søndag, april 19, 2026
Home Blog Page 17

Berner Sennen – Lær racen at kende!

0

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Berner Sennen-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Berner Sennen-ejer.

Navn på race: Berner Sennen
Temperament: Venlig, rolig og godmodig
Aktivitetskrævende: Middel
Nysgerrig: Ja
Pelspleje: Høj

Vi hedder Amalie (28 år) og Patrick (29 år) og har været sammen i snart 9 år. Patrick arbejder som reservedelschef med Toyota og Amalie som sosu på et demensafsnit.

Vi bor i et dejligt rækkehus på Midtsjælland, men er i gang med at kigge på hus.
Vores fritid bliver brugt på Cody og en del hjemmehygge. Amalie rider, og Patrick spiller fodbold (når han ikke har en knæskade).

Lidt om racen Berner Sennen

  • Berner Sennen stammer fra Schweiz, og blev i gamle dage brugt til holde styr på kvægene i bjergene. De trak også mælkekærrerne på de små stier, hvor heste ikke kunne gå. Derfor er der også flere, der trækker med deres hunde den dag i dag.
  • En Berner sennen er venlig og godmodig, og en super familiehund. Deres adfærd er beskyttende over for deres nærmeste, og skal derfor nogle gange lige se folk, de ikke kender, an, inden at de bliver “godkendt”.
  • En Berner sennen har en god tålmodighed, og er derfor rigtig gode og rolige blandt børn. Dog er de store og lidt klodsede, så de kan sommetider ved et uheld vælte et barn.
  • En Berner sennen kan passe ind i de fleste familier, da de er så rolige.
  • En Berner er meget lærenem, og vil rigtig gerne lære nye ting og arbejde (især hvis der indgår godbidder). Det er bedst at træne varieret og i korte sekvenser, da opmærksomheden godt kan svække lidt, hvis det er det samme, man træner i længere tid. Dog er der mange Bernere som har lidt problemer med ørerne (selektiv hørelse)
  • Bernere modnes sent både fysisk og mentalt.
  • Berner sennen har meget pels, og kræver en del pelspleje. De fælder en del og bør børstes igennem med en børste en gang om ugen. Man skal ikke være pelsforskrækket, da man næsten ikke kan undgå, at der kommer til at ligge sorte totter rundt omkring i hjemmet. De kræver bad, når de er beskidte.
  • Pga. al deres pels, er de meget glade for at opholde sig udendørs. Sørg for, at der er vand og skygge. Indendørs vil de meget gerne ligge på fliser eller kølemåtte.
  • En Berner sennen har ikke behov for den vilde motion. Vil meget gerne ud og gå nogle gode ture og snuse nogle gange om dagen. Har ikke behov for at skulle løbe ture, da deres knogler ikke kan holde til det. Derfor er det en god ide at aktivere Bernere på en anden måde. Evt. Snuselege.
  • Udover det, er en Berner sennen en rigtig puttehund, og har overhovedet ikke styr på deres størrelse. De vil allerhelst gerne op på skødet hvis de kan det.
  • Desværre kan der følge mange sygdomme med en Berner sennen. Især lider de af HD, AD og kræft.
  • Deres gennemsnitsalder er 6-8 år.

Hvordan fik I øjnene op for racen Berner Sennen?

Vi har lige fra starten af vores forhold været enige om, at vi skulle have en stor bamse med en masse hår. Jo større, jo bedre. Vi snakkede om Berner sennen, New foundlænder eller Leonberger.

Vi fandt ud af at en berner passede rigtig godt til os. Vi måtte dog vente en del år med at få vores berner da vi boede i lejlighed, og en Berner fylder en del.

Hvordan fandt I Cody og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Vi var først inde og kigge på berner-sennen.dk. Her kan man finde opdrættere. Vi fandt dog Cody hos en privatavler på en Berner sennen Facebook gruppe og kunne bare mærke, at det var det bedste sted, og at vi havde den helt rigtige mavefornemmelse.
Man skal regne med, at der er ventetid op til et år, hvis man skal have en Berner.

Hvad er vigtigt at vide om en Berner Sennen, inden man får sig den?

Det er rigtigt vigtigt, at man vælger en hvalp fra en god kennel. Bernere har desværre en tildens til at få HD, AD og kræft. Derudover skal man vide, at de har en meget lav levealder.

Hvalpe må ikke aktiveres med løb og vild leg, da deres knogler ikke er udviklede, før at de er 12-18 måneder.
Det er rigtig vigtigt med en god sygeforsikring! Hellere ofre nogle flere penge på det, end at det lige pludselig er for sent.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Overvej om man har pladsen, da det er en stor race. Et hus med have er perfekt, hvis man har en Berner.
Hvis man er en meget aktiv familie som gerne vil gå eller løbe mange kilometer med sin hund, er det måske den forkerte race. Det er også vigtigt at have en god økonomi, da alle tingene oppe i str. XL koster noget mere, og de spiser rigtig meget foder.

Hundesko | Derfor kan de gøre underværker

0

Der kan være flere grunde til, at du er landet her og er på udkig efter par nye hundesko/hundesokker – Ja, kært barn har mange navne. Men hvad enten det er, fordi at din hund ikke kan lide, når det er koldt udenfor eller modsat, når terrænet er lidt for varmt? Så kan hundesko være løsningen! Det kan også være, din hund har et sår, der har svært ved at hele, når dagen byder på gåture. Grundene kan være mange.

