OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Berner Sennen-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Berner Sennen-ejer.

Navn på race: Berner Sennen
Temperament: Venlig, rolig og godmodig
Aktivitetskrævende: Middel
Nysgerrig: Ja
Pelspleje: Høj

Vi hedder Amalie (28 år) og Patrick (29 år) og har været sammen i snart 9 år. Patrick arbejder som reservedelschef med Toyota og Amalie som sosu på et demensafsnit.

Vi bor i et dejligt rækkehus på Midtsjælland, men er i gang med at kigge på hus.
Vores fritid bliver brugt på Cody og en del hjemmehygge. Amalie rider, og Patrick spiller fodbold (når han ikke har en knæskade).

Lidt om racen Berner Sennen

• Berner Sennen stammer fra Schweiz, og blev i gamle dage brugt til holde styr på kvægene i bjergene. De trak også mælkekærrerne på de små stier, hvor heste ikke kunne gå. Derfor er der også flere, der trækker med deres hunde den dag i dag.
• En Berner sennen er venlig og godmodig, og en super familiehund. Deres adfærd er beskyttende over for deres nærmeste, og skal derfor nogle gange lige se folk, de ikke kender, an, inden at de bliver “godkendt”.
• En Berner sennen har en god tålmodighed, og er derfor rigtig gode og rolige blandt børn. Dog er de store og lidt klodsede, så de kan sommetider ved et uheld vælte et barn.
• En Berner sennen kan passe ind i de fleste familier, da de er så rolige.
• En Berner er meget lærenem, og vil rigtig gerne lære nye ting og arbejde (især hvis der indgår godbidder). Det er bedst at træne varieret og i korte sekvenser, da opmærksomheden godt kan svække lidt, hvis det er det samme, man træner i længere tid. Dog er der mange Bernere som har lidt problemer med ørerne (selektiv hørelse)
• Bernere modnes sent både fysisk og mentalt.

• Berner sennen har meget pels, og kræver en del pelspleje. De fælder en del og bør børstes igennem med en børste en gang om ugen. Man skal ikke være pelsforskrækket, da man næsten ikke kan undgå, at der kommer til at ligge sorte totter rundt omkring i hjemmet. De kræver bad, når de er beskidte.
• Pga. al deres pels, er de meget glade for at opholde sig udendørs. Sørg for, at der er vand og skygge. Indendørs vil de meget gerne ligge på fliser eller kølemåtte.
• En Berner sennen har ikke behov for den vilde motion. Vil meget gerne ud og gå nogle gode ture og snuse nogle gange om dagen. Har ikke behov for at skulle løbe ture, da deres knogler ikke kan holde til det. Derfor er det en god ide at aktivere Bernere på en anden måde. Evt. Snuselege.
• Udover det, er en Berner sennen en rigtig puttehund, og har overhovedet ikke styr på deres størrelse. De vil allerhelst gerne op på skødet hvis de kan det.
• Desværre kan der følge mange sygdomme med en Berner sennen. Især lider de af HD, AD og kræft.
• Deres gennemsnitsalder er 6-8 år.

Hvordan fik I øjnene op for racen Berner Sennen?

Vi har lige fra starten af vores forhold været enige om, at vi skulle have en stor bamse med en masse hår. Jo større, jo bedre. Vi snakkede om Berner sennen, New foundlænder eller Leonberger.

Vi fandt ud af at en berner passede rigtig godt til os. Vi måtte dog vente en del år med at få vores berner da vi boede i lejlighed, og en Berner fylder en del.

Hvordan fandt I Cody og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Vi var først inde og kigge på berner-sennen.dk. Her kan man finde opdrættere. Vi fandt dog Cody hos en privatavler på en Berner sennen Facebook gruppe og kunne bare mærke, at det var det bedste sted, og at vi havde den helt rigtige mavefornemmelse.
Man skal regne med, at der er ventetid op til et år, hvis man skal have en Berner.

Hvad er vigtigt at vide om en Berner Sennen, inden man får sig den?

Det er rigtigt vigtigt, at man vælger en hvalp fra en god kennel. Bernere har desværre en tildens til at få HD, AD og kræft. Derudover skal man vide, at de har en meget lav levealder.

Hvalpe må ikke aktiveres med løb og vild leg, da deres knogler ikke er udviklede, før at de er 12-18 måneder.
Det er rigtig vigtigt med en god sygeforsikring! Hellere ofre nogle flere penge på det, end at det lige pludselig er for sent.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Overvej om man har pladsen, da det er en stor race. Et hus med have er perfekt, hvis man har en Berner.
Hvis man er en meget aktiv familie som gerne vil gå eller løbe mange kilometer med sin hund, er det måske den forkerte race. Det er også vigtigt at have en god økonomi, da alle tingene oppe i str. XL koster noget mere, og de spiser rigtig meget foder.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Schipperke-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Schipperke-ejer.

Navn på race: Schipperke
Temperament: Pålidelig
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: På vagt
Pelspleje: Ikke meget

Jeg er 31 år gammel og er en meget aktiv person. Jeg elsker at gå lange ture og jeg nyder at bruge masser af tid sammen med hundene.

Vi har både gået til BegynderB, Rally, Agility, hundefitness og almindelig hundetræning på hold. Jeg har 2 Schipperke: Ludo på 10 år, og Schiva på 8 år. De er begge uddannet læsehunde igennem læsehunde foreningen. Hvilket er fuldstændig fantastisk 💜

Vi hjælper børn med læsebesvær to gange om ugen på den lokale skole. Og de er meget vellidt af både lærere, elever og forældre. De er alle taknemlig for arbejdet. Pga deres arbejde er det vigtigt at sørge for, at de får alt hvad de har behov for. Så de er klar! De skal nemlig være rolige, nærværende og tålmodige. De gør det så godt!

Lidt om racen Schipperke

Hvis jeg skal være ærlig og fortælle om racen, så vil jeg beskrive den som en blanding af Schæfer og Shiba. Du har en loyal hund, der elsker at arbejde, og en virkelig klog hund, der ikke finder sig i hvad som helst. En virkelig selvstændig hund, der godt kan undvære opmærksomhed fra fremmede.

Det er en hund, der kræver at blive brugt – både fysisk og mentalt. Hvis ikke de får deres behov stillet, kan de være en rigtig “pain in the ass”. Jeg læser dagligt med i Schipperke grupper, hvor de skriver hvor træls og ulydig deres hund er. Og det er virkelig ærgeligt at se sådan noget. For det er en virkelig klog lille arbejdshund. Med rette motivation er jeg 100% sikker på, de kan lære ALT.

Jeg kender nogle med Schipperke, som virkelig gør deres arbejde godt, og har en fantastisk lille hund. Det er bestemt ikke en allemandshund. Man skal have tid og overskud til en aktiv klog hund. Det er en relativt reserveret race – de gider ikke nusses af hvem som helst.

Ludo og Schiva gider ikke fremmede voksne. De giver den kolde skulder og går, hvis det ikke lige passer dem 🤣
Til gengæld elsker de alle børn – om det er babyer eller 13 årige børn, så bliver de nærmest tvunget til kærlighed. 💜

Ludo og Schiva blev trænet til at være læsehunde, fordi de skulle overtage, når Loke ikke var her mere. Jeg vidste de kunne, der skulle bare lægges samme arbejde i dem, som jeg gjorde med ham.
Masser af ro, træning og kontakt øvelser.💜

Hvordan fik i øjnene op for racen Schipperke?

Jeg fandt Schipperke, fordi min allerførste hund var en blanding af Schipperke/coton de tuler. Han hed Loke-emil og han var den bedste hund. Altid glad, loyal, klog og lærenem. En rigtig skøn lille uldtot. Han var så fantastisk og jeg vidste, jeg måtte møde en rigtig Schipperke. Jeg besøgte nogle opdrættere og inden jeg fik set mig om, havde jeg bestilt en.

Den ene opdrætter og jeg brugte mange timer sammen, og jeg hørte alle hendes erfaringer med racen – hun havde haft racen siden slut 80erne. Det var faktisk først der, racen kom til Danmark. Så det er helt nyt, den er her. Også derfor der er så lidt af dem. Jeg var total forelsket i racen, de var bare så skønne.

Hvordan fandt du dine hunde og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Jeg googlede og brugte hundegalleri. Det gik faktisk ret stærkt. Jeg købte min første schipperke i august 2011. Han hedder Ludo og er en skøn lille fyr. Jeg besøgte opdrætter mange gange, mens Ludo stadigvæk lå i maven på sin hundemor.

Bestilte en hanhund, og til mit held, kom der en skøn lille hanhund ud. Jeg græd af glæde dagen, hvor opdrætter ringede og sagde, han var blevet født.

I 2013 køber jeg Schiva. Hende fandt jeg via Facebook. Jeg fulgte opdrætteren og jeg så, der var to tæver tilbage. Jeg ringede og sagde, jeg ville købe en af dem. Jeg besøgte opdrætter 3 gange på de 8 uger. Og da hun blev 8 uger kom opdrætter hjem til mig med hende. Han ville gerne se hvor og hvordan, hun skulle bo. Jeg har stadigvæk kontakt med begge opdrættere idag.

Hvad er vigtigt at vide om racen, inden man får sig den?

• Det er en virkelig larmende alarmhund, og den VIL fortælle, når noget ikke er, som det skal være. Du kan tone det ned, men du kan ikke fjerne, hvad de er skabt til.
• Det er en klog hund! Hvis den keder sig, underholder den sig selv med unoder.
• Den behøver en ejer, der træner med positive metoder, for den tilgiver dig aldrig, hvis du er ind imod den.
• De har tendens til dårlige tænder. Vil anbefale tandrøngten løbende igennem hundensliv.
• Det er en aktiv hund, der ikke bare kan nøjes med 15 minutters gåtur hver dag.
• Den har en fantastisk pels, der er selvrensende, forstået på den måde, at pelsen ikke suger skidt til sig.
• Den kræver at blive børstet med en god karte, da underulden løsner sig.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Dansk-Svensk Gårdhund-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Dansk-Svensk Gårdhund.

Navn på race: Dansk-Svensk Gårdhund
Temperament: Opmærksom
Aktivitetskrævende: Livlig
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Lille

Mit navn er Line (25), og jeg bor på Sydsjælland med min dejlige dansk-svenske gårdhund, Putte (7). Jeg overtog officielt Putte tilbage i starten af 2020, og blev totalt forelsket i racen med det samme.

Putte er en utrolig kærlig og kontaktsøgende lille hund, der helst befinder sig inden for en 10 cm radius af mig. Putte er en genbrugshund, og jeg ved ikke så meget om hendes forhistorie, men hun har vist ikke haft det bedste hundeliv.

Da jeg overtog hende, var hun meget nervøs og nærmest bange. Hun kravlede langs fodpanelerne og krøb sammen ved den mindste lyd eller hurtige bevægelse. Det skar i hjertet at se, men hun har rykket sig så sindssygt meget, og hver dag ser jeg nye sider af hendes skønne og skøre personlighed.

Hun giver så meget glæde, ro og kærlighed herhjemme, og hun hjælper mig hver eneste dag. Jeg har igennem de sidste 4,5 år kæmpet med depressioner, angst og ængstelighed, og sygemeldt fra mit drømmestudie, veterinærmedicin.

Men siden Putte flyttede ind, har både min familie og jeg kunne mærke en tydelig fremgang i min “tilstand”, og drømmen om at kunne vende tilbage til studiet virker mere og mere realistisk. Selvom at Putte ikke har den officielle titel som “psykiatrisk servicehund”, så er det præcis, hvad hun er for mig, og man kan derfor godt sige, at vi har reddet hinanden.

