Der er den snak, ingen af os ønsker at tage, men som vi er nødt til at tage på et eller andet tidspunkt. Det er døden. For hvor trist det end er, så sker det før eller siden. Men hvad så, når det pludselig er vores kæledyr, der lever længere end os? Det er et uvant scenarie, som der pludselig skal tages stilling til. Det er ikke alle, der har en yngre generation i familien, som kan tage sig af vores kæledyr, hvis vores tid kommer før dem. Men det sker og i sådanne tilfælde, er den bedste løsning at gøre alt klart i et testamente.
Kan dyr arve?
Da dyr, I Danmark, bliver set som ejendom og loven siger, at ejendomme ikke kan modtage penge eller andre former for ejendomme, når det kommer til at efterlade arv, så kan dit dyr desværre ikke arve noget. Så selvom, at vi oftest føler, at vores kæledyr er en lige så stor del af familien som ethvert andet familiemedlem, så er det ikke muligt. Men der findes andre former for testamente, som er en mulighed for dig, hvis du gerne vil sikre dit kæledyr og ved, at ingen af dine venner eller familie har mulighed for at tage sig af dit/dine dyr efterfølgende. Der kan være flere grunde til, at hverken venner eller familie ikke kan tage imod dine dyr, hvis uheldet er ude. Det er ikke alle, der må have kæledyr i lejligheden og hvem har lige råd til en hest? Grundene kan være mange og det er helt ok! Heldigvis findes der andre måder at sikre sit dyr.
Hvordan sikrer jeg bedst mine dyr?
Vil du gerne sikre, at der bliver taget hånd om dit kæledyr, så kan en advokat hjælpe dig med at oprette et dyretestamente hos. f.eks. Dyrenes Beskyttelse. Her vil du betale et beløb, som så sikrer, skulle det uheldet være ude, at der bliver taget hånd om dit dyr. Beløbet du betaler for det, vil gå til blandt andet transport af dyret til og fra dit hjem, det rette foder, opholdet i sig selv og selvfølgelig en dyrlæge, der kan tilse den og tjekke, at alt er, som det bør være – både ifm. med dit dyrs ankomst men også når den sendes videre til den nye familie. Du kan oprette et dyretestamente til hver af dine dyr, så du ved, at der bliver taget hånd om dem.
Vil du være sikker på, at alt bliver gjort korrekt, så tag fat i en advokat, og de vil kunne hjælpe dig hele vejen – skridt for skridt.