Hvem er hundesko for?

Der kan være flere grunde til, at du er på udkig efter et par hundesko til din bedste ven. Nogle hundepoter er især følsomme over for temperaturen – både overfor kulde og varme.

Vejret

Til trods for at vi bor i Danmark, så har vi dage, hvor varmen gør, at fliser og fortov bliver utrolig varme, og da hunde er forskellige, vil det også variere, hvornår din hund synes, at det er for varmt.

Det er klart, at i disse måneder så anbefales det, at du går enten tidligere på dagen eller senere om aften, når varmen er faldet og det er til at bevæge sig ud. Der kan dog stadig være grunde, der gør, at varmen stadig er for meget for de små. I den modsatte ende kan det være svært at planlægge sine gåture efter, hvornår det ikke er frysende udenfor.

Oftest er det ifm. med sne, frost og salt på gaderne, at vi om vinteren bruger hundesko/hundesokker til vores hunde. Her er det oftest flere dage, og sommetider uger, hvor veje og fortove kan være præget af frost, sne og salt – som kan give sprukne poter, hvis de ikke bliver plejet. Er de der først, så kan det være svært at få dem til at hele og så må hundeskoen på.

Salte veje

Som det blev nævnt i afsnittet før, så kan salt på vejen være en grund for, at du er på udkig efter hundesko. Det kan enten være for at forebygge eller hvis uheldet allerede er sket, så skal der passes lidt ekstra på poterne. Salt er nemlig tilbøjelig til at tørre hundepoter ud, hvis de ikke bliver vasket eller tørret efter gåturene. Vi kender det fra os selv – har du været i saltvand, så trænger din hud og dit hår til en god creme efterfølgende. Det samme gør sig gældende for din hunds poter, når I har været på gåtur på salte overflader.

Sarte poter

Det kan også sagtens være, at din hund bare generelt har sarte poter og på nogle underlag, giver det bedst mening at have et par hundepoter/hundesokker på. Men det kan også skyldes, at din hund har fået en skade på poten – og prøv du at få din hund til at ligge stille en hel dag 😉 En hundesko kan hjælpe til at passe på området og undgå, at der kommer skidt op i.

Der kan altså være mange grunde til, at en hundesko er oplagt til din bedste ven – og er det scenariet, så skal du jo bare have fat i et par hundesko.

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse i hundesko?

Ligesom med alle andre størrelser, når det kommer til både seler, hundejakker og andet til vores hunde, så kan det i starten være svært at finde ud af hvilken størrelse, der er det perfekte match. Nogle forhandlere skriver ud fra de forskellige størrelser, hvilken race der kan forventes, at størrelsen passer på. Er det ikke scenariet, kan du oftest gå efter den størrelse, som I normalt køber ting til din hund i.

Hundesæde til bil | Sørg for, at sikkerheden er i top

0

Elsker du at køre lange ture og ud og opleve nær og fjern med din bedste ven? Altså din bløde firbenede ven! Så skal du helt sikkert have fat i et hundesæde til din bil.

Hvem kan benytte sig af et hundesæde til bil?

Der er ikke mange regler for, hvem der kan benytte sig af et hundesæde. Det allervigtigste er, at din hund kan passe ned i hundesædet. Det må altså ikke være for småt, for så bliver det ubehageligt for din hund og kan i sidste ende bidrage til en dårlig oplevelse, og noget din hund ikke vil være med til igen.

Men elsker din hund at køre bil og kan den specielt godt lide at se ud af vinduet, mens I er afsted? Så MÅ du eje et hundesæde til din bil. Det skal selvfølgelig nævnes, at går du fra at have din hund i bur bag i bilen og til foran – eller måske det bare er første gang, din hund skal prøve det, så kræver det træning.
I nogle tilfælde vil din hund være tryg ved det med det samme og andre hunde forstår ikke helt, hvad der foregår. Men så må have gang i træningen og en masse godbidder.

Det handler om at gøre din hund så tryg ved situationen, så den enten bare kan nyde at se ud eller bare ligger sig og sover hele turen. Får du din hund trænet til det, vil det også være væsentligt mere afslappende for dig, når I er på farten.

Hvad skal jeg se efter, inden jeg køber et hundesæde til min bil?

Størrelsen

Ønsker du dig et hundesæde til din bil, som din hund trofast kan sidde i, når I er ude, så sørg for, at du vælger en størrelse, hvor din hund rent faktisk kan være i. Det skal være behageligt og der skal være plads til at kunne lægge sig. Så hvilken størrelse du skal have, er svært at sige helt præcist, da det kommer an på, hvor stor din hund er. Du kan oftest bruge kurven derhjemme som målestok, og så har du en ide om, hvad størrelse din hund skal have.

Sikkerheden

Sikkerheden er Alfa Omega, når du skal købe et hundesæde til bil. Og der er flere måder, du kan dobbelttjekke sikkerheden! En af de første ting, du bør se efter, er: kan den spændes fast til sædet? Kan hundesædet spændes fast til bilen – på den ene eller anden måde, så giver det større sikkerhed, skulle der ske hårde opbremsninger, uheld eller andet, der gør, at hundesædet ikke skal kunne rutsje af. Så første tjek er: sørg for, det kan spændes fast til sædet. Det vil desuden også give din hund en meget bedre og mere tryg oplevelse, når den ikke rutsjer rundt.

