En kanin transportkasse er måske ikke det første, du som ejer af en kanin, tænker på. Og med god grund! Det er ikke noget, som vi bruger til dagligt ifm. vores kaniner og forhåbentligt heller ikke noget, som vi kommer til. Men der er jo scenarier, hvor det er nødvendigt med den kære kanin transportkasse og så er det altså rart at have hjemme.
Vi anbefaler, at hvis du har en kanin derhjemme, så bør du også have et kanin transportbur. Eller at du i hvert fald undersøger, at en i din nære omkreds har en. Så kan du altid let få fat i det, og så er det altså bare bedst for din kanin at blive transporteret i et ordentligt bur. Men alt det ved jo godt! Og derfor er du endt her nu. Og i samme anledning har vi gjort det nemt for dig og fundet lidt forskellige transportkasser til din kanin, som du kan vælge i mellem.
Hvem bør benytte sig af en kanin transportkasse?
Det er svært at sige på forhånd, hvem der bør benytte sig af et kanin transportbur, for det handler om, hvem der får brug for det. Som navnet selv siger, så er det et bur, der bliver brugt til at transportere din kanin. Oftest når vi skal transportere vores kaniner, så er det af grunde såsom; Vi skal til dyrlægen med dem, vi skal flytte eller måske det er til vejen fra internatet og hjem til dig selv – eller noget helt fjerde.
Grundene kan være mange og sommetider har vi bare brug for den kanin transportkasse, og så er det rart, at vi allerede har det derhjemme og til rådighed. Så vi anbefaler, at har du en kanin, så bør du også have transportbur derhjemme. Det er ikke kun en fordel, fordi at så har du det derhjemme, det er også en fordel for din kanin, da den så har mulighed for at vænne sig til og blive mere tryg. Men det vil vi komme mere ind på senere.
Jeg har to kaniner derhjemme, hvad gør jeg med transport?
Der er flere, som har to kaniner sammen derhjemme, og deraf kommer spørgsmålet, hvad du skal gøre, hvis den ene skal afsted til f.eks, dyrlæge og den anden ikke. Skal begge med i dit kanin transportkasse? Eller tager jeg kun den ene med? Kaninvaernet.dk anbefaler, at du ikke transporterer dine kanin alene, hvis den er vant til at leve med andre i løbet af dagen. Er det tilfældet, bør du tage dens partner med. Det er både en fordel under transporten, da begge kaniner er tryggest sammen – både den i kanin transportburet og den der ellers skulle have været alene tilbage i buret. Men det har også en fordel, når de kommer hjem igen. Er de blevet skilt ad og skal genforenes derhjemme igen, så kan de i værste tilfælde blive uvenner. Det undgår du helt, ved at de følges.
Hvordan vænner jeg min kanin til sit kanin transportkasse?
Det er selvfølgelig forskelligt fra kanin til kanin, hvor utryg de er ved nye situationer. Nogle er frygtløse og går gerne ind i sin kanin transportkasse, hvor andre er bange og nervøse omkring situationen. Her kan det kræve lidt tilvænning for at sikre, at kaninen får en god oplevelse og altså tør gå derind igen.
Er din kanin ikke tryg ved situationen, og skal ind i et nyt bur og køres i – så bliver den utilpas og chancen for, at du får den derind igen, er minimal. Så vi kan lige så godt prøve på forhånd at forberede vores kaniner bedst muligt på, at de i fremtiden kan risikere at skulle ud at køre. Enten kan du begynde tilvænningen dagligt derhjemme, eller hvis du f.eks. ved, at du om et par måneder skal flytte, så bør du gå i gang med det samme.
En af måderne at tilvænne din kanin til sin transportkasse, er ved at placere det i stuen derhjemme eller hvor din kanin går rundt. Kaniner elsker huler, så du kan starte med at gøre din kanin transportkasse til et hyggeligt sted på dets territorium. Put lidt hø til din kanin i og kaningodbidder derind og lad så din kanin undersøge det samt hoppe ind og ud, som den lyster. På den måde får du en kanin, der er tryg omkring det og altså ikke forbinder det med noget negativt.
Så langt, så godt! Nu er næste skridt bare at gøre den tryg under kørslen.
Her handler det igen om at bevare den gode forestilling og følelse, som din kanin har omkring sit kanin transportbur. Du kan igen starte med at sørge for, at din kanin har lidt godbidder og hø derinde – det er altid en sikker vinder. Efterfølgende kan du gøre temperaturen behagelig derinde. Er det drønvarmt den dag, som din kanin skal transporteres, så kan du tage et fryseelement og pakke ind eller hvis omvendt vejret er koldt, så tag en lille varmedunk med. Det kan også sommetider hjælpe, at man tager et lagen eller håndklæde over buret, så det bliver mørkere derinde. Du kender din kanin bedst og ved, hvad den vil være tryggest ved.
En anden nævneværdig ting er, at du skal stille dit kanin transportbur på bagsædet. Ved at stille det på bagsædet sørger du for, at du undgår airbags (skulle uheldet være ude) eller unødig træk fra airconditionen.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber et kanin transportbur?
Vores bedste råd er, at du køber et, der passer til din kanins størrelse. Der skal være plads til, at den ligger ned og flader helt ud – uden at den ligger klemt. En anden ting er – det en god ide at sørge for, at du vælger en kanin transportkasse, som er semi lukket til. Det duer altså ikke med et gitterbur, hvor der kommer alt for meget lys ind. Jo mørkere og mere lukket til, jo bedre. Det giver nemlig din kanin tryghed. Så går du blot efter ovenstående to kriterier, så er du godt på vej til at finde et kanin transportbur, som I vil elske derhjemme.
Hvilke flyselskaber tillader kanintransport inde i kabinen ?
Hej Janie,
Den bedste måde at undersøge det på er, når du kigger efter flybiletter, så undersøg hver enkelt flyselskab og hvad deres regler er. Vi har ikke kunne finde en overordnet liste til dig, så det er derfor altid bedst at læse direkte fra flyselskabets eller tage direkte kontakt til dem, så man undgår misforståelser 🙂
– Julia fra Pet Guide