mandag, april 20, 2026
Home Blog Page 35

Hundefoder med laks – er det din hunds favorit?

0

Hundefoder med laks er en klassiker blandt mange hunde. En skøn ting, da hundefoder med laks kan bidrage til en masse vigtige vitaminer og fedtsyrer, som din hund har brug for på et dagligt basis. Det er nemlig de klassiske D vitaminer og omega 3, der er at finde i netop den type hundefoder – blandt andet. Du er måske landet her, fordi du allerede ved, at du skal have hundefoder med laks til din hund, eller måske du har hørt om, hvor godt det er for din hund og nu skal det prøves. Vi har derfor lavet en guide til dig, der besvarer, hvorfor hundefoder med laks kan være en god løsning for din hund.

Hvorfor er laks godt i hundefoder?

Hundefoder med laks indeholder en masse vigtige fedtstoffer, som kan gavne din hund og skabe et bedre velvære for den. Men ligesom at nogle af os mennesker får, hvad vi har brug for via en varieret kost, så gælder det også hunde. Det er altså ikke sikkert, at din hund decideret mangler D-vitamin eller Omega-3 fedtsyrer, som der er oftest er at finde i laks (eller blot fisk). Men det er helt sikkert, at det er nogle vigtige vitaminer og fedtsyrer, som din hund skal indtage på den ene eller anden måde. I hundefoder med laks vil du finde et næringsindhold, der er rig på omega 3 fedtsyrer og protein – og det er sundt for din hund på mange måder.

Først og fremmest er det godt for hjernen og det hjælper med at holde den velfungerende. Udover det, er omega 3 fedtsyren specielt rigtig godt til at få en smuk og blank pels. Grunden til at man oftest snakker om omega 3 og dens vigtighed for din hund skyldes, at det en af de ting, som din hund ikke selv producerer. Din hund producerer altså ikke automatisk omega 3 og det er derfor nødvendigt, at den får den via f.eks. sit hundefoder med laks. Der er altså mange fordele ved at fodre din hund med hundefoder med laks. Lige for at summere det op; Det giver nogle vigtige vitaminer og fedtsyrer, der giver en sund hjerne, er godt for immunforsvaret og hjerte-karsystemet og samtidig giver det din hund en sund og blank pels, der mindsker fældning.

Hvad er der i hundefoder med laks?

Som udgangspunkt er der selvfølgelig laks. Hvad der så udover det, er at finde i hundefoder med laks, kan variere fra mærke til mærke. Nogle er med ris og korn, andre er uden og istedet gluten og kornfri. De forskellige typer kød, som det indeholder kan også variere. Nogle er med laks primært, hvor andre mixer det op med f.eks. and, ørred, kylling eller noget fjerde. Der er altså uendelige muligheder! Det burde derfor være muligt at finde noget hundefoder med laks, der falder i din hunds smag.

Men hundefoder med laks er faktisk ikke den eneste måde, at din hund kan få de gode D vitaminer og omega 3 fedtsyrer, som den har brug for. Noget hundefoder med laks er uden fysisk laks i, men er i stedet blevet tilføjet omega 3, som jo selvfølgelig i sidste ende stammer fra laks. Vær derfor obs på dette, når du er på udkig efter hundefoder med laks. Så du ved, hvad indholdet rent faktisk indeholder og du dermed ikke kan blive overrasket.

Hvilke hunde må få hundefoder med laks?

Alle hunde må få hundefoder med laks. Det vigtigste er blot, at hunde aldrig bør hun spise en ting. Men det er ligesom med os mennesker og chancen for, at det sker, er minimum. Når din hund får hundefoder med laks, vil den helt automatisk være varieret, da det indeholder andet end blot laks. At spise kun én ting, svarer til at din hund spiste kun laks 2-3 gange dagligt – ugen lang. Det ville være rigtig unaturligt, hvis det skete – både for hunde og for mennesker for den sags skyld. Så giver du din hund hundefoder med laks, vil den automatisk få en varieret sund kost grundet blandede indhold i foderet.

Er hundefoder med laks kornfrit?

Hundefoder med laks er ikke decideret lig med, at det er kornfri hundefoder. Alt efter brand og mærke vil der være forskellige variationer. Men da hundefoder uden korn bliver mere og mere populært, er det ofte nemt at finde en variation af hundefoder med laks uden korn. Men det er på ingen måde en fast ting – så er det det, du er på udkig efter, så tjek indholdet bagpå og sikre, at din hundefoder med laks er kornfri.

Bør jeg købe hundefoder med laks til min hund?

Hundefoder med laks er oftest en favorit blandt mange hunde, så er det også gældende for din hund, kan det være en god ide med hundefoder med laks. Det bidrager til et vigtigt næringsindhold, som primært kommer via laks og fisk generelt. Så der er ikke et “du bør”, men kan din hund lide det, bøvler den måske med lidt tør eller mat pels, så kan du prøve det og se, om det har en effekt på din hund. Det eneste tidspunkt, hvor du SKAL købe hundefoder med laks, er hvis din dyrlæge anbefaler det på grund af helbredsmæssige årsager.

Se også vores Hundefoder – Bedst i Test artikel.

Læsehunde – hverdagens helte der finder læseglæden frem!

0

Læsehunde.. Et koncept vi hos Petguide.dk først for nyligt fik øjnene op for. Det er hunde, der er til stede, når børn skal have læseglæden tilbage. Det gode ved hunde er nemlig, at de er der bare. Der hverken griner, hvisker eller retter børnene, imens der læses. Endnu et bevis på hvor fantastiske hunde er. I den forbindelse fik vi os en snak med Ann, der har IG profilen lokeemilandfriends. Hendes hunde Ludo og Schiva er en læsehunde. Læs og lær meget mere om læsehunde lige her.


Fortæl lidt om jer selv
Jeg startede som læsehundefører i 2017 med min hund Loke. Vi var til prøve i Viborg sammen med en masse andre søde hunde og søde førere. Der var en masse teori og nogle prøver hundene skulle igennem. Alm lydighed er en stor del af det + ro træning og lyd træning. De skal være meget milde og rolige hunde. De må ikke blive bange og fare rundt.

Loke arbejdede som læsehund, indtil der kom Corona i 2020. Både på det lokale bibliotek og på Bangsbostrand skole i Frederikshavn. Loke gik bort 3/7 2020, og jeg vidste med det samme, at mine andre hunde skulle tage hans plads. Jeg kontaktede læsehunde-foreningen og vi fik lavet en aftale om en “eksamen” , og både Ludo og Schiva blev godkendt af foreningen. Corona har gjort, at vi ikke er kommet igang endnu. Men vi står klar, så snart der er givet grøn lys. Ludo er en schipperke på 9 år, og Schiva er en schipperke på 7 år. Jeg selv er en ung dame på 30. Som bruger al sin tid på hundene. Vi bor på landet og bruger meget tid på at hygge træne. Vi øver os på de børn vi kender.

