mandag, april 20, 2026
Home Blog Page 30

Japansk Spidshund | Lær om den fra ejere af samme race

0

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Japansk spidshund ejer. Formålet er lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Japansk spidshund.

Navn på race: Japansk Spidshund
Temperament: Middel
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrige: Følsom hund
Pelspleje: Let til moderat

Forslag til dig, der overvejer en Japansk Spidshund

[ux_products ids=”25838,26059,24367,23015,23849″]

Mit navn er Sarah og jeg er 30 år. Jeg har i mange år gået og drømt om at få en hund. Jeg er diagnosticeret med ADHD og autisme. Jeg besluttede, det var tid til en hund i december sidste år, hvor jeg havde det rigtig svært.

Jeg havde behov for mening og fylde i min hverdag, da jeg går sygmeldt. Jeg hentede Suri d. 5 april. Og har i dag haft hende i 3 måneder. Suri har hjulpet mig så meget. Hun hjælper mig med at aflede mig fra mine svære tanker og fylder mig op med glæde, kærlighed og taknemmelig.

Jeg gav hende navnet Deja Suri, fordi Deja betyder en ændring – noget man har oplevet før. Og ligesom med Tornerose og prinsen, så føler jeg, vi har kendt hinanden længe, fordi vi mødtes i en drøm. Navnet Suri har hun fået, fordi Suri betyder prinsesse og Sarah i dyreform – man siger jo, sin hund ligner sin ejer.

Vi bor i en lejlighed sammen og får tit besøg af familie og min kæreste. Planen er, at hvis kommunen godkender det, så skal hun uddannes til psykiatrisk servicehund, så hun ved præcis, hvad hun skal gøre, når jeg har det svært og bliver hårdt ramt af stress og angst. Jeg går også også drømmer om at udstille med hende.

Lidt om racen Japansk Spidshund

Den japanske spids hund er en lille følgesvend, som er en glimrende familiehund og lejlighedshund – så længe dens behov bliver imødekommet. Den er lille hund med et stort vagthunde hjerte, hvilket vil sige, at den har en tendens til at gø.

Racens Temperament

Den er meget vagtsom og passer godt på sin familie og territorium. Racen kan være følsom, derfor skal man som familie ikke være meget råbende eller støjende og man skal helst tale blødt til dem.

Racen er meget intelligente og nyder at bruge deres hovedet og næse. Derfor er det oplagt at gå til agility eller nosework med dem. På trods af deres store pels, har de kun et lille pelspleje behov. Racen fælder to-tre gange om året.

japansk spidshund

Den Japanske Spids og deres pels

Det er nok at rede deres pels én gang om ugen, men i fældningsperioden skal de redes hver dag. Hvis man ønsker en hund, som vil være et dedikeret familiemedlem, som er meget livlig og hvis personlighed, som rækker langt udover deres fysiske størrelse, så vil den race være et rigtig godt match.

Hvordan fik I øjnene op for racen Japansk spids?

Da jeg startede min søgning efter hund, så kiggede jeg efter en hund, som ikke krævede for meget pelspleje, som ikke fælder så meget, er intelligent, selvstændig, kærlig, nysgerrig og som ikke var for stor. Og der faldt jeg så over en japansk spids. Jeg var fuldstændig solgt. Både af beskrivelsen af dem, men også pga. deres udseende. Jeg overvejede også en dansk spids.

Hvordan var hele processen ift. at finde avler?

Jeg skrev til alle de kenneler jeg kunne finde, som avlede dansk eller japansk spids. Jeg faldt så over Tedi Inu kennelen, som er et stueopdræt, hvor jeg så kontaktede dem for at høre, om de havde planer om at få et kuld hvalpe. Det havde de så og jeg fik af vide, jeg skulle kontakte dem.

Det dejlige ved den kennel var, at de ikke havde venteliste. Det havde de fleste andre kenneler. Så i februar fik jeg at vide, at deres tæve var blevet parret og 28 dage senere fik jeg besked om, at hun var drægtig. Jeg havde i mellemtiden udvist stor interesse og stillet en masse spørgsmål og fortalt om mig selv.

Det var så også det, der gjorde udfaldet – at de valgte mig. De sagde, at grunden til de valgte mig, var fordi jeg havde udvist mest interesse. Jeg synes, at hele processen har været rigtig god. Opdrætteren har været så gode til at vejlede.

Hvad er vigtigt at vide om racen, inden man får sig den?

Man skal nok være indstillet på, at den har en stærk tendens til at gø og at de er følsomme af sind. De knytter sig meget til deres ejere og kan derfor virke reserveret overfor fremmede.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Ræk ud i dit netværk og spørg om der er nogen, der har en japansk spidshund du må hilse på og så snak med ejeren omkring deres erfaringer. Observer hunden og se om den kunne være noget for dig.

Jeg mødtes med en ejer, der havde en dansk spids hund, for at se om den race kunne være noget for mig. Jeg mødtes også med opdrætteren, inden deres tæve blev parret, for også at hilse på en japansk spids. Der fik jeg også mulighed for at stille en masse spørgsmål og få en fornemmelse af racen.

japansk spidshund

FAQ

Vil du gerne læse mere om andre racer, så kan du læse om dem under hunderacer.

Ugens Kæledyr – Ludo og Venner (Uge 30)

Navn på dig: Ann-Christina – helst bare Stina.
Navn på dit kæledyr: Ludo, Schiva, Herman, Bette og Bølle. (Loke er taget op i hundehimlen)
Kælenavn: Ludo/Udo. Schiva/Diva/tut/tutte/dutva. Herman/Hermannemus/skaaatteeerrrrr. Bette/Batte/Batman/bettebøv/bettebette. Bølle/pølsen/bøllemand
Alder: Ludo 10 år 20/8, Schiva 7 år 28/12. Herman 2 år 3/7. Bette 1 år 16/7. Bølle 7 måneder. 21/12.
Køn: 4 drenge og en tæve.
Race: Ludo og Schiva er schipperke. Herman er en hvid schæfer/hvid schweizisk hyrdehund (Alt efter hvad klub du spørger. Hos DKK er han HSH) Bette er en Bichon havanese. Bølle er en coton de tuler blanding. 🐾🐾

Hvornår fik I dem?
Ludo købte jeg for min børneopsparing helt tilbage i 2011. Jeg havde drømt om en schipperke længe. Loke var halvt schipperke og havde flest træk derfra. Blev derfor vildt forelsket i racen.

Schiva købte jeg i 2014.
Herman i 2019. Bette fik jeg i fødselsdagsgave i 2020 (ja det plejer man jo at sige, er strengt forbudt. Meeeennn det var velovervejet og gennemtænkt. Havde været med ude og se ham mange gange inden).
Bølle i december 2020. 🐾🐾❤

Er der en speciel betydning bag deres navne?
Ludo er en forkortelse af Ludovic, som betyder warrior. Han er født Singleton. Eller dvs, de andre i kuldet døde. Så han endte som alenehvalp. Han kæmpede sig stor og sej. Rigtigt hedder han pri-wat emil.
Schiva hedder det, fordi det lyder som et rigtig sødt pigenavn. Rigtigt hedder hun Hyttings Ellen.
Herman kunne ikke hedde andet. Han er sådan en stor fjollet fyr. Rigtigt hedder han Egeborgs Amasing Peppe.
Bette kunne ikke hedde andet, for han voksede sig aldrig stor. Han er meget lille på 4,2 kilo. Rigtigt hedder han Batman.
Bølle kunne virkelig ikke have et andet navn. vi havde nogle forskellige oppe og vende, men han er bare sådan en fræk Bølle.

