OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Eurasier ejer. Formålet er lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Eurasier.

Must haves til Eurasieren

Navn på race: Eurasier
Temperament: God familiehund
Aktivitetskrævende: Moderat
Nysgerrige: Meget!
Pelspleje: Moderat

Vi er et par i slut tyverne, der mødte hinanden på biologiuddannelsen på KU og er bosat på Østerbro. Vi er begge vokset op med hunde i vores liv og havde gået og talt om at have hund i omkring to år, inden vi fik vores eurasier, Pumba.

Vi elsker begge hunde og ville begge meget gerne have en, men vi var også klar over, at det kræver tid og penge at have hund, hvorfor vi besluttede os til at vente, indtil vi begge var færdiguddannede og havde lidt mere struktur i vores hverdag – både for vores og hundens skyld. Det har været den helt rigtige beslutning for os, og vi ser begge frem til at komme hjem til Pumba efter fyraften.

Lidt om Eurasieren

Vi undersøgte hunderacer i flere måneder og overvejede alt fra en spansk vandhund til en gammel dansk hønsehund, inden valget faldt på en eurasier. Eurasieren er kendt for at være en meget selvstændig hund, som nogle vælger at beskrive som ”katteagtig”, da de stort set kun gør det, de selv har lyst til. De er selvbevidste og intelligente hunde, men bliver ofte betegnet som utrænbare, da de kan være stædige og netop er meget selvstændige.

Kan Eurasieren trænes?

Men med den rette fremgang (og i Pumbas tilfælde, de rigtige godbidder), så er eurasieren meget trænbar og nyder også at blive udfordret og stimuleret mentalt. Det er nok ikke en hund, man ville stille op med til lydighedskonkurrencer i håb om at få en første plads, men trænbare er de, og Pumba kan også brillere til lydighedstræning – når han altså vil.

Man skal huske at træne med positiv forstærkning, da eurasieren ikke reagerer særlig godt på tvang eller råben og skrigen. Jeg ville anbefale, at man varierer sin træning med få gentagelser, så hunden ikke keder sig og finder forskellige typer af belønning, der virker for den enkelte hund.

Eurasierens temperament

Eurasiere er også meget rolige i deres sind og temperament, og er ofte vagtsomme, men uden at varsle med lyd. De er oftest reserverede overfor fremmede mennesker og foretrækker helt klart deres egen familie. Pumba vil f.eks. ikke klappes af fremmede, selvom han gerne lige snuser for at se dem an, til gengæld bliver han ellevild, når hans yndlings familiemedlemmer eller venner kommer på besøg.

Men som med alle hunde, handler det meget om socialisering fra en tidlig alder – både med hensyn til mennesker og hunde. Dog har de fleste eurasiere, som vi har mødt, været ret omgængelige med andre hunde, selvom de lader til at foretrække andre spidshunde, når det kommer til at lege. Pumba foretrækker uden tvivl spidshunde, men har også et soft-spot for alle hunde over 35 kg – jo større, des bedre ifølge Pumba!

Hvor meget motion kræver den?

Det siges, at unge eurasiere er mere motionskrævende end de voksne eurasiere, men vi møder mange eurasiere, der gerne går 2 timer i skoven hver dag, selvom de er 8 år gamle. Selv går vi med Pumba i 2,5-3 timer om dagen, hvilket bliver til omkring 6-12 km i hverdagen og gerne længere i weekenden. Pumba elsker at komme ud på lange ture, og så længe vi har vand og nogle godbidder med, så er humøret altid højt.

Pelspleje

Det er ingen hemmelighed, at eurasieren har en del pels. Det er en dobbeltpelset hund, der gerne går i fæld 1-2 gange om året, hvor pelsen kan ryge af i store totter. Til gengæld fælder den ret lidt resten af året ift. f.Eks. en golden retriever. Tæverne har en tendens til at gå i fæld efter hver løbetid, hvorimod det er mere svingende med hannerne – nogle hanner er op mod 3-4 år gamle, før de går i fæld reelt for første gang.

Eurasierens pels er selvrensende og de har derfor ikke behov for at komme i bad særligt ofte, men det skader heller ikke pelsen med et par skyllere om året. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke må klippe eller trimme eurasierens pels, da man ødelægger dækhårene og den isolerende effekt, denne har. Mange tror, at eurasiere har det alt for varmt om sommeren, men den store pels isolerer også imod varme og skaber en behagelig temperatur inde ved huden, der køler hunden ned naturligt

Hvordan fik I øjnene op for racen Eurasier?

