Ugens Kæledyr – Aston (Uge 26)

Navn på dig: Louise
Navn på dit kæledyr: Aston
Kælenavn: Stonsen, Stonski, store dreng
Alder: Aston bliver 2 år d. 15. august 2021
Køn: Han
Race: Breton

Hvornår fik i ham?
Da han var 8 uger gammel.

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Da jeg sad i hvalpekassen og lige havde besluttet, det var ham, jeg skulle have, så kom der en pludselig tanke til mig, at “Aston” da egentlig var et fedt navn. Det kom helt ud af det blå.. Men det blev det altså.

Er der en historie bag hvorfor i fik ham, hvis ja fortæl?
En hvalp fra netop det kuld var meget planlagt. Tæven er min fars hund, og jeg fik ham overtalt til at få hvalpe på hende – hun har det bedste sind, og gode præmieringer i prøver. Jeg brugte lige knap et års tid på at finde den helt rette hanhund til parringen. Jeg skulle have en tæve fra kuldet, og havde både købt hundetegn (et ret dyrt håndlavet et…) og udstyr.

Alle lavede sjov med, at der nu sikkert kun kom hanner (men hanhunden var kendt for at lave mange tæver). Endelig kom dagen, og jo længere hen i processen vi kom, jo mere nervøs blev jeg – fordi ud kom den ene hanhund efter den anden. Da sidste hvalp var ude, havde jeg en underlig følelse.. jeg var på samme tid både rigtig glad, men også rigtig skuffet og ked af det. Min tæve var ikke kommet… der lå en hel klump lækre hundehvalpe, men ingen tæve til mig.. Jeg brugte hele dagen på at tænke over, om jeg skulle tage en han. Jo mere jeg tænkte, snakkede med folk og kiggede på de lækre hvalpe, jo mere sikker blev jeg på, at jeg selvfølgelig bare skulle kaste mig ud i gamet med en lækker han. Så det gjorde jeg!

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Da den tredje hvalp blev født, tog jeg den op og sagde med det samme “den er godt nok fin, jeg håber det er en tæve, fordi så skal det være min” . jeg mærkede med det samme noget helt specielt med den hvalp. Det var jo så en hanhund, og endte faktisk i sidste ende med at blive ham, jeg valgte, Aston. Så der var nok en mening med galskaben alligevel.

Hvad slags temperament har han?
Han har det dejligste temperament. Lige som en breton skal have. Der er en on/off knap, og intet derimellem. Han er meget kærlig og ekstremt glad for mennesker – særligt sin familie. Han er venlig over for alle hunde, og byder meget gerne op til leg, men er dog samtidig så drevet af sin natur, at han ikke altid har tid til andre hunde, hvis han er ude.

Hvad elsker han?
Han elsker at bruge sit hoved og sin krop, og derfor har han også altid elsket træning – både lydighed (alm. og jagtrelateret), men særligt også marktræning, hvor han får lov til at løbe en masse og søge efter vildt.

Han vil også hellere arbejde for sin mad, fremfor at få den serveret i en skål. Derfor prøver jeg at finde på lidt forskellige gode måder at fodre på.

Hvad er hans yndlingsmad?
Det må helt sikkert være lækkert snasket dåsemad, de helt fantastiske no-hide tyggeben eller yakokse ben!

Hvad er hans bedste sider?
Han er god som dagen er lang, og har siden dag 1 været den bedste hund omkring min datter. Han var 9 mdr. da hun kom, og de har været bedste venner siden. Selv hvis hun bliver tilpas irriterende, er han så god omkring hende, og går bare væk. De kan lege sammen på en helt speciel måde, og sommetider smider han sig med forbenene på jorden og måsen i vejret, og ligger op til leg med hende. De er den skønneste duo, og jeg elsker at han selv fra så ung en alder har været så mild og kærlig omkring hende.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Så er vi afsted på marken! Marktræninger er fantastiske. Jeg elsker at se ham i sit naturlige element. Jagt er vi startet stille op på sidste efterår, og jeg ser kun frem til en masse fede jagtoplevelser med ham. Det bedste ved de ture er, at vi er afsted som et team. Han er (7-9-13) aldrig smuttet fra mig, men har altid vist stor lyst til at arbejde sammen med mig. De ture er den bedste tid med Aston.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
En almindelig gåtur foregår helst i en skov, og har vi muligheden, er en strandtur heller ikke dårligt.