Lidt om racen Dansk-Svensk Gårdhund

Den danske-svenske gårdhund er en af de få hunderacer med oprindelse i Danmark. Trods dens umiddelbare lighed med bl.a. Jack Russell terrier og Fox terrier, er dansk-svensk gårdhund ikke en terrier, men faktisk en pinscher.
Det er en energisk race, der kræver både mental og fysisk aktivering. Det er en hund, der både elsker at jagte mus og rotter på markerne, men også nyder at hygge derhjemme under dynen.

Den klarer let de længere ture i skoven, men accepterer også de små ture rundt i nabolaget, hvis de samtidig aktiveres mentalt. Det er en meget intelligent og lærenem race, der elsker at please, samarbejde og lære nye tricks – specielt hvis der indgår en masse ros og godbidder.

Størrelsesmæssigt er den ret “perfekt”, da den er lille nok til at have med på farten, men stadig stor nok til klap, leg og lange ture.
Det er en meget kærlig, hengiven og nærværende hund, der gerne søger dit selskab, men som samtidig er selvstændig nok til kunne finde tryghed og ro i en kurv i et andet rum.

Gårdhunden er generelt ret god til børn, da den er meget glad og tålmodig af natur. Det er en eventyrlysten race, der befinder sig godt i et liv på farten, er fuld af gåpåmod og som nyder de oplevelser der følger med. De er meget tillidsfulde og er generelt trygge i nye omgivelser – så længe deres menneske er ved deres side.

Nogle gårdhunde kan være lidt verbale, grundet deres opmærksomme og lidt vagtsomme natur. De er gode til at advare om gæster m.m., men stopper generelt hurtigt, når de opdager, at deres ejer “godkender” vedkommende.

Den har, udover dens rolle som vagthund, også været anvendt til at holde gnavere og skadedyr væk fra stalde og bygninger, og bruges derfor hyppigt i skadedyrsbekæmpelse som rottehund. Den er overall den perfekte kombination af familie-, selskabs-, jagt- og vagthund.

Hvordan fik i øjnene op for racen dansk-svensk gårdhund?

Det skete faktisk i takt med, at Putte begyndte at vise “sit sande jeg”. Jeg har altid opfattet gårdhunden som et meget klassisk eksempel på en hund. Når man som barn tegnede en hund, så var det i bund og grund en tegning af en dansk-svensk. Lille hund, med hængeører, firkantet krop, let-buet hale og pletter. Jeg havde egentlig altid syntes at det var en lidt “kedelig” race. Boy, was I wrong! Efter jeg fik Putte er jeg totalt solgt, og det er ingenlunde en kedelig hund. Der er fart over feltet og masser af kærlighed til alle, og bare den perfekte hund på alle måder.

Hvordan fandt du Putte og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Man kan næsten sige, at Putte fandt mig. Putte er som sagt en genbrugshund, som min far overtog i oktober 2019. Et par dage efter at han fik hende, kom de på besøg. Putte var meget nervøs, men i løbet af aftenen kastede hun sin kærlighed på mig, og ville ikke med min far hjem bagefter (hun gemte sig simpelthen i min seng).

Hun begyndte derfor at overnatte hos mig, når jeg havde hjemme-studiedage og i weekender, så hun ikke skulle være alene hjemme, og til sidst var hun oftere hos mig end ham. Så da vi ramte marts 2020, og corona gjorde sit indtog, flyttede hun helt officielt ind.

Hvad er vigtigt at vide om racen, inden man får sig den?

Selvom at det er en lille hund, er det på ingen måde en “doven” race, og de kræver en del aktivering – både mentalt og fysisk. Grundet deres natur og tidligere anvendelse som vagt- og jagthund på gårdene, bliver det svært at undgå gøen, når der fx kommer gæster. Derudover bør man, hvis man har have, forvente at der kan komme huller i plænen. For hvis der er mus, så finder de dem – uanset om de må eller ej.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Læs op på racen og dens historie (tidl. anvendelse), og kontakt evt. forskellige opdrættere og snak med dem om hvad de kigger efter når de vælger nye familier til deres hvalpe. Tag også ud og besøg folk med gårdhunde, og oplev racen i deres vante omgivelser. Der er mange racemæssige ting der går igen hos dem alle, men husk, at ingen hunde er ens.