Grunding research

Da vi nævnte for mine forældre, at vi ledte efter den rigtige hunderace til os, sagde min far, at vores gode familievenner havde fået en eurasier tæve for nylig, som min far selv var helt forelsket i. Vi gik hjem og gjorde vores research og læste grundigt op på racen og læste opdrætteres testamenter om racen, før vi besluttede os for at besøge vores familie venner og se deres skønne hund. Vi blev helt forelskede i hende og hendes sjove personlighed. Vi talte meget om det og blev enige i, at vi gerne ville have en selvstændig hund, der kunne gå lange ture, men også var roligt anlagt, så hunden kunne klare en stille og rolig dag uden det store ståhej. Vi følte, at eurasieren ville være et perfekt match, så vi gik hjem og gik i gang med at kontakte opdrættere dagen efter.

Hvordan fandt I Pumba og hvordan var hele processen ift. at kontakte opdrættere?

Vi fandt en liste over eurasier opdrættere ved at gå ind på DKKs side om eurasiere, hvor der i bunden er link til købhund.dk, hvor eurasier opdrættere står listet. Herfra kan man kontakte opdrætterne via deres hjemmesider eller Facebook sider, og det er også sådan, vi ville anbefale fremtidige eurasier ejere at komme i kontakt med opdrættere på. Vi kontaktede nogle forskellige opdrættere, hvor nogle af dem sagde, at de ikke ville sælge en hvalp til folk i lejlighed, hvilket jo er deres ret som opdrætter, så vi ledte videre.

Venteliste

Vi fandt heldigvis nogle opdrættere, der var meget søde og imødekommende, og efter noget mere research, valgte vi at blive skrevet på 2 ventelister. Da vi kontaktede Pumbas opdrætter, som har et lille stueopdræt i Jylland, var deres tæve, Saga, allerede drægtig. De sagde, at regnede med, der kun var 2 hvalpe i kuldet, men efter at vi talte lidt sammen frem og tilbage, sagde de så, at hvis der kom en 3., var det vores. D. 1 februar 2020 fik vi så den glædelige nyhed om, at Saga havde født 3 hvalpe – 2 hanner og 1 tæve. Den ene han var sandfarvet (den ”klassiske” eurasier farve) og den anden helt sort med en hvid plet på brystet.

Det perfekte match

Eurasiers farver ændrer sig meget, særligt i løbet af hvalpetiden og som unghund, og da hvalpene var 5 uger gamle, havde den sorte hvalp fået lyse aftegn på ben og hale, og den sandfarvede havde fået en sort maske og mørkere poter. Vi besøgte Pumbas opdrætter, da hvalpene var 5 uger gamle, hvor opdrætteren spurgte os, om vi havde en præference ift. en af de to hanner.

Vi havde talt om dette inden og var meget enige i, at farven var fuldstændig lige meget (som den bør være, når man vælger hund), men at vi ledte efter en rolig og modig hund, der ville egne sig godt til at bo inde i byen. De mente, at Pumba ville være det bedste match baseret på hans personlighed, og vi kan kun give dem ret – han er den perfekte hund for os.

Han er rolig, modig og ligger gerne og slapper af, imens man drikker en øl i parken – han er den perfekt by-hund. Vi havde en virkelig god oplevelse med Pumbas opdrætter og kan kun råde andre til at undersøge opdrætteren og sikre sig, at man har en god mavefornemmelse med dem, inden man vælger at få hund derfra

Hvad er vigtigt at vide om racen, inden man får en eurasier?

Selvstændige og egenrådige

De er som nævnt ret selvstændige og egenrådige, og kan være helt vildt stædige (det får de fra chowchowen). Det skal man være forberedt på, inden man får den. Man skal ikke forvente en helt igennem lydig hund, der altid lystrer ens mindste vink, for det kommer man sandsynligvis ikke til at få. Herudover skal man også vide, at racen er kendt for at være ret ”kræsen” og småt spisende med en varierende appetit. Så man skal ikke være bekymret, hvis eurasieren ikke vil tømme madskålen hver dag.

Reserveret race

Det vigtigste er nok, at det er en reserveret race, der ikke altid er glad for alle (det inkluderer børn) – derfor er tidlig socialisering meget vigtigt, især hvis man vil have en hund, der skal med rundt omkring og på besøg hos andre. Lad hunden komme til fremmede mennesker i sit eget tempo og uden pres og accepter det, hvis hunden ikke er interesseret i at blive klappet af andre eller i at lege med børn.

