hvalpefoder bedst i test

Hvalpefoder Bedst I Test (2023)

Vi kan godt huske følelsen! Følelsen af, at familien snart bliver et medlem rigere og der skal tages billeder og videoer af alt, den gør. Hvalpe er bare de bedste! Og derfor vil vi selvfølgelig kun vores hunde det allerbedste – og det gælder også det helt rigtige hvalpefoder, så de kan få den bedste start på livet og blive hos os mange år fremadrettet.

Must haves til din hvalp derhjemme

Hvad er hvalpefoder?

Ja, navnet siger næsten sig selv – hvalpefoder er foder lavet til hvalpe. Grunden til at man bruger hvalpefoder, og ikke fodrer sin hvalp med almindelig hundefoder, skyldes, at hvalpe har nogle andre behov end en fuldvoksen hund.
De vokser rigtig meget i starten og har derfor brug for den helt korrekte mængde af næringsstoffer. Dette er for at sikre, at deres knogler, muskler og organer udvikler sig, som de skal, så de kan vokse sig sunde og raske.

Hvad skal du overveje, inden du køber hvalpefoder?

Når du får dig en hvalp, kommer de oftest fra et kennel, internat eller andetsteds. Sådanne steder er folkene tit uddannet indenfor det, har en decideret interesse for det samt mange års erfaring. Pointen er, at når du får din hvalp, er det en god ide at forhøre dig ved opdrætter (alt efter hvor du køber fra) angående anbefalinger af hvalpefoder.

Mange af dem har prøvet det før og kan derfor anbefale hvalpefoder ud fra erfaringer. Her kan du også oftest få informationer om, hvorvidt der er nogle varianter, der foretrækkes eller ingredienser, der skal undgås som f.eks. korn eller gluten.

Er ovenstående ikke muligt, kan du altid forhøre dig ved fagfolk såsom en dyrlæge.

Hvor meget hvalpefoder skal de have?

Når din hvalp begynder med hvalpefoder, skal der tages hensyn til deres følsomme fordøjelsessystemer. Det vil sige, at den ikke må modtage store portioner af hvalpefoder lige pludseligt, da det vil overbelaste den fuldstændig. Det er derfor en god huskeregel at fodre ofte. Det er forskelligt, hvem du spørger og svarene vil altid afhænge af forskellige faktorer.

Under fravænningsperioden, hvor din lille hvalp begynder at spise hvalpefoder, er det godt med fodring 4-6 gange dagligt. Det lyder måske af meget, men det daglige indtag skal selvfølgelig deles ud på de 4-6 gange om dagen. På den måde ligger du mindst muligt pres på din hvalps fordøjelsessystem. Som hvalpen bliver ældre, kan du sætte antallet af fodringer ned.

Når de er fravænnet helt, kan fodringen sættes op til 3 gange dagligt og efterfølgende til 2 måltider om dagen. Disse vejledninger er blot generelle og kan afhænge af netop din hunds størrelse, aktivitetsniveau eller andet. Er du i tvivl anbefaler vi, at du enten kigger bag på foderets vejledning eller forhør dig hos en ekspert. På den måde sikrer du den bedste mulige start samt mulighed for at vokse for din hvalp.

Skal hvalpefoder blødes op?

Hvalpefoder skal ikke nødvendig blødes op, men der kan være fordele ved at gøre det.
Når du giver din hvalp tørfoder, så udvides det langsomt i maven og derfor er det vigtigt, at din hvalp har adgang til rigeligt at væske. I og med din hvalp får en masser af vand, minimeres risikoen for, at den får ondt i maven.

Vil du være sikker på, at din hvalp får nok væske, så kan du hælde vand over foderet. Her er det vigtigt at huske på, at vandet der bliver helt over ikke må være koldt, da det kan give din hund ondt i maven. Samtidig er det vigtigt at vide, at hælder du vand over maden, må den ikke stå ude for længe. Det skyldes blandt andet, at maden bliver blødt helt op og sur, samt at bakterierne der er i luften, kan sætte sig i hundemaden og påvirke din hvalp, så den bliver syg. Hvalpes immunforsvar er mere sarte end voksne hundes, og dette bør der tages hensyn til. Giver du din hund hvalpefoder med vand på, behøver det ikke stå, til det er blødt helt op.

Hvor længe skal de have hvalpefoder?

Dette spørgsmål er svært at svare specifikt på, da det oftest afhænger af flere faktorer, som kan variere individuelt for de forskellige hunde. Store hunderacer er oftest i vækst længere tid end de små, og det er blandt andet en faktorer, der bør tages hensyn til.

Som udgangspunkt kan denne guide vejlede dig til, hvornår du bør begynde at overveje, om det er på tide at skifte til almindeligt foder.

  • Små hunde (voksenvægt 10-30 kg) har brug for hvalpefoder til de er omkring 8-10 måneder
  • Mellemstore hunde (voksenvægt 10-30 kg) har brug for hvalpefoder, til de er ca 1 år gamle
  • Store hunde (voksenvægt 30+ kg) har brug for hvalpefoder, indtil de er ca 1,5 – 2 år gamle.

Hvordan skifter jeg fra hvalpefoder til almindeligt hundefoder?

Når din hvalp når alderen, hvor det er tid til at skifte fra hvalpefoder til almindeligt hundefoder, så skal det gøres gradvist. Det vil sige, at du fra dag til anden ikke bare kan skifte hvalpefoderet ud med det det almindelig.
Næringsforholdene i hvalpefoder og det almindelig indeholder vidt forskellige mængder af f.eks. proteiner.

Når du begynder overgangen, anbefales det, at du første gang skifter 15% af hvalpefoderet ud med almindelig hundefoder. Hver dag skifter du lidt mere ud, så hvis du startede en mandag, så er det sidst på ugen, er skålen fyldt med det nye hundefoder.

Er din hund ikke helt forstået med, at der bliver serveret nyt foder og det fortsætter, så kan det være en god ide at tage fat i en ekspert, som kan rådgive og vejlede dig. Et andet tip, hvis din hund ikke er glad for det nye skift, så begynd ikke at blande menneskemad i med det.

Har du helt styr på hvalpefoderet? Så kan du derefter tage et kig på vores hvalpelegetøj

Skriv et svar

Cookie-indstillinger