Hvad vil det sige at være læsehund?
For lige at afklare det kan læsehunden ikke læse bøger sammen med børnene, og lige netop det er en kæmpe hjælp. For hundene kan ikke rette på ordene, der bliver læst højt, og de vil aldrig grine af børnene. Læsehundene skal blot lytte interesseret og tålmodigt. Og det er de fantastiske til.

En læsehund er en hund, der er godkendt af læsehunde foreningen til at støtte barnet i læsning, når der er læsebesvær.

En læsehund er en ny ven, der fortæller dig, du er den SEJESTE i verden til at læse, også selvom du måske lige har glemt, hvordan man gør. Hundene henvender sig til børn i 1-5 klasse, som har knækket læsekoden, men mangler motivation.

Et forlød varer typisk 6 uger, man mødes 1 gang om ugen i ca 1 time. Så er der tid til læsning, leg, og hygge. Vi har brugt pauser i læsningen for at opretholde det sjove i det. Så kan børnene gemme godbidder eller lave tricks med hundene. Og så tilbage til læsning igen.
Når de 6 uger er gået, får barnet et flot diplom.

Hvordan bliver hunden læsehund? Er der prøver?

Hundefører:

  • Du skal være fyldt 18 år, samt have en ren straffe- og børneattest. Foreningen indhenter denne ved kursusdeltagelse.
  • Har du erfaring indenfor pædagogik, undervisning eller lignende, er det kun en fordel, men absolut ikke et krav. Foreningen sørger for, at du bliver klædt på til at kunne yde frivillig læsehjælp og motivere børnene til at læse.
  • Du er indstillet på at være frivillig sammen med din hund ca. 1 time hver uge.

Læsehund:

  • Hunden skal være fyldt 1 år.
  • Hunden skal være sund og rask.
  • Hunden skal acceptere at have tørklæde på, da det er dens uniform.
  • Læsehundens temperament skal være venlig, rolig og lydig.
  • Skal kunne både begge køn – både han og hun-hunde
  • Hun vil blive evalueret og godkendt på dagskurser

Hvem kan gøre brug af læsehunde?
Det er primært børn fra 1-5 klasse. Men vi laver undtagelser. Jeg har feks haft to børn /unge fra 7 klasse. De havde brug for at få en god oplevelse med læsning. Og de rykkede sig utrolig meget. Begge sæt forældre var SÅ glade for forløbet. Og ungerne snakker stadigvæk om Loke. Det er tiltænkt til børn, der har knækket læsekoden men mangler motivation. Altså vi har ikke kompetence til at hjælpe ordblinde, vi ville gerne, men det kræver langt mere, end vi frivillige kan lære lige nu og her på et kursus. De børn vi hjælper, er feks nogen, der er for generte til at læse højt, og derfor har mistet lysten til at læse. Vi kender det alle sammen godt selv. Hvis nogen griner af os, har vi ikke lyst til at fortsætte. Det kan være svært som forældre og lærer at motivere et barn, der har mistet lysten til at læse. Her kommer hundene ind. For pludselig er det spændende, sjovt og hyggeligt at læse igen.

Hvordan påvirker hundene børnene?

Hundene skaber en ro omkring læsning. Vi har oplevet, at når et ord lige blev svært at læse højt, kunne vi holde pause og nusse deres dejlige pels, og så fortsætte igen. Det er som om, at hundene giver al deres glade rolige væsen videre til børnene og det resultere i at børnene pludselig synes det der læsning er super sjovt.

Hvis man har et barn, der godt kunne bruge en læsehund – hvor tager man kontakt?
Her – https://www.laesehunde.dk/foreningen/laeseteams/
Så finder man sit område på kortet og trykker på den lilla pote.
Så skriver man en mail med navn på den hund, man ønsker, i den by man bor i.

Mail til Læsehunde:
Jylland: jylland@laesehunde.dk
Fyn og Øer: fyn@laesehunde.dk
Sjælland og Øer: sjaelland@laesehunde.dk

Ugens Kæledyr – Lulu (uge 10)

Navn på dig: Anette Boye
Navn på dit kæledyr: Lulu
Alder: 1 års klækkedag til juni
Køn: Hun
Race: Engelsk Undulat
Hvornår fik i hende? Sidste år i august



Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Nej. Vores børn syntes, det var det bedste navn.
Er der en historie bag, hvorfor i fik hende, hvis ja fortæl?
Vi havde reserveret Bamse (vores han) og skulle derfor have en hun til ham. Sælgeren af Bamse havde en kontakt, som havde hunner, der manglede nye hjem. Lulu var den absolut smukkeste, så derfor valgte jeg hende.


Hvad slags temperament har hun?
Hun er utrolig sød, men har bestemt også temperament. Tror hun er som andre hunkøn 😉

Hvad elsker hun?
Sin kæreste Bamse. De er rigtig begyndt at kysse, og hvis de er med på idéen, så krydser vi for unger til sommer.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Hirsekolber. Det er en rigtig fedtbombe, så det kommer kun frem én til to gange i ugen.


Hvad er hendes bedste sider?
Hun kommer tit og sætter sig på vores mobiltelefoner. Det er både sjovt, men også en del forstyrrende, og man bliver af og til skidt på 😀

Hvor er jeres yndlings sted at sidde?
Når hun går til ro om aftenen, udenfor buret, så sidder hun gerne på en gynge. Og ellers på hendes elskede birkegren, som de har ovenpå buret.

Kan hun nogle tricks?
Hun kan smide en bold ud over en plads. som de har, der hænger i loftet. Jeg samler bolden op og hun smider den ud over igen, og igen og igen og..

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun bider i ALT, så derfor prøver jeg at lave deres legeplads interessant, så vores loft, ledninger, lampeskærme og m.m. får pauser. Og så noget der kan irritere helt vildt!! Når vi ser fjernsyn, er det som om, at hun nogle gange prøver at overdøve fjernsynet. Det kan godt være lidt træls.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Hun prøvede en dag at lande på en af vores hunde. Den kære hund blev så bange, at den løb afsted og hun fløj glad videre, som om det var helt normalt.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Da vi havde haft hende i et par uger, sov hun på min skulder. Hun puttede sig under hatten på min trøje. Det var noget af det sødeste, jeg nogensinde har oplevet.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Da hun var helt ung, var hun slem til at bide sin kæreste i fødderne.

Hvem er hendes bedste ven?
Bamse, hendes kæreste.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Lulu giver huset liv. Der er sjældent helt stille i huset. Selv når hun er gået til ro, så bliver der skræppet en smule. Det er så hyggeligt med fugle i huset.

Bilferie med hund! Maja Helena fortæller.

0

Vinduerne er rullet op, airconditionen er tændt og udenfor suser sommerlandskabet forbi. Salige toner fra den på forhånd sammensatte Spotify-playliste fylder bilen med lavmælt klassisk musik og forventninger om alle de eventyr, der venter i løbet af de næste par uger.

Sommeren er på sit højeste, men der hvor vi skal hen, er luften køligere. På bagsædet står nemlig et transportbur med vores kæreste eje, og han bryder sig bestemt ikke om sol og sommer.
Undervejs ændrer landskabet sig gradvist.

