søndag, april 19, 2026
Home Blog Page 36

Agility – en sport for de hurtige!

0

Hvem er vi egentlig?

Jeg hedder Camilla Guldhammer, 25 år og er til daglig i lære som butikselev i SPAR Grauballe. Jeg har altid elsket dyr, og især hunde har i særdeleshed vundet en kæmpe stor plads i mit hjerte. Jeg har ligeså længe jeg kan huske passet familien og nabolagets hunde og i 2013 startede jeg privat hundepasning, som jeg drev i 5 år og lærte hundredvis af hunde og deres ejere at kende. Kaos er en border collie på 2 år.

Han er født okt. 2018 i Tjekkiet og kom til Danmark i december 2018. Kaos er, som hans navn lyder, en komplet tosset og altid evig glad dreng. Han elsker at træne, tumle vildt og løbe stærkt. Jo hurtigere det går, desto federe er det! Mit racevalg endte på border collien, fordi jeg ved, at de er super gode på agilitybanerne grundet deres store drive, samarbejdsglæde og at de er super lærenemme. Derudover er de jo super smukke og adrætte. Kaos blev derfor hentet hjem i december 2018 med henblik på, at være familiehund og især agilityhund.

Sådan begyndte vi til agility

Jeg begyndte at træne agility i år 2009 sammen med min nabos lille coton de tulear tæve Sara. Hun blev starten på mit agilityeventyr og det var her min agility glæde opstod og vi lærte alting sammen. Desværre fik hun efter 4 år konstateret flere diskusprolapser i ryggen, som satte en stopper for vores agility rejse sammen. Jeg forsatte min agilityrejse med en anden lånehund – en border collie ved navn Queen. Vi løb sammen på agilitybanerne fra år 2013 – 2018 og vandt flere flotte placeringer sammen. Kaos og jeg startede vores agilitytræning allerede som hvalp i 2018. Der lærte han at lege med legetøjet, løbe fremad gennem tunneller, gennem springvinger, rundt om kegler og andre sjove hvalpelege. Først omkring 8-12 måneders alderen kom han på et agilityhold, hvor vi så småt trænede spring, vendinger, slalom og stille og roligt øgede sværhedsgraden og belastningerne.

Agility er den fedeste hundesport!

Agility er en hundesport, hvor det især drejer sig om hurtighed, præcision og ikke mindst smidighed. En agilitybane består af en række forhindringer såsom; spring, tunneller, slalom og flere forskellige balanceforhindringer. Ejeren skal via kropssprog og verbale kommunikation, guide hunden gennem den rigtige bane, både i den hurtigste tid og med færrest fejl. Det er super fedt, at være et team med hunden. Det at mærke, at man kan samarbejde med sin hund, uden udstyr, trods det høje tempo og præcision. Agility giver både hunden og ejeren øget kropskontrol, øget selvtillid og får brugt fysisk og mental energi.

Agility er også en super sjov sport, fordi den er alsidig. Man behøver bestemt ikke en bestemt type hund og ejeren behøver ikke at have konkurrence-ambitioner, for at kunne træne sporten. Man kan helt selv bestemme, hvilket niveau man ønsker at træne på – der er ingen konkurrencekrav! Hunden kan dog deltage i agilitykonkurrencer, fra den er fyldt 18 måneder og fremefter. Fra dagen hvor hunden fylder 7 år og fremefter, kan den stille op i seniorklassen, hvor højden sænkes, således man tager hensyn til den ældre hund.

Sådan kommer du igang

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med agility sporten, vil jeg anbefale at kontakte den lokale hundeklub og tilmelde jer et agilityhold. Udover at blive en del af et kanon klubfællesskab, kan man også få hjælp af en kyndig træner. Det er vigtigt, som hundeejer at lære, hvordan der trænes forsvarligt og bedst. Alle hunde kan løbe agility, så længe de er sunde og raske. De kan starte fra ca. 12 måneders alderen. Nogle klubber har “præ-agility” hold, som er for hunde under 12 måneders alderen.

Ugens Kæledyr – Qosqo (Uge 7)

Navn på dig: Tabatha Emilia de Araujo Costantini & Morten Neigaard Noring
Navn på dit kæledyr: Qosqo Tupac Xossi Neigaard Noring de Araujo Costantini. Hans kennelnavn er Arachuns Mitsuko
Kælenavn: Quller, Parqoursqo, Qoolio, Cuz/Quz (som forkortelse for cousin), Q Q, Quesqo (fordi han elsker ost), Lille Ven, Qookie Monster, Primadonnaen, Don Juan. Det bedste er, når vores venner kommer til at kalde ham Qussi
Alder: Født d. 2. Juni 2020 og er 8 måneder
Race: Eurasier
Køn: Han
Hvornår fik I ham? Vi hentede Qoolio d. 1. august 2020

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Vi besluttede os for at kalde ham Qosqo, 3 dage før vi hentede ham, efter i flere år at have debatteret navne forgæves. Vi ville have et navn, vi begge følte en tilknytning til. Jeg foreslog Qosqo, som er navnet på Inkaernes gamle hovedstad (Internationalt nok mere kendt som Cusco), og en af de smukkeste byer vi besøgte, da vi rejste Sydamerika rundt i 2013.

Så vidt jeg ved, betyder Qosqo “Verdens Navle” på Quechua. Vi valgte det navn, fordi han selvfølgelig nu er centrum for vores verden, men også fordi Qosqo er en fantastisk præcolumbiansk by, som har overlevet både kolonisering og voldsomme jordskælv. Inkaerne er kendte for deres byggeteknik, hvor hver sten er så perfekt tilpasset de andre, at strukturerne bliver enormt stærke. Det er grunden til, at Inkaernes bygningsværker har overlevet jordskælv, som har jævnet europæisk arkitektur med jorden.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Vi har altid været enige om, at vi gerne ville have en hund. Dog havde vi ikke ret meget tid, da vi var yngre, og vi kunne heller ikke blive enige om racen. For 2 år siden besluttede jeg (Tabatha) mig for, at jeg ville have en hund, når jeg blev 30. Det faldt så også sammen med pandemien, hvilket gav os den tid, som vi havde behov for, for at føle os klar til at varetage den opgave som det er, at opdrage en hvalp.

Jeg havde læst om eurasiere og mødt et par. Jeg vidste, at deres temperament ville gå godt i spænd med vores. Og selvfølgelig er det svært ikke at bemærke deres udseende, som er både bjørneagtigt og ulveagtigt på samme tid. Da først vi havde bestemt os for racen, kontaktede jeg en række kenneler i et naivt håb om at få en hvalp allerede samme år. Den første kennel jeg kontaktede gjorde dog klart for mig, at jeg skulle regne med at stå på venteliste i et til halvandet år for at få en hvalp. Men på nærmest mirakuløs vis, kom jeg et par dage efter i kontakt med en anden kennel, som fortalte, at der faktisk var en reel chance for at få en hvalp, hvis vi ville have en han. To måneder senere blev et kuld med 7 hanner født, og en af dem var vores.

Da vi skulle besøge hvalpene, var det Qosqo med det grønne halsbånd, der først viste interesse for at lege med os. Han var livlig, men samtidig virkede han også rolig af natur. Så udover at være kennelmors favorit, blev han også vores. Det var kennelmor, som tog den endelige beslutning og hun mente også, at han var den rigtige for os. Vi var så heldige kun at vente i 4 måneder, fra vi kontaktede kennelen, til vi fik Qosqo.

Hvad slags temperament har han?
Han er energisk, livlig, og samarbejdsvillig. Han elsker at træne og er meget nysgerrig. Han er ikke bange for nye udfordringer og springer/klatrer gerne op på træstammer (parqoursqo ), sten og lignende, når vi går tur. Han er intelligent, men begynder også at kede sig hurtigt, hvis det bliver for ensformigt. Han er også ret selvstændig, nærmest katteagtig til tider, og er ikke interesseret i alle mennesker. Langt størstedelen af fremmede som forsøger at klappe ham, får den kolde skulder. Hans stædighed og katteagtige selvstændighed har givet ham øgenavnet Primadonnaen.

Hvad elsker han?
Qosqo elsker ost, pivedyr, at blive kløet på maven og at løbe frit i naturen.

Hvad er hans yndlingsmad?
Ost, gerne af den bløde, lugtende slags, og hvad end Morten vil dele fra sin tallerken.

Hvad er hans bedste sider?
Hans højre, høhø! Ej, det må være hans nysgerrighed, hengivenhed og lyst til at samarbejde.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Vi tager bilen ud af byen og ud i den danske natur.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Vi elsker Amager Fælled. Der er smukt, vildt, og det ligger tæt på, hvor vi bor. Vi elsker også at gå på stranden og i skoven oppe ved sommerhuset ved landerslev strand.

