agility udstyr billede

Agility udstyr – prøv en anderledes træning!

Hvem kan gå til agility?

Agility er som udgangspunkt for alle sunde og raske hunde. Det er klart, at nogle hunderacer er mere egnet end andre i form af lydighed, hvor hurtige de er og deres smidighed. Hvilken jo hænger fint sammen med, at agility handler om lydighed, smidighed og hurtighed. Men til fælles er dog, at alle hunde og ejere som nyder det, kan få glæde af det og bør gå til det. Tænker du, at din hund måske er for lille til det størrelsesmæssigt, så bør du ikke bekymre dig om det. Derhjemme kan du jo bare tilpasse banen til jer og overvejer i konkurrencer, så er der tre størrelsesgrupper, som din hund bliver inddelt i efter dens størrelse. Din lille hund vil altså ikke skulle konkurrere med en stor hund på dobbelt størrelse.

TIl dig der gerne vil igang med agility

Overvejer du at begynde til agility med din hund, så skal den være fuld udvokset. Det skyldes selvfølgelig, at agility indeholder en masse spring og løb. Vil du begynde til agility konkurrencer, skal din hund være 18 måneder, inden den kan begynde. Det er forskelligt fra race til race og hund til hund, hvornår den er fuldt udvokset.

Når den endelig er og du gerne vil igang, er det vigtigt, at du starter langsomt op. Det er for, at den kan opbygge sin muskulatur og færdigheder uden at få skader. Vi starter heller ikke med første dag at løbe 10 km eller springe i højder, vi ikke har gjort før. Start fra bunden og vær sikker på en god og skadefri begyndelse.

Kan jeg bruge agility udstyr derhjemme?

Du kan sagtens bruge agility udstyr derhjemme og det er oftest også der, at de fleste starter. Så der er altså ingen regler om, hvor du kan træne agility. Det eneste man skal være obs på er, at det selvfølgelig kræver et større stykke område, hvis der skal stilles en hel bane op. Men der er absolut ingen, der siger, at man skal starte sådan. Start med at købe et eller to stykker agility udstyr og træn det, øv lydighed og få det til at spille.

Efterfølgende kan man altid udvide eller låne agility udstyr af andre, eller gå sammen om det. Når I så en dag vil prøve en hel bane, så handler det blot om at finde et stor græsområde, hvor I ikke er til gene for nogle. Så kan I stille det op og øve jer. Der er altså masser af muligheder for at bruge jeres agility udstyr til træning derhjemme.

Vil du, inden du går igang, gerne træne din hund lidt mere. Så kan du her lige her læse mere om hundetræning eller klikkertræning.

Skriv et svar

Cookie-indstillinger