Er der en historie bag hvorfor i fik dem, hvis ja fortæl? 
Ikke rigtigt. Andet end ønsket om, at de var en del af familien. Ludo og Schiva har været hygge hunde indtil nu, hvor de er uddannet læsehunde.💜 Bette og Bølle skulle gerne vokse op og blive besøgs- og læsehunde. Det træner vi op til, så de kan overtage jobbet, når de to gamle ikke gider mere.

Herman blev købt til at tage overfor Loke. Men der er nogle problematikker med ham, så derfor dur han ikke til det. Istedet er han nu min fitness makker. Vi går, løber og går til hundefitness sammen.

Var der en speciel grund til, at det blev netop dem?
Der var kun Ludo at vælge og han var heldigvis helt perfekt. Jeg var 2. vælger på Schivas kuld, så hun blev valgt udelukkende på sind og udseende. Solgt ved første øjekast. Hermans ejer hoppede fra, da han var 5 uger gammel og jeg hoppede hurtigt til og sagde ham der, han skal være min hvide isbjørn. Bettes ejer, valgte os helt specielt, fordi vi var den perfekte familie til ham. Vi besøgte ham fra han var 4 uger gammel.

Bølle var Singleton, og han passede perfekt i sind til at være her.

Hvad slags temperament har de? 
Ludo er rolig, sød, nem at stresse, god til børn og en god træningsmakker .
Schiva er super fjollet, sød, tålmodig, god til børn, og nem at have med sig. Trækker aldrig i snoren og kan nemt gå fri ved fod. Stjæler dog alt mad, hun kan komme i nærheden af.
Herman er en rigtig goof, virkelig fjollet! Men rigtig sød og god ved os, som han kender. Han er ikke så tryg ved fremmede. Han er klog, og åbner både skabe, skuffer og døre.
Bette er en meget speciel lille fyr! Sådan lidt anspændt, og oppe i gear, lærenem og klog. Håber det bare er teenagenykker.
Bølle er virkelig fjollet, laver unoder hele tiden, sej, springer bare ud i tingene. Han har meget gåpåmod og er lærenem.

Hvad elsker de?
Ludo elsker bolde. Schiva elsker bamser og sin donut kurv. Herman elsker dæk og bolde. Bette elsker generelt bare alt legetøj. Bølle elsker bamser. De elsker alle gåture, hygge på sofaen og at være med. Og selvfølgelig hinanden og os❤

Hvad er deres yndlingsmad?
Ludo er ekstrem kræsen, men mormors frikadeller går man ikke fejl af. Schiva er vildt pjattet med kylling. Herman eeeeelsker oksemørbrad. Bette er ekstrem kræsen, og spiser virkelig ikke hvad som helst. Meen, bonusfamilie mor, har fundet ud af, han elsker kød. Han får rester af lidt af hvert der ude, kylling, lam og okse.

Bølle er vild med alt mad. Har endnu ikke fundet noget, han ikke ville smage på. Ved faktisk ikke, hvad hans yndlingsmad er. Kan man sige alt? 🤣

Hvad er deres bedste sider?
Ludo er en fantastisk lille træningsmakker. Han vil så gerne lære og lytte.
Schiva er hendes lineføring. Hun er så fantastisk at have med. Så nem.
Herman er meget aktiv men alligevel rigtig god til at omstille sig til en hyggedag på sofaen. Han er besøgsven hos en sød dame på 86 år, der er han så god og rolig.
Bette er så glad. Så virkelig inderligt glad for alle mennesker.
Bølle er sej. Han er frygtløs og springer bare ud i det. Hans motto må være “det har jeg aldrig prøvet før, det kan jeg helt sikkert godt”

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Det jeg synes, er allermest hyggeligt er når vi alle er samlet og der er dyner , puder, tæpper, luftmadrasser i hele stuen og alle bare slapper af og hygger sig med at lave ingenting. Det næstbedste er, når vi kan være på tur sammen alle sammen. 🌲🌊 Vi nyder skoven og stranden. Heldigvis bor vi kort fra begge dele.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Stranden på de ikke så varme dage, og skoven på de varme dage.

Kan de nogle tricks?
Herman: pote, high five, dut, her, bliv, dæk, sit, op, rulle, død, stå, kys, mus.
Ludo: plads, dæk, sit, pote, rundt, bliv, rulle, stå.
Schiva: gå pænt, dæk, sit, pote, her, mus, bliv.
Bette: pote, den anden pote, sit, dæk, mus.
Bølle: pote, sit, mus.

Har de nogle uvaner?
Ludo gøer’ meget på gåture. 😅
Schiva graver i haven og stjæler mad.
Herman stjæler mad fra skabe og skuffer.
Bette larmer generelt hele tiden med alle mulige underlige lyde. Han snakker utrolig meget. Han jagter fugle.
Bølle stjæler sko, strømper, mad.

Fortæl en sjov historie om dine kæledyr?
Første gang jeg opdagede Herman kunne åbne døre, kunne ha endt helt galt! Men det gjorde det heldigvis ikke. Så derfor er det lidt sjovt. Jeg gik og støvsugede og gik i min egen verden, hyggede mig med det, indtil det gik op for mig at…. der var ingen hunde? Mon de alle havde lagt sig sammen? Var de gået i haven? Slukkede støvsugeren og gik rundt i huset… kaldte på dem enkeltvis og lavede fløjte lyde

.. alle rummene var tomme….. der kom inden hunde… det gøs i mig… hvad var der sket?! Gik ud til hovede døren, som stod på vid gab! Og i indkørselen stod alle 5 og gloede dumt på mig. “Her” blev der sagt og ind trissede de.

Vi bor ud til en okay trafikkeret vej, så nu er dørene altid låst. Også selvom vi er hjemme.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr? 
Ludo – vores deltagelse i begynder DM i 2016. Det var så fantastisk en oplevelse. Så fedt at være med til.
Schiva – da hun var hvalp og vi passede min niece Lilli. De to var helt vildt hurtige til at få et bånd sammen. De var så søde. Selvom Schiva var en fjollet vild hvalp, var hun så sød og forsigtig ved Lilli.
Herman – vores stunder med hans besøgsveninde Inge.
Bette og Bølle – når de er med til familie kort spille dage. Hvor de bare charmer alle. Min søster og jeg spiller canasta med min onkel og tante og så kommer min mor og et par onkler mere som regel også og hygger med os.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Ludo – har engang tisset op af mig på en udstilling. Skønt vi lige havde været ude. Det var vel en knap så pæn måde at sige, det her pjat gider jeg ikke.