Kan han nogle tricks?
Qosqo elsker at træne, så vi prøver løbende at udfordre ham med nye tricks. Hans yndlings tricks inkluderer “elefant” (forpoterne på en balje, mens han går rundt om sig selv i en cirkel), “træ” (han løber hen til nærmeste træ og sætter forpoterne på det), “bakke”, “buk”, “grib”, “orbit” og “tibro” (baglæns orbit). Vi er lige begyndt at øve “elefant” men med bagbenene på baljen – vi kalder den “giraf”.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Lige nu er han godt i gang med puberteten og han er begyndt at humpe alle hunde, der vil lade ham komme tæt nok på. Han kan være ret besidderisk overfor vandskåle, også selvom de ikke er hans. Han har også en sjov vane med at brokke sig højlydt, hvis han synes, at han fortjener vores mad… Samtidig med at han nægter at spise sin egen.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Der var en morgen, hvor Tabatha skulle tidligt på arbejde og Morten sov. Qosqo virkede trist over, at Tabatha skulle gå, så Tabatha sagde “Hvor er Morten? Gå over til Morten!”. Qosqo gik op i sengen og satte sig på Mortens hoved.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Det må være, da han var helt lille – 8-11 uger, og vi var nede for at lufte ham tidligt om morgenen. Der lå en gammel, flad fodbold i gården, og Qosqo var vild med den. Når vi sparkede til den, løb han efter den, så hurtigt han kunne. Men han kunne ikke finde ud af at stoppe den, så det endte som regel med, at han trillede hen over den. Vi var flade af grin.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
I starten af december fik vi nyt modem, men kort efter holdte det op med at fungere og vi kunne ikke fikse det. Vi ringede til selskabet for at få en professionel til at kigge på det. Han kunne så konkludere at Qosqo havde gnavet i ledningen.

Hvem er hans bedste ven?
Qosqos bedste venner er nok hans kuldbror Chino og Helmi, en jævnaldrende finsk lapphund.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Det har været en kæmpe omvæltning, men det har været en positiv forandring. Vi står tidligere op om morgenen, vi kommer meget mere ud i naturen, og vi fjoller måske også mere, fordi vi leger med ham. Især det har fået os til at sænke tempoet i hverdagen, fordi Qosqo nu er vores førsteprioritet.

Tabatha mistede en ven samme uge, som vi fik Qosqo, og der gjorde det en kæmpe forskel at have ham. For Morten, som arbejder i Frederiksberg Centeret og derfor ikke har været på arbejde siden december, har det at have hans selskab hjulpet med at holde struktur på hverdagen og ikke føle sig ensom. Qosqo har desuden en fantastisk evne til at forstyrre en, hvis han synes man stirrer for meget på sin mobil eller taler til skærmen. Han begynder at gø og opfordrer en til at lege, som om han vil sige “Hallo, du er kedelig! Leg med mig.” Den evne sætter vi stor pris på.
Han spreder glæde, næsten uanset hvad han gør. Vi elsker ham overalt på jorden og kan sagtens få tiden til at gå med bare at observere vores sovende pelsklump.

Agility udstyr – prøv en anderledes træning!

0

Hvem kan gå til agility?

Agility er som udgangspunkt for alle sunde og raske hunde. Det er klart, at nogle hunderacer er mere egnet end andre i form af lydighed, hvor hurtige de er og deres smidighed. Hvilken jo hænger fint sammen med, at agility handler om lydighed, smidighed og hurtighed. Men til fælles er dog, at alle hunde og ejere som nyder det, kan få glæde af det og bør gå til det. Tænker du, at din hund måske er for lille til det størrelsesmæssigt, så bør du ikke bekymre dig om det. Derhjemme kan du jo bare tilpasse banen til jer og overvejer i konkurrencer, så er der tre størrelsesgrupper, som din hund bliver inddelt i efter dens størrelse. Din lille hund vil altså ikke skulle konkurrere med en stor hund på dobbelt størrelse.

TIl dig der gerne vil igang med agility

Overvejer du at begynde til agility med din hund, så skal den være fuld udvokset. Det skyldes selvfølgelig, at agility indeholder en masse spring og løb. Vil du begynde til agility konkurrencer, skal din hund være 18 måneder, inden den kan begynde. Det er forskelligt fra race til race og hund til hund, hvornår den er fuldt udvokset.

Når den endelig er og du gerne vil igang, er det vigtigt, at du starter langsomt op. Det er for, at den kan opbygge sin muskulatur og færdigheder uden at få skader. Vi starter heller ikke med første dag at løbe 10 km eller springe i højder, vi ikke har gjort før. Start fra bunden og vær sikker på en god og skadefri begyndelse.

Kan jeg bruge agility udstyr derhjemme?

Du kan sagtens bruge agility udstyr derhjemme og det er oftest også der, at de fleste starter. Så der er altså ingen regler om, hvor du kan træne agility. Det eneste man skal være obs på er, at det selvfølgelig kræver et større stykke område, hvis der skal stilles en hel bane op. Men der er absolut ingen, der siger, at man skal starte sådan. Start med at købe et eller to stykker agility udstyr og træn det, øv lydighed og få det til at spille.

Efterfølgende kan man altid udvide eller låne agility udstyr af andre, eller gå sammen om det. Når I så en dag vil prøve en hel bane, så handler det blot om at finde et stor græsområde, hvor I ikke er til gene for nogle. Så kan I stille det op og øve jer. Der er altså masser af muligheder for at bruge jeres agility udstyr til træning derhjemme.

Vil du, inden du går igang, gerne træne din hund lidt mere. Så kan du her lige her læse mere om hundetræning eller klikkertræning.

Hiking med hund – Du bør overveje det!

0

Hiking med hund er blevet rigtig populær den seneste tid og med god grund – for hvad er bedre end en tur med sin bedste ven i den danske natur? Vi kan ikke tænke på ret meget. I den anledning fik vi fat på Elise, som er garvet hiker med hunde. Hun vil i denne artikel hjælpe dig på vej, hvis du overvejer at hike med din hund, men ikke helt ved, hvor du skal begynde. Læs med her.


Det at tilbringe tiden med sine bedste venner, dyr som mennesker, ude i naturen gør underværker. Man bliver glad i låget og man slapper af. Den positive effekt luften og omgivelserne giver, er det bedste, mennesket kan modtage.

Hvem er vi?

Det er os, du ser på billedet. En lille familie på fire, Elise og Kristian, Atena og Omega. Vi bor i Nordjylland, i en lille by der hedder Sæby, og her har vi det godt. Vi er omgivet af skøn natur, som vi gør brug af hver dag. Kristian studerer IT og har fritidsarbejde. Jeg, Elise, holder sabbatår og arbejder, og min plan er at starte på biologistudie til sommer.
Det er primært jeg, som står for dagligdagens aktiviteter, og derfor har jeg lavet en instagram profil, @thethirdran, hvor jeg deler vores hverdag som en trio. Nogle af vores helt store passioner er canicross, bikejoring og som dette indlæg handler om hiking. Derudover laver vi en masse andre ting, som er med til at styrke vores bånd.

Hiking med hund?

Hvis du har lyst til at styrke båndet mellem dig og din bedste ven, så bør du hike. Sæt hunden i sele, fastspænd linen og tag rygsækken på – og så er det afsted. Hiking er et fremmedord, men mange kender det alligevel. Men hvad er det egentlig?

Hiking kan beskrives som en lang gåtur omgivet af natur på trails eller lignende, hvor du befinder dig på markerede ruter eller ruter planlagt af dig selv. Nogle bruger det spirituelt, andre bruger det for at holde formen i stand. Men vigtigst af alt er, at det er en aktivitet for alle. Niveauet og distancen bestemmer man selv. Derfor giver det også god mening at tage din bedste ven med. Hunden vil elske dig for det. Niveauet bør man justere efter hundens alder, race og fysiske form. Når man hiker med hund, er der klart nogle helt essentielle ting, man skal have styr på. Dette gælder blandt andet udstyr og pakning af rygsæk.

Hvordan kan man planlægge en hikingtur?

At planlægge en hikingtur kan være svært de første gange, man skal afsted. Hvor skal vi tage hen? Så snart man har prøvet det nogle gange, så går det let som en leg. Når man er begynder, kan man ved hjælp af nettet komme rigtig langt. Rundt omkring i Danmark er der markeret mange og forskellige typer af ruter op. Dem har vi benyttet os rigtig meget af. På mange af disse ruter ser man utrolig flot natur. Mange steder står der også, hvilket terræn ruten er i – om det er svært eller let terræn. Udover type af terræn, er der som oftest også markeret med bænke og lignende på kortene.