En anden ting, du også bør se efter, som er ret essentielt, er, at dit hundesæde har en sele til din hund. Så når den sidder deri, så er den i snor. Det gør, at din hund ikke bare helt umotiveret kan springe ud og på den måde distrahere dig. Er din hund fastspændt under kørslen, så ved du hele tiden, hvor den er. For ærligt, selvom vores hunde er opdragne og trænede, så er det stadig dyr og sommetider kan de se ting under kørslen, som pludselig giver dem lyst til at springe ud af hundesædet! Så undgå det ved at tjekke, at der er en sele til din hund! Den er oftest bare forbundet til hundesædet og så kan du sætte den i din hunds sele.

Skulle uheldet være ude

Skulle uheldet være ude for jer, så bør du skifte dit hundesæde ud. Ligesom hvis du har været ude for et uheld med cykelhjelme, børnesæder og andre, så bør du skifte det ud, så du opnår maksimal sikkerhed igen.

Ugens Kæledyr – Snow (Uge 12)

Navn på dig: Ida-Marie & Esben (partner)
Navn på dit kæledyr: Snow
Kælenavn: Snowi-bowi
Alder: 2/11-2021 – 5 måneder
Køn: Hanhund
Race: Samojede
Hvornår fik I ham? Vi hentede Snow hjem D.1/1-2022

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Nej, det er der egentlig ikke rigtig. Vi var ude og gå en sen kold aften i december, hvor der var kommet lidt sne, og så kom Esben på navnet Snow.

Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Vi begge har været vant til hund, fra da vi boede hjemme, og har gerne ville have hunde længe, men da vi boede i en lejlighed før, syntes vi ikke rigtig vi kunne få en, da vi begge er til store hunde. Men så købte vi hus og fik mere plads til en hund. Og jeg (Ida-Marie) elsker at gå turen og ville gerne have en følgesvend at gå med.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Vi begge var meget forelsket i racen og begyndte ret hurtigt at kigge efter Samojeder. Vi fandt et kuld, der var til salg, hvor Snow var i. Vi tog ud for at se ham, og det var nærmest kærlighed ved første blik. Han lå og sov midt på gulvet, og selv om der skete en masse omkring ham, sov han bare videre 😉 Han vågnede lidt op og kom over og sidde ved mig. Han lagde sig helt ind til mig og sov videre. Så derfor blev det ham. Fordi han var rolig, sød og gerne ville være ved os.

Hvad slags temperament har han?
Snow har et meget roligt temperament. Men kan godt blive fornærmet, hvis der er noget, han ikke gider, som han skal.

Hvad elsker han?
Han elsker at være sammen med andre hunde, komme en tur i skoven og rende fri. Men han elsker også at komme med Esben på kontoret og få lov til at ligge på bordet at sove.

Hvad er hans yndlingsmad?
Han elsker alt slags med 😉 Han er rigtig madglad – men kyllingepølse er et hit.

Hvad er hans bedste sider?
At han er modig, rolig, lydig og at han elsker at lære ting.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Jeg tror, det er, når vi er en tur i skoven eller når vi ligger og putter på gulvet.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Det er helt klart i skoven, hvor Snow kan rende fri og bruge en masse af hans sanser.

Kan han nogle tricks?
Ja, Snow kan sit, dæk, gi’ pote og han er ved at lære at ringe på en klokke.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Snow vil gerne tigge nogle gange.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Snow tror, at han kan gå på vandet. Vi var ude ved Esbens moster, som har en lille sø med et springvand i. Det var ved at blive gjort rent, og det skulle Snow selvfølgelig være med til. Snow vidste bare ikke lige, at det der gjorde, at han plejede at kunne stå i lidt vand, var blevet fjernet. Så lille Snow fladt i vandet, for han skulle jo være med 😉

Snow lå også en dag og sov i en dyb søvn efter at have været meget aktiv og vi var ved at se noget i fjernsynet. Snow vågner ved, at de dytter i fjernsynet og begynder at lave ulvehyl. Det er ikke rigtig noget, Snow gør så meget endnu. Men når Snow endelig gør det, er det lidt sjovt.

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Vi har ikke så mange minder endnu. Men jeg tror et af dem, vi har indtil videre, må være, da vi hentede Snow hjem. Han klarede turen så fint, var bare så sød og rolig.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Taget noget legetøj, som ikke tilhørte ham – men en lille dreng.

Hvem er hans bedste ven?
Karma og Mads.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Han betyder utroligt meget for mig. Han har påvirket mit/vores liv på en positiv måde. Han giver så meget glæde til hverdagen. Og der er altid en at komme hjem til.

Schipperke – Lær racen at kende!

0

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Schipperke-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Schipperke-ejer.

Navn på race: Schipperke
Temperament: Pålidelig
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: På vagt
Pelspleje: Ikke meget

Jeg er 31 år gammel og er en meget aktiv person. Jeg elsker at gå lange ture og jeg nyder at bruge masser af tid sammen med hundene.

Vi har både gået til BegynderB, Rally, Agility, hundefitness og almindelig hundetræning på hold. Jeg har 2 Schipperke: Ludo på 10 år, og Schiva på 8 år. De er begge uddannet læsehunde igennem læsehunde foreningen. Hvilket er fuldstændig fantastisk 💜

Vi hjælper børn med læsebesvær to gange om ugen på den lokale skole. Og de er meget vellidt af både lærere, elever og forældre. De er alle taknemlig for arbejdet. Pga deres arbejde er det vigtigt at sørge for, at de får alt hvad de har behov for. Så de er klar! De skal nemlig være rolige, nærværende og tålmodige. De gør det så godt!

