedst.

Hvad elsker hun?
Holly elsker at være udenfor, fange efterårsblade, gnave og grave i haven. Hun elsker også at blive nusset på maven, og at lege med sin mor og far. 

Hvad er hendes yndlingsmad?
Hendes barf foder. 

Hvad er hendes bedste sider?
Hun er social og elsker at møde både nye mennesker og hunde. Hun er altid klar på nye eventyr og tager dem i stiv pote 

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Når vi tager ud på nye eventyr sammen. Når vi nusser om morgenen eller lige inden sengetid. Når vi spiller bold. 

 

“Hun bringer glæde og latter ind i vores liv, på en måde der gør, at man hurtigt glemmer alle hendes unoder.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
I skoven, hvor der lige nu er en masse blade at lege med og grene at gnave i. 

Kan hun nogle tricks?
“Sit,” “dæk,” “giv pote,” “rør” (rør vores hånd med snuden på kommando), “bliv,” “vent” på at der bliver sagt “værsgo’”

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Holly skal stadig lære ikke at bide i os og i møbler og paneler, og alt hvad hun finder i haven 

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr:
Vi synes stadig, at dengang Holly kom slæbende ind i stuen med bademåtten, var lidt sjovt. Vi er sikre på der nok skal komme mange andre søde og sjove historier i fremtiden. 

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?

Det må have været, da vi mødte hende for første gang, som lille nuttet 4 ugers hvalp. De bliver SÅ hurtigt store!

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Holly laver mange frække ting, som hundehvalpe jo gør. At stjæle bademåtten eller kravle under sofaen, som genvej til at komme frem og tilbage til havedøren, er nok blandt de frækkeste. 

Hvem er hendes bedste ven?:
Hendes mor og far (tror vi).

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Hun bringer glæde og latter ind i vores liv, på en måde der gør, at man hurtigt glemmer alle hendes unoder. Med tiden er vi ikke i tivl om, at vi får verdens bedste ven i hende. 

Legetøj til din kanin | Derfor skal din kanin have legetøj

0

Derfor er legetøj til din kanin en god ide

Legetøj til kanin kommer i mange former og farver. De dækker også ofte forskellige behov, så som stimulering eller motion. Det legetøj der vil blive henvist til i løbet af artiklen, er ting, der både får din kanin til at bevæge sig, udfordre sig og blive aktiveret.

Der findes en del legetøj til din kanin, hvor man blandt andet kan gemme foder der i. Det er for at tage din kanin tilbage til dens naturlige instinkter, hvor der gerne må arbejdes lidt for føden. Indholdet som oftest er hø, snacks eller foder bliver gemt i objekterne, og din kanin skal så skubbe, flytte eller grave for at komme til det.

Det er generelt en god ide at kombinere legetøj til din kanin, så den bliver motioneret, aktiveret og samtidig får en godbid i sidste ende. Så forbliver den interesseret længst tid. Så sørg for at have et stort, rummeligt kaninbur, så der er plads til at have en masse at underholde sig med. 

Hvilket legetøj til min kanin bør jeg have i mit bur?

Det er svært at udpege helt specifikt, hvad du bør have af legetøj til din kanin i dit bur. Kaniner er forskellige ligesom os mennesker og derfor kan det være forskelligt, hvad din kanin vil få mest glæde af. Men som udgangspunkt anbefaler vi, at du har et hus, tunnel, og andet der kan bruges til at gemme sig i og få fred. Så er det også en god ide med noget, hvor de kan gemme snacks og godbidder i, så der i løbet af dagen kan bruges masser af tid på at få fat i dem. Udover det, er det altid en god ide med ting, som din kanin kan gnave i.

Hvilket legetøj til kanin er bedst?

Der findes ikke noget legetøj til din kanin, som nødvendigvis er bedre end andet. Når vi kigger på legetøj til kanin, anbefaler vi, at du vælger ud fra, hvilket materiale det er og hvad det kan – altså aktiverer og stimulerer det det din kanin. Det er de to vigtigste kriterier. Udover det kan du altid vælge ud fra design, så det passer til dit bur derhjemme, et mærke du kan lide eller noget tredje. Men med de to første kriterier, som de afgørende, sikrer du et sundt legetøj, som din kanin vil få glæde af længe.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på, når jeg køber legetøj til min kanin?

Når du køber legetøj til din kanin, indeholder de oftest – ikke altid dog, men ofte noget spiseligt. Enten i form af at de skal gøre noget for at få snacks, eller også så skal de decideret gøre noget, for at kunne blive belønnet. Er det den slags legetøj, du er på udkig efter, så sørg for at indholdet til det er vegetabilsk. 

Det er blandt andet mad såsom græs, urter, bark, rødder, blade, frø og lidt frugt. Det er også førnævnte, som du kan bruge, når du skal fylde legetøjet med snacks. Mange kaniner elsker også grønt, der er usprøjtet som f.eks. kinakål, græs, mælkebøtteblade og andre spiselige ukrudtsplanter.

Udover det, så vær altid opmærksom på materialet du køber legetøj til din kanin i. Kaniner gnaver meget i ting, og du skal derfor være sikker på, at det er naturlige materialer og ikke indeholder noget, som er giftigt for din kanin. 

Kan jeg lave mit eget legetøj til min kanin?

Vil du gerne selv kreere lidt legetøj til din kanin, så kan du sagtens selv lave lidt til den, som vil skabe underholdning. Du kan lave små huler, huse eller andet, som den kan gemme sig i og bygge huler. Blot sørg for at det er af naturtræ. På den måde sikrer du, at den ikke indtager noget giftigt. Du kan også i stedet for blot at give den sine snacks i buret, så hæng dem op i toppen af dit bur, så den skal på bagbenene for at få fat i det. Til det kan du bruge, en foderbold eller andet til at putte snacks i. 

Kaniner er intelligente dyr, og når de først har fundet ud af, hvordan legetøjet virker og brugt det et stykke tid, så mister de interessen. Vil du være sikker på, at din kanin bliver ved med at have legetøj, den synes er sjovt, så er det en god ide at bytte rundt på det løbende. Så sørg for at have lidt ekstra legetøj derhjemme til din kanin, som ikke er i buret og så skift ud engang imellem løbende.

Cookie-indstillinger