chow chow

Chow chow – Lær racen at kende!

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Chow chow-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Chow chow.

Must haves til din Chow chow

-25%
Grå
Hvid
Lyserød
Grøn
199,00 kr.249,00 kr.
149,25 kr.186,75 kr.
99,00 kr.149,00 kr.

Navn på race: Chow chow
Temperament: Utrolig selvstændig
Aktivitetskrævende: Elsker gåture
Nysgerrig: Reserveret
Pelspleje: Kan variere efter pelsvariant

Jeg hedder Helle, og jeg bor i Askov ved Vejen sammen med min mand Kim, og vores skønne chow-pige Ellie. Vi er begge vokset op med hunde. I mit barndomshjem har i vi haft Sankt Bernhard, Newfoundlænder, Boxer, Tibetansk spaniel, puddel og mange flere racer. I Kims familie har det været blandingshunde.

Lidt om racen chow chow

Racen chow chow siges at være en af de ældste hunderacer, der kan spores ca 4000 år tilbage. Den blev brugt som tempelhund i Kina, på grund af den store pels og den blå tunge, der efter sigende kunne jage onde ånder væk. De store løve lignende statuer, der i dag vogter ved templerne, er inspireret af chowen.

Chowen er kendt for at være en stolt og reserveret race og betegnes som katteagtig. Den har sine helt egne meninger om tingene, og hvis man kalder på den, f.eks. når den går i haven og snuser, kan man være sikker på, at den tænker: Jeg kan godt høre dig, men jeg har lige noget, jeg skal. Jeg kommer, når jeg er færdig.

Mange vil sige, at chowen ikke er træningsvillig. Vi har ikke haft problemer med at lære vores det mest basale som sit, dæk, stå osv. Den kan lære alt, hvis den selv har lyst til det. Det er vigtigt, at man i træningen har stor tålmodighed, og en positiv tilgang til det. En chow reagerer ikke godt på råben og tvang, og vil bare ignorere dig. Det er det samme med gåturene. Hvis man ikke er enig om turen, er chowen så egenrådig, at den sagtes kan finde på at sætte eller lægge sig, indtil den får sin vilje.

Mange tror, at chowen ikke kan gø, det kan den nu godt. Men det er ikke en særlig gøende race. Den har et roligt temperament, af sind er den meget selvstændig og kan være asocial. Den knytter sig til sin egen familie, og er tit reserverede overfor fremmede. Og det er selvfølgelig forskelligt fra individ til individ.

Både Mikka, som vi havde før, og Ellie, som vi har i dag, er glad for mennesker, og kan ikke forstå, at folk på gaden bare går forbi. Hvor vores Az-Lan helst bare ville nøjes med at snakke med os. Så med chowen er socialisering, fra en tidlig alder, med andre hunde og mennesker, meget vigtig. De kan sagtens omgås og lege med andre racer, men det er nemt at se, at de trives bedst med andre chower.

Det siges, at chowen ikke er motionskrævende, men den vil bestemt gerne ud og “læse avisen” hver dag. Vi går ca. 4 – 6 km med Ellie hver dag. Om sommeren kan det være hårdt for dem at motionere på grund af varmen, så her tager vi turene meget tidligt om morgenen, eller sent om aftenen – og så har vi altid vand med.

Chowen fås i både lang- og korthåret, i farverne rød, sort, creme, fawn og blå. Den har dobbelt pels, og går i fæld ca. 2 gange årligt, hvor de smider underulden. Den løsner sig som regel i store totter. Den kræver en del pelspleje, og vi børster Ellie en gang om ugen. I fældeperioden 2-3 gange om ugen. Pelsen er smudsafvisende og hvis den beslutter sig for et mudderbad, vil skidtet som regel falde af, når de bliver tørre.

Men da de godt kan være lidt følsomme i huden, kan det være en god ide med et bad af og til. Vi bader Ellie en gang om måneden ca. Man må ikke klippe eller trimme deres pels, bortset fra under poterne. Pelsen er med til, at de kan holde varmen om vinteren, men isolere også imod varmen om sommeren.

Hvordan fik I øjnene op for en chow chow?

Jeg er som sagt vokset op med mange forskellige racer i mit barndomshjem. Men min mor har altid talt om bamsehunden med den blå tunge. Hun var meget fascineret af den. Men hun havde først selv held med at få én, efter jeg var flyttet hjemmefra. Jeg kom hjem på besøg, og der midt på gulvet, lå den yndigste lille sorte pelsbold – Blackie. Jeg kastede mig ned på gulvet til hende for at nusse hende. Hun kiggede bare på mig, rejste sig og gik 3 meter hen ad gulvet og lage sig igen. Dét der gad hun ikke.