Eurasier og børn

Pumba har det okay med børn, men han vil stadig ikke klappes helt vildt af dem og vil i det hele taget helst undgå fysisk berøring, når vi er ude – også fra os. Han er et puttehund, når vi er hjemme og vil meget gerne kløs på maven (helst kun på maven, hvis man spørger ham), men når vi er på tur, handler det om at være på tur. Så hvis man vælger en eurasier, skal man respektere, at de har en ret udtalt personlighed, som der skal være plads til.

Bedste råd til andre, der overvejer samme race?

Hvis du leder efter en virkelig loyal følgesvend og ven, der har sin egen mening om tingene, er eurasieren en rigtig dejlig hund. Leder man derimod efter en hund, der skal kunne lystre dit mindste vink i alle sammenhænge, eller som skal kunne være en ”alle mands hund”, så er eurasieren måske ikke en race for dig.

Man skal give eurasieren plads og bruge tid på at bygge et godt bånd, som skal ske igennem positive oplevelser som træning, leg og nus. Når det bånd så er der, er det ubrydeligt og du vil få en ven for livet, men det kræver tålmodighed og spandevis af det. Hvis man er oprigtigt interesseret i en eurasier, så er mit bedste forslag at tage ud til nogle opdrættere og eller mødes med folk med eurasiere og gå en tur med dem, for at få et bedre indtryk af, hvilken type hund det er

Eurasier FAQ

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Islandsk fårehund ejer. Formålet er lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Islandsk fårehund.

Must haves til dig, der overvejer en Islandsk Fårehund

Navn på race: Islandsk fårehund
Temperament: Venlig
Aktivitetskrævende: Moderat
Nysgerrige: Rigtig nysgerrig
Pelspleje: Middel krævende

Jeg hedder Alina, jeg er 25 år gammel og bor i Aalborg sammen med min kæreste, Silas.
Jeg har altid haft et stort ønske om at have min egen hund og jeg har, siden jeg mødte den første islandske fårehund, været helt forelsket i racen.

Jeg ønskede mig en aktiv hund, som var træningsvillig og som ikke var alt for stor. Her passede den Islandske fårehund med sit temperament og sine cirka 15 kg., helt perfekt ind.

I marts 2020 hentede vi Nicu på 8 uger og han har siden været centrum i vores lille familie. I dag er han knap halvandet år og midt i den skøre teenager-fase, hvor ørene ikke altid virker, men det tager vi med et smil og et grin.

Lidt om racen; Islandsk fårehund

Den Islandske fårehund menes at stamme fra de vikinger, som indtog Island omkring år 900. Da der intet vildt var på øen, blev de omskolet til hyrde- og gårdhunde og blev uundværlige for sammendrivning af de græssende dyr. Racen har levet isoleret på Island siden vikingetiden, men i 1900-tallet udbrød en hundeepidemi, som næsten udryddede den Islandske fårehund.

Efter en meget målrettet indsats, lykkedes det at redde racen fra total udryddelse. Der er i dag mere end 6.000 stambogsførte Islandske fårehunde, som menes at nedstamme fra knap 30 avlsdyr, der blev hentet fra fjerntliggende gårde, hvor epidemien ikke var nået ud.

Islandsk Fårehund og avl

Resultatet af indsatsen for at rede racen har betydet, at den islandske fårehund i dag er en smal generisk race og avlsarbejdet er ekstremt vigtigt, for at opretholde en sund og stærk race. Racens interesse varetages af Islandsk Fårehundeklub, som er en specialklub under DKK og som samarbejder med andre klubber på tværs af landegrænser.

Islandsk Fårehund størrelse

Den Islandske fårehund er en nordisk spidshund af mellem størrelse. Den er bygget stærk og robust og findes i to pelsvarianter, kort og lang, begge med tæt og vandafvisende dækpels og med tyk underuld.

Islandsk fårehund pels

Pelsen er selvrensende og bevirker at den aldrig lugter af våd hund. Ørene sidder velrejst på hovedet og halen rullet op over ryggen. Den Islandske fårehund skal helst have to ulvekløer på hvert bagben, men enkelte ulvekløer er også acceptabelt.

Islandsk Fårehund farve

Racen findes i alle farver og farvesammensætninger og ingen islandske fårehund er ens af udseende. Idet racen er fremavlet efter brugsegenskaber frem for udseende, så består racen i dag uden de fleste arvelige sygdomme.

