OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Gammel Dansk Hønsehund-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Gammel Dansk Hønsehund-ejer.

Navn på race: Gammel Dansk Hønsehund
Temperament: Rolig
Aktivitetskrævende: Aktiv
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Minimum

Mit navn er Amalie og jeg har sammen med min familie verdens bedste Carlo, som er af racen Gammel dansk hønsehund. Til dagligt går jeg på gymnasiet, i 3.g efter sommerferien. Carlo og jeg bor sammen med mine forældre og min lillebror på et nedlagt landbrug nord for Aalborg.

Vi har noget jord i tilknytning til vores ejendom, med store åbne arealer, som er perfekt til en aktiv og energisk hund som Carlo. Vi har som familie et stort behov for at være tæt på, mærke og bruge naturen. Min far er jæger, og i min familie har vi i mange år haft GDH.

Lidt om racen Gammel Dansk Hønsehund

En Gammel Dansk Hønsehund er en flittig jagthund, som arbejder tæt sammen med deres fører. Racen er en stående jagthund, som hjælper jægeren med at spotte et muligt jagtbytte og derefter støde dyret op, så jægeren kan skyde det.
Racen dukkede op i det danske land omkring 1710, da en hundeopkøber krydsede lokale gårdhunde med udenlandske racer. I racens første leveår gik de under navnet ”Bakhunde”, men fik senere navnet Gammel Dansk hønsehund.

Racen er meget samarbejdsvilling, og er tæt knyttet til sin fører. De er især knyttet til deres fører, da det er denne person, som er forudsætningen for deres samarbejde.
Racen er i sig selv meget mild og rolig, og fungerer fint som både aktiv og nysgerrig jagthund, men også rolig og tålmodig familiehund.

Hvordan fik I øjnene op for racen Gammel Dansk Hønsehund?

Jeg er selv opvokset med racen, både i hjemmet men også ved min mormor og morfar. Min mor er også opvokset med racen, så vi var ikke så meget i tvivl, da vi skulle vælge.

Men helt generelt så er racen en hund, som i mange år havde ry for at være langsom, men efter noget indblanding af fransk blod, så går racen nu rigtig hurtig, og kan følge med de fleste engelsk racer. Så dette har for os gjort det endnu mere attraktivt at bruge racen på jagt.
Men vi har også holdt fast i racen, fordi den er så god som familiehund, og er en god følgesvend i alle situationer.

Hvordan fandt du Carlo og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Efter vi havde holdt en pause, begyndte vi så småt at kigge, hvad der var på markedet. Jeg undersøgte ved et tilfælde klubbens hjemmeside en dag, og faldt over en dygtig opdrætter på hvalpelisten. Min far ringede straks til hende, og hun genkendte min far, og skrev os straks på listen.

Da hvalpene kom til verden og vi skulle besøge dem, havde vores opdrætter valgt nogle hanhunde ud, som matchede den hundeprofil, vi havde beskrevet til hende før besøget. Carlos nysgerrighed og udseende tiltræk os. Så vi valgte ham;-)

Hvad er vigtigt at vide om en Gammel Dansk Hønsehund, inden man får sig den?

At det er en aktiv hund, og man skal være forberedt på dette. Så man skal være indforstået med og have lyst og tid til at lave aktiviteter der stimulerer hunden minimum 1 time om dagen.
Racen er generelt også meget kontaktsøgende og søger til dagligt meget accept fra ejer. Så man skal være klar på at give hunden den opmærksomhed og omsorg, den ønsker.
Ikke alle GDH’er er glade for vand. Men med rette træning fra start, så vil hunden kunne blive en god vand apporter. Carlo fik fra helt lille en masse vand træning, og ELSKER vand nu.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

• Undersøg racen! Følg måske racen på Facebook eller Instagram, og gerne Carols profil gdhcarlo☺.
• Tag afsted til nogle udstillinger/markprøver, for at se racen i sit rette element. Snak med opdrættere.
• Kontakt flere opdrættere og hør om deres opdræt og ”opdragelse” af hvalpene.
• Lyt hvad din opdrætter siger, de vil dig kun det bedste.
• Start til hvalpetræning så hurtig som muligt, men dette gælder jo generelt alle racer.
• Lad hunden udfolde sine instinkter, man behøver ikke gå på jagt, men lad dem prøve sig frem med deres naturlige instinkter.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Dogue De Bordeaux-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Dogue De Bordeaux-ejer.

