Bosniske gadehunde – hør Nessies historie!

Et valg med hjertet

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange gadehunde der er i Danmark. Et forsigtigt skøn fra forskere fra Københavns Universitet fra 2019 anslår, at det drejer sig om minimum 5000. Her vil jeg fortælle min historie om at vælge at adoptere en gadehund, processen bag det, den første tid vi har haft sammen og jeg vil give nogle tips til dig, der måske overvejer at adoptere en tidligere gadehund. Jeg hedder Marie, jeg er 32 år og bor i København og min bedste kammerat, der er tidligere gadehund, hedder Nessie.

En tilfældighed

I januar 2019 mistede jeg min følgesvend gennem 13 år, Fidel. Hele mit voksenliv havde vi været sammen, og tomheden og ensomheden der kom, da han var væk, var meget svær. Et par måneder efter faldt jeg tilfældigt over Nessie på Facebook: Hun var til adoption i en dansk gruppe, der formidler bosniske gadehunde. Jeg troede ikke, jeg var klar til at have hund igen, men der var noget over Nessie, der bare forfulgte mig.

Nessie var blevet fundet tilfældigt af en rescuer på vej på arbejde, i midten af oktober 2019, sammen med to andre hvalpe fra et andet kuld. De blev alle tre indleveret på et shelter. Den ene af dem overlevede desværre ikke, men Nessie og hendes ”bror” Kai klarede den. Det vides ikke, om hun er født på gaden eller om hun og hendes ”søskende” var overskud fra kuld, der ikke kunne sælges og derfor blev smidt på gaden.

Foreningen jeg adopterede hende igennem, hedder Bosniske Hunde. De er baseret i Danmark og samarbejder med internater i Bosnien om at videreformidle indtagne gadehunde. Nessie var på et mindre, privat internat. Nogle af internaterne, særligt de offentlige, har over 700 hunde, og forholdene på de offentlige internater er meget dårlige.

Godkendelsesproces

Lige som så mange andre foreninger og organisationer der formidler tidligere gadehunde, så skulle jeg her som potentiel ejer igennem en godkendelsesproces. De fleste har en regel om, at de ikke adopterer til folk under 25, at man skal fremvise husdyrs-tilladelse for sin ejendom (hvis man bor i lejlighed) og som regel er der både et telefoninterview og et hjemmebesøg involveret, før man bliver godkendt. Jeg kom igennem hele processen og blev dømt egnet, og den frivillige fra foreningen mente at Nessie og jeg ville være et godt match. Hun var på dette tidspunkt omkring et halvt år gammel, blev beskrevet som mild, nysgerrig, glad og som en helt almindelig hundehvalp i den alder.

Før jeg tilfældigt faldt over Nessie havde jeg overvejet, at jeg gerne ville have enten en gadehund eller omplaceringshund, når jeg skulle have hund igen. Jeg er diplomuddannet hundeinstruktør (men meget rusten!), og med min første hund lavede jeg meget adfærdstræning med. Jeg var derfor tiltalt af ”udfordringen”, det kunne være at tage en ”brugt” hund ind, da jeg er interesseret i hundeadfærd og –træning. Men jeg var dog stadig meget i tvivl om, det var det rigtige valg at adoptere Nessie.

“Da jeg fik den gravet frem, så jeg, at det var en miniature af Loch Ness uhyret (hvis kælenavn er Nessie). Jeg var så paf over fundet(…). Mine venner var enige: Det var et tegn!“ 

Tvivlen og et tegn

I starten af 2020 havde jeg som sagt lige mistet min bedste ven, Fidel. Men jeg følte også tvivl, fordi jeg ikke havde personlig erfaring med gadehunde. Og jeg havde ingen erfaringer med at adoptere en hund gennem en forening. Var forholdene nu i orden? Både i Bosnien, men også i foreningen i Danmark? Kunne jeg risikere at få en syg hund hjem? Hvad gør man egentlig, når man falder for en hund, man aldrig har mødt? Stoler man på sin mavefornemmelse, omkring det man ser på billeder og videoer af hunden? Eller burde man være mere kritisk og skeptisk og se hunden først?

Foråret 2020

Alle de her spørgsmål kørte rundt i hovedet på mig. I foråret 2020 var jeg i gang med at gøre min altan forårsklar, og i en af altankasserne tittede der en lille plasticfigur frem. Det var højst sandsynligt en af børnene i opgangen, der havde tabt den ud af sit vindue, tænkte jeg. Da jeg fik den gravet frem, så jeg, at det var en miniature af Loch Ness uhyret (hvis kælenavn er Nessie). Jeg var så paf over fundet, at jeg kimede mine venner ned, som jeg havde talt med om at adoptere Nessie, for jeg kunne slet ikke tro det selv. Det var altså for mærkeligt! Mine venner var enige: Det var et tegn! Samme dag kontaktede jeg foreningen, gav et stort JA til at adoptere Nessie og i maj 2020 kom hun til Danmark.

