Navn på dig: Nastassja Borchmann
Navn på dit kæledyr: Silke
Kælenavn: Silk, Silkeren, trut, dumbass, fluffy, mrs fluffy
Alder: 6 år (15/11/2014)
Køn: Hun
Race: Maine Coon
Hvornår fik du hende? 31-01-2018 (hentet på internat)
Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Jeg har faktisk ikke selv valgt navnet, da hun allerede havde navn, da jeg hentede hende. Men det passer godt til hende, fordi hun er blød som silke og nu bor i Silkeborg.
Er der en historie bag, hvorfor I fik hende?
Det var slet ikke meningen, jeg skulle have kat på det pågældende tidspunkt. Jeg sad en dag og scrollede på Facebook. En annonce fra dyrenes beskyttelse dukker op. Jeg beslutter mig for lige at tjekke alle de søde dyr ud. Og så var Silke lige der på skærmen. Samme aften var hun hentet hjem. Det dummeste men bedste impulskøb jeg nogensinde har gjort mig (jeg var selvfølgelig helt klar til at have kat – hun er ikke adopteret uansvarligt)
Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Jeg forelskede mig først i hendes lækre udseende. Jeg var i forvejen forelsket i racen. Og derefter forelskede jeg mig i hendes personlighed, da jeg så hende.
Hvad slags temperament har hun?
Silke er meget mild, men virkelig social og kontaktsøgende. Hun elsker at være midtpunkt.
Hvad elsker hun?
Silke elsker godbidder, elastikker, papkasser, at putte og at slænge sig på terrassen
Hvad er hendes yndlingsmad?
Ostehaps, ostepops og liquid snack fra Vitakraft
Hvad er hendes bedste sider?
Hun er hurtig til at mærke, hvis jeg har det skidt. Hun snakker meget og bruger ikke kløer.
Hvad laver i, når i hygger allermest?
Så putter vi på sofaen.
Kan hun nogle tricks?
Silke kan “sit” og “sid pænt”. Hun ved hvad ordene “godbid” og “sulten” betyder.
Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun stjæler altid mine elastikker og gemmer dem. Hun hopper op på spisebordet, selvom hun udmærket godt ved, hun ikke må.
Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Silke er indekat, men har adgang til terrassen, som er indhegnet. Dog er hegnet kun cirka en meter højt, så enhver kat ville kunne springe ud. Det gør Silke ikke. Men hvis lågen er åben, så smutter hun 😂 Dog kun få meter væk, mere tør hun ikke. Jeg tror, grunden til dette er, at hun ved, hun har det ALT for godt 😅 Alle kommenterer på det og stillet spørgsmål – men jeg har intet svar.
Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Jeg har MANGE gode minder med Silke – og forhåbentlig MANGE endnu. Det jeg husker allerbedst er fra da jeg så hende første gang 🥺🥰
Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Stjålet en nugget og stak af 😂
Hvem er hendes bedste ven?
Det må være mig selv. Silke er meget knyttet til mig. Men hun er klart venner med alle, som giver hende godbidder.
Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Silke betyder alt for mig. Hun er min tryghed og min motivation. Jeg kæmper psykisk pt, og her kunne jeg bare ikke finde mig nogen bedre støtte. Hun er altid klar på at putte hvis jeg er nede eller at lege og snakke, hvis humøret er højt. Jeg er så taknemmelig over at skæbnen førte netop os sammen. Jeg elsker hende og jeg kan mærke det er gengældt ❤️