Navn på race: Dogue De Bordeaux
Temperament: Samarbejdsvillig
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Minimum

Jeg hedder Maiken og bor sammen med min kæreste Dan, tilsammen ejer vi Manfred, som er en Dogue De Bordeaux. Vi bor i Århus. Til daglig arbejder jeg med at gøre rent på en skole i Århus og min kæreste er smed og rejsemontør. Vi går op i Manfreds træning, vi går til at lydighedstræning og ringtræning, da vi gerne vil udstille. Udover det kan jeg godt lide at gå til skydning.

Lidt om racen Dogue De Bordeaux

Dogue De Bordeauxen blev brugt som kvægdriver og vagthund på vingårde i området omkring Bordeaux, Frankrig. Racen er ikke særlig udbredt og overlevede med nød og næppe en national krise (Den franske revolution) og to verdenskrige, men fik kraftig reklame, da filmen Turner & Hund, med Tom Hanks, blev udgivet.

Racen stammer fra molossen, som man har sporet tilbage til år 700 f.kr. Førhen har racen været brugt som vagthund og krigshund, den har været brugt i forskellige krige og som en jagthund, der blev brugt til at jagte stort bytte grundet racens størrelse.

Med sin fortid som kamphund er en dogue de bordeaux den fødte vagthund og udfører denne opgave med årvågenhed og betydeligt mod, men uden at være aggressiv. Den er en god ledsager, stærkt knyttet til sin herre og meget hengiven. Den er rolig og behersket og lader sig ikke let ophidse. Hanner har generelt en dominant karakter.

Dogue de bordeauxen har brug for at blive socialiseret, da det er en stor hund, hvorfor en ukontrollerbar/bange DDB bestemt ikke er at foretrække. Især hanhundene kan være meget selvsikre og kan have tendens til at reagere hurtigt på udfordringer fra andre hunde. Det er en race, der kræver nogen hundeerfaring og en meget konsekvent ejer.

Den blide og kærlige kæmpe kræver fast, men ikke hård, opdragelse. DDB’en kan sagtens lære lydighed, spor osv., men det kræver lidt mere tålmodighed end med andre racer.

Gentages den samme kommando for femte gang, vil man kunne opleve hunden se på en, som om den tænker: ”Helt ærligt, jeg har vist dig, at jeg kan fire gange! Hvad er det, du ikke forstår?” Bordeauxen er generelt en dovn race, der ikke kræver meget motion. Dogue de bordeaux er også kendt som “Den blide kæmpe”.

Hvordan fik I øjnene op for racen Dogue De Bordeaux?

Min mor har haft Bordeaux og den vej igennem fik jeg øjnene op for racen. Jeg blev forelsket i racens kvaliteter såsom loyaliteten og hengivenheden, hvor end jeg går, vil Manfred altid være med og uanset, hvor træt han end bliver, vil han altid presse sig længere, bare for min skyld. Så ansvaret for hans velbefindende hviler meget på mig, så der opstår en stor gensidig tillid og respekt for hinanden.

Jeg faldt fuldstændig for, at en så stor hund kan være så blid og have så meget tålmodighed. Stod det til Manfred, så kunne vi godt bare bruge hele dage på slappe af og blive nusset. Med den rigtige socialisering får man, efter min mening, verdens bedste familie hund, og hvis man ikke er så sart med savl (hvilket der godt kan være meget af), så får man den rareste og mest tålmodige familiehund.

Hvordan fandt du Manfred og hvordan var hele processen ift. at finde avler?

Vi stod i en situation, hvor vi lige havde mistet vores tidligere Bordeaux til sygdom (epilepsi) og der var bare så tomt i det lille hjem, så vi blev ret hurtigt enige om, at vi skulle kigge os omkring efter en ny. Da min kæreste, Dan, rejser meget, giver det mig også mere tryghed og selskab at have en hund hos mig. Da jeg også altid har haft hund, så blev der lidt tomt.

Min kæreste havde sat som krav, at han ville have stamtavle på vores næste hund, så vi kunne bruge ham til avl, hvis han havde noget positivt og bidrage til racen og på den måde hjælpe en ikke så udbredt race. Så jeg gik i gang med at google mig rundt og kigge i forskellige grupper på Facebook efter kenneler med DKK stamtavler og hvornår de stod til at få hvalpe.

I en gruppe på facebook faldte jeg over kennelen ASA Bordeaux i nærheden af Køge på Sjælland, og efter en kort samtale med Dorthe fra kennelen, gik turen til Sjælland for at undersøge omgivelserne for hvalpene, da de allerede var født. To ture blev det da også til, da min kæreste (der var i udlandet, da vi mistede tidligere hund, samt under første tur til Sjælland) også skulle møde dem derovre, både fra krav fra avler men også af eget ønske. Tredje tur blev, da vi hentede lille Manfred.

Hvad er vigtigt at vide om en Dogue De Bordeaux, inden man får sig den?

• Det er en blid race, der ikke tåler hård opdragelse, råben og skrigen – men alligevel en konsekvent opdragelse,. Racen kræver meget tålmodighed og at man sætter sig lidt ind i racen før anskaffelse.

• Man skal ikke være helt sart. Racen savler meget, men man lærer hurtigt, hvornår den savler og hvornår den ikke savler. Ved os begynder det efter tredje godbid. Det hjælper også, hvis man lærer dem ikke at tigge.

• Det er en stor hund, der kræver en del træning og tålmodighed de første år. Hunden er doven og kræver ikke meget motion, men skal stimuleres mentalt.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få en Dogue De Bordeaux

Sæt jer ind i racens behov inden anskaffelse. Overvej omgivelserne I vil have den i, da hunden kræver lidt plads.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Welsh Corgi Pembroke-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Welsh Corgi Pembroke-ejer.

Inspiration til når du skal have en Welsh Corgi Pembroke

Navn på race: Welsh Corgi Pembroke
Temperament: Livlig og gør
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: Ja
Pelspleje: Ikke meget

Om racen Welsh Corgi Pembroke

Pembroke er den mindste af de 2. Den bliver 25-30 cm høj til skulderen og hannerne har en vægt på 10-15 kg og hunnerne på 10-12 kg. Cardigan bliver 25-33 cm høj til skulderen og hannen har en vægt på 11-20 kg og hunnen på 11-15 kg. Udover dette er racerne meget ens. Man kan få racen i alle farver – dog skal den ikke være for hvid i farven.

Pas på deres vægt

To ting, som er meget vigtige, er, at de tager meget nemt på! Så pas på med de gode godbidder og vælg uden sukker og fedt. Den anden ting er, at de helst ikke skal gå på trapper, da deres lange ryg og korte ben godt kan give rygproblemer. En lille sjov detalje: Corgi betyder dværghund.

Der findes faktisk en race af corgierne, der ofte bliver født uden hale. De kan sagtens fødes med hale, men ofte fødes Pembroke uden eller med en meget lille stump hale. Manglen på halen var nyttig tilbage i tiden, da corgierne vogtede kvæg.

I nogle lande er halekupering tilladt, hvilket betyder, at de rent kosmetisk får fjernet halen ved en kirurgisk indgreb, når hundehvalpene bliver født. Det er ikke tilladt i Danmark og skandinavien, men det bliver brugt som en standard i nogle udstillingskonkurrencer for denne race – men altså ikke i Danmark. Med eller uden hale, så synes vi, at corgien er bedårende.

Gør en Welsh Corgi Pembroke?

Racen elsker at være sammen med dig og din familie – jo flere jo bedre! De vil med dig overalt og skal se alt, hvad du laver,

En ting, man skal vide om racen, er, at de gør meget og af alt. De lægger mærke til, hvornår når du får post, hvornår naboen kommer hjem, om nogle cykler eller går forbi og en masse andre ting.

En anden ting er, du vil højst sandsynligt aldrig kunne forhindre den i at gø som advarsel. Det ligger i dens natur, at den advarer dig om de ting, der er anderledes – og den stopper ikke før, du har gjort dit job og set efter, om de ting, der er anderledes, er farlige.

Vi oplevede engang, at vi fik en pakke, som normalt ikke lå der, så da vi kom hjem fra gå tur, så skulle der advares om denne farlige ting. De gør også, når i leger.

Welsh Corgi Pembroke’s natur

En meget speciel ting, man skal være opmærksom på helt fra start af, er, at de kan finde på at nappe! Dette skal stoppes så hurtigt som muligt, da de kan nappe meget hårdt. Dette er fra deres tid som hyrdehund, hvis dyret ikke ville flytte sig.

Corgierne stammer som sagt fra Wales i Storbritannien, og racen siges at være blandt de ældste hyrdehunde i verden og over 3000 år gamle. Ligeledes findes der også fortællinger, der påstår, at corgierne skulle have ledsaget vikingerne tværs over søerne, da de kom og bosatte sig i Wales.

Racen er meget lærenem, og lytter meget til din stemme. Så at lære den en masse ting er meget nemt, hvis man kun lige skal ud og gå en lille tur, så kan man godt tro om igen, fordi alle vil hilse på den lille søde Corgi – det er jo også dronningen af Englands hunderace.

Hvordan fik vi øje på Welsh corgi pembroke

Vi havde kigget utrolig meget efter en hund, som kunne gå langt og være alene hjemme og samtidig en, som ikke var for stor eller lille. Vi så racen første gang i en film, (A dog’s purpose), hvor vi blev forelsket ved første blik.

Den smukke farve, det sødeste ansigt med de fineste øjne og kæmpe ører. Alt er jo stort på en corgi – bare ikke dens ben. Derefter læste vi alt, hvad der kunne læses og ses om hunden og så skrev vi til en masse opdrættere om hunden. Mange synes ikke, at hunden er en førstegangshund, hvilket vi er uenige i, da Cody er vores første.

Man skal bare tænke på, at hvis man bor i lejlighed og der kun er trapper, så skal hunden løftes hver gang. Nogle opdrættere er ikke glade for dette.

Stambog

Jeg tror næsten ikke, man kan finde en Welsh Corgi Pembroke i Danmark, som ikke har stambog, da der er så mange regler omkring racen. Derfor må det også forventes, at prisen er høj. Vi gav selv 14.000 kroner for Cody. De 2 racer Pembroke og Cardigan må aldrig krydses som race.

Opdrætter

Det er meget nemt at finde en opdrætter. De kan findes på Corgi.dk. Dog kan der godt være meget lang ventetid på især Welsh Corgi Pembroke. Vi ventede over 2 år og var heldige at finde en nystartet uden venteliste – ellers havde vi måtte vente længere tid.

Bedste tips til andre, der overvejer en Welsh Corgi Pembroke

• Man skal virkelig sætte sig ind i racen, da de både har gode og dårlige ting.
• Det bedste er, at de er gode til familier, børn og mange mennesker.
• De kan gå langt og de kan være alene hjemme i længere tid end 7 timer.
• De må ikke gå på trapper, da deres lange ryg ikke kan holde til det.
• De fælder meget, som I virkelig meget, så de skal børstes 1-3 gange om ugen.
• De tager nemt på og de gør meget, så om man bor i lejlighed eller hus skal man også tænke på, om man kan få klager fra naboerne

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Papillon-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Papillon-ejer.

Navn på race: Papillon
Temperament: Livlig
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Lidt

Vi hedder Anne Sofie og Jacob og er de heldige hundeforældre til lille Rocket, som er den dejligste han Papillon.

I det daglige arbejder vi som henholdsvis kunde- og marketingskonsulent ved et outdoor firma og som lastbilchauffør, det gør at vi har været enormt flexible med at være hjemme ved Rocket i opstartsperioden, da vi har kunne tilrettelægge ferie, arbejdstider og hjemmearbejde efter behov.

Rocket er blevet en rigtig byhund, da vi bor i centrum af Vejle, hvilket har været en kæmpe fordel i hvalpeperioden, fordi vi i det daglige har været omringet af mange lyde, mennesker og andre nysgerrige hunde.

I hverdagene elsker vi at aktivere lille Rocket med leg, træning, lydighed og gåture. Når vi fylder 1 år er planen også at Jacob og Rocket skal påbegynde agilitytræning sammen. Før vi fik Rocket havde ingen af os noget som helst viden omkring racen Papillon.

Lidt om racen Papillon

Papilloner og Phalener (det er samme race, blot hvor ørene ligger ned, hvorimod de står lige op ved Papilloner) er trods deres små størrelser sprængfyldte med energi, men kan samtidig være den mest fantastiske hygge-hund man kan møde.

Papilloner har siden middelalderen været anset som er hund for de fornemme og højtstående i samfundet, fx er det blevet bekræftet at dronning Marie Antoinette og Madame de Pompadour i deres tid, begge ejede Papilloner.

Allerede dengang blev den lille race anset som en selvskabshund, hvilket den stadig er kategoriseret som i dag. Selvom Papilloner er fremragende i større forsamlinger og med nye mennesker, så viL de for det meste altid holde sig tæt til sin familie og være opmærksom på at de er med.

Eventyrlysten kan dog til tider trække i Papilllonernes instinkter, specielt hvis der forekommer en ny lugt eller lyd som er værd at undersøge.

Da Papilloner også er ekstremt gode musejægere, så er de frygtløse i jagten på musedyr, fugle eller til tider større ”bytter” som skal fanges eller skræmmes væk. Papilloner er et instinktivt naturdyr, de elsker at befærde sige i naturen og undersøge buske og krat for nye lugte.

Selvom størrelsen ikke er stor, så skal man ikke tage fejl, de små ben kan holde til en del og takker aldrig nej til en gåtur, også gerne af flere kilometers længe.

Almindelig træning i haver er også en aktivitet, som ligger racen nær, da de ofte opsøger kontakt med sin familie og er mere end villige til at lære nye ting, som fx trick.

Dette skaber nemlig en tættere forbindelse med ejeren, som Papilloner elsker mere end noget andet. Papilloner er derfor ofte beskrevet som livlig, aktiv og initiativrig, hvilket passer perfekt.

Da racen er så ærekær over for sin familie, så kan den ofte over for fremmede fremstå tilbageholden eller genert, dette er dog meget klassisk for racen, som ellers er den bedste selvskabshund, når den lige har set folket an.

Selvom denne lille hunderace elsker alt aktivitet, træning og leg, så er det samtidig en hund som tilretter sig sin familiens behov og lyster, så den kan lige så vel som den kan løbe en par kilometer ved siden af sin ejer, så kan den også sagtens ligge og blive nusset i sofaen i ro og mag mens man ser tv.

Trods den lange pels, så er racen ikke særlig svær at holde ren og uden filtknuder. Pelsen i sig selv er nærmest silkeblød og utrolig let at rede ud, det er dog vigtigt at huske i pelsskiftesæsonerne at yde lidt ekstra pleje, da der dér er mere pels end sædvanligt.

Papilloner er en skøn familiehund, som et gode både for store og små, unge og gamle, da den som tidligere nævnt vil tilrette sig selv og sit aktivitetsniveau efter sin familie.

Hvordan fik I øjnene op for racen Papillon?

Det kommer sig af, at Jacob og jeg havde snakket i en længere periode om at skulle have en hund. Dog bor vi i lejlighed og ville derfor gerne kunne finde den perfekte race, som passede både på vores aktivitetsniveau, men som også kunne indfinde sig med omgivelserne og beliggenheden.

Vi tog derfor er test på nettet, som gav os nogle forskellige forslag, og der faldt vi begge pladask for den lille uldtot, altså Papillonen. Efter vi begge havde læste mange beskrivelser omkring Papillonen, dens sind, temperament og sociale evner, så blev vi begge enige om, at det var den perfekte race for os.

Vi tog derefter kontakt til en avler, så vi kunne møde racen og få 100% bekræftet, at det var drømmevalget for os. (spoiler: det var det!)

Hvordan fandt I Rocket og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Vi klikkede ind på dkk.dk for at se, om der var nogle hvalpe til salg i vores nærområde, dog uden held. Men vi tog alligevel kontakt til Dorthe, som har Kennel Flying Fantasies i Horsens og spurgte, om vi måtte komme forbi en dag, så vi kunne møde hendes hunde og evt lære lidt mere om racen.

Vi fik lov til at kigge forbi og fik snakket med alle hendes vovser og hende. Det var også vigtigt for os i processen og møde avleren, så hun kunne se os an.

Ikke længe efter vi havde været på besøg, fik en af tæverne 5 små fine hvalpe. Her var vi så heldige, at Dorthe godkendte os til at måtte få lille Nike (Fenikkel), som nu hedder Rocket.

De andre hundeejere fra det kuld har vi lavet en gruppe sammen med på Facebook, så vi kan holde hinanden opdateret i hvalpenes liv og spørge om hjælp og råd, som er superlækkert som ny hundeejer.

Hvad er vigtigt at vide om en Papillon, inden man får sig den?

Den kræver en vis form for motion og det skal man bare indfinde sig med. Mindst 1 times aktivering om dagen, men meget gerne mere.

Og så skal du være forberedt på, at man skal nusse lidt om pleje af hunden. Fx skal hunden redes igennem mindst 1 gang om ugen, nogle områder nærmest dagligt, samt så er det ekstremt vigtigt at begynde på tand- og neglepleje tidligt, for at de vænner sig til processen.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Kontakt en avler og mød racen først, der får man det bedste indblik i Papillonernes hverdag, hvordan de reagere overfor fremmede, samt man ser racens væremåde. Så er det jo altid værd at huske, at det aldrig er nemt at få en hvalp, det kræver hårdt arbejde og disciplin i hvert fald det først 1 – 1,5 år.

Det er derfor vigtigt, både for sig selv og for hunden, at være afklaret med dette, samt have i mente, hvad gør jeg fx hvis man skal på ferie eller man arbejde længe. Og være forberedt på legetøj overalt, hele tiden.