Islandsk Fårehund temperament

Den Islandske fårehund er en udpræget flokhund, den er tillidsfuld, samarbejdsvillig, selskabelig, venlig, legelysten, nysgerrig og har behov for tæt social kontakt, idet den knytter sig meget til sin ejer.

Den er som andre hyrdehunde, intelligent og har behov for at blive stimuleret mentalt. Den har behov for en hel del motion og aktivering, men den begår sig gerne som sofahund i samvær med familien og ligger helst ved fødderne og følger ejeren som en skygge.

Nicu er altid frisk, glad og klar på eventyr, men nyder også at putte på sofaen. Særligt i træning mærker man hans intelligens, idet der ikke skal mange gentagelser til før et nyt trick er indlært.

Islandsk Fårehund samarbejde

Han er fantastisk at arbejde med, man kan mærke hans samarbejdsvilje og han lyst til at indgå i samspil med mig som ejer. Han er en pleaser og nyder alle former for opmærksomhed.

Islandsk Fårehund hyrdeinstinkt

Noget af det vi er særlig glade for, er, at hans hyrdeinstinkt ofte gør det muligt at have ham løs, når vi er på tur. Der ligger selvfølgelig en hel del træning bag, men vi har haft et godt udgangspunkt, selvom man her i teenager-perioden, hvor ørene ikke altid virker, skal være lidt ekstra opmærksom.

Facebook Fælleskabet

På Facebook er der grupper for Islandske fårehunde ejere, som har til formål at formidle vigtigheden af seriøs og stambogsført avl samt at sætte potentielle hvalpekøbere i kontakt med seriøse avlere.

Gruppen er åben for alle der er nysgerrige eller har en forkærlighed for den Islandske fårehund. Vi havde gennem længere tid fulgt med i gruppen og lystig læst alle opslag om hvalpe og det var herigennem vi fandt frem til Nicu.

Gennem Facebook grupperne bliver der jævnligt afholdt arrangementer, udover udstillinger, mødes man gerne til gåture, træningsarrangementer og til generelt samvær og hygge. Vi har lært SÅ mange skønne mennesker at kende på denne måde og det er fantastisk at mødes og snakke om racen, give hinanden råd og støtte samt at møde så mange søde islandske hunde og deres ejere.

Derudover anvendes gruppen også til generel hyggesnak, samtale om racen, sjove billeder, gode råd og alt det der følger med livet som ishundeejer.

Hvad er vigtigt at vide om en islandsk fårehund?

Ved en hurtig google-søgning vil det hurtigt stå klart, at de to vigtigste ting at vide, inden man anskaffer sig en Islandsk fårehund, er dens tendens til at gø og at den kan have svært ved at være alene hjemme. Idet dens behov for samvær og dens udprægede flokinstinkt gør, at den er ked af at blive efterladt alene.

Men som så meget andet kan det med en tidlig og målrettet indsats sagtens lade sig gøre både at lære den at være alene hjemme samt at mindske gøen.

Det bør dog nævnes, at en Islandsk fårehund ikke vil passe i en magelig familie som er væk mange timer hver eneste dag.

Gør en Islandsk Fårehund?

Man er heller ikke i tvivl om at Nicu er en Islandsk fårehund, han er stor i munden og snakker meget, men vi synes det er vigtigt at tage højde for hans instinkter i træningen af dette. Det er ikke okay at han gør af alt han ser, men han have lov til at udtrykke sig i glæde og leg.

Det er vigtigt at huske på at lysten til at gø hos den Islandske fårehund er medfødt, idet den er avlet til at hyrde ved at gø. Dens opgave var at drive fårene sammen samt at alamere om farer der nærmede sig flokken. Særligt rovfugle var til fare for de små lam, hvorfor den Islandske fårehund ligeledes har et medfødt hyrdegen over for fugle.

Racen bruges i dag stadig til sammendrivning af får på Island men bruges også mange steder til at drive de islandske heste hjem fra sommergræs.

Den medfødte lyst til at gø, kan trænes til et acceptabelt niveau og flere ejere i facebookgruppen beretter om ”lydløse” Islandske fårehunde. Der er selvfølgelig også forskel på hvert individ og nogle har større tendens til at gø og hyrde fugle end andre.

Som tidligere nævnt så er den Islandske fårehund intelligent og har stort behov for at blive mentalt aktiveret og motioneret, foruden at føle sig som en del af familien – og allerhelst være i centrum.

I opdragelsen skal man være konsekvent og venlig og den må aldrig opdrages hårdt, idet den har et blødt og følsomt sind.
Du får ikke en mere hengiven og trofast hund end den Islandske fårehund! Den er en fantastisk familiehund og har en særlig forkærlighed for børn.

Bedste råd til dig der overvejer en islandsk fårehund

• Sæt dig grundigt ind i racens behov
• Vurder om du har tiden til at imødekomme dens behov
• En tidlig og målrettet indsats skaber det bedste succeskriterie i forhold til at mindske gøen og lære den at være alene hjemme.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Australian Shepherd ejer. Formålet er lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Australian Shepherd.

Navn på race: Australian Shepherd
Temperament: Middel alt efter træning
Aktivitetskrævende: Højt – kræver masser aktivering
Nysgerrige: Meget! Elsker at lære
Pelspleje: Moderat

Jeg hedder Sofie, er 28 år gammel og bor alene i Aalborg sammen med Pelle. Jeg har altid ønsket mig min egen hund og for snart 1 år siden, fik jeg ideen om, at det skulle være en Australian Shepherd. I oktober 2020 hentede jeg 9 uger gamle Pelle, mit lille nye familiemedlem.  

Hvordan fik i øjnene op for en Australian Shepherd?

Jeg ønskede mig en Australian Shepherd, da jeg elsker lange vandreture i Danmark såvel som i udlandet. Udover at være et familiemedlem, så skulle hunden være et fritidsprojekt, hvor jeg gerne ville dyrke agility. Derfor faldt jeg for den smukke Australian Shepherd som er aktiv og gennem træning kunne lære at gå ved min side.

Hvordan var processen ift. at finde avler?

Facebook Grupper

De fleste ved, at det har været svært at tilegne sig en hund i 2020. Jeg kontaktede flere avlere på DKK’s hjemmeside. Der var desværre helt utrolig lange ventelister, hvorfor jeg meldte mig ind i Aussie gruppen ‘Livet med en Aussie (Australian Shepherd)’ på Facebook. Herigennem fandt jeg et par i Roskilde, der var ved at få deres første kuld hvalpe.

Parret brugte selv deres hunde aktivt som hyrdehunde og var godt sat ind i racens behov. Parret bor i Roskilde, hvorfor det ikke var helt nemt at se hinanden an. Derfor skrev vi sammen. De stillede spørgsmål til min livsstil og hvorfor jeg ønskede netop denne race. Efter hvalpene var født, så jeg stedet 2 gange, før jeg valgte min hvalp, Pelle. 

Ærligt, hold nu op en mundfuld, Pelle rykkede virkelig op og ned på hele min hverdag. Pelle har lige fra hvalp været energisk, grænsesøgende og klog, en hund der vil frem i verden.

Vigtigt at vide om racen Australian Shepherd?

Racens behov

Ønsker du dig en Australian Shepherd, er det vigtigt at have forståelse for racen og dens behov. Racen har et stort behov for at leve et aktivt liv, både i form af motion og mental stimulering. En Aussie elsker at træne! Det er en selvstændig hund, hvorfor det er rigtig godt at udnytte træningsglæden.

Gode vaner

Viser du ikke din Aussie de gode vaner fra start, vil den nemlig hurtigt tage over og finde på sine egne. Jeg har selv råbt ‘Ned fra bordet, Pelle’, mange gange, da han var helt lille. Racen er også meget social og for at leve et godt liv, skal den være i nærkontakt med sin familie. 

Opfylder du behovene, har du en livsledsager du ikke vil være foruden. Aussien udstråler en kæmpe livsglæde og elsker at være midtpunktet. Ingen keder sig med en Aussie i nærheden! Derudover er den kontaktsøgende og dens yndlingssted vil højst sandsynligt være lige foran dine fødder. Pelles favorit hyggespot er helt bestemt at være lille ske, lige indtil, at det bliver for varmt… Pokkers, det er bare så hyggeligt!

Råd til dig der overvejer at få en Australian Shepherd

Har du tiden?

Mit bedste råd til dig, der ønsker en Australian Shepherd, er at vurdere, om du har tiden. Den fantastiske hund skal nemlig have muligheden at løbe! og helst flere gange om dagen. For mig er de daglige gåture et afbrækket væk fra hverdagens tankemylder, et sted hvor arbejdet bliver lagt på hylden og nuet er i centrum.

