søndag, april 19, 2026
Home Blog Page 12

Carnilove godbidder | Få mest ud af godbidderne

0

Carnilove godbidder har taget hundeverdenen med storm! Og er blevet fast inventar hos mange hundeejere. Vi forstår det egentlig godt, for de er anderledes og du kan helt selv vælge, om du ønsker dem i crunchy eller som blød snack til din hund. I den her artikel kan du blive klogere på, hvorfor godbidder er et must i hjemmet og så kan du lære lidt om mærket Carnilove. 

Hvad er Carnilove godbidder?

Carnilove godbidder er kendt for deres indhold. Godbidderne indeholder nemlig ingen korn og samtidig er de kartoffelfri. Korn er oftest en del af enten hundefoder eller godbidder og kan for mange virke som en energikilde. Men flere og flere afviger fra det, da det ikke som sådan er en naturlig del af hundens kost. Det skyldes, at hunde ikke kan udnytte overskuddet fra både kartofler og korn, og da energien ikke kan udnyttes, så ender det i stedet med at blive lagret som fedt.

Hvorfor er Carnilove godbidder en god ide?

Carnilove godbidder er alletiders godbidder at prøve. En af fordelene ved netop disse godbidder er, at de har smag af vildt. Det er altså godbidder, der giver så meget naturlig smag som muligt. Før hunde blev kæledyr blandt mennesker, levede de af vildt i naturen og det er derfor smage, som vores hunde elsker, da det vækker de naturlige instinkter i dem. Det skyldes selvfølgelig ikke kun de lækre smagsvarianter, som Carnilove godbidder findes i. Det skyldes i høj grad også, at godbidderne indeholder et højt indhold af kød og proteiner og selvfølgelig med alle deres favoritter. Carnilove laver nemlig godbidder af smage som f.eks: makrel, karpe, vagtel, vildsvin, struds og meget andet.

Det kan du bruge Carnilove godbidder til

Træning

Der er flere ting, du kan bruge Carnilove godbidder til. Noget af det, som vi bruger godbidder allermest til, er træning – altså når vi skal træne vores hunde. Det gælder, hvad end det er træning i at gå pænt, til hundetræning, til agility eller hvis din hund blot skal lære det helt gængse som f.eks. “sit” eller “dæk”.

Grundene og formerne af træning kan være mange, men tilfælles er altid godbidderne som motivation. Og der må vi bare erkende, at netop godbidderne fra Carnilove er alletiders ide, da det er nogle, vores hunde elsker. Når vi bruger godbidder i forbindelse med træning, så er det ideelt, at det er godbidder, som vores hunde elsker.

Det gør nemlig, at de er mere motiveret til at arbejde for en snack og gøre, hvad der bliver sagt. Er det godbidder, der ikke interesserer dem? Jamen, hvorfor skulle de så arbejde for at få dem, hvis det ingen interesse har. Så Carnilove godbid er alletiders, når der skal trænes på den ene eller anden måde.

Hygge

Men godbidder behøver ikke altid gives som en belønning for fysisk aktivitet. Sommetider fortjener vores firbenede venner bare en lille treat, fordi de er skønne og vi elsker dem. Det gør dem glade. Og når de er glade, så er vi glade! Specielt disse fra Carnilove, som hverken indeholder kartoffel eller korn.

Hvor mange godbidder må jeg give min hund?

Der er ingen regler for, hvor mange godbidder du må give din hund. Det er dog vigtigt at understrege, at godbidder til din hund aldrig må være en erstatning for det foder, de ellers skal have. Godbidder må heller ikke gives i en sådan mængde, at det påvirker din hunds velvære og den f.eks. ender med at blive overvægtig.

Du kender din hund bedst og ved selv hvor mange godbidder, du kan give din hund, ift. hvor aktiv den er og hvad den kan tåle. Er godbidderne en stor del af jeres hverdag, så vil det give god mening at vælge godbidder, som Carnilove godbidder, der ikke indeholder et for højt fedtindhold og hverken er med kartoffel eller korn, for så kan du med god samvittighed bruge dem i løbet af dagen – hvad end det er til træning eller hygge.