Must haves til bilferien

[ux_products ids=”25785,26261,24117,25605″]

Danske sommer-enge og grøftekanter med vilde blomster, skiftes ud med fjelde, vandfald, endeløse nåletræsskove og rensdyrflokke der krydser vejene. GPS’en skaber sig, da vi kører op ad en uofficiel vej, og insisterer på, at vi laver en u-vending og kører direkte i fjorden til venstre. Vi smiler overbærende til hinanden, og trækker ind til siden, for at holde pause igen.

For når man skal køre godt 1000 km på en dag, kan det godt blive kedeligt for hunden på bagsædet, så det kræver nogle pauser undervejs. Ved hvert stop vi gør undervejs, bemærker vi, hvordan temperaturen er faldet et par grader, og jo nærmere vi kommer vores destination, jo flere sneklædte fjelde præger det smukke, rå landskab. Bilen er heldigvis tætpakket med varme sweatre og halstørklæder, for vi er forberedte på, hvad der venter os, når vi når Jotunheimen.
Destinationen er som regel en lejet bjælkehytte oppe i fjeldet – med udsigt over vildmark og elve. Det er godt at have en tryg base at kunne trække sig tilbage til efter en lang køretur, og alle de daglige udflugter der venter.

bilferie med hund

Hvert år ser vores sommerferie nogenlunde sådan ud, og for de fleste vil det nok virke en smule absurd, at man vælger at køre nordpå for at holde sommerferie, når de fleste strande, palmer og hoteller er sydpå. Men for os er der en ganske særlig grund. Han har fire ben, en lille snude – og så er han udstyret med en dobbelt pels, der er så tyk, at han kan holde varmen selvom temperaturen nærmer sig 10 frostgrader. Det betyder selvfølgelig også, at sommeren herhjemme i Danmark selvsagt ikke er hans favorit årstid.

Hvis vi skruer tiden lidt tilbage – syv år for at være præcis, så det hele lidt anderledes ud. Min mand og jeg var i starten af tyverne, og vi drømte om at få en hund og rejse rundt og opleve verden sammen. Vi skulle vandre nationalparker tynde, svømme i skovsøer, overnatte i en afsides bjerghytte, se nordlyset og lave mad over bål.
Derfra gik det stærkt. Indenfor et par år giftede vi os, købte et hus og fandt en god kennel, der havde pomeranian hvalpe til salg. Vi købte os en hvalp – en rigtig lille ballademager, og han blev vores evenyrhund.
Senere skulle det vise sig, at en af fordelene ved at have så lille en hund, er at den er nem at have med – bl.a. fordi den ikke fylder ret meget i bilen.

Vi har indtil videre været på adskillige bilferier med vores hund, Prins. Og hver og en har været et eventyr.
Når vi planlægger en rejse med hunden, er der flere ting, der skal være styr på. Først og fremmest undersøger vi overnatningsmuligheder, og sikrer os, at man må medbringe hund inden vi booker. Vi bruger altid Booking.com, når vi skal bestille overnatninger, da der findes en funktion i deres søgesystem, der sørger for, at man kun præsenteres for de overnatningssteder, hvor hunde er tilladt. Derefter planlægger vi vores køretur, således at der er nogle steder langs ruten, hvor vi kan gå nogle gode ture, så hunden kan komme ud og snuse, tisse og få lidt indenbords.

Til planlægning af ruten bruger vi altid Google Maps, som gør det super let at skabe et overblik over hele turen, dens varighed og eventuel trafik eller forsinkelser.
Når vi er på bilferie er det vigtigt at hunden har en tryg plads i bilen, hvor den ved, at den skal slappe af. Vi har gennem årene brugt lang tid på at træne kørsel med transportbur, så han nu ved, at det er et sted hvor man slapper af. Det er nemlig ikke særlig fedt at have en stresset eller køresyg hund med på bilferie.

bilferie med hund
bilferie med hund


Vores ture har givet os en masse god erfaring og viden, som for os er helt uundværlig, når vi sætter kursen mod fjerne destinationer. En af tingene, er altid at undersøge regler for transport af hunde som gælder i det eller de lande vi planlægger at rejse til, eller igennem. Visse steder er det f.eks et krav, at hunden er i et lukket, fastspændt bur. Det er også vigtigt at undersøge regler for indrejse med dyr i det/de lande man besøger. F.eks skal man inden indrejse til Sverige, melde hos Tullverket at man medbringer dyr.

Det kan gøres online, og man får tilsendt et nummer (pr. medbragte dyr), som man skal kunne fremvise. Desuden kræver vores svenske naboer at hunden er vaccineret mod rabies, hvilket også skal kunne dokumenteres. Man skal dog være i lidt god tid her, vaccinen virker nemlig ikke med det samme. I Norge skal hunden have ormekur mod rævebændelorm – også en behandling der har en tidsfrist. Derudover skal hunden have lavet sig et pas hos dyrlægen inden afrejse. Vi spørger derfor altid vores dyrlæge til råds i god tid, når vi planlægger at tage vovsen med til udlandet.

Når vi går i gang med planlægningen af en bilferie, medregner vi altid vores hund, og tænker ham ind i de planer vi har med ferien. Vi undersøger på forhånd hvilke seværdigheder i nærheden, der er hundevenlige, og vælger at bo et sted med eget køkken, da hunde langt de fleste steder ikke må komme med på restaurant. Det er aldrig en god ide at lade hunden vente udenfor alene i et fremmed land, mens man spiser spaghetti bolognese på den lokale grillbar.


Det lyder måske som om, der er en masse ting man ikke kan, når hunden er med – og det er der også. Men det giver samtidig nogle gode muligheder for sjovere og anderledes alternativer. Det kan f.eks blive den sommerferie, hvor man ender med at grille og spise udenfor hele ugen, og man opdager hvor fedt det er at opdage skjulte perler på vandreturen sammen med hunden. Og de fleste af os hundeejere ved også, at hunden tit er en god indgangsvinkel til at møde, og falde i snak med fremmede – om det er en gammel vejrbidt fisker med en god røverhistorie (på sløret lettere uforståeligt norsk), eller en lokal skovhugger, jæger, ravsamler, landbetjent osv. Det giver altid nogle spændende oplevelser, og der er nærmest garanti for et uventet eventyr.

Vores oplevelse er, at de ferier hvor vi har hunden med, altid ender med at være dem, hvor vi tilbringer mest kvalitetstid sammen. Vi er mere nærværende, tættere på naturen, og jeg kan uden at overdrive sige, at det er på disse ferier hvor vi oplever allermest. Og så synes vi, at vores hund har fortjent et liv med oplevelser og eventyr.