Hvis du vil udfordre dig selv, kan du benytte forskellige apps eller hjemmesider til at planlægge ruter. Dette er meget sjovt, men man skal selvfølgelig være klar på, at det tager ekstra tid. Hvis du vil udfordre dig selv endnu mere, kan du sætte bilen et sted og så begiv dig der ud af. Dette gør vi, hvis vi kender terrænet og området vi bevæger os i.
Når vi er på tur med venner og familie, planlægger vi ruter sammen. Dette giver et mål at gå efter i henhold til pause og distance. Og så er alle tilfredse og klar på, hvad der skal ske.

Ingen bør hike 15 km på første tur

Kræver det træning?

Det korte svar er ja, det kræver træning. Inden man tager på et langt hike, bør man træne hunden op. Med optræning er det vigtigt, at hunden får den rigtige næring, ellers heler og opbygges musklerne ikke optimalt. Det er ekstremt relevant, at hunden får ordentligt restitutions tid, og ikke bliver presset for hårdt på fysisk og psykisk plan.

Hvordan kan man træne hunden op til hiking?

Man kan træne hunden op på rigtig mange måder. Man kan blandt andet bruge miljøtræning, som vi i høj grad har benyttet os af. Miljøtræning er et bredt begreb, som både indeholder fysisk og psykisk træning. Det er kun fantasien der sætter grænser her. Det vigtigste er, at niveauet bliver sværere jo dygtigere og jo mere tryg hunden bliver.

Vi har brugt miljøtræning som en del af vores gåture, siden de var helt små. Alt der kan løbes på, kravles under eller igennem, samt alt der kan balanceres på, har vi prøvet. Vi bor tæt på en legeplads, som vi har brugt utrolig meget. Derudover har vi brugt naturen som legeplads – her er f.eks. træstammer, store sten og bakker. IGEN… det er kun fantasien der sætter grænser.

Derudover har vi benyttet os af Water Walker, gåture, løbetræning og frit løb i hundeskoven. Alt kombineret giver en god og dygtig hund i sidste ende.

Udstyr

Jeg, som hundeentusiast går meget op i udstyr. Det er vigtigt, at hunden er tilpas og samtidig slipper for skader. Det helt basale udstyr er en sele, en line og eventuelt bælte til ejer.

Der findes utroligt mange varianter af seler, liner og bælter, og derfor er det optimale, at søge råd og vejledning. Danske virksomheder, som qimmiq.dk og nutaaq.dk, har et stort udvalg, og her har du også mulighed for råd og vejledning.

Inden du køber udstyr, er det vigtigt, at du undersøger godt og grundigt, så du får noget godt ergonomisk udstyr, og du skal være klar på, at det kan tage flere forskellige forsøg at finde det rette.

Hvilket udstyr bruger vi?

Vi har været igennem utrolig mange udgaver. Dette gælder både seler, liner og bælter. Nu har vi endelig fundet noget, vi er rigtig glade for.

Atena og Omega bruger en non-stop freemotion sele, da det er den, de har haft størst gavn af. Den støtter ryggen hele vejen ned og så sidder den godt på brystet, og sidst men ikke mindst er den justerbar. Vi bruger forskellige liner med elastik. Linerne vælges ud efter, hvilket terræn vi skal i. Vi har blandt andet liner fra ICE-DOG, ManMat og MR Koppel.

Jeg benytter Hurtta hiker bælte, ellers bruger jeg en lang MR Koppel line, som jeg spænder om maven. Jeg har altid hænderne fri, da det giver en utrolig stor frihed. Dette er vores udstyr – der mange andre måder at gøre det på.

Husk rygsækken

Hvis du tager på et hike, så husk rygsækken. Vi tager rygsækken med, hvis vi skal på et hike, der er mere end 10 km. I rygsækken pakker vi: Antihistaminer, klorhexidin, vådservietter, (potevoks), snacks, mad og vand. Dette gælder både for hund og menneske. Det også en god ide, at investere i en lille førstehjælpskasse.

God hikingtur

Elise og Kristian, Atena og Omega

Kaninseler – perfekte til en tur udendørs!

0

Kaninseler er obligatoriske, hvis du vil på en lille gåtur med din kanin. Det er sjældent, at man ser kaniner være så lydige og trænet, at du kan kalde den tilbage, når I er ude sammen i nye territorier. Men det ved du nok allerede og derfor er du her for at få hjælp til, hvad du skal se efter for at finde den rette kaninsele.

Er kaninseler anderledes end andre dyreseler?

Ja, det er de. Den største forskel er designet. Vi kan vidst hurtigt blive enige om, at det ikke er mange kaniner, der er vant til at gå tur og selv hvis de er, så er de nysgerrige væsener, der kan lide at kigge rundt og gerne løber lidt også. Derfor er alle seler til kaniner lavet, så de ikke kan få nakkeskader eller kvælningsfornemmelse, hvis der bliver trukket. Da de er små dyr, betyder det også, at der ville skulle mindre til, før de kan få en nakkeskade. Derfor er designet anderledes på kaninseler, da trykket, hvis de trækker, ligger anderledes. Et halsbånd er derfor til enhver tid udelukket og et no-go.

Skal jeg vælge en H eller stof sele?

Der er ingen regel om, hvilken kaninsele du skal vælge. De mest brugte kaninseler er dog H selen eller en stofsele. Men det der oftest afgør hvilken sele, din kanin skal have, er hvor kilden den er. Nogle kaniner synes, at det er ubehageligt at have en H sele på pga. de tynde stropper. De tynde stropper, som ikke må sidde for stramt, kan hurtigt kilde din kanin og dermed gøre det ubehageligt for din kanin. I sådanne tilfælde er det oplagt at vælge en stofsele, der fylder lidt mere. Det samme gør sig altså gældende den anden vej. Nogle kaniner bryder de sig ikke om trykket fra hele selen og derfor er en H sele til dem oplagt.

Hvilken størrelse skal jeg vælge?

Er det din første sele, kan det være svært at vælge den helt rigtige. Måden du kan gøre det på, er ved at sammenligne målene fra selen med din kanins mål. Det vil give dig en ide om, hvad størrelse du skal bruge. Ellers kan det være en god ide at tage fat i andre med samme slags kanin og høre dem ad. De vil med garanti kunne vejlede dig baseret på tidligere erfaringer.

Vores bedste råd

Vores bedste råd til dig er aldrig at gå på kompromis. En kaninsele skal sidde helt perfekt på din kanin og må ikke være til gene. Vi anbefaler derfor, at man lige gøre en tand mere ud af det for at finde et match. Kaniner er som nævnt tidligere meget kildende væsner – eller det kan de i hvert fald være. Så en sele der f.eks. sidder for løst, kan være generende i mere end en forstand. Det er selvfølgelig ikke godt, hvis den er så stor, at din kanin kan komme ud af den. Men det duer heller ikke, hvis den sidder for løst på pelsen, da kilde-reaktionen oftest vil komme der. Så gå den ekstra mil for at finde den helt perfekte kaninsele til jer.

Træning af tjenestehunde – Mille deler hendes erfaringer!

0

Træning af tjenestehunde er noget, som vi hos Petguide.dk længe gerne har ville lære mere om. Heldigvis faldt vi over Mille på Instagram, som har profilen the_german_shepherd_pack. Hun kender en del til det! Er du også nysgerrig på det, så bliv hængende og læs med.


Hvem er vi?

Jeg hedder Mille og er 31 år gammel. Jeg bor på en gård sammen med min schæfer flok på 3. Jeg arbejder til dagligt som pædagog på et opholdssted, hvor jeg ofte har mine hunde med, som hjælper de udsatte unge til at få en bedre dag. Det er vigtigt for mig, at mine hunde kan det hele og ikke blot er nogle “hundegårdshunde”, som kun kan trænes med og så stå i hundegård resten af tiden.

Jeg har nok altid været “bidt” af schæfer. Jeg er vokset op med, at mine forældre havde schæfer kennel og min far var tjenestehundefører. Jeg har altid gået og trænet med de forskellige hunde, vi har haft igennem årene. For ca. 6 år siden valgte jeg at købe min egen schæfer. En “rigtig sports hund” da jeg ikke længere, kunne “nøjes” med at træne med min mors hunde.

Og ja som i ved, så er det at have hunde ligesom chips, du kan ikke nøjes med en. Så jeg er pt. endt med 3 hunde, som er mine træningsmakkere men også en del af familien.

Asti som er betatæven i “the pack” og min første “rigtige hund”, startede jeg med i schæferhundeklubben – også kaldt IPO dengang. Jeg har opnået en 2. plads til DM i lydighed og Asti opnåede en IPO2. Men hendes sundhed holdte ikke til det høje niveau og jeg synes ærligt, at IPO programmet blev for meget “show” og ikke et indblik i samarbejde mellem hund og fører.