Er det et godt valg at give min hund Carnilove godbidder?

Det korte svar er: Ja, det synes vi! Når vi skal give vores hunde godbidder, så må de gerne indeholde naturlige ingredienser, ikke være tilføjet en masse tilsætningsstoffer og gerne indeholder ingredienser, som du kan genkende, når du læser om dem på pakken. Alt det kan vi krydse af, når vi kigger på Carnilove godbidder. De indeholder råvarer, som vi kender, er uden tilsat sukker og så indeholder de fleste også vitaminer af en eller anden art (alt efter hvilken smag du vælger), som gavner din hund.

Ugens Kæledyr – Ojo (Uge 32)

Navn på dig: Sarah
Navn på dit kæledyr: Ojo
Kælenavn: Puha, der er mange! Men et særligt er Heartbutt, fordi hun har et hjerte på bagdelen.
Alder: 09.02.21, så hun er ca 1,5 år nu
Køn: Pige
Race: Shiba Inu
Hvornår fik I hende? Jeg fik hende d. 18. april 2021

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Ojo betyder prinsesse på japansk. Det vil sige, at det googlede jeg den gang jeg skulle have hende – jeg har senere fået at vide, af en person fra Japan, at det mere betyder noget i retning af “lady from an upper high-class”, men det passer nu også meget godt på Ojo og hendes personlighed 🙂

Derudover udtaler jeg hendes navn med en dansk “j” lyd (som i jeg), men fik også at vide, at det egentlig udtales “dj” (som i juice). Generelt kalder folk hende mange forskellige ting, fordi navnet er så utraditionelt, men hun reagerer på det meste, der minder om Ojo 🙂

Er der en historie bag, hvorfor I fik hende, hvis ja fortæl?
Jeg havde egentlig opgivet at finde en shiba, da alle kenneler meldte om lange ventelister, men pludselig fandt jeg hende hos et privatopdræt og så slog jeg til med det samme.

Hvad slags temperament har hun?
Ojo er en typisk shiba; hun er stædig (eller vedholdende, som min hundetræner vælger at kalde det), ved, hvad hun vil og gør helst kun det, der passer hende. Hun elsker andre hunde, men skal lige se mennesker an.

Hun har det bedst med afstand og sidder ikke tæt på hverken mig eller andre, men kommer en gang imellem hen til en og vil aes et par minutter, før hun går for sig selv igen. Man siger, at shibaer minder om katte og det kan man roligt sige, at Ojo gør ift temperament. Ellers er hun meget rolig og velafbalanceret, men kan også godt få sine zoomies og lege en masse med hendes legetøj.

Hvad elsker hun?
Ojo elsker at udforske nye steder og at snuse rundt og undersøge alting omkring hende. Hun elsker derfor at gå tur, men på sin vanlige shiba-maner, så gemmer hun sig alligevel, hver gang vi skal ud og gå tur. Ojo elsker også at bliver kløet på maven og brystet.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Ojo elsker BARF og fryse- eller lufttørret foder. Hun bliver hurtigt træt af almindelig tørfoder. Derudover elsker hun de fleste hundesnacks.

Hvad er hendes bedste sider?
Ojo er modig, mild, skør, undersøgende og legesyg, og så er hun lynhurtig til at lære nye tricks – når hun altså gider.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Så er vi udenfor og går en tur og hygger ude i naturen. Eller også sidder vi på altanen i det gode vejr og Ojo får lidt kæl og godbidder.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
De bedste ture går til stranden, i skoven eller på fælleden. Naturen får os begge to til at slappe af.

Kan hun nogle tricks?
Ojo kan de fleste alm tricks. Lige for tiden har vi fokus på at styrke hendes muskulatur og træner hundefitness, hvilket Ojo rigtig godt kan lide.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hendes største uvane er at gemme sig, hver gang vi skal ud at gå tur – det driver hendes mor lidt til vanvid 🙂 Ellers kan hun finde på at trække i snoren, når vi går tur, men det er vi ved at arbejde på og det bliver langsomt bedre.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr:
Når Ojo er rigtig glad, så slår hun nærmest kolbøtter og siger skøre shibalyde.