Blackie var en fantastisk hund, og da hun først accepterede mig, blev vi bedste venner. Og da jeg for en kort periode boede hjemme igen, sov hun foran min seng hver nat.
Da vi for ca. 14 år siden flyttede i hus, vidste vi, at vi skulle have en hund. Vi var dog ikke helt enige om racen. Jeg ville gerne have en Chow chow som Blackie, hvor Kim hellere ville have en træningsvillig og legesyg race.

Heldigvis overgav Kim sig, og vi fik vores første Chow-pige Mikka. Halvandet år senere kom Az-Lan til. Og ingen af os har nogensinde fortrudt det valg. Vi knus-elskede vores bamser, og havde dem hos os, til Mikka var næsten 12 år.

En aften lagde hun sig i haven, og vi kunne se i hendes øjne, at nu var det slut. Og selvom det gjorde vanvittigt ondt, gav vi slip på hende. 2,5 måned senere kom vi hjem og fandt Az-Lan med en mavedrejning. Og selvom vi opsøgte dyrlægen, var der desværre ikke noget at gøre. Az-Lan blev 10,5 år.

Da vi havde mistet begge hundene, var vi enige om, at vi ikke skulle have hund igen. Det at miste dem igen, gjorde bare alt alt for ondt.

Chow chow

Hvordan var processen ift. at finde Ellie?

Ca. 2 måneder efter vi mistede Az-Lan, kom der et kuld hvalpe hos hans opdrætter. Vi har haft et tæt venskab med hende i hele Az-Lans liv, og da de nye hvalpe var 3 uger gamle, var vi og se dem første gang. Fødslen havde været en hård omgang for tæven, og hun havde det stadig ikke så godt. Derfor brugte opdrætter mange timer i hvalpeværelset. Da vi jo ikke havde vores egne hunde mere, tilbød vi at komme og hjælpe med hvalpene, så opdrætter og tæve kunne få nogle pauser.

På det tidspunkt, var vi stadig fast besluttede på, at vi ikke skulle have hund igen. Men hen over de næste 4 uger, brugte vi rigtig meget tid sammen med hvalpene, og stille og roligt, kravlede Ellie ind under huden på os. Den mindste i kuldet, men så fuld af liv og glimt i øjet. Og da hun var ca. 7 uger gammel, spurgte vi opdrætter, om der var mulighed for, at Ellie kunne komme til at bo hos os? Og hendes svar var, at hvis hun ikke kunne være hos os, så skulle hun blive hjemme hos hende. Og godt en uge senere, flyttede Ellie ind hos os.

Indflytningen hos os gik enormt smertefrit. Vi havde været så meget sammen med hende, at hun var 100% tryg ved os, så det var kun rammerne, der var nye. Hun faldt lynhurtigt til, og for os var det fantastisk at få en pels-baby i huset igen.

Vigtigt at vide om racen chow chow

Mange mennesker, der møder en chow for første gang, falder pladask for den nuttede bamse hund. Men jeg er også nødt til at sige, at en chow ikke er for alle mennesker. Man skal kunne leve med den egenrådige stædighed, der bl.a. gør, at når man siger sit, tænker den, hvad er fordelen for mig? Det er ikke en hund, der altid kommer, når man kalder eller henter pinden, når man kaster den. Og man skal ønske sig en hund, der knytter sig til sin familie, og ikke nødvendigvis andre.

Man skal være indstillet på at bruge den del tid på pelspleje, da pelsen kræver, at den bliver børstet igennem jævnligt. Chowen kan også være ret følsom i huden, og have tendens til hotspots, hvis man ikke passer på. De er også disponible for entropien og albue- og hofteledsdysplasi. Men kan man acceptere disse ting, er chowen i mine øjne, verdens dejligste race.

Bedste råd til andre, der overvejer en chow chow

Hvis man ikke kender racen, udover af udseende, vil jeg anbefale, at man tager på en hundeudstilling, og snakker med nogle chowejere. De er altid villige til at tale om deres race. Jeg vil dog også anbefale, at man besøger nogle chower i deres hjem, og oplever dem i deres vante omgivelser. Søg evt. på DKK’s hjemmeside, og find nogle opdrættere man kan besøge. Også selvom de ikke har hvalpe lige nu. Find en opdrætter man har en god kemi med. Det er forhåbentlig et mange årigt samarbejde, man starter, når man får sin hvalp.

Og vigtigst af alt, vent gerne på den rigtige hvalp. Der fødes ikke ret mange hvalpe i Danmark hvert år, og ventetiden kan være lang. Men jeg vil bestemt anbefale, at man køber en hvalp med stamtavle. Også selvom man ikke skal bruge den til andet end hygge. Men man har bare en anden sikkerhed, når der er stamtavle på, og man har andre rettigheder, hvis hvalpen skulle blive syg.

Chow chow

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger