OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Shetland Sheepdog-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Shetland Sheepdog.

Navn på race: Shetland Sheepdog / Sheltie
Temperament: Blid, kærlig, vagtsom og trofast.
Aktivitetskrævende: Middel/højt.
Nysgerrig: Ja, de er utrolige intelligente og meget lærenemme, men de kan være tilbageholdne overfor fremmede.
Pelspleje: Moderat. Sheltien har dobbelt pels (det kræver en udredning ca. en gang om ugen for at holde pelsen filtfri.)

Jeg hedder Maria Lee. Jeg er 33 år, og jeg bor i Hjørring sammen med min lille flok; Vitus på snart 4 år, Viola på 2 år, Daisy på 2 år og Nala, der snart fylder 1 år. Jeg går en del på hundeudstillinger med alle mine hunde og er lige begyndt til agility sammen med Vitus.

Jeg har DK’s opdrætteruddannelse og har lige gennemført DKK’s ringpersonale kursus for at få så meget med i bagagen som muligt.

Jeg er også lige blevet lokal repræsentant i det nordjyske for Sheltieklubben, så jeg bruger det meste af min tid i hundenes tegn.

• Vitus kommer fra en kennel i Norge, hvor han blev hentet ned som avlshan.
• Viola er datter af Vitus, og jeg havde fornøjelsen af at have hele hendes kuld herhjemme.
• Daisy er hentet på Sjælland, og hun er 14 dage yngre end Viola.
• Nala er helsøster til Viola – bare fra et andet kuld.

Lidt om racen Shetland Sheepdog

Nogle teorier antyder, at Shetland sheepdog er en blanding af flere nordiske hunderacer, herunder pomeranian, den større collie og måske endda en king charles spaniel. Som navnet antyder, har Shetland sheepdog (med kaldenavnet Sheltie) sin oprindelse fra Shetlandsøerne, der ligger mellem Skotland og Norge.

Det var den skotske landmands bedste ven, og de opdrættede hundene ved at krydse border collie med mindre hunde for at kunne hyrde deres fåreflokke. Derudover beskyttede hunden også ejendommen ved at gø ad fugle og andre dyr, så de blev skræmt væk fra haven. Den er ganske enkelt en pålidelig vagthund.

Racen er opdelt i forskellige linjer: american shelties og english shelties. Udseendet og temperamentet adskiller sig meget mellem disse to linjer. Shelties er generelt også fremragende familieledsagere.

Takket være deres lidt mindre størrelse, store intelligens og dedikation til deres ejer, kan en Sheltie være en god første hund – så længe du er parat til at imødekomme dens energibehov. Sheltie er også børnevenlig, hvis den opdrages med børn, der lærer at håndtere den med respekt. Derfor skal du altid lære børn i nærheden af hunden, hvordan man nærmer sig og henvender sig til den.

Hvordan fik du øjnene op for en Shetland Sheepdog og hvordan var processen med at finde avler?

Før jeg fik Shetland Sheepdog har jeg haft chihuahua, og det sted, hvor jeg gik til Ringtræning, blev jeg spurgt, om jeg kunne have lyst til at hjælpe med at udstille nogle sheltier for et par, der hedder Mariette og Jens (kennel Absolut Sheltie). Det udviklede sig til et tæt venskab og tæt samarbejde den dag i dag.

En dag spurgte Mariette mig, om jeg kunne have interesse i at få en udstationeret han. Da jeg allerede havde forelsket mig meget i den intelligente og loyale race, var der ingen tvivl om jeg måtte sige ja til det tilbud. Der gik ikke mange måneder, før vi tog turen til Norge (kennel Kjanto). Der mødte jeg lille Vitus. JEG VAR SOLGT!

Han var 4 uger, og der var der ingen tvivl om, at han skulle bo hos mig. Vitus blev så avlsgodkendt, og han skulle have et kuld hvalpe med Mariettes Maggie. Jeg var så heldig, at jeg fik lov at få oplevelsen af at have Maggie og hvalpene her. Det var helt fantastisk at være med til fødslen, og sikke en oplevelse at se hvalpene vokse op og være en del af den proces.

Jeg er så privilegeret, at jeg den dag i dag stadig har kontakt til alle hvalpene, som er Violas kuldsøskende. Da alle “mine” hvalpe var fløjet fra reden, gik der 14 dage, så gik turen til Sjælland (kennel Askcleberry) for at hente Daisy, som Mariette havde købt.

Da det på det tidspunkt var starten på corona epidemien, endte Daisy hos mig i træning, da hende og Viola skulle vokse op sammen. Nu står vi 2 år senere, og Daisy er stadig hos mig, hvilket kun er muligt pga det samarbejde, jeg har med Mariette (kennel Absolut Sheltie).