Lidt om racen Schipperke

Hvis jeg skal være ærlig og fortælle om racen, så vil jeg beskrive den som en blanding af Schæfer og Shiba. Du har en loyal hund, der elsker at arbejde, og en virkelig klog hund, der ikke finder sig i hvad som helst. En virkelig selvstændig hund, der godt kan undvære opmærksomhed fra fremmede.

Det er en hund, der kræver at blive brugt – både fysisk og mentalt. Hvis ikke de får deres behov stillet, kan de være en rigtig “pain in the ass”. Jeg læser dagligt med i Schipperke grupper, hvor de skriver hvor træls og ulydig deres hund er. Og det er virkelig ærgeligt at se sådan noget. For det er en virkelig klog lille arbejdshund. Med rette motivation er jeg 100% sikker på, de kan lære ALT.

Jeg kender nogle med Schipperke, som virkelig gør deres arbejde godt, og har en fantastisk lille hund. Det er bestemt ikke en allemandshund. Man skal have tid og overskud til en aktiv klog hund. Det er en relativt reserveret race – de gider ikke nusses af hvem som helst.

Ludo og Schiva gider ikke fremmede voksne. De giver den kolde skulder og går, hvis det ikke lige passer dem 🤣
Til gengæld elsker de alle børn – om det er babyer eller 13 årige børn, så bliver de nærmest tvunget til kærlighed. 💜

Ludo og Schiva blev trænet til at være læsehunde, fordi de skulle overtage, når Loke ikke var her mere. Jeg vidste de kunne, der skulle bare lægges samme arbejde i dem, som jeg gjorde med ham.
Masser af ro, træning og kontakt øvelser.💜

Hvordan fik i øjnene op for racen Schipperke?

Jeg fandt Schipperke, fordi min allerførste hund var en blanding af Schipperke/coton de tuler. Han hed Loke-emil og han var den bedste hund. Altid glad, loyal, klog og lærenem. En rigtig skøn lille uldtot. Han var så fantastisk og jeg vidste, jeg måtte møde en rigtig Schipperke. Jeg besøgte nogle opdrættere og inden jeg fik set mig om, havde jeg bestilt en.

Den ene opdrætter og jeg brugte mange timer sammen, og jeg hørte alle hendes erfaringer med racen – hun havde haft racen siden slut 80erne. Det var faktisk først der, racen kom til Danmark. Så det er helt nyt, den er her. Også derfor der er så lidt af dem. Jeg var total forelsket i racen, de var bare så skønne.

Hvordan fandt du dine hunde og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Jeg googlede og brugte hundegalleri. Det gik faktisk ret stærkt. Jeg købte min første schipperke i august 2011. Han hedder Ludo og er en skøn lille fyr. Jeg besøgte opdrætter mange gange, mens Ludo stadigvæk lå i maven på sin hundemor.

Bestilte en hanhund, og til mit held, kom der en skøn lille hanhund ud. Jeg græd af glæde dagen, hvor opdrætter ringede og sagde, han var blevet født.

I 2013 køber jeg Schiva. Hende fandt jeg via Facebook. Jeg fulgte opdrætteren og jeg så, der var to tæver tilbage. Jeg ringede og sagde, jeg ville købe en af dem. Jeg besøgte opdrætter 3 gange på de 8 uger. Og da hun blev 8 uger kom opdrætter hjem til mig med hende. Han ville gerne se hvor og hvordan, hun skulle bo. Jeg har stadigvæk kontakt med begge opdrættere idag.

Hvad er vigtigt at vide om racen, inden man får sig den?

  • Det er en virkelig larmende alarmhund, og den VIL fortælle, når noget ikke er, som det skal være. Du kan tone det ned, men du kan ikke fjerne, hvad de er skabt til.
  • Det er en klog hund! Hvis den keder sig, underholder den sig selv med unoder.
  • Den behøver en ejer, der træner med positive metoder, for den tilgiver dig aldrig, hvis du er ind imod den.
  • De har tendens til dårlige tænder. Vil anbefale tandrøngten løbende igennem hundensliv.
  • Det er en aktiv hund, der ikke bare kan nøjes med 15 minutters gåtur hver dag.
  • Den har en fantastisk pels, der er selvrensende, forstået på den måde, at pelsen ikke suger skidt til sig.
  • Den kræver at blive børstet med en god karte, da underulden løsner sig.

Hundehåndklæde – gør tørring af din hund behagelig!

0

Vi kan alle se scenariet for os – vi har lige været på en god lang gåtur, og som det danske vejr ofte indbyder til, så har det regnet dagen forinden. Det er derfor nærmest umuligt at komme hjem med en hund, som ikke enten skal have en lille vask og om ikke andet – hvert fald tørres over med et hundehåndklæde, så der ikke er våde og beskidte poter overalt i hjemmet.

Hvad skal jeg bruge hundehåndklæde til?

Hundehåndklæder er lige netop det, som navnet giver udtryk for – et håndklæde til hunde.
Mange hundehåndklæder er lavet i mikrofibre, da det har en sugeevne på op til 20 gange mere end et almindelig håndklæde. En højere sugeevne betyder selvfølgelig, at din hund tørrer hurtigt. Om den har brug for en hurtig tørring, kommer i høj grad an på din hunds pels og planerne for dagen.