Vi har lavet denne pakkeliste, som vi bruger hver gang vi er afsted med vores hund:

  • Hundemad
  • Godbidder
  • Skåle til vand og mad
  • Sele og hundesnore i forskellige længder
  • Krog der kan skrues i jorden – til fastlåsning af snor når vi holder pause
  • Transportbur til bilen
  • Tæpper
  • Førstehjælpskasse til hund
  • flåt tang,
  • kam/børste & saks (til at fjerne burrer og andre spændende ting fra pelsen)
  • Bæresele (lille hund)
  • Pas, papirer med dokumentation for relevante vacciner/ormekure
  • Hundetegn (sidder i halsbånd eller sele) – vigtigt hvis hunden løber væk
  • Lys til hunden (når vi går om aftenen)
  • regndækken
bilferie med hund

Vi har haft nogle helt fantastiske ferier med hunden. Der er ingen tvivl om, at det er de ture vi husker allerbedst, og hvor nogle af vores kæreste minder opstod. Vores sidste sommerferie i Norge er til dato den allerbedste. Vi lejede en hytte oppe i fjeldet, og tog på dagsture ud i naturen. En af missionerne det år var at finde vilde, norske multebær til en kage jeg ville bage. Vi blev væk i fjeldet en formiddag, fordi vi forlod stien.

Det var en dårlig ide, men vores hund var på sporet af noget, og vi fulgte ham ind mellem træerne. Pludselig stod vi i en lysning med vilde blåbær så langt øjet rakte, og dér ved en lille bæk voksede multebær! Gyldne, saftige og perfekt modne. Jeg fyldte min kurv med multebær og blåbær, og på vej tilbage begyndte det at regne så meget, at vi måtte søge ly under et stort fyrretræ. På vores lille detour fandt vi også et stort vandfald, mødte en flok rensdyr og blev et par oplevelser rigere. Det lyder måske fjollet, men det er en dag, jeg aldrig glemmer.

Vi elsker at rejse med vores hund, og det er noget, vi har planer om at fortsætte med. Drømmen er nu at købe en lille ‘California’, eller en autocamper og køre til Nordkap – selvfølgelig med vores lille, trofaste følgesvend.

Kaninhus – Alt du skal vide, inden du køber dit kaninhus

0

Selvfølgelig skal din kanin have et kaninhus! Kun det bedste er godt nok til vores små venner – sådan er det bare. Et kaninhus er en god ide at tilføje derhjemme, for det giver nemlig en masse muligheder for din kanin. Men ja, alle kaniner er forskellige og nogle foretrækker det ene frem for det andet og for ikke at tale om de forskellige størrelser på vores kaniner.

Det hele skal gå op og det kan sommetider være svært at skabe et samlet overblik over al informationen og finde ud af, hvilket man skal købe. Men du er altså landet det helt rette sted, hvis du er efter et kaninhus og gerne vil vide så meget som muligt – inden du køber.

Hvorfor er et kaninhus en god ide?

Et kaninhus er en god ide, fordi vores kaniner er nysgerrige væsener, der først og fremmest elsker at gå på oplevelse og undersøge de nye ting, som de får ind i hjemmet. Sådan et nyt kaninhus kan altså skabe masser af glæde og underholdning. Men det er selvfølgelig ikke alt. Et kaninhus kan også bruges som et lidt afsides sted for din kanin. Ligesom alle andre dyr og os mennesker selv – så har vi sommetider brug for et pusterum og et sted, hvor vi bar kan være i fred eller tage en lille lur. Men den ting som din kanin måske vil få allermest glæde af, er muligheden for at bygge sine egne fine huler. Kaniner kan godt lide at lave deres egen rede og tage ting med ind og gøre det trygt og behageligt. Det kan din kanin f.eks. med et kaninhus.

Hvad størrelse skal mit kaninhus være?

Det er svært at give et helt eksakt svar på, hvor stor dit kaninhus skal være. Det kommer helt aldeles an på, hvor stor din kanin er og hvilken race den er. Det er klart, at det er alfa omega, at din kanin skal kunne komme ind ad døren til huset og vende sig inde i selve huset. Der skal kunne skubbes og drejes og stadig være plads til din kanin. Så det er en god ide at vælge et kaninhus, der er lidt større end din kanin. Du kan altså starte med at få en ca ide om længden og størrelsen på din kanin og så efterfølgende vælge et kaninhus, der matcher størrelsen. Der er nemlig ingen grund til at give penge for et kaninhus, der er for småt, så det ender med, at din kanin ikke bruger det alligevel.

Hvilket kaninhus er bedst til min kanin?

Du kender din kanin bedst og ved, om der er noget materiale den f.eks. foretrækker at kunne bide i, eller om den bedst kan lide, at der er højt til loftet eller måske det gerne må være lidt tæt i huset. Du kender din kanin allerbedst. Er det en helt ny kanin, kan det være en god ide bare at starte med et klassisk kaninhus og som du så lærer den bedre at kende med tiden, kan du ændre det og købe et nyt. Kaniner er meget forskellige, men har altid meget bestemte meninger om deres nye ting. Giv det derfor et par dage, hvor den lige kan lære sit nye kaninhus at kende bedre. Oftest skal de bare lige se tingene an og når de så har accepteret dem, så bliver de næsten uundværlig. Men sandheden er også, at du kan være uheldig og det bare ikke falder i din kanins smag. Men tag den chance – for falder den i god smag, får du en meget glad lille kanin. Du kan jo hjælpe med at gøre det hyggeligere ved at tilføje lidt kaningodbidder og kaninlegetøj.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber et kaninhus?

Udover at være opmærksom på størrelsen, som vi nævnte før, så være obs på materialet også. Vi ved jo, at vores kaniner elsker at gnave i alt, de kan komme i nærheden af. Det gælder altså derfor også for dit nykøbte kaninhus. Udover at vælge et materiale, som kan klare lidt gnaven, så være opmærksom på, hvad materialet indeholder. Netop fordi din kanin gnaver sådan i ting, må der på ingen måde være giftstoffer eller farligt plast af nogen art. Dobbelttjek derfor altid lige dette og så kan du købe med god samvittighed. De fleste danske shops har godt styr på det og sælger ikke noget, som kan være farligt. Men som en hovedregel bør man altid selv tjekke det helt igennem, hvis der skulle være nogen tvivl omkring det.

Ugens Kæledyr – Ponyo (Uge 9)

Navn på dig: Mark & Nicolai
Navn på dit kæledyr: Ponyo
Kælenavn: Pons, Prut, Basse, Hans Majestæt
Alder: 1 år, 9 mdr. Fra d.17/5-2019
Køn: Han
Race: Shiba Inu
Hvornår fik i ham? D.16/7-2019

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Ponyo er opkaldt efter hovedpersonen i Hayao Miyazakis animé (japansk tegnefilm) af samme navn.
Filmen handler om en lille rød fisk (Ponyos pels er rød), hvis største ønske er at blive et menneske, tilsvarende fortællingen om Den Lille Havfrue.

Hvad slags temperament har han?
Ponyo er en charmerende og drilagtig Shiba, med masser af personlighed – han er en meget kærlig og trofast familiehund, men kan forekomme reserveret overfor fremmede, før han lærer dem bedre at kende. Eksempelvis tager han ikke imod treats fra folk, han ikke kender og skal da lige se dem an, før de får lov til at ae ham.
Samtidig er han en meget klog hund, som af og til prøver at løbe om hjørner med én. Man kan betegne ham lidt som hundenes svar på en kat, der nyder sit eget selskab og er ekstremt renlig.

Hvad elsker han?
Han elsker lange cykelture, hvor han nyder udsigten fra ladcyklens første parket.
Han har en meget stor forkærlighed for bolde og har sans for at finde dem ALLE steder.

Hvad er hans yndlingsmad?
Han er en kæmpe kræsenpind og venter gerne hele dagen på der bliver tilføjet ekstra lækkerier til hans tørkost, før han kaster sig over maden. Til gengæld er han en “oste sommelier” – han vil gøre næsten hvad som helst for ost. Han er også vild med fisk.

Hvad er hans bedste sider?
Ponyo er meget nem at have med på tur – han opfører sig altid pænt og er meget rolig, når vi rejser med bus/tog, eller er på besøg hos andre. Desuden gør han sig godt foran et kamera 😉

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Det går ofte vildt for sig, når vi hygger med Ponyo, da han ELSKER en go’ omgang tagfat i lejligheden, eller kamp om hans legetøj.
Han lunter tit rundt i lejligheden med en bold i munden og kommer gerne hen og aflevere den for fødderne af én for at teste, om man er hurtig nok til at få fat i bolden, inden han selv bider ud efter den. Eller når vi tager ud på eventyr med ladcyklen.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Vi elsker at gå tur langs vandet i Dragør, med udsigt til Øresundsbroen.

Kan han nogle tricks?
Han kan give pote, sidde pænt, give high-five og hoppe på stedet… vel at mærke, når han føler for det, eller hvis han bliver lokket med ost.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Som de fleste andre shiba’er, er Ponyo utrolig stædig og når vi er ude på vores daglige ture, kan det være en kamp at blive enige om, hvor vi skal hen.
På et splitsekund kan han forvandle sig til en urokkelig klippe, hvis han først har sat sig for, at vi skal en anden vej.
Desuden er det en daglig kamp at give Ponyo sele på, da han til forskel fra andre hunde løber sin vej, så snart han høre ordene “gå tur”… også selvom han kradser på døren og vil ud.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Der var en dag, hvor han kom gående ud i køkkenet med munden propfyldt med hundekiks, som vi ikke anede, hvor han havde fundet og vi måtte efter lang tids søgen give op.
Dette gentog sig et par dage efter, hvor det rumsterede inde fra vores kontor… til vores store overraskelse havde han fundet ud af, hvordan man løsner låget på den store kasse med guffere og stod nu med hovedet godt begravet i hundekiks.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Vores bedste minde med Ponyo, er fra sidste sommer, hvor vi var på telttur ved Stevns Klint. Det var en helt speciel oplevelse at have ham med på ferie og kunne hygge med ham 24/7.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Sidste år havde vi en episode på en campingplads – det var tidlig morgen og vi var netop ved at gøre klar til morgenkaffen, da vi opdager, at Ponyo ikke længere er i sin sele, som er spændt fast til et jordspyd ved teltet. Vi skulle selvfølgelig løbe efter ham, men jo tættere vi kom, jo længere væk løb han – for ham var det bare en leg og han havde for længst regnet ud, at vi kun ville give ham guffere, for at få fat i ham.
Vi jagtede ham rundt på campingpladsen i en time til stor underholdning for de øvrige campister og da vi endelig fik fat i ham, var kaffen kold og vi var løbet tør for gas til madlavning.

Hvem er hans bedste ven?
Ponyo har mange venner, men hans første bekendtskab og bedste ven er Batman, som er en sort labrador.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Ponyo er som en søn for os og der går ikke en dag, hvor vi ikke tænker på ham og når vi er afsted uden ham, er han altid det første, vi snakker om når turen hjem igen.
Han har fyldt vores liv med masser af energi og livsglæde.

Vælg safety first med en hundesele til bil!

0

Hundesele til bil er en nødvendighed, hvis du ikke bruger f.eks. et hundebur, når I er ude at køre. Herhjemme i Danmark har vi ikke en lov, der siger, at din hund skal være fastspændt under kørsel. Det anbefales dog på det kraftigste af os, men også af Rådet for Sikker Trafik.

Men alt det ved du sikkert allerede og derfor er du nu på jagt efter en hundesele til din bil, så I kan køre land og rige tyndt og stadig under så sikre forhold som muligt. Vi har derfor lavet en guide til dig, så du kan finde den bedst mulige hundesele til din bil.

Loven i Danmark om hundesele i bil

Som kort nævnt tidligere, er der ikke en lov, der siger noget om, at kæledyr skal være fastspændte under kørslen. Ifølge rådet for sikker trafik bliver kæledyr anset som gods, og der siger loven; ”Personer eller gods må ikke være anbragt på en på sådan måde, så føreren ikke har fuldt udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet”. (Færdselsloven, § 82). Så sidder din hund på eksempelvis skødet af dig og ødelægger noget af dit udsyn, så kan du få en bøde for det. Derfor kan det være en god ide at lade helt vær med det og på den måde undgå misforståelser eller forskellige definitioner af loven, som i sidste ende kunne betyde en bøde for dig.

Så kort forklaret – er det lovpligtigt at spænde hunden fast i bilen? Nej, det er det! Men du kan få en bøde, hvis din hund spærrer for dit udsyn på en eller anden måde. Så vi anbefaler, at du fra start lærer din hund at være i et bur eller hundesele under kørsel. Så selvom at vi jo ser vores hunde som et familiemedlem og det derfor ville give god mening, hvis din hund var spændt fast, så er det bare ikke en lovpligtig tænk. Men gør det alligevel til en vane, at din hund også er sikret, når I er på tur.

Sådan sikrer du din hund

I denne artikel er der fokus på hundesele til bil. Men der er flere måder, du kan gøre det på. Men lad os starte med din hundesele til bil. Her foregår det ved, at din hund bliver spændt fast med en særlig hundesikkerhedssele. Det foregår oftest via den eksterne sele mellem din hunds sele og selen i bilen. Her er det vigtigt, at du vælger en hundesele til din bil, som passer til vægten på din hund. Det er vigtigt, da skulle uheldet være ude, så kan din hundesele til bilen, klare trykket fra presset. Det er også en god ide, hvis du spænder din hund fast i bag, da der oftest foran er airbags. Så undgå det og spænd din hund fast i bag.

Men du kan også bruge et hundebur til bilen. Der bliver selve hundeburet monteret i bagagerummet. Det er vigtigt, at det bliver monteret, så hundeburet ikke bliver kastet rundt, skulle i være ude for en ulykke. Det er klart, at med et hundebur, så kræver det en bil af en vis størrelse, da de fylder ret godt.

Bilferie til udlandet – husk hundesele til bil

Er du i gang med at tilkøbe dig en hundesele til din bil, fordi i skal på bilferie. Så er det en god ide at tjekke lovene i de forskellige lande, som i enten skal være i eller blot passerer. Reglerne kan altså nemt variere og selvom du blot skal køre igennem et land, så gælder reglerne stadig, når du er der. I Sverige skal kæledyr være sikret, når du rammer svensk grund. Det gælder altså også, selvom du blot skal igennem for at komme til Bornholm. Ikke nok med det, så har de også krav til både sele og størrelse af hundebur, hvis i bruger det. Så ha’ styr på det hele, inden i påbegynder jeres rejse.

Undersøg hundesele til bil inden

I denne artikel har vi via vores samarbejdspartner fundet et bredt udvalg af hundesele til bil. De har alle forskellige funktioner, som alt efter din præferencer, din hund og køretøj vil passe alt afhængigt af det. Derfor er ovenstående en guideline til, hvilke muligheder du har. Vi har derfor også sørget for, at al den information du behøver og som vi har haft til rådighed om det pågældende produkt, er lige her. Det er derfor vigtigt, at du i sidste ende undersøger, hvad der er bedst for din hund og bil og træffer en beslutning derefter. Det skyldes, at vi ikke har kunne vælge hundesele til bil efter specifikke biler eller vægt på din hund.

Canicross – en fantastisk sport!

0

Jeg hedder Pernille og jeg er uddannet radiograf. Jeg har været en kæmpe hunde-nørd så langt tilbage, jeg husker. Så alt min fritid spendere jeg på en eller anden måde på min 2 år gamle Siberian Husky pige, Koda. Da jeg også er stor naturentusiast, bruger vi helt naturligt, størstedelen af vores tid i naturen. Om det er hygge, gå-tur, løbetur eller træning, så er naturen vores legeplads. Vi træner alt fra lydighed, agility, target, balance og styrke, doggyparkour, nosework til canicross og K9 Biathlon. Alt dog kun på amatør niveau.

Da jeg har fibromyalgi, og er kronisk smertepatient, har vi altid dyrket aktiviteter, hvor det var Koda, der lavede det meste af det fysiske arbejde. Men da jeg lærte om canicross og K9 Biathlon, var det simpelthen for fristende til, at jeg kunne lade hver.

Sådan startede det

Det hele startede da jeg faldt over noget information om det på nettet. Canicross er en ret stor sport i udlandet, men havde ikke rigtig slået igennem herhjemme endnu. Skæbnen ville det, at HPM Dirty Paws skulle i gang med at starte lokale løbeklubber op i hele landet, så det har jeg det sidste år været med til at bygge op, og er derved også Tovholder i lokalklubben i Sæby, Nordjylland.

Hvad er canicross egentlig?

Men Canicross? ja hvad er det egentlig for noget, hvad indebærer det? Kan alle være med eller skal man være toptrænet?
Ja det lyder måske lidt eksotisk, men canicross er sådan set bare; Trail-løb med hund. Det er fantastisk træning for begge parter og skaber et helt unikt bånd mellem hund og ejer. Det er en sport, der kræver 3 slags udstyr: Hundesele, Elastisk line og et løbebælte. Det er vigtigt at have det rigtige udstyr, når man dyrker den her sport, da alt andet kan give skader på både dig og din hund.

Den elastiske line absorberer stød ved træk, og bæltet sørger for at trækket ligger i bækkenet, dvs. dit tyngdepunkt, i stedet for at skade ryggen ved et mavebælte. Derudover er det vigtigt, at du har en ordentlig sele til din hund, så man ikke laver skader på sin hund. Udstyr er der virkelig meget af, og hvilket man skal have, afhænger så meget af både hunden og menneskets størrelse og præferencer. Så kan kun anbefale, at man søger professionel vejledning hos en gearshop. Her er www.Qimmiq.dk Danmarks førende udstyrsshop, til det aktive hundeliv.

Canicross er for alle

Canicross er en sport for alle. Da jeg startede ud, skulle min krop lige vænne sig til det niveau af aktivitet, så det gik bestemt ikke hurtigt. Det gør det sådan set stadigvæk ikke, men jeg dyrker sporten for oplevelsen, motionen og samværet. Jeg går ikke efter at vinde medaljer. Koda er dog ikke altid helt tilfreds med tempoet, og kan godt begynde at kede sig lidt, hvis det går for langsomt. Men hun kender mig heldigvis så godt, at hun ved hvornår, hun kan presse mig. Canicross er nemlig en Team-Sport.

Sådan gør du din hund klar til canicross

Jeg har trænet fokus og selvtillid med Koda, siden hun var helt lille, da det var vigtigt for mig, at hun kunne være iblandt andre hunde uden at blive overvældet og usikker. Det er stadigvæk en del af vores faste øvelser, hvor styrke og balancetræning og spiller en vigtig rolle. Det er vigtigt for mig, for det første, at Koda og jeg kan stole på hinanden, og kender hinandens signaler, men også at Koda er fysisk godt stillet til løb.

Vi træner f.eks. ved at lave ”doggyparkour”, på alt vi kan finde ude i naturen. Måske finder vi en legeplads og fjoller lidt rundt på, så træningen også er en leg. Og så sørger jeg for, at hun får en masse forskelligt terræn under poterne. Fokustræning er en stor del af Kodas træning, hun er trods alt en Husky med ”egern-effekten” printet dybt i hendes natur. Jeg går/løber eksempelvis forbi en legeplads fyldt med børn, i udkanten af en hundeskov med løse hunde eller i nærheden af en cykelsti. På den måde kan vi træne, at de der skrigende børn, cykler og andre hunde, altså ikke er så vigtige, når vi løber. På den måde får vi trænet hendes fysik op, såvel som hendes mentalitet. Koda og jeg begyndte at løbe, da hun var omkring et år gammel, jeg vil ikke anbefale, at man går i gang før.

Mit bedste råd til folk der gerne vil begynde til canicross

Tag kontakt

Mit bedste råd til folk der gerne vil i gang med den her sport, er at kontakte en af de lokale løbeklubber i deres nærområde. For det første har man en tovholder og holdkammerater, man kan læne sig op ad og søge råd hos. Men din hund får også på denne måde lært at løbe blandt andre hunde, og stadig være fokuseret på det i laver. Samtidig opfordrer det din hund til at trække, når den er i selskab med andre der trækker. Og så start allerede på de daglige gåture; At hunden kan simple kommandoer som f.eks. ”venstre”, ”højre”, ”fokus” og ”rolig” er en kæmpe hjælp, når man først kommer i gang med at løbe.

De rette udstyr

Det kan også hjælpe på hundens fokus, hvis du har et bestemt sæt udstyr, hvor hunden ved, at nu er det løbetid. Koda har eksempelvis en træksele, hun løber i og en alm. hverdagssele til gåture. Når jeg tager trækselen frem, så ved hun, at nu skal hun arbejde.
Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at du sikrer dig, at hund er sund og rask, og at den er gammel nok til at dyrke den form for motion og så start stille og roligt ud. Ikke noget med at gå direkte fra sofaen til 10 km hurtigløb. Start stille og roligt op, med små, varierende ture, og husk at strække ud. Ja du læste rigtig… Hunden skal også strække ud.

Vær tålmodig

Er man i forvejen selv løber, ved jeg godt, at det kan være svært at være tålmodig, selvom man har en fit og rask hund. Men det er vigtigt, at man vender hunden til det, på samme måde som man selv skulle starte roligt op.

Sporten bliver mere og mere populær

Canicross er en sport, der er ved at gøre sig godt til kende i DK, og heldigvis for det! Indtil videre er der 2, forholdsvis store, bud på hundeløb i DK. HPM Dirty Paws og K9 Biathlon for alle, som Koda og jeg også er ambassadører for. HPM Dirty Paws Løbet er et trailløb, som regel et teknisk og udfordrende trail, man løber på tid eller bare for hyggen og oplevelsen som mig og Koda. K9 Biathlon er et forhindringsløb, hvor man kommer på forskellige opgaver sammen, løbet igennem. Det kan være balance, igennem vand og over/under forhindringer.

Begge dele kræver et godt samarbejde mellem dig og din hund. Jeg har altid brugt meget tid på træning og indlæring med Koda, og det har skabt et stærkt bånd mellem os, hvilket var meget brugbart, da vi begyndte på den her form for udfordringer. HPM Dirty Paws er i gang med at få en masse nye løb på banen i løbet af året, b.la. i samarbejde med lokale løbearrangører, og tilbyder derudover også virtuelle løb.

Den store K9 Biathlon Weekend på Vilhelmsborg, som ligger i pinsen er også en udfordring, man næsten ikke kan gå glip af. K9 Biathlon tilbyder også virtuelle events i løbet af året.
Alle disse løb og begivenheder kan alle være med til. Det er hyggelige events med plads til sjov, gode oplevelser, store og små hunde, øvede og nybegyndere og så er det en fantastisk oplevelse sammen med sin bedste ven.

Ugens Kæledyr – Holly (Uge 8)

Navn på dig: Camilla og Peter.
Navn på dit kæledyr: Holly.
Kælenavn: Hollybollybuu, basse, lille mide.
Alder: Hun er født den 26/3-2020 og er snart 11 mdr.
Køn: Tæve
Race: Labradoodle F1B (25% labrador og 75% konge puddel).


Hvornår fik i hende?
Hun kom til os den 21/5-2020.

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Det var Peter, som fandt på navnet Holly. Han syntes, at det var så sødt og unikt – også elsker han Holly bar chokoladen. Jeg var enig. Jeg (Camilla) havde ellers fundet mange navne, som jeg syntes var kære, men det blev Holly, som hun skulle hedde.
Så vidt jeg ved, så betyder navnet Holly – seriøs, aktiv, fleksibel, opmærksom og dygtig. Og det må man sige, passer helt perfekt til hendes personlighed.

ugens kæledyr holly

Er der en historie bag, hvorfor i fik hende, hvis ja fortæl?
Vi skulle have en allergivenlig hund, da mine (Camilla’s) forældre har allergi. De små bomuldshunde sagde os ikke så meget og vi ville gerne have en mellem stor hund. Så vi fandt frem til, at en labradoodle ville være passende til os og vores liv. Der er kæmpe efterspørgsel på denne ’’race’’ og mange står på venteliste i op til et år eller mere. Men vi var heldige og fandt frem til Hollys opdrætter og blev hurtigt skrevet op. 14 dage efter fødte hun 6 små sorte krøltoppe og vi kunne få lov til at vælge først.

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Det var svært at vælge imellem de søde små hvalpe. De var kun 3 uger gamle og havde ikke fået deres personlighed endnu, men vi havde sat os for at skulle have den med mest krøller for at sikre os, at hun blev mest mulig allergivenlig. Holly var den mest krøllede og den blå farve i kuldet. Min (Camilla’s) yndlingsfarve er blå, så det kunne kun være det perfekte match. Vi sagde JA med det samme!

“Hun plejer at løsne lidt op, hvis der bliver leget med hende.
Det har taget noget tid for hende at blive tryg ved vores familier, men hun ser dem nu som en del af hendes pack.”

Hvad slags temperament har hun?
Holly er lidt usikker af natur og reagere meget på lyde, hun ikke har hørt før og genstande som hun heller ikke har set før. Hun er ikke særlig vild med fremmede mennesker og lader dem ikke røre hende. Hun gør dem ingenting, men hun vil bare gerne se dem an først. Hun plejer at løsne lidt op, hvis der bliver leget med hende. Det har taget noget tid for hende at blive tryg ved vores familier, men hun ser dem nu som en del af hendes pack.
Hun var lidt nervøs over for hunde, da hun var mindre. Men nu vil hun gerne lege, med alle hunde hun møder, medmindre de gør. Er der en hund, som gør og hun ikke kan se den, så bliver hun utryg.

Hun har en stor personlighed og fylder meget i vores hjem. Kigger vi væk et sekund, er hun med det samme i gang med at stjæle noget af vores tøj – især sokker og undertøj! Hun er klog på godt og ondt – forstået på den måde, at hun kan finde ud af, hvordan skabe og vasketøjskurve kan åbnes og tager vores tøj fra tørrestativet. Det er altså ikke noget, vi har lært hende! Hun lærer også hurtigt, hvordan aktiveringslegetøj fungerer og kommandoerne vi har trænet, tog heller ikke særlig lang tid at have på plads.
Selvom hun er lærenem, så bliver hun hurtigt utålmodig, hvis hun ikke forstår, hvad hun skal eller bare gerne vil have den lækre lækre godbid! Hun er det kærligste lille væsen, som kun vil en det bedste og give massere af kærlighed!

Hvad elsker hun?
Holly elsker gåture! Stod det til hende, skulle vi være på tur hele dagen. Hun elsker at bruge hovedet og snuden, når vi træner. På vores ture skal fuglene da også lige jages lidt – man er vel lidt jagthund. Hun elsker også at lege med bamser og især når der bliver en god trækkeleg ud af det.
Holly elsker også at gå under vores ben, når vi sidder ned. Hun går frem og tilbage utrolig mange gange, imens hendes ryg den krummer, så hun rigtig kan få kløet den.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Alt hvad vi spiser – næsten. Det får hun dog ikke lov til, så hun må nøjes med sin kedelige tørkost og alle de godbidder vi bruger, når vi træner og tyggebenene hun har liggende i hele lejligheden.

Hvad er hendes bedste sider?
At hun er venlig mod alle hunde og meget ydmyg og respektfuld omkring dem. Hun tilsidesætter sine egne behov for andre og giver gerne sin pind til en hundeven. Vi syntes også, det er dejligt, hun altid er så energisk og er klar på alt, hvad vi tilbyder hende.

ugens kæledyr holly

Forhåndsvis i nyt faneblad

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Så leger vi trækkeleg eller nyder et ben ’’sammen’’. Holly kan godt lide, når vi holde hendes tyggeben, så hun kan ligge og gnaske i dem. En god omgang kæl er også altid hyggeligt.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Alle steder hvor hun kan være løs. Skov, strand eller store åbne enge er de bedste steder.