På samme måde sneg Nala sig ind herhjemme. Jeg skulle også bare træne hende lidt. Tjaa, og hun er her stadig, og jeg har svært ved at forestille mig, hvordan det vil være uden bare dem begge (Lidt skør hundemor er man vel).

Bedste råd til andre, der overvejer en Shetland Sheepdog

Mit råd er at tage kontakt til forskellige avlere rundt omkring og tag gerne ud og besøg flere steder, så man finder et sted, hvor man føler det er rigtig. Det er også muligt at tage kontakt til de forskellige race repræsentanter rundt omkring i dk.

Man kan finde information inde på www.sheltie.dk Vi vil altid gerne hjælpe og guide jer rundt i jeres spørgsmål, ellers kan I altid opsøg det sted I har købt jeres sheltie for gode råd.

I min optik er Sheltien et fantastisk lille væsen, der er loyal og som vil elske dig af hele sit hjerte. De er lærevillige, kloge, kærlige, arbejdsomme og loyale. De kan bruges til mange ting som bl.a. lydighed, rally, agility og hyrdning.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Jack Russel Terrier-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Jack Russel Terrier.

Must haves til din Jack Russel Terrier

Navn på race: Jack Russel Terrier
Temperament: Social og selvstændig
Aktivitetskrævende: Højt! Livlig hund
Nysgerrig: Social
Pelspleje: Minimum

Jeg hedder Anne Cathrine og er ejer af Nutella, den skønneste Jack Russell Terrier. Til daglig læser jeg biologi på Aalborg Universitet, hvor jeg er i gang med at skrive speciale i adfærdsbiologi.

Jeg bor i Aalborg sammen med min kæreste, Mikkel. Vi kan godt lide at være aktive og nyder at tage på klatre- og vandreture.

Min mor, Charlotte, avler Jack Russell Terriers og ejer Kennel Savvy Jacks. Vi elsker begge at arbejde med hvalpenes socialisering og generelt ’nørde’ lidt omkring hvalpene/avlen.

Lidt om racen Jack Russel Terrier

Jack Russel Terrier og dens jagtinstinkt

Jack Russells har et veludviklet jagtinstinkt og er jagthunde i komprimeret form. Jack Russell Terrieren er en intelligent og energisk terrier. Racen stammer fra England, hvor den blev fremavlet i 1800-tallet til at gå i grav for at tvinge ræve og andet vildt ud af deres huler.

Tilbage i 1800-tallet foregik rævejagt nemlig til hest, hvor man havde et kobbel af drivende hunde med sig til at finde og eftersætte ræven. Resultatet af dette var dog ofte, at ræven gik i grav og derfor havde en af rytterne ofte en terrier med til hest i en taske.

Når ræven gik i grav, kunne rytteren så stige af og sætte den lille terrier i graven. Det lykkedes dog sjældent for denne terrier at tvinge ræven ud (efter den jo havde tilbragt et par timer i en taske på en galoperende hest).

Denne metode var også et meget forstyrrende element i jagten. Derfor besluttede præsten John ”Jack” Russell at skabe en selvhjulpen terrierrace, der både kunne gå i grav samt havde fysikken til at drive ræven og løbe ved siden af hestene en hel dag.

Det kræver en sej og modig lille hund at gå under jorden og jage byttet ud til jægeren. Disse egenskaber har gjort Jack Russell Terrieren til selvstændige, intelligente og undersøgende hunde.

Jack Russel Terrier og dens familie

Dette gør dem ikke kun til en god jagthund, men gør dem også faktisk til fantastisk familiehunde, der er sociale og livlige. Jack Russell Terrier er faktisk en god allround hund til den aktive hundeejer. Den er kvik og adræt, og er derfor anvendelig til rigtig mange aktiviteter, f.eks. agility, sporarbejde, lydighed, mm.

Selvom Jack Russell Terrieren er en selvstændig hund, så er det også en hund, der knytter sig stærkt til sin familie og giver og kræver uforbeholden kærlighed. Rigtig mange Jacks er også gode til børn (min elsker når vi møder børn, der vil hilse på hende).

Eksteriørmæssigt findes Jack Russell Terrieren i tre forskellige pelsvarianter (ruhåret, broken og glathåret), som alle tre er vejrbeskyttende og for det meste sagtens kan klare det danske vejr.

De ruhårede og broken (mellemting mellem glat- og ruhåret) pelstyper kræver lidt mere vedligeholdelse af pelsen, da de skal trimmes 2-4 gange om året, men dette kan man sagtens lære at gøre selv.

