Hundetræning – din hund vil elske det!

Alle os hundeejere, ny som gamle, kender til hundetræning i en eller anden grad. Det er nemlig også forskelligt, hvor meget de forskellige hunderacer har brug for hundetræning. Men hundetræning er også et vidt begreb. For nogle er hundetræning en del af hverdagen, når din hund skal lære nye kommandoer. For andre er hundetræning ligeså meget søgen i haven efter godbidder eller i forbindelse med det nye aktivitetslegetøj derhjemme. Hundetræning er mange ting – og er for alle i en større eller mindre grad. Kunne du godt tænke dig at blive lidt klogere på det, så læs med i denne artikel. Vi kommer både ind på, hvad det er, hvad typer af træning der af, hvilket udstyr du kan få brug for og hvordan kan du træne derhjemme.

Hvad er hundetræning?

Hundetræning har mange betydninger og meninger i form af, at der efterhånden findes utallige måder at træne din hund på. Overordnet set er hundetræning som ordet selv siger – træning af din hund. Træning af din hund kan blive brugt i mange forskellige sammenhænge og er brugt af de fleste hundeejere på den ene eller anden måde.

Hjemme i privaten er hundetræning brugt for at få din hund til at lystre, og til at kunne håndtere den bedre ude blandt andre folk og hunde.
Udover det er hundetræning også kendt blandt professioner som f.eks.:

  • Politihunde
  • Førerhunde
  • Terapihunde

I løbet af denne artikel vil vi komme ind på hundetræning generelt, hvem det er for og hvordan foregår det. Vi vil i den forbindelse også anbefale vores favorit produkter i de forskellige mener. Så som hvad bør du medbringe til din første hundetræning, produkter så du kan træne derhjemme og lignende.

Hvem er hundetræning for?

Hundetræning er for alle, der har en hund. Så simpelt er det. Hvis du får din hund fra hvalp af, er den for det meste 8 uger, når du får den. På det tidspunkt er din hvalps hjerne ganske langt i sin udvikling og du kan derfor sagtens begynde let hundetræning med den.

Nogle hunde-træningssteder tager først hvalpene ind til træning, fra de er 12 uger gamle. Men dette bør ikke stoppe dig for at begynde der hjemme med de mest basale ting. Når du begynder hundetræning, er det ikke kun for at gøre dit eget liv nemmere. Din hunds liv bliver faktisk også påvirket væsentligt. Hunde elsker at blive stimuleret og lære nye ting, så det er en win win for jer begge, så snart i går i gang med det.

Hvordan foregår hundetræning?

Hundetræning foregår udendørs (hvert fald de fleste steder) og sammen med andre hunde og deres ejere. Udover det, er der altid en hundetræner til stede. Hun er der for at hjælpe, vejlede og give god råd. Det er forskelligt fra hundetræning til hundetræning, hvordan det helt præcist foregår, men de fleste steder er holdene til hundetræning ikke særligt store. Jo færre på holdet, jo bedre.

På den måde er der nemlig mere tid til, at hver enkelt deltager får rettet op på de ting, de gerne vil have hjælp til. Oftest går hundetræneren fra hund til hund og hjælper til. I mellemtiden kan du selv gøre din hundetræning mere effektiv. Det kan du gøre ved at:

  • Træne sit
  • Træne dæk
  • Lær din hund til at sidde stille
  • Lære den ikke at trække i snoren

Kræver det en speciel påklædning at gå til hundetræning?

Som nævnt tidligere kan du godt regne med, at træningen altid vil foregå udendørs. Det er først og fremmest fordi, at det er nemmest med plads og at finde et offentligt mødested. Det er også oftest der, din hund bliver påvirket af flere ting såsom dufte, bevægelser og generelt bare en masse indtryk. Når din hundetræning foregår udendørs og vi bor i Danmark, så skal man være forberedt og kunne tåle lidt af alt slags vejr.


Hvad skal jeg medbringe til min første hundetræning?

Hvad du skal medbringe til din første hundetræning, kan være forskelligt fra sted til sted. Derfor altid forhør dig ved hundetræneren eller læs på deres hjemmeside, inden du møder op, og hør hvad der forventes.

Noget du dog med garanti kan forvente, at skulle have med for at få det bedst mulige ud af din hundetræning er:

  • Godbidder
  • Godbidstaske
  • Hundesnor
  • Hundeposer
  • Tæppe

Ovenstående er en god startpakke at have med. Nogle steder, alt efter hvor langt i træningen i er, hvilken træning det er og så videre, så kan det forventes, at i medbringer en klikker. Som nævnt tidligere, er det også en god ide med forskellige beklædninger til både dig og din hund, da vejret herhjemme hurtigt kan skifte.

Vi har fundet de mest essentielle og bedste produkter til dig til din (første) hundetræning.

Lav din egen hundetræning derhjemme

Vil du gerne lave hundetræning derhjemme, kan der være flere grunde til det. Måske din hund ikke er gammel nok til at begynde på et hold, der er kø til det hold du gerne vil på eller noget helt tredje. Frygt ej, hundetræningen kan nemt startes på og udføres derhjemme, og med rigtig god effekt også.