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Det er svært at finde et enkelt minde, men det som jeg særligt husker er, at hun langsomt over tid de sidste måneder, er gået fra at sove på gulvet til at sove i fodenden af sengen og nu ligger hun nærmest helt oppe ved mit hoved, når vi sover. Det er hyggeligt, selvom jeg havde svoret (før jeg fik hund), at hun aldrig skulle sove i sengen.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Da hun skiftede tænder, bed hun i mange ting. Det er heldigvis stoppet, men når hun er i balladehumør en gang imellem, så er det som om, det kommer op i hende igen og hun får lyst til at bide i ting og gøre alle de ting, hun ved, hun ikke må.

Hvem er hendes bedste ven?
Ojos bedste ven hedder Nono og han er også en shiba. De elsker hinanden og kan genkende hinanden på lang afstand. Men hun har også en masse andre gode hundevenner tæt på, hvor vi bor.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Hun betyder ALT for mig. Jeg har lært rigtig meget om mig selv, efter jeg har fået Ojo. Jeg havde slet ikke forestillet mig, hvor meget det ville betyde at få hende i mit liv – det er som om, hun spejler ens følelser og energier, så man selv bliver mere opmærksom på, hvordan man har det.

Gammel Dansk Hønsehund – Lær racen at kende!

0

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Gammel Dansk Hønsehund-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Gammel Dansk Hønsehund-ejer.

Navn på race: Gammel Dansk Hønsehund
Temperament: Rolig
Aktivitetskrævende: Aktiv
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Minimum

Mit navn er Amalie og jeg har sammen med min familie verdens bedste Carlo, som er af racen Gammel dansk hønsehund. Til dagligt går jeg på gymnasiet, i 3.g efter sommerferien. Carlo og jeg bor sammen med mine forældre og min lillebror på et nedlagt landbrug nord for Aalborg.

Vi har noget jord i tilknytning til vores ejendom, med store åbne arealer, som er perfekt til en aktiv og energisk hund som Carlo. Vi har som familie et stort behov for at være tæt på, mærke og bruge naturen. Min far er jæger, og i min familie har vi i mange år haft GDH.

Lidt om racen Gammel Dansk Hønsehund

En Gammel Dansk Hønsehund er en flittig jagthund, som arbejder tæt sammen med deres fører. Racen er en stående jagthund, som hjælper jægeren med at spotte et muligt jagtbytte og derefter støde dyret op, så jægeren kan skyde det.
Racen dukkede op i det danske land omkring 1710, da en hundeopkøber krydsede lokale gårdhunde med udenlandske racer. I racens første leveår gik de under navnet ”Bakhunde”, men fik senere navnet Gammel Dansk hønsehund.

Racen er meget samarbejdsvilling, og er tæt knyttet til sin fører. De er især knyttet til deres fører, da det er denne person, som er forudsætningen for deres samarbejde.
Racen er i sig selv meget mild og rolig, og fungerer fint som både aktiv og nysgerrig jagthund, men også rolig og tålmodig familiehund.

Hvordan fik I øjnene op for racen Gammel Dansk Hønsehund?

Jeg er selv opvokset med racen, både i hjemmet men også ved min mormor og morfar. Min mor er også opvokset med racen, så vi var ikke så meget i tvivl, da vi skulle vælge.

Men helt generelt så er racen en hund, som i mange år havde ry for at være langsom, men efter noget indblanding af fransk blod, så går racen nu rigtig hurtig, og kan følge med de fleste engelsk racer. Så dette har for os gjort det endnu mere attraktivt at bruge racen på jagt.
Men vi har også holdt fast i racen, fordi den er så god som familiehund, og er en god følgesvend i alle situationer.

Hvordan fandt du Carlo og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Efter vi havde holdt en pause, begyndte vi så småt at kigge, hvad der var på markedet. Jeg undersøgte ved et tilfælde klubbens hjemmeside en dag, og faldt over en dygtig opdrætter på hvalpelisten. Min far ringede straks til hende, og hun genkendte min far, og skrev os straks på listen.