Schiva – har engang stjålet min nevøs madpakke fra hans taske, fået lynlås op og låsen op kassen, pakket den ud af sølvpapir og ædt den. Alt undtagen en gulerod var væk. Han har endnu ikke tilgivet hende. “Schiva stjal min madpakke”, fortæller han, når han ser hende 😅

Herman – åbnede skabet indtil foder og godbidder og åd 2 kilo foder og 200 gram godbidder….. gæt hvem der fik tarmbetændelse og måtte til dyrlæge 🤦🏻‍♀️

Hvem er deres bedste ven?
Ludo – Mitzi og Schiva.
Schiva – Ludo og Yatzy.
Herman – Cain og Palle.
Bette – Bølle og Herman.
Bølle – Bette og Herman.

Hvis det skal være hunde. Hvis det skal være mennesker, tror jeg, det er mig hele vejen ned. Jeg prøver at leve efter at være mere ven end diktator. Jeg tror på, at hvis man har et godt forhold til sin hund, og der er gensidig respekt og forståelse så er alting meget nemmere.

Hvad betyder dit kæledyr for dig? 
De er hver især helt specielle. Det startede med at være hyggehunde uden et specielt formål. Men nu, nu fylder de alle et eller andet specielt eller der er en langsigtet plan med dem.

Min drøm er, at Bølle overtager for Loke. Loke var min skytsengel, der altid var klar med en logerende hale. Han var solen på de mørke dage der altid fik et smil på mine læber. Han knyttede sig ekstremt meget til mig og vidste altid hvornår han skulle hvad. Der var meget empati i ham, hvis jeg græd, forlod han ikke min side, før jeg stoppede. Det ønsker jeg brændende, at Bølle også vil ❤🐾🐾

Jeg døjer ofte med angst og svær depression. Hundene gør, at jeg SKAL op og SKAL ud. Og de giver alle så meget glæde❤ kan ikke undvære dem.

Ugens Kæledyr – Silke (Uge 29)

Navn på dig: Nastassja Borchmann
Navn på dit kæledyr: Silke
Kælenavn: Silk, Silkeren, trut, dumbass, fluffy, mrs fluffy
Alder: 6 år (15/11/2014)
Køn: Hun
Race: Maine Coon
Hvornår fik du hende? 31-01-2018 (hentet på internat)

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Jeg har faktisk ikke selv valgt navnet, da hun allerede havde navn, da jeg hentede hende. Men det passer godt til hende, fordi hun er blød som silke og nu bor i Silkeborg.


Er der en historie bag, hvorfor I fik hende?
Det var slet ikke meningen, jeg skulle have kat på det pågældende tidspunkt. Jeg sad en dag og scrollede på Facebook. En annonce fra dyrenes beskyttelse dukker op. Jeg beslutter mig for lige at tjekke alle de søde dyr ud. Og så var Silke lige der på skærmen. Samme aften var hun hentet hjem. Det dummeste men bedste impulskøb jeg nogensinde har gjort mig (jeg var selvfølgelig helt klar til at have kat – hun er ikke adopteret uansvarligt)

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Jeg forelskede mig først i hendes lækre udseende. Jeg var i forvejen forelsket i racen. Og derefter forelskede jeg mig i hendes personlighed, da jeg så hende.

Hvad slags temperament har hun?
Silke er meget mild, men virkelig social og kontaktsøgende. Hun elsker at være midtpunkt.

Hvad elsker hun?
Silke elsker godbidder, elastikker, papkasser, at putte og at slænge sig på terrassen

Hvad er hendes yndlingsmad?
Ostehaps, ostepops og liquid snack fra Vitakraft

Hvad er hendes bedste sider?
Hun er hurtig til at mærke, hvis jeg har det skidt. Hun snakker meget og bruger ikke kløer.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Så putter vi på sofaen.

Kan hun nogle tricks?
Silke kan “sit” og “sid pænt”. Hun ved hvad ordene “godbid” og “sulten” betyder.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun stjæler altid mine elastikker og gemmer dem. Hun hopper op på spisebordet, selvom hun udmærket godt ved, hun ikke må.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Silke er indekat, men har adgang til terrassen, som er indhegnet. Dog er hegnet kun cirka en meter højt, så enhver kat ville kunne springe ud. Det gør Silke ikke. Men hvis lågen er åben, så smutter hun 😂 Dog kun få meter væk, mere tør hun ikke. Jeg tror, grunden til dette er, at hun ved, hun har det ALT for godt 😅 Alle kommenterer på det og stillet spørgsmål – men jeg har intet svar.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Jeg har MANGE gode minder med Silke – og forhåbentlig MANGE endnu. Det jeg husker allerbedst er fra da jeg så hende første gang 🥺🥰

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Stjålet en nugget og stak af 😂

Hvem er hendes bedste ven?
Det må være mig selv. Silke er meget knyttet til mig. Men hun er klart venner med alle, som giver hende godbidder.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Silke betyder alt for mig. Hun er min tryghed og min motivation. Jeg kæmper psykisk pt, og her kunne jeg bare ikke finde mig nogen bedre støtte. Hun er altid klar på at putte hvis jeg er nede eller at lege og snakke, hvis humøret er højt. Jeg er så taknemmelig over at skæbnen førte netop os sammen. Jeg elsker hende og jeg kan mærke det er gengældt ❤️

Hundepool – gør sommeren sjovere med disse!

0

En hundepool er din redning – for sommeren er endnu engang over os! Dagene er varme og nogle dage er det faktisk næsten uudholdeligt for både os og de små venner. Men ligesom vi kender det fra os selv, så er nogle af os vandhunde, og der er ikke noget bedre end at ligge i dejlig køligt vand, mens man kan mærke den lune brise både i vandet, men også når man er kommet op. Så elsker din hund vand, så kan en hundepool altså være det næste must-have.

Er en hundepool en god ide?

Det er svært at sige, om en hundepool er en god ide for jer. Ligesom at der findes mennesker, som elsker at bade i vand og specielt under varmen, så er der andre, som aldrig kommer til at elske det og som altid vil synes, at vandet er for koldt. Sådan er vi ret forskellige! Det samme gør sig gældende for hunde.

Det er ikke alle, der er lige store fans af vand – hvad end det er i havet eller i din hundepool. Men hvis du ved, at din hund elsker at bade, så er en hundepool oplagt til dig i haven. Har din hund derimod aldrig prøvet det, så kan det være en god ide at prøve det. Måske den vil ende med at elske det. Er det scenariet, at det er din hunds første gang, den skal prøve at bade, så er det blot vigtigt, at du gør det på dens præmisser. Det er nemlig altafgørende, at din hund får en god oplevelse, hvis den skal ende med at blive en rigtig vandhund. Så ligesom med alt andet, så er ingredienserne; Tålmodighed, ros og masser af godbidder!

Sådan vælger du den rigtige hundepool 

Der er som sådan ikke de helt store krav til, hvordan du vælger den rigtige hundepool. Men vi vil dog alligevel komme med lidt forslag, så du forhåbentligt ender med en hundepool, din hund vil elske og som kan holde mange somre. I ovenstående udvalg af forskellige pools, vil du næsten hver gang kunne vælge mellem forskellige størrelser.

Størrelsen

At vælge den rette størrelse er nemlig vigtigt! Vi kender det fra os selv – vi synes ikke, at det er sjovt at bade i en pool, der er alt for lille. Der må gerne være plads til, at hele vores krop kan være der i. Det samme gør sig derfor også gældende for din bedste ven. Så sørg for, at du anskaffer dig en hundepool, der er tilpasset din hunds størrelse. Det gør det noget sjovere for den, samtidig får den en bedre oplevelse og chancen for, at den hopper der i frivilligt, er væsentligt større. 