Jeg valgte derfor at skifte til politihundeforeningen, hvor jeg følte, jeg hørte hjemme. Hun blev kåret med 109,3 point ud af 110 mulige og er efterfølgende rykket fra unghundeklassen op til patruljeklassen. Hun har dog indkasseret sin pension nu, da hun ikke er den heldigste på sundhedssiden.

Herefter fulgte flere hunde og jeg har nu Jolly, som har bestået sin prøvekåring med 108,5 ud af 110 mulige. Men Corona nåede at komme, før hun kunne blive endeligt kåret. Jolly fik et kuld i august 2020, hvor jeg beholdte Bobby. Fra kuldet røg 1 hvalp til politiet (men mere om det senere).

Jeg er landet i et super team af både tjenestehundefører fra politiet og “civilister”, som er interesseret i politihundeforeningens program.
Jeg er i 2020, blevet spurgt, om jeg vil være medejer af en super kennel indenfor politihundeforeningen og politiet. Vi har i Kennel Hedegaard avlet flere politihunde. Ud af de sidste tre kuld er der kommet 5 hvalpe afsted til politiet ud af 23 hvalpe. Ja sågar har Kennel Hedegaard avlet en verdensmester i spor 😉

Avl af hunde til politiet

For det første avler vi ALTID efter Dansk Kennel Klub’s anbefalinger. Det vil sige, at hannen og tæven ALTID er tjekket for HD og AD, som minimum. Når vi udvælger tæver og hanner, er der super mange overvejelser. F.eks. hvad indeholder tæven, hvad er hendes styrker og hvad er hendes svagheder. Så gælder det så om at finde en hanhund, som kan udligne minusserne hos tæven og styrke hendes gode sider.

F.eks er vores ene avlstæve Jolly en ekstremt tændt/høj driftig tæve, som til tider glemmer at bruge hjernen. Det vil sige, at jeg skal bruge en hanhund, som kan give lidt ro til hvalpene, men samtidig have det, som vi i hundeverdenen kalder “røv i bukserne”. Det er netop det en politihund skal indeholde. De skal indeholde et super godt overblik, en god drift men også en god portion mod, da det jo ofte er “hårde” opgaver, de kan havne i i tjenesten.
Det er dog vigtigt for mig at sige, at i de kuld vi laver, er det både politihunde, civil træningshunde og familiehunde i et og samme kuld. Jeg vil personligt gerne træne med en hund, som der er knald på, men samtidig kan lide at putte på sofaen om aftenen.

Hvordan foregår træningen med tjenestehunde og deres fører?

I det team vi træner i, er der som tidligere nævnt både aktive tjenestehundefører, pensioneret tjenestehundefører og civilister (som mig selv). Træning med tjenestehundene er egentlig ikke så forskelligt, fra den træning jeg lægger i mine egne hunde. Selvfølgelig skal tjenestehundene kunne bide i en “bar arm eller ben”, eller hvad de nu lige kan få fat i – uden bideudstyr altså.
Men det er en ting, de træner på hundeskolen. Den del “blander” jeg mig ikke i!

Men ellers er søgearbejdet næsten det samme. Tjenestehundene trænes dog også til at kunne “markere” på både spyt, blod og sæd. Dette gør jeg ikke med de “civile” hunde. Her kan det dog være hårtotter og meget små genstande, der bruges.
Men tjenestehundene har også mulighed for at stille til konkurrencer i politihundeforeningen, hvor alle deltager på lige vilkår. Dvs. både civile og politifolk har helt samme regler og opgaver i konkurrencerne, så det går ikke at have en ustyrlig tjenestehund.

Derfor er meget af træningen ofte den samme træning, som jeg lægger i mine egne hunde.
I politihundeforeningen er der en masse lydighedsøvelser, man skal igennem som ekvipage. Her kan blandt andet nævnes, det vi kalder fri ved fod (en dirigeret lydighed af en dommer), så skal hunden kunne give hals på kommando, forcere 1,5 m spring, apportere en genstand og en del andre ting, som viser, at det er en frejdig men lydig hund.

Så har vi spor, som de fleste nok ved, hvad er. En figurant lægger et spor efter dommerens anvisning og så efter en vis tid, skal vi gå dette med vores hunde og finde forskellige genstande undervejs.
Når hundene efterhånden rykker op i klasserne, vil nogle af genstandene være nedgravet og på størrelse med en 25øre.
Vi har også det, der kaldes et felt/gerningssted. Det er en angivet “firkant” med et antal genstande, som hunden så har et vis antal minutter til at finde.

Så har vi rundering i skoven, hvor vi får anvist et stykke skov, som vi så skal eftersøge. Her er der både genstande (såsom kufferter, reb, sko, tasker, jakker) og levende figurant (dvs et menneske, som har gemt sig). Her skal hunden søge enten genstand eller figuranter op, når de finder dem, skal de sætte sig foran og give hals og derved hidkalde sin fører.

Til slut har vi bidearbejdet.
Hunden skal effektivt stoppe figuranten, som kommer løbende truende imod hunden fra 75m i ført et bideærme. Hunden bider så fast i ærmet og så vil hunden modtage to LETTE slag med en “stok”. Dette er for at se, om hunden er det, vi kalder belastbar. Det er vigtigt at understrege, det ikke skader eller gør ondt på hunden at modtage “slagene”.

Kan alle med schæferhunde træne hos jer?

Ja det kan de helt sikkert! Man kan næsten altid melde sig ind i en af afdelingerne ved politihundeforeningen. Det kræver en DKK stamtavle, hvis man ønsker at konkurrere og kun visse racer kan stille i politihundeforeningen.
Lige i vores team tager vi gerne nye ind, men vi forventer også, at man er seriøs med sin træning og gerne vil opnå nogle resultater sammen med sin bedste ven. Og ikke selv er bange for, at bidrage med at “lege” figuranter i f.eks skoven eller på sporet.

Ugens Kæledyr – Taia (Uge 6)

Navn på dig: Sisse
Navn på dit kæledyr: Taia
Kælenavn: Baby T, Taisen, vidunderet, Djævelen, Mini raketten (hendes mor er raketten) og go’bid, ja kært barn har mange navne
Alder: Taia er født d. 7/11-2019 og er derfor lige fyldt 15 mdr.
Køn: Ja meget, og så endda en meget køn pige
Race: Staffordshire Bull Terrier – en race der har sin oprindelse i Staffordshire i England tilbage i 1935, hvor den første gang blev anerkendt som en race under FCI, og med ry for at være en fantastisk familie hund.


r

Hvornår fik i hende?
Hun er født hos mine forældre, så vi har haft hende altid. Men hun flyttede ind her hos Fie, Buddha og mig den 2 januar 2020.

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Det var min niece Loú, der fandt på hendes navn, efter vi voksne ikke kunne blive enige om et.

Er der en historie bag hvorfor i fik hende, hvis ja fortæl?
Ja der er en lidt sjov historie omkring, hvordan Taia endte med at bo hos mig. Hun er som sagt født hos mine forældre, der har Kennel Enodden, Danmarks ældste aktive SBT kennel. De valgte at beholde hende, fordi hun virkede meget lovende. Problemet var bare, at min far skulle opereres i ryggen, da Taia var 9 uger gammel og derfor havde mine forældre brug for, at jeg passede hende, imens min far kom sig.

Så baby T flyttede midlertidigt ind her hos mine 2 gamle staffere på 12 år dengang, Buddha og Fie, i øvrigt Taia’s onkel og moster. Vi blev alle fire hurtigt tæt knyttede og da dagen kom, hvor Taia skulle flytte hjem til mine forældre igen, ja så ville hun altså ikke bo der mere og Fie og Buddha truede med at løbe hjemmefra, hvis Taia flyttede. Så valget var jo så nemt og derfor bor hun nu fast hos os.

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Taia er valgt ud fra, hvor lovende hun var som hvalp i forhold til udstilling og avl, og må sige at hun ikke har skuffet. Hun er vokset sig til at være et pragteksemplar af racen og vi er så spændte på fremtiden med hende.

Hvad slags temperament har hun?
Hun er den blideste, kærligste og klogeste hund, jeg nogensinde har mødt, og jeg har mødt mange hunde i mit liv.
Og hun elsker, når opmærksomheden er på hende. Så om det er, når hun lære et nyt trick eller da vi holdt en stor fødselsdags fest for hende, da hun fyldte 1 år, ja så suger hun det hele til sig. Derfor har jeg nok verdens gladeste og mest tilfredse hund. Hun har til dato aldrig haft en dårlig dag og går til alt nyt med højt humør og en overvældende og smittende glæde.