Mange bruger også hundehåndklæderne til at have liggende i bilen, så når I har været på gåtur i skoven, så kan det værste blive tørret af, inden din hund skal ind i bilen. Vi kan jo lige så godt gøre vores, så vi ikke skal støvsuge bilen alt for ofte 😉 Det leder os til en anden ting, som du også kan bruge dit håndklæde til – som tæppe. Læg det i bilen og lad din hund sidde på det, så du ikke gør hundetæppet beskidt.

Kan jeg bruge almindelig håndklæder i stedet for hundehåndklæder?

Ja, du kan sagtens bruge almindelige håndklæder i stedet for decideret hundehåndklæder. Hundehåndklæder er oftest blot lavet i mikrofiber materialer og tørrer derfor din hund hurtigere. Men hvis det ikke er en nødvendighed eller du måske blot har 2 almindelig håndklæder til rådighed, så bruger du bare almindelige. Oftest er de også væsentligt billigere og så skal man ikke tænke over, om de går i stykker eller bliver så beskidte, at de ikke kan reddes. Så svaret er: Ja, du kan sagtens bruge almindelige håndklæder.

Kan jeg vaske mit hundehåndklæde?

De fleste hundehåndklæder kan vaskes – hvert fald alle i denne artikel! For et hundehåndklæde er ikke meget værd, hvis du efter bare en enkelt dag ikke kan benytte dig af det mere. Så både de almindelig håndklæder og hundehåndklæderne i denne artikel vil kunne vaskes ved hvert fald 30 grader. Det er dog ikke alle, der kan gå i tørretumbleren, så her vil de skulle lufttørres.

Hvilken størrelse hundehåndklæde skal jeg vælge?

Der findes et hav af størrelser derude og det kan være en jungle at finde rundt i hvilken størrelse, dit hundehåndklæde skal være. For ærligt, det er irriterende, hvis dit håndklæde er for lille og det er lige så irriterende, hvis det er for stort – for så er det slet ikke til at håndtere. Er hundehåndklædet til hele kroppen på din hund, så vælg en størrelse, som er stor nok til at dække ryggen på din hund. For så kan du starte der og så tørre rundt om maven, uden at skulle flytte håndklædet konstant.

Du kender bedst størrelsen på din hund og kan derfor bedst gennemskue hvilket håndklæde, der vil give mening for jer. Skal du derimod blot bruge dit nye håndklæde til at tørre poter eller savl med, så har du ikke brug for et kæmpe badehåndklæde, Så er de små håndklæder helt oplagte. Det kan også være, at du gerne vil bruge dit hundehåndklæde til at have liggende i bilen efter en våd gåtur, så dit hundetæppe ikke bliver beskidt. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at anskaffe sig en størrelse, der er stor nok til, at din hund kan ligge på det under køreturen.

Ugens Kæledyr – Max (Uge 11)

Navn på dig: Smilla
Navn på dit kæledyr: Max
Kælenavn: Maxi
Alder: Han er 12 uger gammel, og har fødselsdag d. 14/12/21.
Køn: Hanhund
Race: Coton De Tulear / Bomuldshund.
Hvornår fik I ham? Vi fik ham d. 05/02/22.

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Jeg vil ikke helt sige, at der er en såkaldt “betydning“ bag hans navn, men vi følte for, at det skulle være et “M” navn.

Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Efter min storesøster flyttede ud, syntes jeg, at det blev lidt kedeligt bare at være mig, min mor og min far, fx. når vi i sommerhus.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Grunden til at det blev ham og præcis den race, er både pga. de brune søde pletter på hans pels, men også pga. den race han er. Han er nemlig allergivenlig og fælder ikke.

Hvad slags temperament har han?
Max har ikke rigtigt et stort temperament. Han kan dog blive hurtigt vild, og så er han meget legesyg.

Hvad elsker han?
Han ELSKER at lege – både med mennesker og andre hunde. Han er en meget udadvendt hund og elsker at socialisere med andre hunde.

Hvad er hans yndlingsmad?
Hans yndlingsmad er nok pølser, især kyllingepølser. Men for at være ærlig, så spiser han nogenlunde alt, hvad han får.

Hvad er hans bedste sider?
Hans bedste sider er nok, at han er så legesyg og udadvendt.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Når vi hygger mest, er nok når han er faldet til ro, og vi ligger i min seng, og jeg ser Netflix.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Han har ikke rigtig et “yndlingsted” at gå ture i nu, men det kommer nok snart.

Kan han nogle tricks?
Han har for nyligt lært at sitte, han kan også gå op på bagben og stå der i lang tid.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Nogen af Max’s uvaner er nok, at han tit går efter og bidder i mine bukseben, og snørebånd når jeg har sko på.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
En sjov historie/minde har jeg allerede så mange af! Men en af dem er nok, når han er helt oppe og køre og er legesyg (især om aften), så går han helt amok.

Hvem er hans bedste ven?
Max har ikke nogen bedste ven endnu, men han har masser af søde, nuttede venner.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Max er ligesom mit barn. Han har virkelig bragt mit indre “modersind” frem.

Dansk-Svensk Gårdhund – Lær racen at kende!

0

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Dansk-Svensk Gårdhund-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Dansk-Svensk Gårdhund.

Navn på race: Dansk-Svensk Gårdhund
Temperament: Opmærksom
Aktivitetskrævende: Livlig
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Lille

Mit navn er Line (25), og jeg bor på Sydsjælland med min dejlige dansk-svenske gårdhund, Putte (7). Jeg overtog officielt Putte tilbage i starten af 2020, og blev totalt forelsket i racen med det samme.

Putte er en utrolig kærlig og kontaktsøgende lille hund, der helst befinder sig inden for en 10 cm radius af mig. Putte er en genbrugshund, og jeg ved ikke så meget om hendes forhistorie, men hun har vist ikke haft det bedste hundeliv.

Da jeg overtog hende, var hun meget nervøs og nærmest bange. Hun kravlede langs fodpanelerne og krøb sammen ved den mindste lyd eller hurtige bevægelse. Det skar i hjertet at se, men hun har rykket sig så sindssygt meget, og hver dag ser jeg nye sider af hendes skønne og skøre personlighed.

Hun giver så meget glæde, ro og kærlighed herhjemme, og hun hjælper mig hver eneste dag. Jeg har igennem de sidste 4,5 år kæmpet med depressioner, angst og ængstelighed, og sygemeldt fra mit drømmestudie, veterinærmedicin.

Men siden Putte flyttede ind, har både min familie og jeg kunne mærke en tydelig fremgang i min “tilstand”, og drømmen om at kunne vende tilbage til studiet virker mere og mere realistisk. Selvom at Putte ikke har den officielle titel som “psykiatrisk servicehund”, så er det præcis, hvad hun er for mig, og man kan derfor godt sige, at vi har reddet hinanden.

Lidt om racen Dansk-Svensk Gårdhund

Den danske-svenske gårdhund er en af de få hunderacer med oprindelse i Danmark. Trods dens umiddelbare lighed med bl.a. Jack Russell terrier og Fox terrier, er dansk-svensk gårdhund ikke en terrier, men faktisk en pinscher.
Det er en energisk race, der kræver både mental og fysisk aktivering. Det er en hund, der både elsker at jagte mus og rotter på markerne, men også nyder at hygge derhjemme under dynen.

Den klarer let de længere ture i skoven, men accepterer også de små ture rundt i nabolaget, hvis de samtidig aktiveres mentalt. Det er en meget intelligent og lærenem race, der elsker at please, samarbejde og lære nye tricks – specielt hvis der indgår en masse ros og godbidder.

Størrelsesmæssigt er den ret “perfekt”, da den er lille nok til at have med på farten, men stadig stor nok til klap, leg og lange ture.
Det er en meget kærlig, hengiven og nærværende hund, der gerne søger dit selskab, men som samtidig er selvstændig nok til kunne finde tryghed og ro i en kurv i et andet rum.

Gårdhunden er generelt ret god til børn, da den er meget glad og tålmodig af natur. Det er en eventyrlysten race, der befinder sig godt i et liv på farten, er fuld af gåpåmod og som nyder de oplevelser der følger med. De er meget tillidsfulde og er generelt trygge i nye omgivelser – så længe deres menneske er ved deres side.

Nogle gårdhunde kan være lidt verbale, grundet deres opmærksomme og lidt vagtsomme natur. De er gode til at advare om gæster m.m., men stopper generelt hurtigt, når de opdager, at deres ejer “godkender” vedkommende.

Den har, udover dens rolle som vagthund, også været anvendt til at holde gnavere og skadedyr væk fra stalde og bygninger, og bruges derfor hyppigt i skadedyrsbekæmpelse som rottehund. Den er overall den perfekte kombination af familie-, selskabs-, jagt- og vagthund.

Hvordan fik i øjnene op for racen dansk-svensk gårdhund?

Det skete faktisk i takt med, at Putte begyndte at vise “sit sande jeg”. Jeg har altid opfattet gårdhunden som et meget klassisk eksempel på en hund. Når man som barn tegnede en hund, så var det i bund og grund en tegning af en dansk-svensk. Lille hund, med hængeører, firkantet krop, let-buet hale og pletter. Jeg havde egentlig altid syntes at det var en lidt “kedelig” race. Boy, was I wrong! Efter jeg fik Putte er jeg totalt solgt, og det er ingenlunde en kedelig hund. Der er fart over feltet og masser af kærlighed til alle, og bare den perfekte hund på alle måder.

Hvordan fandt du Putte og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Man kan næsten sige, at Putte fandt mig. Putte er som sagt en genbrugshund, som min far overtog i oktober 2019. Et par dage efter at han fik hende, kom de på besøg. Putte var meget nervøs, men i løbet af aftenen kastede hun sin kærlighed på mig, og ville ikke med min far hjem bagefter (hun gemte sig simpelthen i min seng).

Hun begyndte derfor at overnatte hos mig, når jeg havde hjemme-studiedage og i weekender, så hun ikke skulle være alene hjemme, og til sidst var hun oftere hos mig end ham. Så da vi ramte marts 2020, og corona gjorde sit indtog, flyttede hun helt officielt ind.

Hvad er vigtigt at vide om racen, inden man får sig den?

Selvom at det er en lille hund, er det på ingen måde en “doven” race, og de kræver en del aktivering – både mentalt og fysisk. Grundet deres natur og tidligere anvendelse som vagt- og jagthund på gårdene, bliver det svært at undgå gøen, når der fx kommer gæster. Derudover bør man, hvis man har have, forvente at der kan komme huller i plænen. For hvis der er mus, så finder de dem – uanset om de må eller ej.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Læs op på racen og dens historie (tidl. anvendelse), og kontakt evt. forskellige opdrættere og snak med dem om hvad de kigger efter når de vælger nye familier til deres hvalpe. Tag også ud og besøg folk med gårdhunde, og oplev racen i deres vante omgivelser. Der er mange racemæssige ting der går igen hos dem alle, men husk, at ingen hunde er ens.