Hele pakken

Selvom jeg godt vidste det, da jeg gjorde mig mentalt klar til at hun skulle komme, måtte jeg virkelig sande, at det at have en tidligere gadehund kræver en hel særlig form for tålmodighed og ro til at træne, tage tingene i deres tempo og bare lære hinanden at kende. Modsat at købe en hundehvalp fra et hjemmeopdræt eller kennel, så var meget af Nessies personlighed allerede formet, da jeg fik hende, og derfor har det krævet en anden form for adfærdstræning at nå ind til hende. Hun har nogle tydelige traumer med mænd, særligt mænd der holder lange genstande i hænderne (koste, stokke, førerpinde m.m.) og hun er stadig i gang med at vænne sig til ture i naturen.

Når man vælger at adoptere en gadehund, skal man være forberedt på, at man får ”hele pakken”, de har med. Gadehunde skal først og fremmest ofte lære helt fra bunden at leve et liv som kæledyr og nogle har traumer med i baggagen. I vores tilfælde har vi måtte arbejde en del med separationsangst og hendes nervøsitet overfor fremmede mænd og naturen. Andre arbejder længe med renlighedstræning, reaktivitet overfor larm, bestemte typer af mennesker eller biler/cyklister og/eller destruktiv adfærd (som ofte kommer af separationsangst eller under/overstimulering). Andre får en hund hjem, der falder til med det samme og bare nyder at være kæledyr fra dag ét. Og det skal man være forberedt på: Man kan have en fornemmelse af, hvad ”man får”, men der er stadig en række ubekendte ved at vælge en gadehund.

 

Hvad ville jeg gøre anderledes?

At vælge at adoptere en gadehund kan komme af mange forskellige årsager. For mig var det særligt mine følelser, der styrede processen. Hvis jeg skal adoptere en gadehund en anden gang, så ville jeg bruge længere tid på at undersøge forskellige foreninger. Jeg har været glad for den forening jeg endte med at adoptere igennem, men mit valg var ikke baseret på forarbejde og research, men intuition, min erfaring med hundeadfærd og -træning, og så den følelsesmæssige forbindelse jeg skabte på afstand til Nessie.

Hvis jeg havde brugt længere tid på at undersøge hvad det indebærer at adoptere en gadehund og snakke med mange folk der har/har haft gadehunde, ville jeg måske havde følt mindre tvivl og mindre bekymring end jeg har gjort. Alt er endt godt, men mit råd til dig der gerne vil adoptere er, at bruge god tid på at finde den helt rigtige forening – måske endda før du finder den, du forestiller dig, er den helt rigtige hund.

Næste gang

Næste gang vil jeg højst sandsynligt også vælge en hund som Nessie, hvor jeg ved nogenlunde, hvad hun kommer af: Godt nok fundet på gaden, men opvokset den største del af sit liv på et godt og trygt internat.

Mit andet råd er at væbne dig med enormt meget tålmodighed. Jeg har været heldig med Nessie: Hun har ikke invaliderende traumer ift. vores hverdag, og jeg har erfaringen med hundeadfærd og -træning til at arbejde med den nervøsitet, hun har. Men det kræver arbejde, tid og tålmodighed!

Jeg havde måske inderst inde drømt om, at Nessie bare ville falde til med det samme, og havde ikke indset, at den tid det har taget at knytte bånd og opbygge en tillid mellem os. Og det er det vigtigste råd, jeg har til dig, der overvejer at få en tidligere gadehund: Det kræver tid, ro, tålmodighed og ekstra meget kærlighed at tage hele pakken med, som de tidligere gadehunde kan have.

At have taget Nessie ind har dog været det hele værd! På daglig basis kan jeg se, hvordan hun rykker sig fra at have været nervøs og uerfaren, til at føle sig mere og mere tryg og kompetent i vores hverdag. Hvis du er interesseret, kan du følge os på Instagram, hvor jeg bl.a. lægger videoer op om vores træning, og fortæller om Nessies (og min) proces og hverdag.

Mit valg om at få Nessie var et valg med hjertet. Og det er et valg, jeg ikke har fortrudt en eneste dag, siden vi mødte hinanden og begyndte vores liv sammen.

Tips til dig

1. Research mange forskellige foreninger.

Der er en masse foreninger der formidler tidligere gadehunde. Undersøg de der er, andres erfaringer med dem og find den du er mest tryg ved.

2. Vær kritisk og åben

Hold øje med om der er fyldestgørende billeder, fra de shelters hundene bor på, og om du føler dig tryg ift informationen, du kan få om den hund, du er interesseret i. Er det samme beskrivelser for alle hunde, de bruger? Virker de tilbageholdende ift at snakke om eventuelle adfærdsproblemer? Kan du få videooptagelser af hunden, hvor du ser den interagere med andre hunde og mennesker? Hvor meget kan du få af vide om hundens baggrund, adfærd, hverdag og sind?

3. Vær tålmodig og realistisk

Det er en kæmpe omvæltning for en hund at blive et kæledyr uanset om hunden tidligere har været det, eller hvis den aldrig har haft et hjem. Derfor kræver det TID, TID, TID!

Mange foreninger vil screene dig først, så de kan vurdere, om du har hverdagen, som det kræves for at have hund. Men spørg dig selv om du måske har nogle fantasier, der bliver svært for hunden at leve op til? Har du nogle forventninger til at have hund, der har en bestemt tidshorisont? Vær tålmodig med at finde den helt rigtige forening og helt rigtige hund for dig, og vær realistisk med begge dele – allermest med hvad du selv forventer.