Hvad elsker hun?
Hun elsker at behage og bruge hovedet. Er jeg glad og tilfreds, så er hun også, og så elsker hun sine bamser mere end noget andet. Især hendes dinosaur bamse Knud som er den eneste, der ikke er ødelagt ud af alle hendes bamser.

Og sidst men ikke mindst så elsker hun sin moster Fie og Onkel Buddha helt ind til knoglerne. De 3 kan ikke undvære hinanden og Taia skal gerne ligge ovenpå eller helt tæt op af dem. Hvilket de 2 gamle ikke altid er helt med på, men de tolerere den lille djævel trods alt.


Hvad er hendes yndlingsmad?
Jeg går rigtig meget op i mine hundes sundhed og ernæring, så derfor får de et godt naturligt kornfrit foder og naturlige snacks. Vi er f.eks. begyndt at få en månedlig snackbox fyldt med super lækre naturlige snack og hun elsker især, når den bliver fundet frem, og så elsker hun gulerødder og æbler!

Hvad er hendes bedste sider?
Hendes bedste sider er helt sikkert hendes blide og kloge sind! Hun er som sagt et pragteksemplar af racen, som blandt andet har tilnavnet ”nannydog”. Det må man sige, at hun lever op til! Lige så glad og energisk hun kan være ved voksne mennesker, ja ligeså blid og forsigtig er hun med børn og hun elsker at gå tur, lege, træne og putte med de børn hun møder og elsker.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Når vi hygger allermest, ser vi gerne en god film eller serie i tv. Taia skal gerne putte ovenpå mig med en bamse eller to, hendes yndlingsfilm er løvernes konge og så elsker hun at se serien vikings eller en spændende tegnefilm. Hun følger spændt med, når der er noget, der fanger hende i tv’et. Sådan har det været, siden hun var helt lille og opdagede alle de spændende ting, der sker inde i den firkantede kasse.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Skoven og stranden er helt klart vores yndlingssteder at gå ture. Vi nyder skoven i alle årstider og alt det smukke og alle de spændende dufte, den byder på. Vi glæder os rigtig meget til, at vi får vores weightpull sele, så vi kan komme ud på en masse drag ture i skoven.

Stranden nyder vi især om sommeren, når vi kan få os en dejlig dukkert og løbe rundt i vandkanten, da Taia elsker at jagte bølgerne. Om vinteren skyller der mange store pinde op, som vi kan lege med og hun kan løbe frit langs stranden flere kilometer med hendes venner.

Kan hun nogle tricks?
Åh ja det må man sige, hun kan noget, der ligner 40 tricks efterhånden og vi bygger gerne et nyt på hver uge her i Lock Down, hvor tiden skal bruges fornuftigt.
Vi træner meget almindelig lydighed og Rally O som vi har planer om at konkurrere i, når det bliver muligt igen. I rally skal man jo kunne en masse forskellige kommandoer, så derfor sørger jeg for at træne mindst en time med Taia hver dag, hvor vi perfekterne tricks eller lære helt nye. Hun er et sandt vidunder, hvad indlæring angår, hvis jeg selv skal sige det.

Ud over de almindelige sit, dæk, stå, spil død og giv hals ja så kan hun også danse, bakke, gå slalom mellem mine ben når jeg går, high five, vinke og gå pænt på plads blandt mange flere. Alle disse kan hun i øvrigt via tegnesprog også. Men de tricks jeg nok er mest stolte af, er at hun via indlæringsknapper, jeg selv har indtalt, selv kan kommunikere, når hun vil ud, have vand og mad. Vi arbejder på at introducere flere knapper, så hun bedre kan kommunikere sine ønsker og behov.

Og så har hun for nyligt lært at genkende hunde og mennesker ved navn, sådan at når jeg spørger hende, hvor Buddha er f.eks. så går hun hen til ham og tager om ham eller ligger en pote på ham. Indtil videre genkender hun Fie, Buddha, Hjørdis, som er mine forældres hvalp og hendes lille niece på 8 uger, bedstefar og så selvfølgelig mor.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun er faktisk en meget artig pige og har aldrig ødelagt noget af eller bidt i noget, hun ikke må. Men der er en ting, hun ikke kan modstå og hvor hendes hørelse på mystisk vis forsvinder og det er at grave store huller når hun er på stranden og i bedste og bedstefars have. Hun har dog prøvet at forklare, at hun jo bare hjælper med at vende græsset, når det trænger. Men det er som om, de ikke forstår, at det jo rent faktisk er nødvendigt.

Vi har også dagligt en kamp, hver gang vi skal ud og gå, om hun absolut skal have en bamse med på tur. Jeg vinder som regel kampen, men der er de dage, hvor hun ikke giver sig og så får hun altså lov. Til stor glæde for hende når hun får lov til at vise sine bamser stolt frem for alle, hun møder på sin vej og samtidig til stor beundring af hendes søde væsen for dem vi møder.


Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Taia har en stor kærlighed til løver og der ligger en rigtig sjov historie bag. Til stor glæde for hende, men knap så stor glæde for mig, når hun flere gange dagligt, forlanger at se eller høre løver.

Jeg har en google home smart højtaler, som man giver kommandoer eller spørger om ting ved at starte med ”Hey google”. Jeg sidder så en dag og ser en instagram story, hvor der er en, der vil vise sin søn, hvordan en løve lyder. Han siger derfor ”Hey google, hvad siger en løve” og det aktiverer så min højtaler, som Taia ligger lige ved siden af. Dette har resulteret i, at hun dagligt står ved højtaleren og piver, indtil jeg spørger den, hvordan en løve lyder. En dag valgte den så at afspille en løve på YouTube, så nu var der også billede på og nu er højtaleren ikke længere god nok. Men derimod skal det være med lyd OG billede.
Hun er helt bestemt dagligt en kilde til en masse sjov for alle omkring hende.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Det er helt klart, den dag hun blev født. Jeg tog nemlig selv imod hende og forelskede mig i hende med det samme. Ja det gjorde vi alle sammen såmænd og vi vidste med det samme, at hun skulle blive hos os.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det frækkeste hun kan finde på, må være når Buddha ligger og leger med sine bamser og hun så sniger sig ind på ham, bider ham i de ædlere dele for at distrahere ham og så stjæler hans bamse.

Hvem er hendes bedste ven?
Hun elsker alle på både 4 og 2 ben. Men hendes bedste venner er helt sikkert hendes onkel Buddha og min niece Loú på 8 år.

Buddha og Taia bruger mange timer dagligt på at lege og selvom Buddha er 13 år gammel. Så kan han sagtens holde trit med hende. Han er som en hvalp igen, efter hun er flyttet ind her, og Loú og Taia nyder at se tv sammen, putte samme og lege sammen de har blandt andet for nyligt fundet ud af, at de begge er meget fascineret af slim med glimmer i.


Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Jeg har fået en følgesvend og fast skygge, som jeg glæder mig til at dele mit liv med de næste mange år forhåbentlig. Hun har åbnet op for lysten til at starte opdræt op igen efter en grim oplevelse for 13 år siden, hvor jeg opdrættede mit første kuld. Derfor har jeg også for nyligt taget opdrætter uddannelsen og fået eget kennelmærke under DKK og FCI.

Hun har helt klart også påvirket mit liv på den måde, at jeg er kommet i gang med at udstille og træne igen, efter Buddha gik på pension tilbage i 2019 med en helt fantastisk karriere bag sig og flere flotte titler. Hun elsker det ligeså meget som jeg selv og har en fest i en udstillingsring, de få gange vi har nået at være afsted inden landet blev lukket ned. Hun imponere da også dommere og trænere med hendes glade humør, kloge sind og flotte udseende gang på gang.
Jeg glæder mig så meget til fremtiden med mit lille vidunder, og jeg vil gerne takke mange gange for at jeg måtte øse ud af min stolthed over Taia og at I har valgt hende som denne uges kæledyr.

Kanintoilet | Din vej til en renlig kanin

0

Hvor skal du stille dit kanintoilet?

Har du købt et kanintoilet, fordi din kanin ikke er renlig og går på toilet andre steder, så er det en god ide at stille det der, hvor din kanin går på toilet. Det er naturligt, at den vil søge herhen igen næste gang den skal på toilet. For nogle er det nok blot at stille den der og så vil din kanin automatisk springe op og gøre sin ting. Er det tilfældet, så er det dejlig og nemt og problemet er dermed løst. Sagen er den, at kaniner er ret bestemte dyr. Det er derfor et faktum, at i starten vil det være din kanin, der bestemmer, hvor dens kanintoilet skal placeres. Når den så er renlig og bruger bakken regelmæssigt, kan du stille den, hvor du ønsker.