De fleste ting der bliver øvet derhjemme er:

  • Sit + blive i positionen
  • Dæk + blive i positionen
  • Indkald
  • Vente på kommandoen
  • Pote og andre sjove trick
  • Gå pænt ved siden af
  • Leg og introduktion af andre hunde

Mange af øvelserne er noget, man kan starte på indendørs eller udenfor i snor. På den måde er man sikker på, at din hund ikke render væk, skulle der ske noget uventet. Nogle gange lystrer de bare heller ikke. Har man en have eller et afspærret område, er det også ideelt.

Den bedste måde at træne din hund på er via positiv forstærkning, også kaldet belønningsbaseret hundetræning. Det er meget ligetil og betyder, at din hund får en belønning, hver gang den har gjort noget rigtigt. Nogle gode hundegodbidder til det kan være, de nævnte tidligere i artiklen. Ellers se vores artikel, hvor vi har fundet de allerbedst hundegodbidder til dig – her.

Når du træner din hund, er der ting, som er ligetil men ret vigtige. Rådene er til for, at du og din hund får bedst mulige resultater og en god oplevelse efter hjemmetræning.

Husk på følgende under hundetræning

  • Brug godbidder
  • Ros frem for straf
  • Vær tålmodig
  • Vær konsekvent
  • Stop mens legen er god
  • Kun ét problem/læring/trick ad gangen

Vi har fundet nogle ting, som kan hjælpe dig til at træne din hund og aktivere den. En hund har nemlig godt af at blive trænet og aktiveret dagligt. Det er ikke arbejde for dem, men noget de rent faktisk elsker. Det gør dem glade og mere opmærksomme.


Derfor bør du prioritere hundetræning

Der er rigtig mange fordele ved hundetræning, og alle hundeejere burde gøre noget ud af det i større eller mindre grad. Drømmen for mange hundeejere er en lydig hund, der lystrer, kan en masse tricks og fungerer godt med andre mennesker og hunde.

Det hele er ting, der lyder nok så simple, men som kan være sværere at få til at fungere, end man lige troede.

Hundetræning er vigtig for din hund på den ene eller anden måde. For selvom man siger, at en gammel hund ikke kan lære nye tricks, så er det ikke helt sandt. Din hund kan med tiden få brug for hundetræning, hvis den f.eks. har fået en uvane eller sågar har været udsat for en ubehagelig oplevelse. Det kan der med tålmodighed og hundetræning blive rettet op på.

Udover at det er dejligt for dig med en hund der lystrer og som du kan have med alle steder, så har det også en stor betydning for din hund og dens generelle trivsel.

Hunde er aktive dyr og har godt af ikke blot at motionere, men at bruge sine sanser og det mentale. Hundetræning formår at kombinere det hele, så du ikke blot får en velopdragen hund men også en glad, sund, frisk og mentalt stærk hund.

Det skal dog nævnes, at for at din hundetræning bliver en succes, skal der være en god oplevelse for din hund. Det bliver det kun med en masse gentagelser, godbidder og masser af tålmodighed. Bliver du som ejer først irriteret, bør hundetræningen stoppe for i dag.

Din hunds udvikling

Til sidst har vi lavet en lille tabel, så du kan følge din hunds udvikling. Den beskriver løbende, hvilke faser din hund går igennem, hvad der sker med den og hvad du kan lave med den. Det skal siges, at denne tabel er blot en meget kort og generel forklaring af faserne. Det betyder at udviklingen af din hund, sagtens kan være anderledes og nogle ting går hurtigere eller langsommere end andre.

AlderFaseHvad kan I øve?
0-2 UgerVækstfasen• Alt vokser, og sanserne udvikles
• Fysisk kontakt med mor og kuld er vigtig
3-5 UgerOvergangsfasen• Kontakt med mennesker
• Undersøger omgivelserne
• Alle sanser bliver brugt flittigt
4-7 UgerPrægningsfasen• Søger længere og længere væk fra mor
• Dominans og underkastelseslege er normalt
• Bør komme ud på oplevelse i f.eks. haven
• Hundens personlighed kommer til udtryk
8-12 ugerSocialiseringsfasen• Tid til miljø tilvænning + lærer hurtigt nye ting
• Helst kun positive oplevelser
• Øve småting derhjemme – såsom renlighed og alenetid
13-16 ugerRangorden/
dominans-fasen
• Følsom. Ved angst kan det påvirke resten af livet
• Skal komme ved indkaldning nu
• Hundetræning på hold begynder oftest nu
4-7 månederFlokdannelses-fasen• Bør have gode rytmer
• Kan begynde at kræve noget af din hund ift. træning
• Hold øje med at den skifter tænder
6-10 månederPuberteten/
Kønsmodning
• Teenager – hormonel ubalance
• Tæve – første løbetid
• Træning via leg i denne periode
10-17 månederDressur perioden• Instinkter skærpes + ro på i nogle måneder
• Meget modtagelig overfor læring
17-22 månederPsykisk kønsmodning• Hormonelle forstyrrelse igen – ny modningsfase
• Går fra teenager til voksen
• Vigtigt med tålmodighed under træning
22 måneder til 6-7 årVoksen
og færdigudviklet
• Fleste tilfælde har du nu en rolig og afbalanceret hund
• Forrige fase kan trække sig længere
• Hundetræning optimalt at vedligeholde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger