Ugens Kæledyr – Esther & Sofus (Uge 9)

Navn på dig: Victoria Philipsen
Navn på dine kæledyr: Den plettede er Esther og dem brune hedder Sofus.
Kælenavn: Esther: Sally, Mille og Sofui. Hun bliver også kaldt Sofie. Sofus bliver bare kaldt Sofus.
Alder: Esther er fra dyreinternatet og er blevet fundet, så derfor ved vi ikke præcis hvornår hun har fødselsdag, men vi holder hendes fødselsdag samme dag som vi fik hende hjem som var den 22/2/22. Dyrlægen har vurderet hende til at være ca. 1 år og 7 måneder. Sofus bliver 4 år til juni.
Køn: Esther er en hun-kanin og Sofus er en han-kanin.
Race: Dværgvædder – men han har også lidt løvehoved.

Hvornår fik du dem? Vi fik for næsten 3 år siden Sofus og Sofie, men så måtte vi desværre aflive Sofie og nu har vi så lige fået Esther d. 22 februar til Sofus.

Er der en speciel betydning bag deres navne? Sofus hed Sofus da vi fik ham fra internatet og Esther hed også Sofus, men så fandt de ud af at hun var en pige og så blev det til Sofui, men vi ændrede det fordi det minder lidt for meget om Sofie, til Esther.

Er der en historie bag hvorfor du fik dem, hvis ja fortæl?
Da vi mistede Sofie, vidste vi godt at vi skulle have en ven til Sofus og så var vi nede på dyreinternatet og kigge på UDEkaniner, men så faldt jeg over Esther som er indekanin og der er jo meget mere arbejde i at ændre hende til en udekanin fremfor bare at vælge en indekanin, men jeg var helt sikker på at hun ville blive perfekt til Sofus, og så blev det hende.

Var der en speciel grund til, at det blev netop dem?
Da vi fik Sofus og Sofie var de de eneste internatet havde og Esther var bare så sød og snaksaglig at jeg valgte hende.

Hvad slags temperament har de?
De er begge meget stille og rolige, men også nysgerrige.

Hvad elsker de?
Esther elsker at blive nusset og så ELSKER hun ærteflager. Sofus yndlings aktivitet er at sove og nusse.

Hvad er deres yndlingsmad?
Esthers y-mad er ærteflager! Hun sluger dem nærmest! Sofus elsker vores hjemmelavede æblesnacks.

Hvad laver I, når i hygger allermest?
Vi nusser og kæler og ellers kan vi godt lide at gå en tur med dem i snor. Det er ret sjovt at se hvordan fok kigger når man kommer gående med en kanin. Der var en gang hvor jeg hørte dem der gik bag mig diskutere om det var en kanin eller en hundehvalp jeg gik med.

Hvor er deres yndlingssted at være?
Esther elsker at være i nærheden af høhækken. Hun spiser hele tiden og hvis ikke hun spiser så sover hun. Sofus elsker at sidde under et af husene i løbegåden som vi har hævet så han kunne være under det.

Har dine kæledyr nogle uvaner?
Sofus spiser alt! Han hus, hans sele, hans legetøj, alt! Esther har ikke nogen uvaner.

Fortæl en sjov historie om dine kæledyr
Sofus slap engang ud af indhegningen og så ”klippede” han alle hovederne af blomsterne i et af bedene i haven uden at spise dem. Han ødelagde dem bare. Esther kommer løbene hen til en når man går ud til hende og så lægger hun sig bare ned og forventer at man kommer over og aer hende.

Hvad er dit yndlingsminde med dine kæledyr?
Helt klart da vi fik dem med hjem <3

Hvad er det frækkeste dine kæledyr har gjort?
Når de slipper fri!

Hvem er deres bedste ven?
Nu er vi stadig i gang med bondingen af Sofus og Esther, så jeg håber da at de bliver hinandens bedste venner.

Hvad betyder dine kæledyr for dig?
Kaninerne betyder meget for os, derfor prøver vi også at give dem de bedste kaninliv de kunne ønske sig. Vi er meget afhængige af dem, når vi skal på ferie er der jo nogen der skal passe dem, men det er det hele værd når vi så kommer hjem igen.

Skriv et svar

Cookie-indstillinger