Vil din kanin bare ikke bruge sit kanintoilet?

Nogle kaniner er ikke nemme at få renlige. Men der er måder, du kan hjælpe din kanin på vej. Et trick kan være at putte noget af din kanins afføring op i dens kanintoilet. Det afgiver noget duft, men giver os din kanin mulighed for at se, den hører til der. Bruger din kanin endelig kanintoilettet lidt, så sørg for ikke at rengøre det helt. Hvis du pludselig rengører den helt, så der ingen lufte er tilbage, vil du forvirre den og den vil blive i tvivl om, hvorvidt det er dens toilet.
Du kan også lokke din kanin ved at lægge lidt hø til den i sit kanintoilet. Kaniner elsker nemlig at sidde og spise, imens de er på toilet.

Fjern urin fra gulvet

Er uheldet ude og din kanin tisser på gulvet eller et andet sted, så sørg for at det bliver tørret op og lugten fjernet. Bliver lugten ikke fjernet helt, vil din kanin kunne lugte det og den vil søge derhen igen og igen, i stedet for at bruge toilettet.

Vær tålmodig

Det er vigtigt, at du forbliver tålmodig. Nogle kaniner lærer hurtigt at bruge deres kanintoilet, hvor andre kan tage væsentligt længere tid. Her må du bare blive ved med at prøve og bruge ovenstående råd. Du kan evt. i en periode holde ekstra øje med din kanin, så du har mulighed for at flytte bakken derhen, inden det er for sent. En ting er hvert fald sikkert – du må ikke skælde din kanin ud. Den vil ikke kunne forstå det, hvad du mener og vil blot blive forvirret. Og vi kan næsten garantere, at en forvirret kanin vil gå på toilet alle mulige andre steder end dens toilet.

Dette skal du kigge efter

Størrelse

Som kort nævnt tidligere så er størrelsen vigtig, hvis din kanin skal bruge det. Den kommer ikke til at bruge det, hvis der er for smalt og snævert. Det vil de aldrig blive glade for. Der skal være god plads til at hoppe ind, vende rundt, måske endda ligge lidt og spise masser af hø. Så vælg et kanintoilet der er stort nok til din kanin. Alt efter hvilken kanin du har, kan de være forskellige størrelser og det er derfor vigtigt, at du tilpasser din kanin og ikke sammenligner med andre.

Design

Her anbefaler vi, at du vælger et design, som hjælper med at holde hø og ting inde i bakken. Det gør du blandt andet, ved at købe med en kant på, så det ikke ryger ud derinde fra. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du ønsker det – men det kan på sigt spare dig en masse rengøring.

Et godt hundeliv som blind hund!

0

Minnie er en af de sødeste hunde og vi følger hende på Instagram. Men hvad er der så specielt ved Minnie, siden hun får sin helt egen artikel? Kort fortalt, så er Minnie født blind og det synes vi, kunne være spændende at høre om. Er hverdagen anderledes derhjemme? Hvordan håndterer man det? Og lignende spørgsmål. Så vi hos Petguide.dk fik os en snak med Minnies ejere. Læn dig tilbage og læs med her.


Vi har valgt at give Minnie en chance for et godt liv trods hendes blindhed. Minnie er født uden øjne. Vi har vurderet, at hvis hun ellers trives, er glad og har det godt, så kan hun sagtens få et godt hundeliv hos os (og sammen med hendes hundemor).
Minnie er i skrivende stund en lille hvalp, chihuahuablanding, på snart 11 uger og vejer knap 1 kg.

Efter vores beslutning om at beholde Minnie blev vi hurtigt mødt med modstand, som fx ”Det er da synd for hunden, at den er blind”. Denne påstand vil jeg meget gerne gøre op med og håber på, at det kan ændre synet på bl.a. hunde, der ikke er ”perfekte”.
Minnie leger og opfører sig præcis som hendes søskende, bortset fra at hun lytter og snuser sig mere frem, end de gør. Minnie ved da ikke, at hun er anderledes end hendes bror og søster.
For os er Minnie helt, som hun skal være, og vi mener, at hendes liv har lige så meget værdi som hendes søskendes og hvilket som helst andet liv har.

Minnie er en glad, fræk og aktiv lille hvalp. Hun spiser godt, vokser, leger med hendes søskende og mor. Når vi kalder på Minnie, kan hun finde hen til os ved at lytte sig frem, og når hun finder os, logrer hun lystigt med halen. Minnie kommer aldrig til at kunne se os, men hun kan mærke, høre og lugte os. Hun går rundt i huset som en helt almindelig hvalp, og vi kan næsten glemme, at hun ikke kan se, fordi hun bare kan finde rundt, næsten uden at gå ind i ting.
Så hvorfor skal Minnie ikke også have chancen for et godt liv, hvis hun har det godt og er glad? Er det fordi, hun ikke er en ”perfekt” lille hvalp med små søde hvalpeøjne? Er hendes liv mindre værd, bare fordi hun er blind?

Hvad gør vi anderledes?

Vi snakker/kalder mere på Minnie, så hun ved vi er i nærheden. Lader hende selv finde hen til os ved hjælp af lyde eller vores stemmer og roser hende, når hun finder os. På samme måde gør jeg, når hun har været ude i haven og skal finde hen til døren. Vi sørger for, at hendes ting fx kurv, mad- og vandskål står det samme sted, så hun nemt kan finde derhen. Hun kommer med op i vores soveværelse om aftenen, hvor hun sover i et bur – dette er for hendes egen sikkerhed, da vores hus er i to plan, og hun jo helst ikke skulle falde ned af trappen midt om natten. Men udover det, gør vi ikke så meget lige nu, da hun er helt vildt god til at finde rundt. Om ikke så længe vil jeg gerne lære hende at gå tur sammen med hendes hundemor Muffi.

@minnie_theblinddog

Er Minnies helt egen Instagram-side, hvor vi gerne vil vise, hvad Minnie går og laver, som en (blind) lille hvalp. I er meget velkomne til at følge med.
”Blinde hunde ser med deres hjerter” – denne sætning er jeg stødt på over Instagram, og den er jeg bare helt vild med.

Nybegyndere

Vi har ingen tidligere erfaring med at have en blind hund, men vi er villige til at lære sammen med Minnie. Vi har læst lidt information på nettet, og ellers prøver vi os lidt frem. Vi skal tænke helt anderledes med Minnie end med hundemor Muffi, og det bliver vi bedre og bedre til for hver dag, der går. Jeg finder også inspiration og gode råd på Instagram, hvor Minnie følger både helt ”normale” hunde, men også hunde med diverse handikap.
Jeg drømmer om at lære Minnie at gå tur sammen med hendes mor, og med tiden næsten fungerer ligesom en hund, der kan se. Men lige nu fokuserer vi på at blive renlig og fungere godt indenfor samt ude i haven.

Hård start på livet

Minnie blev født ved kejsersnit d. 17.11.2020 sammen med hendes to søskende. Minnie var den mindste hvalp i kuldet på kun 79 g. Hun blev suppleret ved siden af med modermælkserstatning for at sikre, at hun tog nok på. Det var hurtigt tydeligt, at Minnie var anderledes end hendes søskende. Hun var lidt mere ”bagud” end hendes søskende, og mor Muffi forsøgte at fjerne Minnie fra de andre hvalpe. Minnie blev opfattet som den svageste, men min mand og jeg fik mor til at acceptere hende igen.
På dette tidspunkt blev det ligesom et mål for mig, at vi skulle have Minnie til at overleve og blive stærkere, så hun kunne klare sig som hendes søskende.

Minnie blev hurtigt stærkere efter én uges tid på modermælkserstatning og tog rigtig fint på, men hun sov fortsat mere end hendes søskende og så lidt ”anderledes” ud end dem.
Efterhånden som Minnies søskende åbnede deres øjne, gjorde Minnies ikke. Vi ringede efter nogle dage til dyrlægen for at høre, om hun ville se på hende. Dyrlægen ville lige give hende lidt ekstra dage, og hvis hun da ikke havde åbnet øjnene selv, så ville hun gerne se hende til en konsultation. Men Minnie åbnede stadig ikke sine øjne.
Ved dyrlægen blev det tydeligt, at Minnie ikke havde nogle udviklede øjne inde bag øjenlågene. Dyrlægen spurgte os nu, om vi ville aflive Minnie.


Min mand og jeg havde allerede inden da snakket meget om, hvad vi ville gøre, hvis nu Minnie viste sig at være blind, samt vi havde ”googlet” en masse omkring blinde hunde. Efter flere lange snakke blev vi enige om, at Minnie skulle have en chance for at få et godt liv trods hendes blindhed. Aflive kan man altid, hvis ikke hun ville trives med det og have det godt.
Men det stopper ikke Minnie, at hun ikke kan se. Hendes søskende er nu flyttet til deres nye familier. Minnie og Muffi leger rigtig godt sammen, og det var været godt både for Minnie og for Muffi, at de nu skal bo sammen.

Vores dyrlæge støtter 100% op omkring vores beslutning om at beholde Minnie. Dyrlægen mener også, at så længe Minnie er en glad lille hvalp, der leger, spiser og tager fint på, så er der ingen grund til at aflive hende, bare fordi hun er blind.

Lidt om mig/os

Jeg hedder Louise, er 30 år gammel, er gift med Jonas og vi har sammen to børn, Aiya og Nora. Vi bor i Romalt (Randers SØ) i et rækkehus i to plan.

Gode råd

Hunde kan sagtens leve et godt liv, uanset om de er født blinde eller bliver blinde senere i livet. Hundens andre sanser vil hurtigt tage over og kompensere for det manglende syn. Hunde er mindre afhængige af deres syn end mennesker, da deres høre- og lugtesans er stærkere end hos mennesker.
Man skal selvfølgelig altid kigge på hunden og se, om den har det godt, er glad, spiser godt for at finde ud af, om den kan leve/trives med sin blindhed.

  • Lav kun små forandringer i hjemmet. Lad være med at flytte for meget rundt på møbler og sæt f.eks stole på plads, efter man har spist.
  • Fjern/flyt ting der kan være farlige for en blind hund.
  • Stimuler dens andre sanser. Brug lyde/kald på hunden og lad den finde frem til dig.
  • Snak til hunden inden du rører den, så den ikke bliver forskrækket. Tilbyd den ting med dufte på. Smid små godbidder ud på gulvet og lad den selv finde frem til dem.
  • Overbeskyt ikke hunden og tage den bare med ud – den har godt af at komme ud og møde andre og nye omgivelser. Have dog altid snor på hunden, så der ikke opstår problemer eller farlige situationer i trafikken. Du skal være dens fører og øjne altid.
  • Fortæl det til andre – giv evt. hunden et tørklæde eller bandana på, hvor der står ”Jeg er blind” eller ”Hold afstand”. Fortæl andre om det, så de langsomt nærmer sig hunden og den får lov at snuse først. Hav det evt. til at stå på halsbåndet, at hunden er blind, hvis den nogensinde skulle blive væk.
  • Lad ikke for mange ting ligge og flyde på gulvet. Sørg for at have det rimelig ryddeligt der for hunden er mest.

Ugens Kæledyr (Uge 5) – Molly!

Navn på dig: Karen
Navn på dit kæledyr: Molly
Kælenavn: Molsen, Møtte, Polle, Bøf
Alder: Molly er født 03.05.2019, så hun er et år og ni måneder
Køn: Tæve
Race: Nova Scotia Duck Tolling Retriever også kaldet en Toller. Racen er i familie med Labrador, Golden og Flatcoated, men den er en del mindre og så har den den karakteristiske røde pels og rød snude.
Hvornår fik i hende? Jeg fik hende i starten af juli 2019


Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Da jeg først tog beslutningen om, at jeg var klar til at få en hund, der vidste jeg med det samme, at det skulle være en toller og at hun skulle hedde Molly. Jeg tror, at det ubevidst er inspireret af reklamefilmen fra den gamle fabrik, hvor den gamle springer spaniel hedder Molly. Reklamen spiller rigtig meget følelserne, og jeg tør vædde på, at den rammer alle hundeejere. Men det ændrer ikke på, at Molly er et super godt navn til en hund, og det passer helt perfekt til min Molly.

Er der en historie bag hvorfor i fik hende, hvis ja fortæl?
Vi har tidligere haft en toller som familiehund, så jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle have en toller, den dag jeg skulle have min egen hund. Man kan selvfølgelig ikke få sin gamle hund tilbage, bare fordi at man vælger samme race, men derfor er der jo nogle karakteristika ved de forskellige racer, som ofte går igen og som man ved matcher godt med ens hverdag og livsstil. Som I kan læse nedenfor, så blev Molly valgt på en lidt sjov måde og lidt tilfældigt. Men det har vist sig, at hun faktisk er MEGET anderledes af sind end vores tidligere toller, hvilket jeg synes er helt perfekt. Så går man ikke og sammenligner, men nyder bare de nye oplevelser.

“Sommerhuset ligger helt ud til vejen og der var derfor rigtig mange mennesker,
der blev helt forelsket og stoppede op, når de opdagede den lille charmerende hvalp.
Molly elskede opmærksomheden og løb altid glad hen til hegnet.”

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Der er rigtig stor efterspørgsel på tollerhvalpe i Danmark, og de fleste opdrættere er meget kræsne med hvilke mennesker, de vil sælge en hvalp til. Hvilket jeg faktisk synes, er en rigtig god ting. Men når man gerne vil have en hvalp, så virker det helt umuligt. Jeg var derfor meget glad, da jeg så en annonce med et kuld på Dansk kennelklubs hjemmeside, og da jeg læste annoncen til ende, kunne jeg se, at der var en lille tæve, der allerede var navngivet Molly.

Så jeg føler, at det var ‘meant to be’, og hende der havde hvalpene til salg, syntes også, at det var en rigtig sød historie. Så Molly er faktisk valgt, uden at jeg havde set hende over telefonen, da hun var 3 uger gammel. Da jeg så hende ca. 10 dage senere kom denne kæmpe prop af en bulderbasse løbende hen til mig og der var ingen tvivl om, at det bare var Molly og at hun skulle med mig hjem.

Hvad slags temperament har hun?
Hun er vildt charmerende og har en kæmpe personlighed og hun mener helt bestemt at verden drejer sig om hende og hun vil gerne deltage i alt. Hun er enormt nysgerrig og skal lige hen og kigge på og undersøge ALT hvad man laver. Det kan være posen man har i hånden, hvis man åbner en skuffe, eller hvis man har købt en ny pynteting der står på sofabordet, ALT skal undersøges.

Samtidig er hun også lidt en bangebuks, og denne kombination er rigtig underholdene. Jeg synes, at hun er god til at følge mit tempo. Dvs. at der er fuld fart på, når vi er udenfor og er aktiv, og så slapper hun af når vi kommer indenfor igen. Hun er selvstændig men også meget kontaktsøgende, og vil meget gerne arbejde (og har også behov for det), hvad enten det er at lave tricks eller hente en pind.

Hvad elsker hun?
Uh, det er svært at vælge. Noget der er typisk for hende, er at hun elsker hendes legetøj og der har hun gjort siden hun var hvalp. Hun har en stor kurv stående i stuen, hvor jeg prøver at holde lidt orden så det ikke roder for meget. Hun har dog selv en mening om, hvad der skal ligge hvor. Der er nogle ting, som skal ligge i det ene hjørne og noget i det andet, og noget tredje skal med op i soveværelset, og så er der også enkelte ting, der er blevet gravet ned. Samler jeg det sammen, så flytter hun de samme ting tilbage på de pladser som hun har tildelt dem.

Hun leger gerne selv med sine ting, men hun elsker selvfølgelig også, når man leger med hende. Hvis man ikke har givet hende opmærsomhed i et stykke tid, så kommer hun gerne med noget legetøj og smider ved fødderne. Reagerer man ikke, så kommer der bare et nyt stykke legetøj og måske endnu et. Omvendt, så kan det også være, at hun har lyst til at lege med noget bestemt. Hvis man sætter sig på gulvet og kaster et stykke legetøj, så kan hun godt lade den ligge og gå hen til sin kurv og stå og rode, og så må man jo vente til hun har fundet den, som hun lige tænker på, men så er hun også tip top klar til ballade.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Som retriever så er hun MEGET madglad og jeg har endnu ikke fundet noget, som ikke er blevet spist. Det gør hende også nem at træne, for hun vil gøre alt for en belønning. Favoritten er nok tørrede kaninører med pels eller de lange, tørrede kødstænger fra Vitakraft i den orange indpakning.

Hvad er hendes bedste sider?
Hun er en meget klog hund, og som ejer er man nok tilbøjelig til at overfortolke ens hunds intentioner, men hun er virkelig en klog, betænksom og kærlig hund. Hun snakker meget. Det ligger nok også lidt til racen, men det gør hende meget menneskelig, og man er slet ikke i tvivl om, hvad hendes forskellige lyde betyder.