Ugens Kæledyr – Dexter (Uge 10)

Navn på dig: Mona Bankborg
Navn på dit kæledyr: Dexter
Kælenavn: Dexi eller Dexter-drengen. Han bliver også kaldt Turbotosse og Crazy Doggo
Alder: Dexter har fødselsdag den 13-06-2018. Dette er dog et skøn, da Dexter kommer fra gaden og så et internat i Bosnien. Han er nu 3 år gammel
Køn: Han
Race: En blanding mellem en belgisk Malinois og sibirisk Husky.

Hvornår fik du ham?
Dexter har boet hos os siden februar 2021. Så lidt over et år har vi haft æren af ham. Dexter kom med en dyretransport herop, og det var en lang ventetid på at få ham hjem til Danmark, syntes vi. Jeg kan huske, vi skulle starte med at hente ham i januar, men chaufføren, der skulle køre herop, fik corona, så rejsen blev udskudt på ubestemt tid. Heldigvis gik der kun 10 dage, før de så småt meldte klar igen. På selve dagen mødtes vi i Jylland og ventede. Ankomst var kl 13.00, men det blev hele tiden rykket. Der var sne, og det var så koldt. Det nåede at blive mørkt, inden bilen ankom. Sikke et sug i maven!

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Vi valgte at beholde det navn, han havde fra internatet i Bosnien.

Er der en historie bag, hvorfor du fik ham, hvis ja fortæl?
Jeg havde kigget på ham inde på nettet hver dag over en længere periode, og til sidst så jeg ham som min hund. Så var der ingen vej uden om, han skulle hjem.

Hvad slags temperament har han?
Dexters temperament kan beskrives som rigtig godt, hvis hans behov er dækket. Han er en virkelig sød og rar dreng, der rigtig gerne vil alle andre. Men når det er sagt, så har Dexter et meget stort energi-behov, som skal dækkes – både fysisk og psykisk. Hvis man ikke kan det, vil du hurtig se en hund, der på anden vis vil forsøge at få hans energi ud. Han er stadig sød, men man vil kunne mærke en irritation i ham.

Hvad elsker han?
Dexter elsker at bruge sin krop. Han er født til at arbejde! Han elsker at løbe og elsker lydighedstræning. Hvis han får lov, klatrer han også gerne, på hvad han kan finde.

Hvad er hans yndlingsmad?
Dexter elsker mad. I en lang periode blev alt slugt, og han havde nogle foder-aggressioner – men det er forsvundet nu. Så det kan være rigtig svært at sige, hvad hans yndlingsmad er. Dog er han fx. ret glad for stegt kylling og tigger gerne for et stykke mørbrad.

Hvad er hans bedste sider?
Dexter er rigtig god til at læse menneskers følelser, om de er kede af det eller rigtig glade. Han kommer rigtig gerne og trøster børnene, hvis de har slået sig, eller bare har brug for en ved sin side efter en hård dag i skolen. Han er også rigtig dygtig til at aflæse angst, ift. om der er angst på vej. Det er en kæmpe kvalitet, han har.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Når vi hygger allermest, så har vi først gået en dejlig tur, hvor vi derefter tager hjem, hvor man kan ligge sammen og nusse. Dexter er faktisk ikke den store putte-hund, men når man er lidt brugt, så er det rart at nusse og hygge.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Det er entet, tæt på hvor vi bor, hvor der både er stier, sø, mark og skov, så man oplever det hele! Eller ud til vandet, da der er helt anderledes dufte.

Kan han nogle tricks?
Dexter kan nogle tricks og efterhånden kommer der flere på. Han har stadig kun været familiehund et års tid. Tricks han kan er, sit, dæk, center, spin højre-venstre, plads, stå op af noget, op (helt op), øver på bukke og sit pretty.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Han kan rigtig godt lide at grave – især hvis man har noget energi, der ikke er blevet brugt. Så arbejdes der på, hvordan man hilser på andre hunde. Når han møder andre hunde, får han et sus af energi og kan ikke være i sig selv. Han hopper og danser, hyler og gør af glæde. Det kan virke lidt skræmmende for andre hunde.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Vi fik Dexter, da der var ret meget sne. Dexter ELSKER sne så meget, at vi nærmest ikke kunne gå ture med ham, fordi han lavede kolbøtter hele tiden, når vi gik. (Der ligger en video på instagram hvor han ruller)

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Vi var på sommerferie i ca. 3 uger, hvor vi havde Dexter med til Frankrig, Italien og Østrig, og han klarede det til UG. Han var med på restaurant, sejlede supboard, vandrede i bjerge og badede en masse. Han var glad hele turen igennem.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Dexter kan godt være en fræk hund, og i en periode stjal han alt undertøj, han kunne komme i nærheden af.