Derudover skal der fra start være fuld fokus på træningen. De kloge hoveder vil teste reglerne, hvis du giver dem lov, og med kærlig opdragelse skal de vide, at selv det mindste smuthul er lukket. 

Hvalpetræning og rolig adfærd

Som hvalpe skal racen vide at rolig adfærd er lig med belønning.

Mit råd til andre vil være det, som jeg ønskede jeg havde gjort: nemlig at skrive sig op til hvalpetræning, så man er sikret plads på et godt hold, så snart hvalpen er klar. 

Har du tiden og disciplinen, er dette en fantastisk hund. En hund hvor du har muligheden for at etablere et stærkt bånd mellem hund og ejer. Jo mere tid du bruger på at dyrke din Aussie, jo mere kommer du til at elske de muligheder du får gennem denne fantastiske følgesvend. 

Der er intet, du ikke kan lære din Aussie!

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en ejer af en Samojedhund. Formålet er lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Samojedhund.

Navn på race: Samojedhund
Temperament: Middel alt efter træning
Aktivitetskrævende: Moderat – plads til det hele
Nysgerrige: Meget og sommetider forsigtige
Pelspleje: Højt

Mit navn er Katja og min kæreste hedder Anders. Jeg arbejder som kok og Anders studerer finansbachelor og arbejder som Ejendomsmægler trainee ved siden af.

Jeg har aldrig rigtigt været er hundemenneske, men det har Anders og har haft hund det meste af sit liv. Da Anders og jeg blev kærester, havde han en hund hos hans mor, som jeg faldt meget for. Og synes hun var helt fantastisk.

Så flyttede vi sammen og savnede meget hans hund, men det ville være synd at tage den fra alt det, som hun kender.

Hvordan fik i øjnene op for en Samojedhund?

Anders har altid syntes, at slædehunde var fascinerende og flotte og solgte ideen ret godt om ren “samojedhund”. Men vi havde aldrig snakket om at få en. Vi blev medlem af “samojeder i Danmark” gruppe på fb og begyndte at tagge hinanden på en masse billeder af forskellige samojede,r også blev jeg mere og mere solgt.

Hvordan var processen ift. at finde avlere?

Planen var aldrig, at vi skulle have en hund på det tidspunkt. I December 2019 starter corona, og vi snakkede om at tage til New York, men intet hang sammen, når vi prøvede at planlægge turen.

En dag da jeg går til frokostpause på arbejde, ser jeg en besked fra en opdrætter.
Hun skrev, at hun havde lige fået nogle samojede hvalpe og de var klar til at flytte hjemmefra i februar, og om vi havde lyst til at besøge hende og hvalpene.

Jeg synes, det var lidt mærkeligt, men skyndte at sende beskederne til Anders og han begyndte straks at undersøge, hvem hende opdrætteren var og om der var andre inde på FB gruppen, der havde hørt om hende før.

Vi får undersøgt, hvem hun er og hun er rimelig kendt opdrætter inde får samojede racen, så vi takkede ja. Så skrev hun, at hun rigtig gerne vil have, at vi skrev lidt om os selv og hvad vi kunne tilbyde hendes hvalpe, hvis det blev os. Opdrætteren skriver folk op, men sælger ikke til hvem som helst.

Hun går meget op i, hvem man er og hvad man kan tilbyde. Det var jeg meget positivt overrasket over, at det var sådan, det forgik. Så vi begyndte hurtigt at overveje hele tanken om at få en hund og hvad racen krævede. Vi brugte utrolig meget tid på at søge information på hundetræning og selve racen, så vi kunne være så klar som overhovedet muligt.

Dagen kommer så, hvor vi møder hende og hvalpene, og vi har jo solgt. Vi får takket ja til en hvalp. Vi skrev til hende et par uger efter, hvilken en af hvalpene hun synes, der passede til os og hun valgte Kiko. Hun sendte hele tiden opdateringer på hvalpene og deres udvikling. Og allerede der ved man bare, at hun går meget op i hendes hunde.

Vi skulle vente hele 3 uger på at hente Kiko på Fyn.
I mellemtiden får vi læst os frem til, hvad man burde købe til sin første hvalp, og vi får købt alt det, vi følte vi skulle bruge.

Dagen kommer, hvor vi skulle hente Kiko på Fyn. Kæmpe stor dag. Vi kommer til Fyn og møder opdrætten igen. Vi får sat os ind i stuen, mens hun siger farvel til er par, der lige har hentet deres. Det bliver vores tur.