Materialet

Når I er på udkig efter en hundepool, så kan det også betale sig at være lidt opmærksom på materialet. Da legen kan foregå lidt vildt der i, og der stadig er nogle skarpe negle at tage hensyn til, så skal materialet være holdbart. De fleste hundeppools i ovenstående afsnit er af holdbart plast og samtidig udstyret med et forstærket sidevæg. Der er selvfølgelig heller intet oppusteligt i, da det blot kræver én skarp negl, og så var det den hundepool. 

Bunden

En anden vigtig ting, når du skal vælge en hundepool, som skal skabe sjove minder derhjemme, er, at du skal være opmærksom på bunden! Når der er glatte overflade og vand kombineret, så bliver det hurtigt en usikker affære. Vi mennesker kan gå stille og roligt, og derfor kan vi godt bevæge os på en glat bund med vand.

Men vores hunde er lidt en anden sag. De springer oftest rundt, og når de skal op derfra, så er de nødt til at sætte af med bagbenene. Har du så en pool med en glat bund og din hund glider – så kan den blive forskrækket og ikke have lyst til at gå der i igen. Derfor skal du altid vælge en hundepool med skridsikker bund. En skridsikker bund er oftest lidt nubret, så din hund står fast på den og ikke glider rundt. Det gør oplevelsen væsentligt mere behagelig for din hund og chancen for, at din hund har lyst til at hoppe i igen, er væsentligt højere. 

FAQ

Ugens Kæledyr – Weyse (Uge 28)

Navn på dig: Laura Bertelsen
Navn på dit kæledyr: Weyse
Kælenavn: Weysi, weys, lille Weyse
Alder: Fødselsdag 6. Marts 2020
Køn: Han hund
Race: Goldendoodle F1. Blanding mellem golden retriever og en puddel.
Hvornår fik I ham? Jeg hentede ham den 21. Maj 2020.

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Før vi fik Weyse, havde vi en kat, der hed Figaro (katten i Pinocchio). Vi havde så besluttet, at vores hunds navn skulle være Disney inspireret, så det var en slags tema. Vi blev enige om, at hvis vi skulle have en hun-hund, så skulle hun hedde Cleo (Guldfisken i Pinocchio). Men drengenavnet havde vi svært ved at finde blandt Disney karaktererne, så vi udvidede vores kriterier, og sad så og så badehotellet, da vi fik ad vide, at der var født nok hvalpe til, at alle på ventelisten kunne få en, og der stod han- selveste Hr. Edvard Weyse! Så selvfølgelig skulle det manglende drenge-navn være Weyse❤️

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Da vores kat døde, var vi rimelig forberedte på, at vi skulle have hund og ikke kat, og da jeg har allergi for hunde, ledte vi efter en allergivenlig race. Men jeg ville ikke have en helt lille race, som mange af de allergivenlige racer er. Og så faldt jeg for Doodlerne, som jeg godt vidste, at der ville være 50/50 for, om jeg kunne tåle. Men vi tog chancen, og jeg har ingen problemer med allergi.

Hvad slags temperament har han?
Han er glad, elsker at lege med andre hunde – men det kan nemt blive for meget for ham. Når det sker, så lægger han sig ned og bliver nemt lidt sur, hvis de andre hunde ikke acceptere, at han er træt eller ikke gider at lege🥰

Hvad elsker han?
Han elsker strømper! Det har han gjort fra dag 1, og ellers elsker han at være en del af fælleskabet. Hvis han kan ligge og putte med os mennesker, så har han det allerbedst. Derudover er han altid klar på en gåtur.

Hvad er hans yndlingsmad?
Han elsker kogt kylling og pølse-stumper.

Hvad er hans bedste sider?
At han altid er så kærlig og kontaktsøgende❤️

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Vi holder begge meget af at træne, så en god omgang hundetræning er altid værdsat. Ellers elsker vi begge at slappe af og nyde hinandens selskab🥰

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Vi elsker at gå tur på stranden, så Weyse kan få lov til lige at dyppe poterne, og ellers bare løbe rundt. Når det ikke er muligt at komme til stranden, har vi en eng bag vores hus, som vi flittigt benytter.

Kan han nogle tricks?
Han kan kramme, sidde bamse, stå på bagben og vinke.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Han er flittig til at gø af alle, der går forbi vores have, men kun fordi han er sur over, at de ikke kommer og siger hej til ham.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Weyse skal altid have noget i munden, når han kigger på folk, eller hvis man sætter sig på gulvet for at snakke med ham. Man kan altid være 100% sikker på, at han lige skal hente noget, inden han kommer hen til dig. Hvis vi får gæster, føler de sig ofte fornærmede over, at han ikke vil snakke med dem, indtil de finder ud af, at det er, fordi han skal have noget i munden. Hvis han ikke kan finde noget, kan han finde på at bide blidt om vores hænder, så han stadig har noget i munden.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Det er så svært at vælge! Men jeg tænker, det må blive vores sommerhus tur til Rømø sidste år. Men jeg er næsten sikker på, at den bliver slået af dette års sommerhus tur, da vi nu ikke skal tænke på, at han ikke må gå så meget.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Da han var hvalp, var vi ved at plante en hel masse blomsterløg i haven, og når vi havde sat den først i jorden, så gik der ikke mange sekunder, før vi kunne se en lille hund med et blomsterløg i munden.

Hvem er hans bedste ven?
Af hundevenner er hans bedste venner en labrador, der bor længere ned af vores vej og vores tidligere naboers samojede❤️
Af mennesker er det min søsters kæreste, han vandt Weyses hjerte fra første gang, de så hinanden.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Weyse betyder alt for mig! Hvis man har en dårlig dag, så er det altid fantastisk at komme hjem til en levende kærlighedsbombe. Det har også gjort min hverdag mere aktiv. Nu er det hvertfald ikke et problem at komme op på de 10.000 skridt hver dag.

Ugens Kæledyr – Pelle (Uge 27)

Navn på dig: Sofie
Navn på dit kæledyr: Pelle 
Kælenavn: P
Alder: d. 08.08.2020 – 10 måneder 
Køn: Dreng 
Race: Australian Shepherd
Hvornår fik i ham? I oktober 2020

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Mit første folkeskole crush hed Pelle.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Pelle var en smuk og glad hundehvalp. Jeg havde først udset mig en anden hvalp, men kunne slet ikke stå for Pelle. 

Hvad slags temperament har han?
Pelle har et dejligt temperament. Han er kærlig, altid festens midtpunkt og glad. 

Hvad elsker han?
Han elsker mad (ALT mad), løbeture i marken og selskab. Er du gæst ved os, bliver du hilst på med den største begejstring. 

Hvad er hans bedste sider?
Det bedste ved Pelle er hans trang til hygge og at lære nyt. Pelle passer på mig og mærker hurtigt mit humør.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
De bedste hyggestunder vi har sammen, er når vi er ved vandet. Her lærer jeg Pelle at bade og gå længere ud. Sofaen virker selvfølgelig også altid.

Kan han nogle tricks?
Pelle er virkelig intelligent og jeg kæmper for at udnytte hans potentiale. Jeg kunne nævne mange tricks, men jeg synes, det sejeste og mest brugbare er, når han selv sætter sig ved min side, når jeg stopper op på gåturen. Hvis han er lidt foran mig, bakker han tilbage siddende 😂

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Pelle har en del uvaner, men heldigvis går de langsom væk. En spændende uvane er glæden ved at destruere toiletruller. 

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Pelle er en fræk hund og har en uvane med at hoppe op og tage lækre ting fra køkkenbordet, hvis ingen er omkring ham. Engang snuppede han en hjemmebagt klejne hos min bedstemor, kun få sekunder efter vi er kommet ind af døren. Jeg måtte løbe rundt i stuen efter ham, så han ikke nåede at spise den.

Hvad betyder dit kæledyr for dig 
Pelle har påvirket mit liv meget. Jeg har ofte syntes, at det var hårdt at have en hundehvalp. Det overrasker en, hvordan man kan føle så stor kærlighed til sit kæledyr. Han giver stor varme og værdi til mit liv.

Kanin transportkasse – det skal du vide, inden du køber et

En kanin transportkasse er måske ikke det første, du som ejer af en kanin, tænker på. Og med god grund! Det er ikke noget, som vi bruger til dagligt ifm. vores kaniner og forhåbentligt heller ikke noget, som vi kommer til. Men der er jo scenarier, hvor det er nødvendigt med den kære kanin transportkasse og så er det altså rart at have hjemme.

Vi anbefaler, at hvis du har en kanin derhjemme, så bør du også have et kanin transportbur. Eller at du i hvert fald undersøger, at en i din nære omkreds har en. Så kan du altid let få fat i det, og så er det altså bare bedst for din kanin at blive transporteret i et ordentligt bur. Men alt det ved jo godt! Og derfor er du endt her nu. Og i samme anledning har vi gjort det nemt for dig og fundet lidt forskellige transportkasser til din kanin, som du kan vælge i mellem.

Hvem bør benytte sig af en kanin transportkasse?

Det er svært at sige på forhånd, hvem der bør benytte sig af et kanin transportbur, for det handler om, hvem der får brug for det. Som navnet selv siger, så er det et bur, der bliver brugt til at transportere din kanin. Oftest når vi skal transportere vores kaniner, så er det af grunde såsom; Vi skal til dyrlægen med dem, vi skal flytte eller måske det er til vejen fra internatet og hjem til dig selv – eller noget helt fjerde.

Grundene kan være mange og sommetider har vi bare brug for den kanin transportkasse, og så er det rart, at vi allerede har det derhjemme og til rådighed. Så vi anbefaler, at har du en kanin, så bør du også have transportbur derhjemme. Det er ikke kun en fordel, fordi at så har du det derhjemme, det er også en fordel for din kanin, da den så har mulighed for at vænne sig til og blive mere tryg. Men det vil vi komme mere ind på senere. 

Jeg har to kaniner derhjemme, hvad gør jeg med transport?

Der er flere, som har to kaniner sammen derhjemme, og deraf kommer spørgsmålet, hvad du skal gøre, hvis den ene skal afsted til f.eks, dyrlæge og den anden ikke. Skal begge med i dit kanin transportkasse? Eller tager jeg kun den ene med? Kaninvaernet.dk anbefaler, at du ikke transporterer dine kanin alene, hvis den er vant til at leve med andre i løbet af dagen. Er det tilfældet, bør du tage dens partner med. Det er både en fordel under transporten, da begge kaniner er tryggest sammen – både den i kanin transportburet og den der ellers skulle have været alene tilbage i buret. Men det har også en fordel, når de kommer hjem igen. Er de blevet skilt ad og skal genforenes derhjemme igen, så kan de i værste tilfælde blive uvenner. Det undgår du helt, ved at de følges.  

Hvordan vænner jeg min kanin til sit kanin transportkasse?

Det er selvfølgelig forskelligt fra kanin til kanin, hvor utryg de er ved nye situationer. Nogle er frygtløse og går gerne ind i sin kanin transportkasse, hvor andre er bange og nervøse omkring situationen. Her kan det kræve lidt tilvænning for at sikre, at kaninen får en god oplevelse og altså tør gå derind igen.

Er din kanin ikke tryg ved situationen, og skal ind i et nyt bur og køres i – så bliver den utilpas og chancen for, at du får den derind igen, er minimal. Så vi kan lige så godt prøve på forhånd at forberede vores kaniner bedst muligt på, at de i fremtiden kan risikere at skulle ud at køre. Enten kan du begynde tilvænningen dagligt derhjemme, eller hvis du f.eks. ved, at du om et par måneder skal flytte, så bør du gå i gang med det samme. 

En af måderne at tilvænne din kanin til sin transportkasse, er ved at placere det i stuen derhjemme eller hvor din kanin går rundt. Kaniner elsker huler, så du kan starte med at gøre din kanin transportkasse til et hyggeligt sted på dets territorium. Put lidt hø til din kanin i og kaningodbidder derind og lad så din kanin undersøge det samt hoppe ind og ud, som den lyster. På den måde får du en kanin, der er tryg omkring det og altså ikke forbinder det med noget negativt. 

Så langt, så godt! Nu er næste skridt bare at gøre den tryg under kørslen. 

Her handler det igen om at bevare den gode forestilling og følelse, som din kanin har omkring sit kanin transportbur. Du kan igen starte med at sørge for, at din kanin har lidt godbidder og hø derinde – det er altid en sikker vinder. Efterfølgende kan du gøre temperaturen behagelig derinde. Er det drønvarmt den dag, som din kanin skal transporteres, så kan du tage et fryseelement og pakke ind eller hvis omvendt vejret er koldt, så tag en lille varmedunk med. Det kan også sommetider hjælpe, at man tager et lagen eller håndklæde over buret, så det bliver mørkere derinde. Du kender din kanin bedst og ved, hvad den vil være tryggest ved. 

En anden nævneværdig ting er, at du skal stille dit kanin transportbur på bagsædet. Ved at stille det på bagsædet sørger du for, at du undgår airbags (skulle uheldet være ude) eller unødig træk fra airconditionen. 

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber et kanin transportbur?

Vores bedste råd er, at du køber et, der passer til din kanins størrelse. Der skal være plads til, at den ligger ned og flader helt ud – uden at den ligger klemt. En anden ting er – det en god ide at sørge for, at du vælger en kanin transportkasse, som er semi lukket til. Det duer altså ikke med et gitterbur, hvor der kommer alt for meget lys ind. Jo mørkere og mere lukket til, jo bedre. Det giver nemlig din kanin tryghed. Så går du blot efter ovenstående to kriterier, så er du godt på vej til at finde et kanin transportbur, som I vil elske derhjemme. 

Høhæk til kanin – sørg for frisk hø dagen lang!

En høhæk til kanin er en oplagt ting til dig med en lille ven derhjemme, da du så har alt høet samlet. Det er også nemmere at se, hvor meget der bliver spist og derfor også nemmere at vide, hvornår det skal fyldes op. Der er pludselig mange fordele ved en høhæk!

