OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Shiba Inu–ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Shiba Inu.

Til dig, der overvejer en Shiba Inu

Navn på race: Shiba Inu
Temperament: Selvstændig
Aktivitetskrævende: Middel
Nysgerrig: Intelligent
Pelspleje: Lille til moderat

Vi er en familie på tre, som består af mig på 21 år, min kæreste på 22 år og Rogi på 1,5 år. Vi bor i Herning i en lejlighed på 100 km2, hvor vi har fået lov til at bruge haven.

Vi fik Rogi, da jeg lider angst og periodiske depressioner. Jeg har hele mit liv haft hunde og derfor vidste vi, at det muligvis ville kunne hjælpe at få en hund.

Rogi er en lille stædig pels tot, som snakker en hel del og normalt ligger han sig for sig selv. Hvis han så ønsker opmærksomhed, så ligger han sig oven på mig og forhindrer mig i at lave, hvad jeg havde gang i.

Han er en utrolig drama Queen. Han er god til at komme over til mig, hvis han mærker, at jeg har det dårligt. Rogi er med mig næsten over alt i min fritid og planen er, at når jeg er færdiguddannet sygeplejerske, så skal jeg gerne kunne have ham med på arbejde, på plejehjem eller som besøgshund i fritiden. På nuværende tidspunkt er Rogi lidt for aktiv til at have med hos ældre svage. Dog træner vi dagligt, så er han kan lære dette.

Vi er ofte i hundeskoven, hvor der både kommer mennesker, andre hunde og børn. Her oplever vi, at han er meget søgende og legeglad, men også respekterer, hvis den anden hund ikke ønsker at lege. Han er rigtig god med børn og forstår at tilpasse sig dem.

Hvis han ikke kan se mig i hundeskoven, søger han med det samme tilbage, til hvor han så mig sidst. Hvis der er mange hunde, er han ofte den hund, som søger hen mod menneskeflokken for at få opmærksomhed. Han er dog også en lille jaloux hund og er ikke lige god til at dele opmærksomheden med andre hunde.

Da vi fik Rogi, havde han kun meget få uheld med at tisse indenfor. Jeg var oppe om natten 1 gang hver nat de første 4-5 dage og efter har han kunne holde sig hele natten. Negle er han virkelig ikke glad for, at man rører/klipper, derfor sker dette ved dyrlægen med krave på. Vi er begyndt på, at vi selv må se hans tænder, men det må dyrlægen ikke endnu.

Han har fældet næsten fra den dag, vi hentede ham og han fælder meget store mængder. Der burde støvsuges, i hvert fald, hver anden dag. Han er godt som umulig at få med i bad, dog reder jeg ham 3-4 gange ugentligt x 30 min.

Han elsker mennesker, han kender – ofte går han helt i selvsving, hvis han ser eller møder vores familiemedlemmer. Han er lidt for nysgerrig overfor fremmede og på gå turer søger han ofte hen imod fremmede mennesker og dyr han ikke kender.

Lidt om racen Shiba Inu

Shiba inu er en del af spidshundegruppen. Racen er en med oprindelse fra Japan, hvor racen tidligere har været brugt til jagt af kaniner. I dag er racen nærmer kendt som rævens look a like. Hvor karaktertrækkene er stædig, aktiv, intelligent, stolt, nysgerrig og loyal.

Mange nævner, at shibaen ikke er en hund for førstegangsejer. Det nævnes også, at det kan forekomme, at shiba’en – efter kønsmodning – ikke er lige flink overfor fremmede hunde.

Gør shibaen?

Shibaen gøer sjældent, men kan snakke en hel del. Udenfor er det en aktiv race, som er nysgerrig og kan slippe ud fra de fleste indhegninger, racen kaldes også en udbryderkonge. Mens den indenfor ofte er en rolig og en god familiehund, hvis den er aktiveret korrekt.

Højde: Hanner ca. 40 cm. Tæver ca. 37 cm.
Vægt: Hanner 11-12 kg. Tæver 8-9 kg.

Hvordan fik I øjnene op for en Shiba Inu?

Vi brugte mange timer på Dkk.dk, hvor vi læste om adskillige hunde og prøvede så at tilpasse det efter vores behov. Vi var også medlem af flere grupper på Facebook og fulgte nogle få profiler på instagram, hvor shibaen var i fokus. Vi kom i kontakt med få avlere, hvor ventetiden lød på flere år. Dette var svært og uoverskueligt, for især mig, på daværende tidspunkt.

Hvordan var processen ift. at finde en Shiba Inu?

Vi kom i kontakt med en rigtig sød kvinde på instagram, som selv har 2 shibaer. Derefter satte hun os i kontakt med, der hvor hun havde købt hendes og fortalte, at de havde en 6 uger gammel hvalp, som de ikke selv kunne tage, selvom det havde været planen.

Hele min familie prøvede at overtale os til, ikke at få en hvalp på daværende tidspunkt, grundet at der skulle ske meget i vores lille hjem. Men da vi få dage efter kontakten med avler havde planlagt besøg og fuldført besøget, var vi slet ikke i tvivl om, at det skulle være da vores lille hvalp. Herefter var vi nede og hente ham og han har bare været det rigtige valg for os.

Vigtigt at vide om racen Shiba Inu

Det er vigtigt at vide, at det er en meget tidskrævende, selvstændig og egenrådig race, men det er også vigtigt at sige, at hvis man kan dække dens behov og har den rette opdragelse, så får man en hund i verdens klasse, som er loyal overfor familie og altid vil være der for en.

Det er en hund, som har en personlighed, der er for sig selv og de kræver at blive aktiveret både mentalt og fysisk – minimum 70 % af tiden. Dog kan den enkle hund også tilpasse sig ejerens behov til en vis grad.

Bedste råd til andre, der overvejer en Shiba Inu

Mine bedste råd, hvis man ønsker denne race, ville helt sikkert være at møde flere forskellige hunde af racen. For netop at opleve hvor forskellige de kan være men samtidig opleve, at de har en masse fælles træk.

Forbered dig på at møde din bedste ven for livet, som oftest vælger at ligge i sin kurv eller på gulvet, indtil de ønsker opmærksomheden og straks flytter sig op på dig. Så er du klar til en opmærksomhedskrævende drama Queen? Og vær nu sikker, inden du beslutter dig for, at du skal have en hund! Og det gælder ligemeget, hvilken race der er snak om.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Labradoodle–ejer. Formålet er at lære om blandingshunden i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme hunde.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Cockapoo.

Navn på blandingshund: Labradoodle
Blanding af: Labrador Retriever og en Puddel
Temperament: Godmodig og evigGLAD
Aktivitetskrævende: Højt energiniveau og stort behov for mental stimulans
Nysgerrig: Utroligt nysgerrig
Pelspleje: Maksimalt mulige niveau

Jeg hedder Line, jeg er 30 år gammel og bor i en lejlighed på 73 m2 på Vesterbro i København, sammen med min skønne veninde Hannah og min tossede Labradoodle Alfred på 6 måneder.

Alfred vejer i skrivende stund 24 kg. Der er mange, der stiller sig undrende overfor valget om at have en stor hund i en mindre lejlighed midt i byen. Det er bestemt heller ikke det nemme valg – jeg kan ikke samle ham op, hvis han ikke gider gå med videre.

Og lejlighedens rum bliver lige dét mindre, når man altid har en 24 kg fluffball lige i hælene. Men når dét så er sagt, så har Alfred masser af plads, både til leg og til ro. Vi går rigtig mange ture, for det skal man, når man har en stor hund – og det ville vi også skulle, hvis vi havde boet i et hus med en have. Det er smag og behag.

I det følgende vil jeg fortælle lidt om min personlige erfaring med at have en Labradoodle som min bedste, firbenede ven.

Lidt om blandingshunden Labradoodle

Som angivet ovenfor er en Labradoodle ikke en racehund; den er en blandingshund, der blot har fået sit eget navn. Som du måske havde gættet, så er en Labradoodle en blanding mellem en Labrador Retriever og en Puddel (toy/mini, mellem, konge).

Og som altid med blandinger, så er der ikke to, der kommer ud éns – stor, lille, kort pels, lang pels, pels der fælder, pels der ikke fælder, krøller eller ej. Af sind minder de måske lidt mere om hinanden, det er i hvert fald min erfaring.

Labradoodlens temperament

Jeg har aldrig mødt en Labradoodle, der ikke var godmodig (overmodig), ivrig (tendenserende til dristig) og glad (virkelig, virkelig glad). Som generelt for krydsninger har en Labradoodle lidt af hvert fra begge stamfædre, og de betragtes derfor generelt som værende intelligente og venligtsindede.

Hvad betyder de forskellige betegnelser?

Er du nysgerrig efter en Labradoodle, vil du hurtigt rende ind i nogle underlige F-betegnelser, Labradoodle F1, Labradoodle F2b mv. F-betegnelserne er generationsbetegnelser; en Labradoodle F1 er første generation krydsning mellem Labrador Retriever og Puddel.

Og hvad kan man så bruge betegnelserne til? Oftest siger de meget om pelstypen, og det kan derfor være relevante at gå op i, hvis man vil være mere sikker på at få en hund, der ikke fælder (bemærk – man kan aldrig være 100% sikker!)

Alfred er en Labradoodle F2b, også kaldet multigen, da begge hans forældre er Labradoodler. Han har glat, lang pels som ikke fælder – det forventes, at han med tiden vil blive mere krøllet og måske få det mere klassiske, krøllede doodle-look, som mange kender ”racen” for.

Hvordan fik jeg øjnene op for en Labradoodle, og hvordan fandt jeg Alfred?

De to spørgsmål har det samme svar; Jeg fik en Labradoodle, fordi jeg mødte Alfred. Jeg er ikke vokset op med hund (eller nogle andre dyr, for den sags skyld) men har længe haft en forkærlighed for større hunde.

Måske fordi større hunde er de eneste, jeg har været tæt på i mit voksne liv. Da jeg fandt mig selv i en ny situation uden et 9-16 job og hverdagens stress og jag, besluttede jeg mig for, at det var nu jeg både havde mulighed for at have en hund og samtidig give en hund et meningsfyldt liv.

Mine krav til en hund

Det er jo ikke kun mig, der får hund – hunden får også mig.
Da beslutningen var taget, så gik jeg på udkig efter en større race med et venligt sind, en race som kan finde sig tilpas i en lejlighed i byen, og en race med en pels, som ikke fælder.

Det er vigtigt at sige her, at disse listede egenskaber ikke var ultimative krav – jeg tror nemlig ikke, at dén hund findes i levende live derude – men det var ønsker og noget, som jeg kunne pejle efter i min søgning på min nye, firbenede ven.

Tag kontakt

Da jeg faldt over et opslag med ni, lyse labradoodle-hvalpe til salg hos privat opdrætter på DBA, var jeg egentlig både skeptisk og nysgerrig. Jeg var en førstegangskøber og hvordan kan man overhovedet være sikker på, om hunden kommer fra et godt sted og ikke en hvalpefabrik i Polen?

Jeg besluttede at tage kontakt, og der gik ikke 10 minutter, før jeg havde Jette i røret. Efter en god snak aftalte vi, at jeg skulle komme ud forbi og møde hvalpene selvsamme eftermiddag. Jeg skulle kun kigge. Da jeg senere samme dag stod i stuen i en villa på Amager og kiggede ned i hvalpegården til mor Freja og de 9, små uldtotter var jeg egentlig solgt.

Opdrættere valgte billeder

Eller rettere sagt, Alfred var solgt. Det var Jette og hendes mand der valgte, at det netop skulle være Alfred, som jeg skulle have i armene, da jeg kom ind i deres stue. I telefonen havde vi snakket om min hverdag, min bolig, mine ønsker og behov, og det gav fuldstændig mening, da Jette fortalte at Alfred var den roligste og mest godmodige i kuldet. Da jeg gik derfra, havde jeg købt en hund.

Bedste råd til andre, der overvejer en Labradoodle

Mød forældre-hundene

Mit bedste tip, til de af jer derude, som gerne vil have en hvalp; mød avler/opdrætter, mød forældrene (altså hundene) og vær ærlig, når I snakker ønsker og behov. Der skal forventningsafstemmes.

Og hvis avler/opdrætter synes, at de har en hvalp, som er jeres match – så er der gode chancer for, at der bliver valgt rigtigt! Jeg var tilmed så heldig, at Alfreds opdrætter som har hans mor og to søstre, kun bor en cykeltur væk – vi ses derfor stadig, og vi mødes hver 1. søndag i måneden til doodle-træf på Amager Strand.

Om hverdagen med en Labradoodle som Alfred

Alfred er god som dagen er lang, han er glad og kærlig, giver krammere og uendelige mængder af kærlighed og opmærksomhed. Han er dog ikke en plysbamse (selvom mange på gaden siger, at det er dét, han ligner), men derimod en temmelig stor hvalp, som kræver meget stimulans, både fysisk og mentalt, og som samtidig skal opdrages og trænes og plejes.

Masser af træning

Som lille hvalp, inden han allerede i en alder af 3 måneder havde passeret de 15 kg, var der ikke et øje tørt, når vi var ude og gå tur. De fleste, også ikke-hunde-elskere, kan ikke stå for en lille, nysgerrig uldtot. Den indstilling ændrede sig dog markant, da den nysgerrige uldtot pludselig vejede 25 kg.

…og endnu mere træning

Så vi træner og træner og øver og øver derfor hver dag, så Alfred forhåbentlig kan lære, at han er nødt til at lære at gå pænt i snor meget hurtigere end mange andre hvalpe – de fleste mennesker bliver hunderæd, når en hund på 25 kg pludselig ihærdigt styrer imod dem, og de kan desværre ikke længere se, at han kun er en hvalp.

Og han ER en hvalp, og han opfører sig hvalpet. Så vi øver. Meget! Lige nu er ”gå pænt i snor” det eneste, som vi øver (ud over kommandoerne sit, dæk og slip), fordi det må betegnes som vigtigere end alt andet. Seje tricks bliver nok aldrig Alfreds stærke side!

Glad for alle

Jeg har til gengæld aldrig mødt noget eller nogen, som Alfred var bange for eller vred på, tvært imod; han VIL hilse på alt og alle – og med hilse, der mener jeg hilse med HELE kroppen. Jeg kalder det for “en ekstra, men kærligt ment, udfordring”.

Sørger vi for at få gået nogle gode ture, hvor han får leget med andre hunde, har jeg en meget velbalanceret og rolig hvalp på turen hjem. Hjemme i lejligheden er han for det meste rolig og lydig, han blev hurtigt renlig og lærte også hurtigt, at han sagtens kan overleve at være alene hjemme i et begrænset tidsrum (6 timer er det maximale, vi endnu har prøvet os med) uden at splitte lejligheden ad.

Gør en labradoodle?

Faktisk er han generelt god til ikke at ødelægge ting, hverken sine egne eller vores, dog gnaver han heftigt i både fodlister og træpaneler. Indtil nu har han ikke afgivet megen lyd – ingen lager fra naboerne – men vi er spændte på at se, hvordan det hele udvikler sig, nu hvor vi står overfor den berygtede teenage-periode.

Labradoodle og pelspleje

Når det kommer til pelspleje er Alfred (og nok også de fleste andre doodles) i en særlig liga for sig selv. Man får nemlig ikke bare en hund, der ikke fælder, uden at der skal være et ”minus” et andet sted – man kan jo ikke få det hele.

Mængden af tid, som jeg investerer i Alfreds pelspleje, er derfor ½-1 time om dagen. Jep, det er meget! Og det er der selvfølgelig flere årsager til; 1. han er langhåret, 2. han fælder SLET ikke og 3. han er hvid.

Det er desværre ikke forfængelighed, at han skal børstes og kartes og redes så meget og ofte, som han skal. Hvis ikke jeg hjælper ham af med den pels, som han ikke selv kan smide, dannes der store klumper af filt (dreadlocks), og det er både uhygiejnisk og meget smertefuldt for huden.

Derfor er det simpelthen nødvendigt, hvis ikke vi skal ende ud i en full-body trim, at jeg dagligt går igennem hele hans pels med en kam, en filtopsprætter og en karte. Han elsker det ikke, men han accepterer efterhånden, at dette er et vilkår i hans liv.

For at slutte af vil jeg sige, at al den energi jeg ligger i at have Alfred ved min side, den får jeg heldigvis 10x retur i form af ubetinget, blød og fluffy kærlighed.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Shih Tzu–ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Shih Tzu.

Navn på race: Shih Tzu
Temperament: Opmærksom
Aktivitetskrævende: Legesyg
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Højt

Mit navn er Camilla, og min lille Shih Tzu hedder Sille. Vi bor på Frederiksberg og nyder at gå ture i Frederiksberg Have og Søndermarken (hvor hunde på visse områder kan løbe frit). I Søndermarken er Sille helt vild med at lege med andre hunde, både store og små.

På vores gåture (uanset om det er en tur rundt om lejlighedsblokken eller en længere gåtur) kan man tit se Sille med en bamse eller pind i munden- hun skal helst have noget at bære på, og hun er ALTID meget stolt.

Til hverdag studerer jeg (Camilla) psykologi på Københavns Universitet, og ved siden af arbejder jeg som ABA-træner (Applied Behavior Analysis) for en dreng med infantil autisme.

Derudover er jeg ret glad for at være sammen med mine venner og veninder. Træning fylder også en del, da jeg nyder det frirum, det giver. Sille har sin egen instagramprofil (sillesside), så hun står model til en masse billeder. Sammen elsker vi at lege, nusse, gå ture og også være sammen med familie og venner.

Lidt om racen Shih Tzu

En Shih Tzu er kendt for sin korte snude og store runde øjne. Derudover har en masse Shih Tzu’er en flot, lang, glansfuld pels (Sille beholder en mellemlang pels).

Personlighedsmæssigt er de en fantastisk familiehund, både for unge og ældre, der elsker at være sammen med sin(e) ejere. Om man har været væk i 1 minut eller 3 timer, får man altid den varmeste velkomst- man er altid savnet, når man ikke er tæt på. Racen er sød, sjov og legende men samtidig også med et roligt og venligt temperament. 

Ifølge Dansk Kennel Klub lyder statistikkerne:

• Højde: 27cm
• Vægt: 4,5-8 kilo

(Oftest giver hundeforældrene altid et hint omkring hvalpenes kommende størrelse) 

Hvordan fik I øjnene op for en Shih Tzu?

Jeg har altid elsket alle slags hunde og vidst, at jeg skulle have en hund kort efter at være flyttet hjemmefra (og når økonomien tillod det). Jeg bor i lejlighed og vidste, at det ikke var en kæmpehund, jeg skulle dele lejligheden med.

Så faldt jeg over racen Shih Tzu, og det var nærmest kærlighed ved første blik. Racen passede utrolig godt til mig og min hverdag. Derudover var alle de personlighedstræk, der kendetegnede en Shih Tzu lige det, jeg ledte efter.

Hvordan var processen ift. at finde en Shih Tzu?

Jeg valgte at finde en Shih Tzu fra Dansk Kennel Klub, da jeg som førstegangsejer havde et stort behov for at føle mig så sikker som muligt. Jeg valgte at skrive til alle, der var opdrættere for at høre, hvornår de planlagde hvalpe. Jeg tænkte ikke, at jeg kunne finde MIN lille hvalp, før december/januar.

MEN jeg var så heldig at finde en opdrætter, som netop i sommeren havde fået hvalpe, og der var nogle små uldtotter, der stadig manglede at finde et hjem. Så jeg tog fra Sjælland til Jylland for at møde familien. Igen var det kærlighed ved første blik. Den største bandit af hele kuldet (både fysisk og psykisk) var en lille tæve, der havde den mest fantastisk udstråling.

Det skal siges, alle hvalpene var så fantastiske, og jeg ville ønske, at jeg kunne tage dem alle med hjem). Det var et stueopdræt, og både opdrætter og hundemor var SÅ søde, og fik mig virkelig til at føle, at det her ville være det rigtige.

Så jeg aftalte med opdrætter, at den lille bandit kunne blive min bedste ven, og 2 uger efter kom jeg igen, hvor kontrakt og alt det tilhørende blev underskrevet. Og derfra startede Silles og min rejse, som de bedste venner, og nu ser jeg hende som min lille baby.

Vigtigt at vide om racen Shih Tzu

Det er en MEGET kærlig race, der ønsker at følge sin familie alle steder: Tro ikke på, at du kan gå alene på toilettet- du har altid en lille følgesvend. Sille er lidt tilbageholden med helt nye mennesker (ikke hunde), men har hun været sammen med dig i 30 minutter, er du blevet en af hendes bedste venner og har du en godbid, er det slet ikke dumt. 

Shih Tzu’en behøver daglig motion for at holde sig stærk, men det handler ikke om at gå timers lige ture hver dag: Har I dog lyst, siger de ikke nej, Sille nyder i hvert fald længere ture. Mental stimuleren er lige så vigtig som fysisk stimuleren, samt et socialt liv med kontakt til andre mennesker og hunde.

I forhold til pelspleje: Shih Tzu’en har også underuld, og mange smukke Shih Tzu’er har også lang pels. Hvis du ønsker den lange smukke pels, skal du være klar på at børste din søde hund hver dag (eller hver anden dag).

Det behøver dog ikke at være et helt projekt, 5-10 minutter kan være passende. Jeg børster Sille en gang om ugen, og lige nu er hun også i bad en gang om ugen. Når hun bliver lidt ældre, kan dette godt ske sjældnere, men det er også vigtigt, at de lærer, at bade ikke er farlige.

Og tro mig: Er din hund bange for bade i starten, så er det virkelig normalt. Sille kunne hyle SÅ meget i starten, men nu er hun ved at lære at nyde det, hun ved i hvert fald, at det har en ende.

Bedste råd til andre, der overvejer en Shih Tzu

GO FOR IT! Det er simpelthen den sødeste race (siger jeg selfølgelig helt objektivt). Jeg har ikke fortrudt det et sekund. Er du studerende, arbejder du, går du hjemme, har du børn, er du single? De passer til så mange hverdagsliv.

Men som jeg vil sige til alle, der ønsker sig en hund: Har du tid? Husk det er et familiemedlem, der også kræver opmærksomhed og kærlighed. 

Derudover synes jeg, at det er vigtigt, at de hurtigt bliver en del af et socialt liv med andre mennesker og hunde, således at du ikke risikere at få en ængstelig hund. I starten kan hunden være nervøs, men det er jo også klart; tænk hvor stor en verden, de kommer ud til.