Kan han nogle tricks?
Vi har trænet på lidt forskellige tricks. Det er ikke vores spidskompetence, men bestemt heller ikke vores fokusområde. Det er bare en hyggelig kvalitetstid sammen, og et godt brud på den “almindelige” jagthunde-/lydighedstræning.
Vi har øvet ting som at nikke nej, gå på en rulle, forben/bagben på ting, neje, hente mit tøj/sko og egen hundeline, når vi skal på tur, slalom mellem ben og andre små hyggelige tricks.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Han tigger.. men kun ved min datter. De har givet hinanden en meget stor uvane. Hun elsker at fodre ham, og han elsker at spise hendes (selv når hun ikke altid vil dele). Til tider tjekker han endda gerne lige, om hun nu har husket alle krummer fra sin plads ved bordet…

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
En dag forsvandt en af min datters sutter, da hun ikke var ret gammel (og Aston dermed heller ikke var ret gammel). Jeg ledte overalt, og beskyldte ammehjernen for, at jeg havde lagt den et eller andet underligt sted, hvilket var meget sandsynligt. Lige ind til jeg dagen efter gik tur med Aston, og jeg i hans pølle så en lille gummidut.. det var så altså suttehovedet. Hvordan han havde fået fat i den og spist den, uden at jeg opdagede det, er mig en gåde.. men jeg fik da løst mysteriet, og lod den altså pænt ligge der og valgte bare at købe en ny sut.

Jeg kunne ikke andet end grine af det, og tror måske endda, jeg fik gjort Aston meget stolt over sin pølle, fordi jeg både studerede den, grinte meget og klappede ham, fordi jeg bare syntes, det var så komisk.. og ja, jeg tog også et billede og sendte rundt til familien (stakkels dem da de åbnede beskeden)— og godt den kom ud! Det jo ikke altid for sjov, når de kære hunde sådan spiser fremmedlegemer.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Han er jo kun lige knap 2 år gammel nu, så forhåbentlig kommer der mange flere gode minder. Generelt synes jeg, at alle vores oplevelser, små som store, er de bedste minder med ham. Men hvis jeg skal fremhæve en ting, så må det næsten være, den dag han mødte sin “lillesøster” (min datter) for første gang. Han var kun 9 mdr., så han var en krudtet teenager, men den ømhed, omsorg og kærlighed han viste med det samme, det var helt fantastisk. Han snuste lige så stille, myssede forsigtigt og var så glad, at han næsten ikke kunne være i sig selv.

Han havde i hvert fald ikke tid til at vise, hvor meget han havde savnet mig – jeg måtte lige vente til bagefter :D. Han forlod ikke hendes side, og lå altid hvor hun var. Kunne han komme til det, så havde han gerne sit hoved helt henne ved eller “på” hende. Lige der blev jeg så stolt over, hvor god en hund han er, og var helt fra starten! Den perfekte hund <3

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det er nok nærmere klamt.. Men jeg er en dag kommet hjem til, at Aston havde fundet en lorteble (not lucky me!!). Der var brunt blefnuller (det bliver sådan noget underligt geleagtigt noget) OVERALT, det var mega klamt og ikke til at få ryddet op. Jeg vidste, den var gal, da han fløj ind i sengen og lagde sig, da jeg kom hjem og vi havde sagt hej. Han skulle virke såå uskyldig. Det toppede nok, da jeg kiggede ind til Aston, som lå og slikkede sig om munden, med brune fnullerrester i mundvigen.. Gæt hvem der sov i sofaen den nat (og nej det var ikke den af os med 4 ben)…

Jeg ved godt, hvad i sidder og tænker nu, og JA… jeg mysser ALTID Aston goddag, som det første når jeg træder ind ad døren (og nej, håndsprit 80% smager ikke godt!)

Hvem er hans bedste ven?
Bedste hundeven er helt sikkert hans mor! Men ellers er han bedste ven hans “lillesøster” – min datter. Da hun var baby skulle ingen gå for langt fra ham med hende, så gøede og peb han.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Han var længe ventet og ønsket, så han betyder alverden. Han fyldte et tomrum, som kom, da jeg måtte aflive min gamle (første) breton. At være uden hund, det er slet ikke mig. Han giver en masse til hverdagen, og er en del af familien, som vi aldrig kan eller vil undvære. Han er mit andet barn (på godt og ondt) 😛

Træningen med ham giver et frirum og er en kvalitetstid, jeg elsker. Jeg kobler helt fra, og har fuld fokus på ham og den opgave vi har sat os selv for. Derudover er han jo en størstedel af min hobby. Min fritid elsker jeg at bruge på og med ham, og jeg ville ikke se den samme glæde i naturen/jagten/hundesporten, hvis det var uden ham.