Hvorfor er en høhæk til kanin en god ide?

Ved at benytte dig af en høhæk til kanin, så kommer du faktisk på længere sigt til at spare på dit hø. Det er nemlig sådan, at kaniner faktisk er ret renlige og de spiser egentlig helst ikke hø, som de har allerede har siddet og gået rundt på i dagevis. Og det er klart, lægger du blot høet ind løst, så vil din kanin komme til at træde og gå rundt på det.

Det undgår du så med en høhæk til kanin. Her får du, hvad der ligner, et lille stativ, hvor du så har mulighed for at putte høet ind i. På den måde undgår du, at der er noget af høet, som ikke bliver spist med tiden, fordi det er nedtrådt og beskidt. Når du har det det oppe i højden, så bliver det hele spist og du kan også bedre holde øje med, hvor meget hø der er tilbage. Så med en høhæk til kanin giver du din kanin konstant adgang til lækkert og friskt hele dagen. Så det er både en stor fordel for dig, men i den grad også din kanin. Du sparer penge og din kanin har konstant adgang til lækkert hø. 

Hvilken høhæk til kanin skal jeg vælge?

Der er egentlig ikke så mange krav til en høhæk til kanin. Men vi nævner alligevel et par ting, som du kan være opmærksom på, når du skal ud og købe et. Først og fremmest kan det være en god ide at være opmærksom på materialet. Sørg for, at materialet på din høhæk er noget, der kan tåle at blive bidt i. For det er ikke mange kaniner, der kan lade vær med at bide og gnave lidt i tingene derhjemme.

Når ovenstående er på plads, så kan du begynde at se på de lidt mere sjove ting. Det er ting som design, farve og størrelse. For det må jo gerne se pænt ud, når det skal være ind i dit bur. De kriterier er primært for din egen skyld, så I får mest muligt ud af det. Der er f.eks. ikke noget ved at købe en høhæk til kanin, der er enten for stor eller for lille. Er den for stor, ja så får du den ingen gang ind i buret – og er den for lille, så skal du putte nyt hø i hele tiden. Men du behøver ikke at bekymre dig for meget, for er du på udkig efter en høhæk til kanin, så er de fleste tilpasset standard højde og bredde på et kaninbur

Er det vigtigt, at min kanin får hø i sin høhæk?

Ja, det er faktisk rigtig vigtigt! Hø og græs er nemlig hovedvægten af deres mad – og det er op til næsten 85% af kosten, der består af netop ovenstående. Så der er ingen tvivl om, at det er essentielt for din kanin. Og derfor er en høhæk bare en rigtig god ide! Det gør det meget nemmere for dig at holde øje med, at din kanin får det mad, som den har behov for – uden at der går alt for meget til spilde. 

Men det er selvfølgelig ikke kun, fordi vores kaniner spiser meget hø, at vi synes, at en høhæk er en god ide. Vigtigheden af høet er tydelig, når man hører, at 85% af dens mad skal være hø. Men en anden grund til at hø er vigtigt for din kanin, skyldes deres tarmsystem. De har et sart og specielt tarmsystem, som der skal passes på. Din kanins tarmsystem er indrettet således, at det fungerer bedst med store mængder af fiberrigt indhold som f.eks. hø.

Når din kanin sidder og tygger på sit hø eller græs, så er det, det man kalder en pseudo drøvtygger. Det betyder, at når det bliver fordøjet, så ryger det ned i to forskellige tarme; blind- og tyktarmen. Grunden til at det foregår på denne måde, er, fordi kaninens afføring kommer ud som en speciel type. Det kaldes natafføring. De indeholder en masse vigtige vitaminer, som din kanin spiser igen, for netop at få de gode næringsstoffer indenbords. 

Ugens Kæledyr – Aston (Uge 26)

Navn på dig: Louise
Navn på dit kæledyr: Aston
Kælenavn: Stonsen, Stonski, store dreng
Alder: Aston bliver 2 år d. 15. august 2021
Køn: Han
Race: Breton

Hvornår fik i ham?
Da han var 8 uger gammel.

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Da jeg sad i hvalpekassen og lige havde besluttet, det var ham, jeg skulle have, så kom der en pludselig tanke til mig, at “Aston” da egentlig var et fedt navn. Det kom helt ud af det blå.. Men det blev det altså.

Er der en historie bag hvorfor i fik ham, hvis ja fortæl?
En hvalp fra netop det kuld var meget planlagt. Tæven er min fars hund, og jeg fik ham overtalt til at få hvalpe på hende – hun har det bedste sind, og gode præmieringer i prøver. Jeg brugte lige knap et års tid på at finde den helt rette hanhund til parringen. Jeg skulle have en tæve fra kuldet, og havde både købt hundetegn (et ret dyrt håndlavet et…) og udstyr.

Alle lavede sjov med, at der nu sikkert kun kom hanner (men hanhunden var kendt for at lave mange tæver). Endelig kom dagen, og jo længere hen i processen vi kom, jo mere nervøs blev jeg – fordi ud kom den ene hanhund efter den anden. Da sidste hvalp var ude, havde jeg en underlig følelse.. jeg var på samme tid både rigtig glad, men også rigtig skuffet og ked af det. Min tæve var ikke kommet… der lå en hel klump lækre hundehvalpe, men ingen tæve til mig.. Jeg brugte hele dagen på at tænke over, om jeg skulle tage en han. Jo mere jeg tænkte, snakkede med folk og kiggede på de lækre hvalpe, jo mere sikker blev jeg på, at jeg selvfølgelig bare skulle kaste mig ud i gamet med en lækker han. Så det gjorde jeg!

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Da den tredje hvalp blev født, tog jeg den op og sagde med det samme “den er godt nok fin, jeg håber det er en tæve, fordi så skal det være min” . jeg mærkede med det samme noget helt specielt med den hvalp. Det var jo så en hanhund, og endte faktisk i sidste ende med at blive ham, jeg valgte, Aston. Så der var nok en mening med galskaben alligevel.

Hvad slags temperament har han?
Han har det dejligste temperament. Lige som en breton skal have. Der er en on/off knap, og intet derimellem. Han er meget kærlig og ekstremt glad for mennesker – særligt sin familie. Han er venlig over for alle hunde, og byder meget gerne op til leg, men er dog samtidig så drevet af sin natur, at han ikke altid har tid til andre hunde, hvis han er ude.

Hvad elsker han?
Han elsker at bruge sit hoved og sin krop, og derfor har han også altid elsket træning – både lydighed (alm. og jagtrelateret), men særligt også marktræning, hvor han får lov til at løbe en masse og søge efter vildt.

Han vil også hellere arbejde for sin mad, fremfor at få den serveret i en skål. Derfor prøver jeg at finde på lidt forskellige gode måder at fodre på.

Hvad er hans yndlingsmad?
Det må helt sikkert være lækkert snasket dåsemad, de helt fantastiske no-hide tyggeben eller yakokse ben!

