Navn på dig: Anette Boye
Navn på dit kæledyr: Lulu
Alder: 1 års klækkedag til juni
Køn: Hun
Race: Engelsk Undulat
Hvornår fik i hende? Sidste år i august
Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Nej. Vores børn syntes, det var det bedste navn.
Er der en historie bag, hvorfor i fik hende, hvis ja fortæl?
Vi havde reserveret Bamse (vores han) og skulle derfor have en hun til ham. Sælgeren af Bamse havde en kontakt, som havde hunner, der manglede nye hjem. Lulu var den absolut smukkeste, så derfor valgte jeg hende.
Hvad slags temperament har hun?
Hun er utrolig sød, men har bestemt også temperament. Tror hun er som andre hunkøn 😉
Hvad elsker hun?
Sin kæreste Bamse. De er rigtig begyndt at kysse, og hvis de er med på idéen, så krydser vi for unger til sommer.
Hvad er hendes yndlingsmad?
Hirsekolber. Det er en rigtig fedtbombe, så det kommer kun frem én til to gange i ugen.
Hvad er hendes bedste sider?
Hun kommer tit og sætter sig på vores mobiltelefoner. Det er både sjovt, men også en del forstyrrende, og man bliver af og til skidt på 😀
Hvor er jeres yndlings sted at sidde?
Når hun går til ro om aftenen, udenfor buret, så sidder hun gerne på en gynge. Og ellers på hendes elskede birkegren, som de har ovenpå buret.
Kan hun nogle tricks?
Hun kan smide en bold ud over en plads. som de har, der hænger i loftet. Jeg samler bolden op og hun smider den ud over igen, og igen og igen og..
Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun bider i ALT, så derfor prøver jeg at lave deres legeplads interessant, så vores loft, ledninger, lampeskærme og m.m. får pauser. Og så noget der kan irritere helt vildt!! Når vi ser fjernsyn, er det som om, at hun nogle gange prøver at overdøve fjernsynet. Det kan godt være lidt træls.
Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Hun prøvede en dag at lande på en af vores hunde. Den kære hund blev så bange, at den løb afsted og hun fløj glad videre, som om det var helt normalt.
Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Da vi havde haft hende i et par uger, sov hun på min skulder. Hun puttede sig under hatten på min trøje. Det var noget af det sødeste, jeg nogensinde har oplevet.
Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Da hun var helt ung, var hun slem til at bide sin kæreste i fødderne.
Hvem er hendes bedste ven?
Bamse, hendes kæreste.
Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Lulu giver huset liv. Der er sjældent helt stille i huset. Selv når hun er gået til ro, så bliver der skræppet en smule. Det er så hyggeligt med fugle i huset.