Hvem er hans bedste ven?
Dexter har flere venner af forskellige dyr. – både hund og kat, og en hest han møder på vores ture nogle dage. De har et bånd de to. Hesten kommer altid løbende, når Dexter kommer, og de følges noget af turen på hver deres side af hegnet. Men den bedste ven af dem alle er Mentos, en shih tzu på 4 år.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Dexter betyder alverden for os. Han er et familiemedlem, han er en beskytter, han er en sjæleven og så er han en støtte-hund. Han er der på de gode dag og på de svære dage. Han har ændret vores liv på en positiv måde.

Hundefoder abonnement – gør hverdagen nemmere!

0

I den her artikel fortæller vi lidt om konceptet: Hundefoder abonnement. Det er noget, der på seneste har haft fart på og er blevet utrolig populært! Og med god grund – for oftest er der flere fordele at hente ved at få hundefoder på abonnement, end hvis du køber det enkeltvis, når tiden er inde til genopfyldning af hundefoder. Men det er selvfølgelig kun, hvis abonnementsordningen giver mening for din dig og din hunds behov. I den her artikel vil vi skrive generelt om hundefoder abonnement, hvilke fordele og ulemper der kan der være og nogle ting, du bør være opmærksom på, hvis du går og overvejer et hundefoder abonnement.

Køb af hundefoder på abonnement: Det skal du se efter

Når du skal på udkig efter dit næste hundefoder abonnement, så er der nogle ting, du bør have med i dine overvejelser. Ved at have det med i dine overvejelser, så sikrer du, at du får et hundefoder abonnement, der passer til jer og du har fået afstemt forventningerne, så du ved, hvad der kan forventes, når du tilmelder dig. Så læs videre og bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på:

Type hundefoder

Der findes forskellige typer af hundefoder abonnementer og nogle indebærer, at foderet bliver sat sammen, så det er tilpasset din hund efter behov. Andre steder vælger du blot fra det eksisterende hundefoder fra dit favorit brand og så er det dét, der bliver sendt afsted til dig. Er du i tvivl om, efter at have været online, hvad det er for noget hundefoder, der passer bedst til din hund, så tag ned i en butik og læs mere om det eller snak med en professionel. Efterfølgende kan du så tegne et hundefoder abonnement på det valgte foder, som fremover så vil komme på det ønskede tidspunkt.

Leveringstid

En anden ting, du også skal være opmærksom på, når du bestiller hundemad, er leveringstiden. Oftest kan du vælge mellem forskellige leveringstider og hvornår du ønsker, at det bliver leveret. Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget foder din hund har behov for og hvad den spiser i løbet af en dag. Så det kræver lidt udregning – men oftest hjælper de dig på vej med en guide, hvis du har brug for hjælp til udregningen. Her vil du oftest blive vejledt i, hvor meget din hund skal have og hvor ofte du bør modtage din bestilling. Så læs, hvordan det foregår det enkelte sted og ellers skal du blot tage kontakt til forhandleren og så kan de hjælpe dig nærmere med, hvor ofte du skal modtage dit hundefoder, så det giver mening for jer.

Bindingsperiode

Bindingsperioden er vigtig at have styr på, inden du begiver dig ud i at tilmelde dig et hundefoder abonnement. For selvom at det lyder helt fantastisk og der jo nærmest kun burde være fordele, så er det bare ikke altid scenariet. Sommetider fungerer det bare ikke, og så skal du gerne kunne opsige det hurtigst muligt, så det ikke er spild af penge og du ikke står med flere kilo hundefoder, du ikke ved, hvad du skal gøre ved. Så læs det med småt og gør dig klar over, hvor lang en bindingsperiode du har. Er du usikker på det og ved slet ikke, om foderet er det rigtige for din hund, så bør du vælge et hundefoder abonnement, der kun har én måneds opsigelse, eller hvor du kan få tilsendt en smagsprøve.

En anden ting ift. bindingsperioden, som er værd at være opmærksom på, er, hvornår du skal opsige det i løbet af måneden, hvis det skal nåes i rette tid, så der ikke kommer en måned mere med, inden i afslutter det. Nogle steder skal det f.eks. være inden den 15. i måneden, for ellers får du en måned mere med.

Fordele ved hundefoder abonnement

Når du først har styr på det hele, så er der nærmest ikke andet end fordele ved et hundefoder abonnement. En af fordelene er selvfølgelig, at du ikke skal tænke over, hvornår du skal købe næste hundefoder, for det kommer helt automatisk i tide, inden posen er tom. For ja, sommetider så bliver det glemt i farten. Eller – måske du har tænkt over det sidste par dage, men hver gang du er kommet ud af døren, så har du glemt alt om det hundefoder. Når den sidste dag så er kommet og du bare er nødt til at tage afsted, så passer det sjældent super godt – men du er nødt til det, for der er ikke mere. Med et hundefoder abonnement slipper du fremover for dette scenarie.

Det betyder, at du slipper for at skulle planlægge de lidt større indkøb af hundefoder, for det ordner bare sig selv. En anden ting er – du slipper for at bære den tunge pose ud i bilen, for nu bliver det leveret lige til din dør. Der er altså minimum af arbejde og planlægning i et hundefoder abonnement.

En sidste ting, som også er genialt, når det kommer til hundefoder på abonnement, er, at du selv kan vælge intervallet af leveringer. Ønsker du en levering hver 2. uge, så kan du oftest vælge det. Vil du hellere, at du får en stor levering ad gangen, så kan du vælge månedligt eller måske hver 2. måned, hvis det passer bedst med jer? Der er god fleksibilitet, så du kan planlægge det bedst muligt efter dine egne ønsker.

Cookie-indstillinger