Personligt synes jeg, at det er alt ”besværet” værd at have en ruhåret Jack Russell og når pelsen er korrekt vedligeholdt, fælder de meget lidt.

Hvordan fik I øjnene op for en Jack Russel Terrier?

Jeg er vokset op med Jack Russell Terrieren, Otto. Otto var simpelthen den sejeste lille hund, der var frygtløs og altid med på det hele.

Jeg tror altid, at denne race vil have en særlig plads i mit hjerte. Det er simpelthen de sejeste hunde, der samtidig har en størrelse der gør, at de er nemme at tage med både i bilen, toget, bussen, cyklen, flyet!

Hvad betyder en stambog egentlig?

At vælge den rigtige opdrætter kan være en jungle, men jeg vil mene, at det er alt besværet værd at sikre ens hvalp kommer fra en dygtig opdrætter.

DKK opdrættere

DKK-opdrættere har alle gennemført DKKs opdrætteruddannelse for at kunne ansøge om et kennelmærke, her lærer en kommende opdrætter om genetik, reproduktion, jura og hundeadfærd. Ved valg af en DKK-opdrætter har hvalpene også en DKK-stambog.

Stambog

Mange ser en stambog som noget der kun er nødvendigt, hvis hunden skal på udstilling eller senere have hvalpe, men at vælge en hvalp med stambog fra en DKK-opdrætter har mange andre fordele.

En stambog er først og fremmest et redskab, som har hjulpet opdrætterne med at lave de skønne og meget forskellige hunde, vi har i dag. Stambogsførte hvalpe kan nogle gange være lidt dyrere, men der ligger altså en kæmpe indsats bag stambogen, der gør en stambogsført hvalp alle pengene værd.

En stambog gør, at man kan følge med i avlen og få en klar fornemmelse af, hvordan den kommende hvalp forventes at udvikle sig, både i forhold til hundens eksteriør, men også i forhold til hundens temperament.

Gode råd når du skal finde den rette opdrætter

• Vær ude i god tid og tage ud og snak med nogle forskellige opdrætter (gerne når der ikke er hvalpe)
• Stil hellere end gerne mange spørgsmål om racen – det viser kun opdrættere, at I er seriøse og gerne vil sætte jer ind i den specifikke race og ikke bare vælger hund ud fra, at den ser sød ud.
• Sørg også for at spørge ind til opdrætterens socialisering af hvalpene. Korrekt socialisering af hvalpene lige fra de bliver født, er noget af det vigtigste for at få en dejlig og afbalanceret hund.
• Hvis opdrætter ikke har nogle spørgsmål til jer og ikke spørger ind til hvilket liv, I vil kunne tilbyde en kommende hund, så vil jeg personligt løbe skrigende bort. Det viser netop, at opdrætter kun har $$ i øjnene.
• Tag gerne ud at besøge flere forskellige opdrættere.

Vigtigt at vide om racen Jack Russel Terrier

En stædig race

Det nytter ikke noget at være mere stædig end en Jack Russell. Jeg har prøvet og er aldrig lykkedes. I sommers havde Nutella en mening om, at hun gerne bare vil være ude hele tiden og derfor aldrig ville med op i lejligheden, når gåturen var ved at komme til en ende (selv efter en heldagstur).

Jeg besluttede mig derfor for at have lidt is i maven og gå ind i opgangen og lade hende sidde ude på fortovet (bare rolig – det var ikke i nærheden af en vej). Min forhåbning var, at hun vil følge efter, når hun så mig gå ind, men nej hun blev bare siddende.

Jeg blev stående inde i opgangen, men efter 30 minutter måtte jeg konstatere, at Nutella var den mest stædige af os to.

Det var ikke engang, fordi hun havde travlt med alt muligt andet udenfor, hun sad bare på fortovet og stirrede på døren hele tiden.

En selvstændig hund med jagtlyst

Det er en selvstændig hund med stor jagtlyst, så det er en rigtig god ide at begynde træning af indkald fra hvalpealderen.
De er kendt for at være gode hestehunde, der er glade for at være med i stalden og holder sig til, så man ikke behøver at holde øje med dem.

De er også kloge nok til at kende hestene fra hinanden og vide hvilke heste, de kan gå under maven på – og hvilke de skal holde sig langt væk fra.

Bedste råd til andre, der overvejer en Jack Russel Terrier

Sæt dig grundigt ind i racens behov og vurdér om du har tiden og lysten til at opfylde dens behov.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Chow chow-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Chow chow.

Must haves til din Chow chow

Navn på race: Chow chow
Temperament: Utrolig selvstændig
Aktivitetskrævende: Elsker gåture
Nysgerrig: Reserveret
Pelspleje: Kan variere efter pelsvariant

Jeg hedder Helle, og jeg bor i Askov ved Vejen sammen med min mand Kim, og vores skønne chow-pige Ellie. Vi er begge vokset op med hunde. I mit barndomshjem har i vi haft Sankt Bernhard, Newfoundlænder, Boxer, Tibetansk spaniel, puddel og mange flere racer. I Kims familie har det været blandingshunde.

Lidt om racen chow chow

Racen chow chow siges at være en af de ældste hunderacer, der kan spores ca 4000 år tilbage. Den blev brugt som tempelhund i Kina, på grund af den store pels og den blå tunge, der efter sigende kunne jage onde ånder væk. De store løve lignende statuer, der i dag vogter ved templerne, er inspireret af chowen.

Chowen er kendt for at være en stolt og reserveret race og betegnes som katteagtig. Den har sine helt egne meninger om tingene, og hvis man kalder på den, f.eks. når den går i haven og snuser, kan man være sikker på, at den tænker: Jeg kan godt høre dig, men jeg har lige noget, jeg skal. Jeg kommer, når jeg er færdig.

Mange vil sige, at chowen ikke er træningsvillig. Vi har ikke haft problemer med at lære vores det mest basale som sit, dæk, stå osv. Den kan lære alt, hvis den selv har lyst til det. Det er vigtigt, at man i træningen har stor tålmodighed, og en positiv tilgang til det. En chow reagerer ikke godt på råben og tvang, og vil bare ignorere dig. Det er det samme med gåturene. Hvis man ikke er enig om turen, er chowen så egenrådig, at den sagtes kan finde på at sætte eller lægge sig, indtil den får sin vilje.

Mange tror, at chowen ikke kan gø, det kan den nu godt. Men det er ikke en særlig gøende race. Den har et roligt temperament, af sind er den meget selvstændig og kan være asocial. Den knytter sig til sin egen familie, og er tit reserverede overfor fremmede. Og det er selvfølgelig forskelligt fra individ til individ.

Både Mikka, som vi havde før, og Ellie, som vi har i dag, er glad for mennesker, og kan ikke forstå, at folk på gaden bare går forbi. Hvor vores Az-Lan helst bare ville nøjes med at snakke med os. Så med chowen er socialisering, fra en tidlig alder, med andre hunde og mennesker, meget vigtig. De kan sagtens omgås og lege med andre racer, men det er nemt at se, at de trives bedst med andre chower.

Det siges, at chowen ikke er motionskrævende, men den vil bestemt gerne ud og “læse avisen” hver dag. Vi går ca. 4 – 6 km med Ellie hver dag. Om sommeren kan det være hårdt for dem at motionere på grund af varmen, så her tager vi turene meget tidligt om morgenen, eller sent om aftenen – og så har vi altid vand med.

Chowen fås i både lang- og korthåret, i farverne rød, sort, creme, fawn og blå. Den har dobbelt pels, og går i fæld ca. 2 gange årligt, hvor de smider underulden. Den løsner sig som regel i store totter. Den kræver en del pelspleje, og vi børster Ellie en gang om ugen. I fældeperioden 2-3 gange om ugen. Pelsen er smudsafvisende og hvis den beslutter sig for et mudderbad, vil skidtet som regel falde af, når de bliver tørre.

Men da de godt kan være lidt følsomme i huden, kan det være en god ide med et bad af og til. Vi bader Ellie en gang om måneden ca. Man må ikke klippe eller trimme deres pels, bortset fra under poterne. Pelsen er med til, at de kan holde varmen om vinteren, men isolere også imod varmen om sommeren.

Hvordan fik I øjnene op for en chow chow?

Jeg er som sagt vokset op med mange forskellige racer i mit barndomshjem. Men min mor har altid talt om bamsehunden med den blå tunge. Hun var meget fascineret af den. Men hun havde først selv held med at få én, efter jeg var flyttet hjemmefra. Jeg kom hjem på besøg, og der midt på gulvet, lå den yndigste lille sorte pelsbold – Blackie. Jeg kastede mig ned på gulvet til hende for at nusse hende. Hun kiggede bare på mig, rejste sig og gik 3 meter hen ad gulvet og lage sig igen. Dét der gad hun ikke.

Blackie var en fantastisk hund, og da hun først accepterede mig, blev vi bedste venner. Og da jeg for en kort periode boede hjemme igen, sov hun foran min seng hver nat.
Da vi for ca. 14 år siden flyttede i hus, vidste vi, at vi skulle have en hund. Vi var dog ikke helt enige om racen. Jeg ville gerne have en Chow chow som Blackie, hvor Kim hellere ville have en træningsvillig og legesyg race.

Heldigvis overgav Kim sig, og vi fik vores første Chow-pige Mikka. Halvandet år senere kom Az-Lan til. Og ingen af os har nogensinde fortrudt det valg. Vi knus-elskede vores bamser, og havde dem hos os, til Mikka var næsten 12 år.

En aften lagde hun sig i haven, og vi kunne se i hendes øjne, at nu var det slut. Og selvom det gjorde vanvittigt ondt, gav vi slip på hende. 2,5 måned senere kom vi hjem og fandt Az-Lan med en mavedrejning. Og selvom vi opsøgte dyrlægen, var der desværre ikke noget at gøre. Az-Lan blev 10,5 år.

Da vi havde mistet begge hundene, var vi enige om, at vi ikke skulle have hund igen. Det at miste dem igen, gjorde bare alt alt for ondt.

Hvordan var processen ift. at finde Ellie?

Ca. 2 måneder efter vi mistede Az-Lan, kom der et kuld hvalpe hos hans opdrætter. Vi har haft et tæt venskab med hende i hele Az-Lans liv, og da de nye hvalpe var 3 uger gamle, var vi og se dem første gang. Fødslen havde været en hård omgang for tæven, og hun havde det stadig ikke så godt. Derfor brugte opdrætter mange timer i hvalpeværelset. Da vi jo ikke havde vores egne hunde mere, tilbød vi at komme og hjælpe med hvalpene, så opdrætter og tæve kunne få nogle pauser.

På det tidspunkt, var vi stadig fast besluttede på, at vi ikke skulle have hund igen. Men hen over de næste 4 uger, brugte vi rigtig meget tid sammen med hvalpene, og stille og roligt, kravlede Ellie ind under huden på os. Den mindste i kuldet, men så fuld af liv og glimt i øjet. Og da hun var ca. 7 uger gammel, spurgte vi opdrætter, om der var mulighed for, at Ellie kunne komme til at bo hos os? Og hendes svar var, at hvis hun ikke kunne være hos os, så skulle hun blive hjemme hos hende. Og godt en uge senere, flyttede Ellie ind hos os.

Indflytningen hos os gik enormt smertefrit. Vi havde været så meget sammen med hende, at hun var 100% tryg ved os, så det var kun rammerne, der var nye. Hun faldt lynhurtigt til, og for os var det fantastisk at få en pels-baby i huset igen.

Vigtigt at vide om racen chow chow

Mange mennesker, der møder en chow for første gang, falder pladask for den nuttede bamse hund. Men jeg er også nødt til at sige, at en chow ikke er for alle mennesker. Man skal kunne leve med den egenrådige stædighed, der bl.a. gør, at når man siger sit, tænker den, hvad er fordelen for mig? Det er ikke en hund, der altid kommer, når man kalder eller henter pinden, når man kaster den. Og man skal ønske sig en hund, der knytter sig til sin familie, og ikke nødvendigvis andre.

Man skal være indstillet på at bruge den del tid på pelspleje, da pelsen kræver, at den bliver børstet igennem jævnligt. Chowen kan også være ret følsom i huden, og have tendens til hotspots, hvis man ikke passer på. De er også disponible for entropien og albue- og hofteledsdysplasi. Men kan man acceptere disse ting, er chowen i mine øjne, verdens dejligste race.

Bedste råd til andre, der overvejer en chow chow

Hvis man ikke kender racen, udover af udseende, vil jeg anbefale, at man tager på en hundeudstilling, og snakker med nogle chowejere. De er altid villige til at tale om deres race. Jeg vil dog også anbefale, at man besøger nogle chower i deres hjem, og oplever dem i deres vante omgivelser. Søg evt. på DKK’s hjemmeside, og find nogle opdrættere man kan besøge. Også selvom de ikke har hvalpe lige nu. Find en opdrætter man har en god kemi med. Det er forhåbentlig et mange årigt samarbejde, man starter, når man får sin hvalp.

Og vigtigst af alt, vent gerne på den rigtige hvalp. Der fødes ikke ret mange hvalpe i Danmark hvert år, og ventetiden kan være lang. Men jeg vil bestemt anbefale, at man køber en hvalp med stamtavle. Også selvom man ikke skal bruge den til andet end hygge. Men man har bare en anden sikkerhed, når der er stamtavle på, og man har andre rettigheder, hvis hvalpen skulle blive syg.