Hun laver f.eks. en brummelyd, når jeg sover, og hun bliver utålmodig. Så når kl. er 6 en søndag morgen og hun ligger og brummer, man er træt og lettere irriteret åbner øjnene, så kigger hun på en, med udtryk der siger ‘Ej er du også vågen? Hvor heldigt, så kan du godt stå op og give mig morgenmad’, så smelter man. Det er mega kækt, men det er jo også meget klogt, for hun får jo hendes vilje.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Hun elsker at hygge, men hun får det desværre også hurtigt for varmt, så hun ligger højest ved mig i en halv time. Men når hun så er der, så putter hun til gengæld virkelig også. I sengen ligger hun sig helt tæt i ske og siger den sødeste knirke hvalpelyd, og på sofaen vil hun gerne ligge oppe på brystkassen lige ovenpå hjertet. Men vi hygger faktisk også rigtig meget, når vi går tur. Jeg elsker, at se hvor glad hun er, når hun spæner rundt og skal snuse til det hele. Hun er også rigtig god til at komme tilbage og ‘tjekke ind’, så man føler også, at hun tænker på mig, selvom hun har travlt med alt muligt andet sjovt.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
STRANDEN! Jeg er nok mere til skoven, men Mollys favorit er helt klart stranden. Racen er også avlet til at være glad for vand, og det er hun også uden tvivl! Hun elsker at svømme, men en sandstrand med lavt vand, hvor man kan løbe hurtigt efter en pind og sprøjte ude over det hele, så er hun helt igennem lykkelig.

Hun er faktisk lidt af en trøffelgris, hvad angår vand. Det er ligegyldigt, om det er hedebølge, hun skal nok finde et vandløb eller et mudderhul ligegyldigt, hvor vi går tur. Det er faktisk lidt af en bedrift. Det er utroligt morsomt, men også lidt komisk. Heldigvis har hun ikke noget imod at komme i bad (for så får man jo belønning bagefter), for det er der behov for rigtig ofte.

Kan hun nogle tricks?
Molly kan rigtig mange tricks, for hun er som sagt meget lærenem og har også behov for at man udfordrer hende mentalt. Vi går til Rally lydighed, så hun er god til de gennerelle øvelser såsom sit, stå og dæk og de andre øvelser som knytter sig til lydighed. Hun kan også gå slalom gennem benene, hun kan hoppe gennem armene hvis man laver en cirkel, hun kan snurre rundt til begge sider, gi pote og high five, gribe ting i luften, og så kan hun den øvelse som mange kalder ‘bamse’, hvor hun sidder på bagbenene med begge forben løftet og ligner en teddybjørn. Vi kalder den dog ‘Timon’, fordi hun tager forporterne tilbage og strækker halsen frem og kommer derfor til at ligne Timon fra Løvernes konge.

Men det trick som jeg synes, er mest sødt, er at hun elsker at bære rundt på forskellige ting. Det er måske ikke så meget et trick, for det er helt klart et instinkt hun har, jeg har ikke lært hende det, men det ser simpelthen bare så bedårende ud. Hun bærer sine egne ting fra bilen, hun hjælper også gerne med at bære en pose brød eller salat, når vi har handlet. Hvis jeg taber noget, så er hun også på pletten og samler det op. Når jeg har shoppet på nettet og vi er ovre og hente mindre pakker i pakkeboksen, så bærer hun dem også gerne hele vejen hjem for mig. Hun bærer også selv sin bold når vi skal ned i parken og lege, og det resulterer altid i en masse smil og kommentarer fra fremmede som synes at hun er for sød og dejlig.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun har altid været god til at vide hvad hun må og ikke må. Hun hopper stadig op af folk nogen gange og slikker også lidt for meget, men det er småting. Nogle gange kan man også se, at hun tænker ‘Ok, det ved jeg godt at jeg ikke må, men det er alligevel værd at få skæld ud over’. Men generelt så er hun meget velopdragen. Det er primært, når hun ikke får opmærksomhed, at hun begynder på ting, hun ikke må. For det er jo i hvert fald en form for opmærksomhed. En enkelt unode som hun har, er at hun stjæler brugte sokker – specielt min søsters og hendes kærestes. Når vi besøger dem, er det det første hun løber ind og leder efter, og på en eller anden sjov måde, så finder hun altid nogen på et eller andet tidspunkt.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Mine forældre har et sommerhus lidt udenfor Sønderborg, hvor vi bor. Der boede vi nede de første par uger i 2019, da jeg hentede Molly. Både fordi mine forældre også meget gerne ville være sammen med hende, men primært fordi at der er terassedør direkte fra soveværelser, hvilket gjorde nat-tisse turene meget nemmere end hjemme ved os selv, hvor vi har soveværelse på 1 sal. Sommerhuset ligger helt ud til vejen og der var derfor rigtig mange mennesker, der blev helt forelsket og stoppede op, når de opdagede den lille charmerende hvalp.

Molly elskede opmærksomheden og løb altid glad hen til hegnet. Det der er ekstra sjovt ved historien er, at sommeren her i 2020 var der rigtig mange familier, der specifikt skulle hen forbi for at se, om Molly stadig var der og hvor stor hun var blevet. Der var endda en tysk familie, der havde snakket om Molly hele turen herop i bilen, og det første de skulle, da de ankom, var at komme forbi og se om hun var der. Jeg er endda blevet stoppet flere gange inde i Sønderborg og spurgt, om det ikke er Molly, for de kan genkende hende fra sommerhuset.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Min søster og hendes kæreste har en gammel van, som man kan tage på road trip i. I sommers tog min søster og jeg og Molly på tur til sydfyn og overnattede på de flotteste steder ude i skoven helt nede ved vandet. Det var sådan en god tur og Molly syntes, at det var fantastisk med skov og strand og at vi var samlet afsted. Jeg går faktisk selv at leger med tanken om at købe sådan en bil, hvor man kan overnatte og have forskellige ting med. Det er jo en ideel måde at holde ferie med sin hund. Man kan komme vidt omkring og få gået en masse ture på nogle flotte steder, og samtidig har man en base og mulighed for at have med, hvad man behøver til sig selv og hunden.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Jeg har svært ved at komme på noget virkelig frækt, som hun har gjort. Hun laver af og til nogle små frække, men alligvel charmerende ting, såsom at stjæle mine hårelastikker eller mad og tyggeben fra sine hundevenner, men der er ikke en episode, der stikker helt ud. Det eneste jeg kan tænke på et, da hun var knap et år fandt hun ud af, at hun kunne hoppe over hegnet i det ene hjørne nede ved sommerhuset.

Så tog hun på visit på skift ved naboerne nede af grusvejen. De kunne alle uafhængigt af hinanden, fortælle at Molly lige pludselig var kommet på besøg. Så havde de taget hende med tilbage og puttet hende over hegnet igen, men kunne ikke lige se os ved huset. Så er hun åbenbart sprunget over igen og igen og er gået videre til den næste, for at se om der evt. var gevinst med nogle godbidder. Det resulterede i, at vi meget hurtigt måtte have sat et ekstra fag på hegnet, så hun ikke længere kan hoppe over.

Hvem er hendes bedste ven?
Molly har faktisk mange små venner/kærester, men der er bestemt også visse hunde, som hun ikke kan lide. Det er meget en enten eller ting med hende. Hun har det generelt bedst med hanhunde.

Hun har bl.a. en rigtig god ven, Marlo som også er en toller og som vi mødte på hvalpeholdet. Men hendes bedste ven er en japansk spids, der hedder Skipper. Vi bor kun 500m fra hinanden, men de mødte først hinanden da Molly var ca. 6 mdr. Hun løb direkte hen til ham og lagde sig om på ryggen foran ham, og lige siden har de bare tumlet rundt og hygget sig sammen. Hver dag når vi går forbi hans lejlighed, så stiller Molly sig på bagbenene op ad muren, og så står de og ‘kysser’ gennem siden på altanen.

Hvordan har dit kæledyr påvirket dit liv?
Det er en kæmpe kliché, men det kan jeg vitterligt ikke beskrives. Molly er med til alt, hvad jeg laver. Hun er blevet min makker og det elsker jeg så meget. Endnu vigtigere, så giver hun en masse glæde ikke kun til mig, men også mine forældre og min søster og hendes kæreste.

Mine forældre er pensionerede og da vi bor i samme by, er det derfor oplagt, at hun er i dagpleje hos dem, mens jeg er på arbejde. Så går hun og råhygger med dem i stedet for at være alene hjemme, og de får også en masse ud af tiden med hende, som de nyder meget. Så man kan sige, at hun stadig er en familiehund, selvom vi er en voksenudgave af en familie. Hun giver virkelig så meget til alle os i familien, men på hver sin måde og hun elsker det lige så meget, som vi gør. Hun er den perfekte hund, der passer lige til os alle

Cookie-indstillinger