Kan hun nogle tricks?
Ja, hun kan de gængse som sit, læg dig, gi pote, og high five. Hun kan også vente, snude target, søge, rundt, fokus (hvor hun skal kigge på os), ben (hvor hun går imellem vores ben), på plads (næsten da). Hun ved også, hvad sætningen ’’hvor er bamsen henne’’ betyder. Rigtig sødt når hun kommer stolt tilbage med sin bamse.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun lege bider og hopper rigtig meget. Hun ødelægger sine bamser og river papir og pap i tusinde stykker. En uvane må også være ,at hun stjæler vores tøj og ikke vil aflevere det tilbage.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Årh der er så mange sjove stunder, som vi har haft sammen! Men en af dem må være på vores tur omkring Sorø søen denne vinter, hvor der var is på søen… I kan vel næsten gætte jer til, hvad der skete… Men altså, Holly er ikke nogen vandhund OVERHOVEDET, men hun havde aldrig været ved denne sø før og vidste ikke, at der var vand under isen.

ugens kæledyr holly

Så nysgerrig som hun er, begynder hun at tage et par skridt ud på isen og før jeg så mig om, var hun faldet igennem og lå og plaskede rundt i vandet, haha. Heldigvis var der ikke dybere, end at hun kunne bunde – men det så så sjovt ud!! Jeg havde hende heldigvis i snor og kunne trække hende i land, for hun gik vidst lidt i panik. Men da hun så var oppe, så fik hun et flip og spænede rundt som en hund, der lige har været i bad. Det var nok en af de sjoveste stunder, jeg kan huske.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Må man godt nævne to?
Lige da vi fik hende, havde hun ikke haft græs under poterne før. Så på en af vores første ture var vi ude på græsplænen foran vores lejlighed. Hun snuste lidt til det til at starte med, men så lagde hun sig pludseligt fladt ned så lang hun var og kurede maven langs græsset, hun kravlede nærmest. Det var så hyggeligt at se, hvor meget hun nød græsset, da hun fandt ud af, at det ikke var farligt.
Et andet minde var engang, hvor vores vasketøjskurv næsten var helt tom, men Holly var opsat på at få fat i det stykke tøj som var tilbage, at hun i akten faldt med hovedet førs! Ned i vasketøjskurven og sad fast.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Hvad har hun ikke gjort af frække ting…? Men engang da hun blev passet af min mor, så var hun uopmærksom et øjeblik og Holly var gået ud på badeværelset. Her stod en fristende toiletspand, som hun fandt ud af at åbne og rendte afsted med brugte bind.. ad ad ad! Min mor var ikke stolt af vores hund på det tidspunkt haha!

Hvem er hendes bedste ven?
Holly har mange venner. Men hendes bedste venner er en spansk vandhund, som hedder Scancho, en fransk bulldog som hedder Hugo, hendes navnesøster Holly som er en goldendoodle og min (Camilla’s) gamle Cairn Terrier ved navn Laika.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Holly har vendt vores hverdag helt på hovedet. Fra dagen vi mødte hende første gang, smeltede hun vores hjerter og vi vidste, at vi ville elske hende lige så højt, som hun elsker os. Jeg (Camilla) har haft hund hele mit liv og vidste godt, hvad det indebar at have hund, hvorimod Peter er første gangs hundeejer.

ugens kæledyr holly

Det er hårdt arbejde at få hvalp, men med en masse tålmodighed har vi i dag en hund, som er helt uundværlig og som giver os så meget glæde i vores hverdag. Vi kommer meget mere ud i naturen nu og er af den grund mere aktive. Vi fjoller mere, da vi leger så meget med hende og hun byder også selv op til leg ved at komme til os med sine bamser og dutter os på hånden for at fortælle, at vi altså lige skal have fokus på hende og ikke vores mobiler eller tv. Hun har gjort corona tiden mere sjov og håndterbar, for der sker altid noget, når hun er omkring. Hun giver os så meget at leve for og giver tryghed og liv i vores hjem. Vi kunne ikke tænke os en hverdag uden hende og hendes fjollede personlighed.

ugens kæledyr holly

Hundejakke | Sådan finder du den bedste af slagsen

0

Hvilken slags hundejakke skal jeg købe?

Hundejakke til regnvejr

I et land som Danmark, hvor det konstant regner, så kan en hundejakke, der er vandtæt være optimal. Din hund kan selvfølgelig sagtens tåle regn, men ved nogle af de mere langhåret racer, kan det være dejligt med en regnjakke, så der ikke går timer før, at pelsen er er tør. Eller hvis du normalt efterfølgende bruger meget tid på at tørre din hund, vil en regnjakke hjælpe med at være tidsbesparende for dig. Der er masser af muligheder, hvis du kigger efter en hundejakke, der er vandtæt.

Hundejakke til vinter

Mange hunde bruger en hundejakke til de kolde vintermåneder, hvis ejerne synes, at det er nødvendigt. Der er delte meninger om, hvornår en hundejakke er nødvendig og hvornår den ikke behøves. Det er derfor en individuel ting, om du synes, at din hund behøver det. Du kan også hurtigt mærke det på den, når I går udenfor og hvordan den reagere og færdes, når I har gået et stykke tid.

Hundejakke med reflekser

Skal du ud og investere i en hundejakke, så anbefaler vi altid at kigge efter en, som har en eller anden form for reflekser. Vi bruger nemlig oftest en hundejakke i de mørkere måneder, hvor solen går ned tidligere og står op senere. Derfor er det automatisk en god ting at sørge for, at der er reflekser i. Det er selvfølgelig helt okay at købe en hundejakke, som ikke indeholder reflekser, så skal du bare selv sørge for, at der er reflekser eller hundelygter påsat, når I er ude i mørket.

Hundejakke med forskellige designs

Den sjove del, men som egentlig også kan være overvældende, fordi der er så mange muligheder – er at finde det perfekte design. Der findes en hundejakke i hver farve og med næsten lige det mønster, som du kan forestille dig. Vi har prøvet at finde de farver og designs, som folk efterspørger mest. De er lidt mere neutrale og ensfarvede og passer til en masse racer og farver.

Hvordan finder jeg den rigtige hundejakke størrelse?

Hvordan du finder den rigtige størrelse, kan virke uoverskueligt, hvis det er den første hundejakke, som du skal købe. Ved de fleste hundejakker står der størrelser under produktet og hvordan de er målt. De flest er målt over ryggen og om brystet på din hund og dermed kan du selv måde din hund de steder og sammenligne med størrelserne på jakker. Det plejer at give et godt indtryk af, hvad størrelse du skal op i med din hund.

Et hundetæppe derhjemme kan også være en god ide at have derhjemme, når varmen skal tilbage efter en lang gåtur.

Cookie-indstillinger