Hun tager sig god tid til at sige farvel og bliver også meget rørt selvfølgelig. Hun bruger tid på hver enkelte ejer, og får fortalt om pelspleje, gode råd og har sammensat en mappe med alle gode råd til en ny hvalp.

Alt fra sygedomme, tips og tricks til opdragelse, hvor meget mad de skal have, hvilke børster man bruger. Det satte jeg så meget pris på, at hun gjorde. Og det viser meget om en opdrætter, synes jeg.

Vigtigt at vide om en Samojedhund

Det er jo forskelligt fra hund til hund, hvordan de kan være. Men har mødt en del samojeder og vi har faktisk også skrevet os op til en mere. Men vil sige, at samojeden er en hund med er helt specielt sind.

De elsker at være med og vil helst ikke gå glip af noget. De er madglade og gør ofte kun noget, hvis de får noget for det. Mange tror, at de kræver en del motion og pels pleje, men jeg vil sige, at det kommer helt an på, hvad man gør det til.

Vi kigger efter, hvad Kikos energinieavu er dag for dag og går ud fra det. Så han får præcis det, han kræver. Så bliver han ikke under/over stimuleret – og det har fungeret super for os.

Mange samojeder har “selektiv hørelse”, og de hører ofte kun det, de gerne vil høre, så hvis de er ude i haven og hygger sig og man kalder dem ind – jamen så held og Lykke med at få dem ind. Især om vinteren.

Råd til dig der overvejer at få en Samojedhund

Læs op på, hvad det kræver. Stil endelig en masse spørgmål til ejeren, der har en. Jeg er selv blevet kontaktet er par gange af par, der selv overvejede og det gjorde vi også selv. Samojeder har er kæmpe hjerte og et helt unikt sind, som man ikke kan forklare.

Og JA de fælder. Men igen – meget forskelligt. Første gang vil aldrig være den værste. Men ellers er general pelspleje ikke slemt, når man lærer sin hunds pels at kende.
Når de er hvalpe kan de æde konstant. Der er ingen stopknap!

Så et godt råd vil være at veje maden af. De elsker at være med. Lige meget hvad man laver, så vil du have en samojede til at stå ved din side.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Belgisk Hyrdehunde-ejer. Formålet er lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Belgisk Hyrdehund.

Navn på race: Belgisk Hyrdehund
Temperament: Vågen
Aktivitetskrævende: Aktiv
Nysgerrige: Meget trænevenlig
Pelspleje: Forskelligt

Jeg hedder Mette Sørensen, er 21 år, og jeg har, sammen med min mor, Kennel Frekilys. Her har vi avl af Belgiske Hyrdehunde. Vi har i alt 5 Belgiske Hyrdehunde, 4 hanner og 1 tæve, hvor 3 af hannerne er af eget avl.

Vores ældste er Freki, en tæve på 6 år. Så har vi Visse, en hanhund på 5 år, dernæst er det trip trap træsko med Apollo, Nohr og Gideon, som er Frekis hvalpe. De er alle lidt over 7 måneder gamle. Vi bor på landet udenfor Roslev, tæt på vand, skov og mark og med masser af plads til hundene.

Hvad er en Belgisk Hyrdehund?

Der er 4 varianter af Belgiske Hyrdehunde, de er : Tervueren, Malinois, Groenendael og Laekenois. Racen går helt tilbage til middelalderen og navnet er hentet fra de enkelte byer i Belgien, som hver variant stammer fra. De 4 varianter adskiller sig fra hinanden ved pelsens farve, længde og struktur.

Tervueren: Langhåret, gylden rød gul pels (kan også være grå) med sort maske. Hanhunden får som regel en løvemanke, når han er fuldt udvokset.
Malinois: Korthåret, gylden rød gul pels (kan også være grå) med sort maske. Groenendael: Langhåret, sort pels, nogle kan have lidt hvidt på bryst eller tæerne. Hanhunden får som regel en løvemanke, når han er fuldt udvokset.
Laekenois: Korthåret, let ruhåret, grålig sandfarvet/gylden rød gul pels, som regel ingen maske.

Som hund fordeler hanner og tæver sig på højde:
Hun: 56 – 61 cm, Han: 61 – 66 cm og vægt: Hun: 20 – 25 kg, Han: 25 – 30 kg. Som helhed er racen yderst intelligent, hårdfør og meget arbejdsvillig, hvilket også betyder, at den skal have en god mængde daglig motion.

Den Belgiske Hyrdehund er nok én af de mest alsidige hunderacer, der findes. De har egenskaber, der er egnet til alle grene inden for hundesporten (agility, sporarbejde, lydighed osv.). Men mange Belgiske Hyrdehunde lever som familiehund!

En Belgier er en fantastisk familiehund, og knytter sig til sin familie, og er utrolig loyal, kærlig og et fantastisk kæledyr. Derudover fungerer mange Belgier godt med at være 2 eller flere sammen, da de ofte er meget sociale med hinanden og mange oplever, at det at have flere Belgier har en positiv virkning.

Vores start med Belgier

Vi har haft hunde hele mit liv, forskellige racer, som alle har været gode. Omkring 2012 finder jeg en annonce, på GulogGratis, med en hanhund. Hverken min mor eller jeg har set den slags hund før, men vi vælger at køre afsted for at se hunden, og køre også derfra med hunden. Vi havde Wolfi i 3 år, han var en Tervueren og han var det skønneste.

Han var den mest loyale hund, vi nogensinde har haft, og så var han super lærenem og elskede at gå lange ture, samt gav han en tryghed i, at han passede på os og var vagtsom. Desværre sov Wolfi ind i 2015 af et hjertestop. Det var rigtig hårdt for både mig og min mor, men vi vidste med det samme, at vi skulle have en Belgier igen.

Vi fandt frem til Freki i sensommeren samme år. Freki er en Tervueren og var den første hund, som vi har haft fra hvalp, og hun har alle dage været noget helt særligt. Hun er den mest venlige hund, der findes – elsker alt og alle, og så fik vi Visse, som er en Groenendael. Vi kan bare ikke være uden Belgier i livet.

Vores Avl

Vi har hele tiden vidst, at vi ville have et kuld efter Freki. Men det er mere omfattende, så derfor blev der taget opdrætteruddannelse, samt vi har fået kennelmærke ved DKK. Dette gør, at vi er påklædt til at at avle rigtigt, og at købere kan være trygge ved at købe en hvalp hos os. For os er der 3 ting, der er vigtige ved forælder-hundene. Det er; Sind, Helbred og AD/HD.

Sindet skal være godt, hunden skal være social og kontaktsøgende og arbejdsvillig. Men kunne falde til ro relativt hurtigt igen. Helbred, hunden skal være fysisk og psykisk rask, og der skal ikke være arvelige sygdomme i hundens stamtræ.

AD/HD er røntgen af albuer og hofter. Det bedste AD resultat er A og bedste HD resultat er 0, og vi bruger ikke hunde med resultater under det. Vores første kuld blev født sidste år, og var lige fra fødslen sociale og kontaktsøgende med alt. Trods at de blev født midt i corona, er de blevet super gode. Ud af de 6 han-hvalpe vi fik, er 3 solgt og 3 bor ved os, alle 6 er super gode hunde – hvilket er meningen med vores avl. Nemlig at lave hunde der kan være folks bedste ven.

Mit ønske for Belgieren

Vi startede ud med ikke at vide, hvad en Belgisk hyrdehund var. Hvilket mange andre heller ikke ved og det synes jeg er en skam. En Belgier kan alt hvad man kunne tænke sig: Den kan være din løbemakker, hyggebamse osv. og så er den utrolig god til at aflæse sit menneske. Mit ønske er, at racen får mere opmærksomhed. Der er en håndfuld racer, som alle folk kender, men der er bare så mange flere end bare en håndfuld hunderacer. Så inden man køber en hund, så tag og kig på de lidt ukendte racer, de er lige så gode som de andre.

Er en Belgier noget for dig?

Hvis en Belgier lyder som hunden for dig, så er mine bedste råd:

• Vælg en DKK kennel, det er en sikkerhed for dig selv som køber, du ved at du får en renracet hund, der har haft det godt, og du købe fra uddannet opdrætter.
• Lyt til opdrætteren, den med “den hvalp der kommer hen til dig, er den hvalp du skal vælge” passer ikke helt, en opdrætter har været omkring hvalpene fra dag et og er derfor i stand til at lytte til dine ønsker omkring energiniveau osv. og derfor matche dig med den hvalp de synes vil passe godt.
• Besøg hvalpen, det er en god ide, hvis det er muligt, at besøge hvalpen flere gange, på den måde er man ikke en fremmede der kommer og tager den væk fra det den kender.