japansk spidshund

Japansk Spidshund | Lær om den fra ejere af samme race

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Japansk spidshund ejer. Formålet er lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Japansk spidshund.

Navn på race: Japansk Spidshund
Temperament: Middel
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrige: Følsom hund
Pelspleje: Let til moderat

Forslag til dig, der overvejer en Japansk Spidshund

Lyserød
Creme-hvid
Koksgrå
Lysebrun
209,00 kr.439,00 kr.
199,00 kr.249,00 kr.

Mit navn er Sarah og jeg er 30 år. Jeg har i mange år gået og drømt om at få en hund. Jeg er diagnosticeret med ADHD og autisme. Jeg besluttede, det var tid til en hund i december sidste år, hvor jeg havde det rigtig svært.

Jeg havde behov for mening og fylde i min hverdag, da jeg går sygmeldt. Jeg hentede Suri d. 5 april. Og har i dag haft hende i 3 måneder. Suri har hjulpet mig så meget. Hun hjælper mig med at aflede mig fra mine svære tanker og fylder mig op med glæde, kærlighed og taknemmelig.

Jeg gav hende navnet Deja Suri, fordi Deja betyder en ændring – noget man har oplevet før. Og ligesom med Tornerose og prinsen, så føler jeg, vi har kendt hinanden længe, fordi vi mødtes i en drøm. Navnet Suri har hun fået, fordi Suri betyder prinsesse og Sarah i dyreform – man siger jo, sin hund ligner sin ejer.

Vi bor i en lejlighed sammen og får tit besøg af familie og min kæreste. Planen er, at hvis kommunen godkender det, så skal hun uddannes til psykiatrisk servicehund, så hun ved præcis, hvad hun skal gøre, når jeg har det svært og bliver hårdt ramt af stress og angst. Jeg går også også drømmer om at udstille med hende.

Lidt om racen Japansk Spidshund

Den japanske spids hund er en lille følgesvend, som er en glimrende familiehund og lejlighedshund – så længe dens behov bliver imødekommet. Den er lille hund med et stort vagthunde hjerte, hvilket vil sige, at den har en tendens til at gø.

Racens Temperament

Den er meget vagtsom og passer godt på sin familie og territorium. Racen kan være følsom, derfor skal man som familie ikke være meget råbende eller støjende og man skal helst tale blødt til dem.

Racen er meget intelligente og nyder at bruge deres hovedet og næse. Derfor er det oplagt at gå til agility eller nosework med dem. På trods af deres store pels, har de kun et lille pelspleje behov. Racen fælder to-tre gange om året.

japansk spidshund

Den Japanske Spids og deres pels

Det er nok at rede deres pels én gang om ugen, men i fældningsperioden skal de redes hver dag. Hvis man ønsker en hund, som vil være et dedikeret familiemedlem, som er meget livlig og hvis personlighed, som rækker langt udover deres fysiske størrelse, så vil den race være et rigtig godt match.

Hvordan fik I øjnene op for racen Japansk spids?

Da jeg startede min søgning efter hund, så kiggede jeg efter en hund, som ikke krævede for meget pelspleje, som ikke fælder så meget, er intelligent, selvstændig, kærlig, nysgerrig og som ikke var for stor. Og der faldt jeg så over en japansk spids. Jeg var fuldstændig solgt. Både af beskrivelsen af dem, men også pga. deres udseende. Jeg overvejede også en dansk spids.

Hvordan var hele processen ift. at finde avler?

Jeg skrev til alle de kenneler jeg kunne finde, som avlede dansk eller japansk spids. Jeg faldt så over Tedi Inu kennelen, som er et stueopdræt, hvor jeg så kontaktede dem for at høre, om de havde planer om at få et kuld hvalpe. Det havde de så og jeg fik af vide, jeg skulle kontakte dem.

Det dejlige ved den kennel var, at de ikke havde venteliste. Det havde de fleste andre kenneler. Så i februar fik jeg at vide, at deres tæve var blevet parret og 28 dage senere fik jeg besked om, at hun var drægtig. Jeg havde i mellemtiden udvist stor interesse og stillet en masse spørgsmål og fortalt om mig selv.

Det var så også det, der gjorde udfaldet – at de valgte mig. De sagde, at grunden til de valgte mig, var fordi jeg havde udvist mest interesse. Jeg synes, at hele processen har været rigtig god. Opdrætteren har været så gode til at vejlede.

Hvad er vigtigt at vide om racen, inden man får sig den?

Man skal nok være indstillet på, at den har en stærk tendens til at gø og at de er følsomme af sind. De knytter sig meget til deres ejere og kan derfor virke reserveret overfor fremmede.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Ræk ud i dit netværk og spørg om der er nogen, der har en japansk spidshund du må hilse på og så snak med ejeren omkring deres erfaringer. Observer hunden og se om den kunne være noget for dig.

Jeg mødtes med en ejer, der havde en dansk spids hund, for at se om den race kunne være noget for mig. Jeg mødtes også med opdrætteren, inden deres tæve blev parret, for også at hilse på en japansk spids. Der fik jeg også mulighed for at stille en masse spørgsmål og få en fornemmelse af racen.

japansk spidshund

FAQ

Vil du gerne læse mere om andre racer, så kan du læse om dem under hunderacer.

Skriv et svar

Cookie-indstillinger