Hvad er hans bedste sider?
Han er god som dagen er lang, og har siden dag 1 været den bedste hund omkring min datter. Han var 9 mdr. da hun kom, og de har været bedste venner siden. Selv hvis hun bliver tilpas irriterende, er han så god omkring hende, og går bare væk. De kan lege sammen på en helt speciel måde, og sommetider smider han sig med forbenene på jorden og måsen i vejret, og ligger op til leg med hende. De er den skønneste duo, og jeg elsker at han selv fra så ung en alder har været så mild og kærlig omkring hende.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Så er vi afsted på marken! Marktræninger er fantastiske. Jeg elsker at se ham i sit naturlige element. Jagt er vi startet stille op på sidste efterår, og jeg ser kun frem til en masse fede jagtoplevelser med ham. Det bedste ved de ture er, at vi er afsted som et team. Han er (7-9-13) aldrig smuttet fra mig, men har altid vist stor lyst til at arbejde sammen med mig. De ture er den bedste tid med Aston.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
En almindelig gåtur foregår helst i en skov, og har vi muligheden, er en strandtur heller ikke dårligt.

Kan han nogle tricks?
Vi har trænet på lidt forskellige tricks. Det er ikke vores spidskompetence, men bestemt heller ikke vores fokusområde. Det er bare en hyggelig kvalitetstid sammen, og et godt brud på den “almindelige” jagthunde-/lydighedstræning.
Vi har øvet ting som at nikke nej, gå på en rulle, forben/bagben på ting, neje, hente mit tøj/sko og egen hundeline, når vi skal på tur, slalom mellem ben og andre små hyggelige tricks.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Han tigger.. men kun ved min datter. De har givet hinanden en meget stor uvane. Hun elsker at fodre ham, og han elsker at spise hendes (selv når hun ikke altid vil dele). Til tider tjekker han endda gerne lige, om hun nu har husket alle krummer fra sin plads ved bordet…

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
En dag forsvandt en af min datters sutter, da hun ikke var ret gammel (og Aston dermed heller ikke var ret gammel). Jeg ledte overalt, og beskyldte ammehjernen for, at jeg havde lagt den et eller andet underligt sted, hvilket var meget sandsynligt. Lige ind til jeg dagen efter gik tur med Aston, og jeg i hans pølle så en lille gummidut.. det var så altså suttehovedet. Hvordan han havde fået fat i den og spist den, uden at jeg opdagede det, er mig en gåde.. men jeg fik da løst mysteriet, og lod den altså pænt ligge der og valgte bare at købe en ny sut.

Jeg kunne ikke andet end grine af det, og tror måske endda, jeg fik gjort Aston meget stolt over sin pølle, fordi jeg både studerede den, grinte meget og klappede ham, fordi jeg bare syntes, det var så komisk.. og ja, jeg tog også et billede og sendte rundt til familien (stakkels dem da de åbnede beskeden)— og godt den kom ud! Det jo ikke altid for sjov, når de kære hunde sådan spiser fremmedlegemer.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Han er jo kun lige knap 2 år gammel nu, så forhåbentlig kommer der mange flere gode minder. Generelt synes jeg, at alle vores oplevelser, små som store, er de bedste minder med ham. Men hvis jeg skal fremhæve en ting, så må det næsten være, den dag han mødte sin “lillesøster” (min datter) for første gang. Han var kun 9 mdr., så han var en krudtet teenager, men den ømhed, omsorg og kærlighed han viste med det samme, det var helt fantastisk. Han snuste lige så stille, myssede forsigtigt og var så glad, at han næsten ikke kunne være i sig selv.

Han havde i hvert fald ikke tid til at vise, hvor meget han havde savnet mig – jeg måtte lige vente til bagefter :D. Han forlod ikke hendes side, og lå altid hvor hun var. Kunne han komme til det, så havde han gerne sit hoved helt henne ved eller “på” hende. Lige der blev jeg så stolt over, hvor god en hund han er, og var helt fra starten! Den perfekte hund <3

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det er nok nærmere klamt.. Men jeg er en dag kommet hjem til, at Aston havde fundet en lorteble (not lucky me!!). Der var brunt blefnuller (det bliver sådan noget underligt geleagtigt noget) OVERALT, det var mega klamt og ikke til at få ryddet op. Jeg vidste, den var gal, da han fløj ind i sengen og lagde sig, da jeg kom hjem og vi havde sagt hej. Han skulle virke såå uskyldig. Det toppede nok, da jeg kiggede ind til Aston, som lå og slikkede sig om munden, med brune fnullerrester i mundvigen.. Gæt hvem der sov i sofaen den nat (og nej det var ikke den af os med 4 ben)…

Jeg ved godt, hvad i sidder og tænker nu, og JA… jeg mysser ALTID Aston goddag, som det første når jeg træder ind ad døren (og nej, håndsprit 80% smager ikke godt!)

Hvem er hans bedste ven?
Bedste hundeven er helt sikkert hans mor! Men ellers er han bedste ven hans “lillesøster” – min datter. Da hun var baby skulle ingen gå for langt fra ham med hende, så gøede og peb han.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Han var længe ventet og ønsket, så han betyder alverden. Han fyldte et tomrum, som kom, da jeg måtte aflive min gamle (første) breton. At være uden hund, det er slet ikke mig. Han giver en masse til hverdagen, og er en del af familien, som vi aldrig kan eller vil undvære. Han er mit andet barn (på godt og ondt) 😛

Træningen med ham giver et frirum og er en kvalitetstid, jeg elsker. Jeg kobler helt fra, og har fuld fokus på ham og den opgave vi har sat os selv for. Derudover er han jo en størstedel af min hobby. Min fritid elsker jeg at bruge på og med ham, og jeg ville ikke se den samme glæde i naturen/jagten/hundesporten, hvis det var uden ham.

Ugens Kæledyr – Holly (Uge 25)

Navn på dig: Josephine
Navn på dit kæledyr: Holly
Kælenavn?
Hollister, Holler, Tut, Hollipop, Hollywood (og mange, mange flere)  
Alder: 6. marts 2021 / 16 uger 
Køn: Tæve / Hunhund 
Race: Siberian Husky 
Hvornår fik i hende? Vi hentede hende i Køge, da hun var 9 uger gammel d. 8 maj 2021. 

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Min yndlingsfilm er Breakfast at Tiffany’s, og jeg har altid elsket hovedkarakteren Holly Golightly. En kvinde med en kæmpe personlighed, ligesom vores Holly-pige. 

Er der en historie bag, hvorfor i fik hende, hvis ja fortæl?
Min kæreste og hans familie har altid dyrket slædehunde-sporten, og han havde derfor et kæmpe ønske om at få en SH, så han kunne bruge den til både canicross og bikejoring.
Selv elsker jeg at være ude i naturen, og drømte om en hund, der gad gå lange ture sammen med mig og nyde naturen året rundt. Først var jeg ikke helt med på idéen om en husky, da jeg havde hørt, at det var en udfordrende hund. Det er dog blevet gjort helt til skamme, og nu kan jeg ikke forestille mig at have nogen anden race. Med en Siberian Husky får man ikke kun en dejlig hund, men man bliver del af en “slædehund familie” – noget jeg har været enormt glad for! 

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Fra at vi vidste, at vi ville have en husky, til at vi fandt en opdrætter, som skulle have et kuld, gik der faktisk næsten et år.
Der findes flere “modeller” af huskyen, hvor nogle fremstår mere “sporty” i deres udtryk og andre mere “fluffy”. Ikke at udseendet betød alverden for os, men helst ønskede vi os en af de mere “pelsede” typer.
En gang ved jul sendte min svigerfar da et opslag, hvor en han kendte, havde meldt ud, at der var kuld på vej.
Opdrætteren her er super dygtig, og har en enorm kendskab til huskyer, derfor var der ingen tvivl om, at hende måtte vi få fat i og høre, om der mon var en tæve til os.. og det var der jo heldigvis 🙂

Vi fik først lov til at vælge, hvilken der var vores, da hvalpene var 7 uger gamle, så der var rig mulighed for at lære alle hvalpene at kende. Vores opdrætter gik meget op i, at hvalpene matchede deres ejere så godt som muligt, hvilket gjorde os enormt trygge i valgprocessen.

Dog var min kæreste smask forelsket i hende, allerede fra første gang vi var ovre at besøge hvalpene.
Først havde opdrætteren egentligt sagt, at hun nok selv ville beholde hende, fordi hun aldrig havde haft en rød husky (der var to røde tæver i kuldet), så helt i starten havde jeg egentlig øjne på en anden, indtil at hun så senere fortalte, at hun i stedet ville beholde den anden røde tæve.

I løbet af alle vores besøg var det altid hende, som gerne ville snakke, putte, kysse og ligge ved os – så da hun var blandt de tre hvalpe, vi måtte vælge mellem, var der ingen tvivl; hun var vores Holly. 

Hvad slags temperament har hun?
Hun er simpelthen den sjoveste hund, jeg kender! Hun er så blid og kærlig, men også en ballademager, når man ikke kigger.
Holly har en kæmpe personlighed, og det var også en af grundene til, at vi faldt for hende. Hos opdrætteren jokede de med, at det var hende, som snakkede allermest, og det må man sige, at hun gør!
Vi synes, at det er så hyggeligt med al hendes brummen og snak – det gør samtalerne på morgenturen lidt sjovere 🙂

Hvad elsker hun?
Holly ELSKER (!!) at putte, især med sin far, som er et kæmpe b-menneske. Om morgenen, efter sin gåtur, sætter hun sig fint foran sengen, så jeg kan bære hende op i den, hvor hun så lægger sig ind til sin far. Der kan de godt ligge i lang tid, hvis ikke jeg kommer og vækker dem!

Derudover har vi fået noget af en vandhund. Hun har altid været glad for vand, men her i sommermånederne er det vist ekstra dejligt for hende. Så hendes hundepool i haven bliver brugt flittigt.

Ellers så elsker hun at lege med andre hunde, og bruger mange timer med sin husky-veninde Yellow, som mine svigerforældre har. De er blevet rigtige slyngveninder, og vi ser frem til, at de kan prøve at løbe sammen, når Holly engang er blevet gammel nok til at må trække.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Huskyer er jo kendt for at være lidt kræsne, og Holly er ingen undtagelse. Hun spiser kun, når hun selv gider, og det er langt fra alt, som hun gider spise. En klar vinder er dog et råt kyllingelår eller en god omgang hakket oksekød.  

Hvad er hendes bedste sider?
Hendes dejlige sind må være det bedste. Hun er så god og blid en hund (og det siger jeg ikke kun, fordi jeg er hendes mor ;-)), men hun er altid glad for at se nye mennesker, og vil gerne klappes og kramme med alle, hun møder på sin vej. 

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Hmm.. Det er svært at vælge.
Vi hygger os enormt meget, når vi bare ligger ude i haven, under æbletræet i skyggen, og slapper af. Der kan man ligge og snuppe sig en lur, mens man nyder fuglekvidren og duften af nyslået græs. 

Ellers hygger vi os også, når vi er ude på vores morgengåtur. Her om sommeren er vi gode til at komme tidligt afsted, så temperaturen er dejlig lav, hvilket giver anledning til smukke solopgange. Nogle gange møder vi da også nogle hjorte, som kan være sjove at kigge på og løbe efter (godt der er snor på hende).

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Vi bor lige op af en fantastisk skov, som har så mange forskellige stier, så man nærmest kan tage en ny tur hver dag.

Kan han/hun nogle tricks?
Dét kan hun! Hun er en utrolig klog hund, og kan allerede sit, dæk, pote og rul rundt. Indkald har vi straks lidt sværere ved, men det må være huskyen i hende – hun kommer, når hun gider, og ikke når vi kalder.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Jeg ved ikke, om man kan kalde det en uvane, da det jo er instinktet i hende.. Men hun har en tendens til at gemme sine afgnavede kødben ALLE steder. Helst under mine fine hjemmestrikkede sofapuder. Så når man sidder i sofaen om aftenen, er det ikke unormalt, at man finder en halvspist grisetryne gemt under puden.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Jeg synes jo, at Holly er verdens sjoveste hund, fordi hun gør så mange skøre og sjove ting hver dag. En sjov historie må dog være første gang, hun var ude og svømme. Vi gik nede ved stranden, hvor planen var, at min kæreste og jeg bare skulle ud og bade én ad gangen. Vi troede egentligt ikke, hun gad med helt derud, hvor hun ikke kunne bunde, men hun nærmest løb ud i vandet, og begyndte bare at svømme, som havde hun gjort det hele livet.
Hun svømmede lidt ud, så ind igen, som om at hun ikke gad mere, og så snart vi så var gået op på stranden med håndklædet om os, spænede hun tilbage ud i vandet, så vi nærmest blev slæbt efter hende – skøre hund.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Mit allerbedste minde er faktisk fra den dag, vi skulle over og hente Holly. Jeg var så spændt på, om hun ville blive ked af det, når vi skulle afsted med hende. Da vi kom derover, var Sanne (opdrætteren) ved at børste hende og gøre hende rigtig fin til afgang. Idét jeg kom ind til hende, hoppede hun nærmest op i mine arme, begyndte at “snakke” og viftede med halen som aldrig før. Det var som om, hun havde ventet lige så meget på at skulle med os hjem, som vi havde ventet på at få hende med.
Dét minde ligger dybt hos mig, og var simpelthen noget af det sødeste, jeg nogensinde har oplevet ❤️

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Hmm.. Holly kan jo være lidt af en bandit, og laver mange frække ting. Men! Der var engang, hvor vi lå i sofaen, og jeg havde et glas vand stående på sofabordet. Så ville jeg gå op for at finde en bog, og idet jeg vender mig rundt står Holly på sofabordet med poten oppe i mit vand. Kunne næsten ikke lade være med at grine, bare fordi hun simpelthen havde gjort det så lydløst, og forstod slet ikke, hvad hun havde gjort forkert, haha.

Hvem er hendes bedste ven?
Det må være mine svigerforældres husky, Yellow! Holly ved altid, når vi er i indkørslen ved deres hus, og løber altid hen til Yellow, når hun ser hende. De har så mange fantastiske timer sammen.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Det lyder nok kliché, men hun betyder jo nærmest alt. Trods at hun bare er en hvalp, og egentligt ikke har været i vores liv så længe, så føles det, som om hun altid har været der. Hun er ikke “bare” en hund i familien, hun er et fuldbyrdet medlem.
Der er kommet så mange små grin og gode stunder, efter hun er flyttet ind hos os <3

Cookie-indstillinger