Da hvalpene kom til verden og vi skulle besøge dem, havde vores opdrætter valgt nogle hanhunde ud, som matchede den hundeprofil, vi havde beskrevet til hende før besøget. Carlos nysgerrighed og udseende tiltræk os. Så vi valgte ham;-)

Hvad er vigtigt at vide om en Gammel Dansk Hønsehund, inden man får sig den?

At det er en aktiv hund, og man skal være forberedt på dette. Så man skal være indforstået med og have lyst og tid til at lave aktiviteter der stimulerer hunden minimum 1 time om dagen.
Racen er generelt også meget kontaktsøgende og søger til dagligt meget accept fra ejer. Så man skal være klar på at give hunden den opmærksomhed og omsorg, den ønsker.
Ikke alle GDH’er er glade for vand. Men med rette træning fra start, så vil hunden kunne blive en god vand apporter. Carlo fik fra helt lille en masse vand træning, og ELSKER vand nu.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

  • Undersøg racen! Følg måske racen på Facebook eller Instagram, og gerne Carols profil gdhcarlo☺.
  • Tag afsted til nogle udstillinger/markprøver, for at se racen i sit rette element. Snak med opdrættere.
  • Kontakt flere opdrættere og hør om deres opdræt og ”opdragelse” af hvalpene.
  • Lyt hvad din opdrætter siger, de vil dig kun det bedste.
  • Start til hvalpetræning så hurtig som muligt, men dette gælder jo generelt alle racer.
  • Lad hunden udfolde sine instinkter, man behøver ikke gå på jagt, men lad dem prøve sig frem med deres naturlige instinkter.

Ugens Kæledyr – Leo (Uge 31)

Navn på dig: Christina Billingham
Navn på dit kæledyr: Leo
Kælenavn: Leo-musen, Mussi, tykke hund
Alder: 2,5 år – 28/12 2019
Køn: Han
Race: Golden retriever
Hvornår fik I ham? Vi fik ham den 22 februar 2020 🤍

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Min kæreste og jeg var noget uenige om, hvad han skulle hedde, og min kæreste ville SÅ gerne, han skulle hedde Leo. Han mente, at han skulle opkaldes efter både Leonardo DiCaprio og Lionel Messi, så han endte med at få sin vilje. Idag er jeg rigtig glad for, at vi valgte navnet Leo.

Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Vi havde gået lidt og snakket om at få en hund i et stykke tid. Både fordi jeg er rigtig dårlig til at være alene hjemme, men også fordi det er så skønt med en firbenet ven, man kan dele sin hverdag med.

Vi valgte derfor bare at kigge lidt rundt og se om der skulle være noget for os. Det er jo farligt “bare at kigge”, for så stødte vi jo ind i Leo. Ved første besøg var vi begge helt solgt! Han var bare dejlig og ham ville vi rigtig gerne have. Han var den sidste i sit kuld og han var meget efterspurgt, men vi var så heldige at være først i køen!

Hvad slags temperament har han?
Leo er meget stille og rolig, men kan også være helt oppe og køre! Når vi er hjemme, er han den dejligste nussehund, som kan ligge en hel dag på sofaen, hvis det stod til ham. Modsat kan han være meget energisk, glad og lege vildt, når vi er ude.

Hvad elsker han?
At ligge ude i haven og tygge i en god pind eller at blive nusset på maven. Og så elsker han at komme ud på gåture! Gerne nye steder med mange nye dufte.

Hvad er hans yndlingsmad?
Noget af det bedste han ved er en slikkemåtte med leverpostej. Mums!

Hvad er hans bedste sider?
At han er rolig og rigtig god til alle dyr og mennesker.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Det må være, når vi ligger derhjemme i sengen eller på sofaen og nusser. Han er rigtig glad for at ligge mellem min kæreste og jeg når vi går i seng. Så deler vi hovedpude, mens han bliver nusset og krammet.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Den er svær at svare på. Vi er begge meget eventyrlystne og derfor søger vi rigtig ofte nye steder hen. Men vi er også rigtig glade for åen, som er tæt på, hvor vi bor. Her er stille og ofte ikke mange mennesker, så Leo render tit frit rundt dernede og nyder at dyppe poterne i det kolde vand og finde en god pind at tygge i.

Kan han nogle tricks?
Leo kan de basale som sit, dæk og pote. Vi har ikke været så gode til at lære ham en masse tricks, da han var lille, hvilket jeg fortryder. Men det kan heldigvis stadig nåes!

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Leo stjæler sokker og graver engang imellem i haven. Han er en rigtig bandit på det punkt!

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Det er lidt en forlængelse til sokketyveriet. En dag havde vi Leo med ude ved en ven. Vi sad ude i deres maskin-hal og hyggede os vældigt og Leo ligger pænt under bordet. Leo rejser sig og går lidt væk. Han skal skide, hvilket han jo ikke må gøre inde i maskinhallen, men vi når ikke at lokke ham ud, før han er igang. Pludselig kan vi se Leo går noget i panik og der er noget, som hænger ud fra hans bagdel. (fortsættes under billeder)

Han kan ikke nå det selv, men ender med en blanding af at jagte det og løbe panisk rundt. Mine venner sidder og griner af dette syn, mens jeg (også i panik, for jeg aner ikke hvad der sker) får fanget Leo og forsøgt at få lidt ro på ham. Jeg finder da ud af, at det er en hel sok, der hænger ud af ham. Min kæreste forsøger at finde hundeposerne men kan ikke finde dem, så han skynder sig ud i bilen og tager det første han får øje på. Et A4 papir. Han får lige så stille hevet resten af sokken ud af ham (meget forsigtig, for vi skulle nødig komme til at gøre skade på Leo.)

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Helt klart en af vores svømmetur sammen, med solen bagene ned fra himlen.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det må have været dengang, han nærmest spiste en hel væg. Han havde en periode som hvalp, hvor han tyggede i én bestemt væg, når han var alene. Det er han heldigvis stoppet med nu!

Hvem er hans bedste ven?
Leo har nogle gode venner, men den bedste må være Melvin! En brun labrador, som han ses med ofte. De er så gode til at lege sammen.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Leo betyder alt for mig! Han har virkelig gjort en kæmpe forskel. Hvis jeg har været ked af det, har Leo kunne mærke det på mig og så kommer han helt hen til mig og sidder tæt op ad mig, indtil jeg får det bedre. Han er så omsorgsfuld 🤍

Jeg kommer også meget mere ud, efter vi har fået Leo. Han har fået mig til at elske og sætte mere pris på naturen. Jeg elsker at tage ham med ud til nye naturområder og udforske det.

Vi opdager blandt andet nye steder gennem hans Instagram. Derigennem har vi også mødt nye mennesker og hunde og jeg ELSKER det! Det netværk, vi har der, betyder så meget for mig og det havde jeg ikke uden ham. 🤍

Hvorfor vender hunden bagdelen til?

0

Ja, hvor nemt ville det ikke være, hvis vi kunne kommunikere med vores hunde? Alle de spørgsmål vi kunne få svar på og alle de ting vi kunne blive så meget klogere på – på ingen tid. For normalt, når man vender ryggen eller bagdelen til i menneskeverdenen, så er det ikke altid det mest positive tegn. Men bare rolig, din bedste ven, som du bruger mange timer med, når I er på gåture eller kører landet tyndt, har ikke vendt dig ryggen. Eller det har den måske bogstavelig talt, men det er faktisk ment som en positiv til ting.

Godbidsforslag til din hund

[ux_products cat=”219″]

Men hvorfor vender din hund bagdelen til dig:

For det, at din hund vender bagdelen til dig, er et kompliment. De fleste kender, når du kommer hjem til din hund og den er glad for at se dig, eller du sætter dig ned og din hund kommer hen ved siden af, og så vender den bagdelen til dig. Det kan betyde flere ting. Specielt to grunde går igen og igen:

Den stoler på dig

En af de grundene er, at din hund stoler på dig. Selvom at hundene oftest er vores bedste ven, så skal vi huske på, at de har nogle instinkter, der gør, at de på ingen måde tænker ligesom os altid. Derfor er det specielt vigtigt at lære at forstå hunde, så man får det bedst mulige forhold.

Når det kommer til hunde og deres tryghed, så har deres position oftest meget at sige. Så når din hund står med bagdelen til dig, er det et tydeligt tegn på, at den stoler på dig. Den står nemlig længst fra dig med dens tænder og tror på, at der bag den ikke er fare på færde.

Den signalerer altså, at den tror på, at du ikke vil angribe den. Så næste gang din hund gør det, så misforstå den ikke og tro, at den prøver at ignorere dig eller gå væk fra dig. For det er faktisk et stort kompliment til dig.

Den er klar til klø på ryggen

Men din hund også have lidt af en selvisk bagtanke, når din hund vender bagdelen til dig. For ligesom at vi mennesker kender det fra os selv, så har din hund også steder, hvor den ikke kan nå om selv. Så når din hund har et sted på ryggen, hvor det kunne være skønt med en lille klø-tur, så kan den sagtens finde på at vende bagdelen til dig og lige bede dig om en lille klø-tur.

Vi mennesker har bare lidt større frihed, når det kommer til at klø sig de steder, man ikke kan nå. Vi kan blandt andet spørge en kæreste om hjælp, købe os en kløpind, der altid ligger til rådighed eller bruge dørkarmen til at nå. Så hvis din hund kommer hen, så kan det sagtens tænkes, at det er en god klø-tur, den har brug for.

Positiv opførsel

Denne type opførsel er som sagt positiv. Det er ikke en opførsel fra din hund, som du bør være bange for eller prøve at vænne den af med dig. Det er blot et kæmpe cadeau til dig, at du nu er en del af din hunds indercirkel og den stoler på dig.

Så som nævnt tidligere, så er det et kompliment til dig og du må på ingen måde blive fornærmet over det, selvom at vi i menneskeverdenen er vant til, at det er en knap så positiv ting. For som vi også har været inde på tidligere, så er mennesker og hunde altså meget forskellige – også selvom at de er en del af vores familie og oftest er i toppen over levende væsner, som vi elsker allermest.

Du kender din hund bedst

Husk på, at du kender din hund bedst. Det er dig, der bruger dag og nat med ham/hende og du ved derfor allerbedst, hvad de forskellige reaktioner betyder. Det vil sige, at kan du se, at nogle begynder at klø din hund på ryggen eller bagdelen og den går væk, så ved du bedst, om det er tid til, at dine venner eller familie lader den være. Det kan også være, du ved, at den er ligeglade og det ikke har nogen betydning for den, at folk bliver ved at komme over igen og igen. Du kender din hund bedst og har med tiden lært, hvad den gør, når den ikke kan lide ting og hvad den gør, når den synes, at noget er rart.

Har du brug for hjælp til at forstå din hund?

Selvom at vi altid ønsker det bedste for vores hunde, så er det bare ikke altid nok og sommetider har man derfor brug for hjælp udefra. For hundes adfærd kan være svære at forstå og dermed komplicerede. Det behøver ikke altid være hjælp i forbindelse med alvorlige problemer, men kan også være en gøen, der er unødvendig eller en anden form for opførsel, som ikke nødvendigvis er farlig, men som man blot ønsker hjælp til at håndtere.

Er det tilfældet, findes der et hav af hundetræner derude, som har forskellige specialer og succeshistorier med uønsket adfærd ved vores hunde. Find en, som andre har haft gode oplevelser med og mød personen. Her kan du hurtigt danne dig et indtryk af, hvorvidt du har en god mavefornemmelse efter mødet. Endnu en gang er det vigtigt at understrege, at du kender din hund bedst og bør følge dit hjerte.

Dogue De Bordeaux – Lær racen at kende!

0

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Dogue De Bordeaux-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Dogue De Bordeaux-ejer.

Navn på race: Dogue De Bordeaux
Temperament: Samarbejdsvillig
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Minimum

Jeg hedder Maiken og bor sammen med min kæreste Dan, tilsammen ejer vi Manfred, som er en Dogue De Bordeaux. Vi bor i Århus. Til daglig arbejder jeg med at gøre rent på en skole i Århus og min kæreste er smed og rejsemontør. Vi går op i Manfreds træning, vi går til at lydighedstræning og ringtræning, da vi gerne vil udstille. Udover det kan jeg godt lide at gå til skydning.

Lidt om racen Dogue De Bordeaux

Dogue De Bordeauxen blev brugt som kvægdriver og vagthund på vingårde i området omkring Bordeaux, Frankrig. Racen er ikke særlig udbredt og overlevede med nød og næppe en national krise (Den franske revolution) og to verdenskrige, men fik kraftig reklame, da filmen Turner & Hund, med Tom Hanks, blev udgivet.

Racen stammer fra molossen, som man har sporet tilbage til år 700 f.kr. Førhen har racen været brugt som vagthund og krigshund, den har været brugt i forskellige krige og som en jagthund, der blev brugt til at jagte stort bytte grundet racens størrelse.

Med sin fortid som kamphund er en dogue de bordeaux den fødte vagthund og udfører denne opgave med årvågenhed og betydeligt mod, men uden at være aggressiv. Den er en god ledsager, stærkt knyttet til sin herre og meget hengiven. Den er rolig og behersket og lader sig ikke let ophidse. Hanner har generelt en dominant karakter.

Dogue de bordeauxen har brug for at blive socialiseret, da det er en stor hund, hvorfor en ukontrollerbar/bange DDB bestemt ikke er at foretrække. Især hanhundene kan være meget selvsikre og kan have tendens til at reagere hurtigt på udfordringer fra andre hunde. Det er en race, der kræver nogen hundeerfaring og en meget konsekvent ejer.

Den blide og kærlige kæmpe kræver fast, men ikke hård, opdragelse. DDB’en kan sagtens lære lydighed, spor osv., men det kræver lidt mere tålmodighed end med andre racer.

Gentages den samme kommando for femte gang, vil man kunne opleve hunden se på en, som om den tænker: ”Helt ærligt, jeg har vist dig, at jeg kan fire gange! Hvad er det, du ikke forstår?” Bordeauxen er generelt en dovn race, der ikke kræver meget motion. Dogue de bordeaux er også kendt som “Den blide kæmpe”.

Hvordan fik I øjnene op for racen Dogue De Bordeaux?

Min mor har haft Bordeaux og den vej igennem fik jeg øjnene op for racen. Jeg blev forelsket i racens kvaliteter såsom loyaliteten og hengivenheden, hvor end jeg går, vil Manfred altid være med og uanset, hvor træt han end bliver, vil han altid presse sig længere, bare for min skyld. Så ansvaret for hans velbefindende hviler meget på mig, så der opstår en stor gensidig tillid og respekt for hinanden.

Jeg faldt fuldstændig for, at en så stor hund kan være så blid og have så meget tålmodighed. Stod det til Manfred, så kunne vi godt bare bruge hele dage på slappe af og blive nusset. Med den rigtige socialisering får man, efter min mening, verdens bedste familie hund, og hvis man ikke er så sart med savl (hvilket der godt kan være meget af), så får man den rareste og mest tålmodige familiehund.

Hvordan fandt du Manfred og hvordan var hele processen ift. at finde avler?

Vi stod i en situation, hvor vi lige havde mistet vores tidligere Bordeaux til sygdom (epilepsi) og der var bare så tomt i det lille hjem, så vi blev ret hurtigt enige om, at vi skulle kigge os omkring efter en ny. Da min kæreste, Dan, rejser meget, giver det mig også mere tryghed og selskab at have en hund hos mig. Da jeg også altid har haft hund, så blev der lidt tomt.

Min kæreste havde sat som krav, at han ville have stamtavle på vores næste hund, så vi kunne bruge ham til avl, hvis han havde noget positivt og bidrage til racen og på den måde hjælpe en ikke så udbredt race. Så jeg gik i gang med at google mig rundt og kigge i forskellige grupper på Facebook efter kenneler med DKK stamtavler og hvornår de stod til at få hvalpe.

I en gruppe på facebook faldte jeg over kennelen ASA Bordeaux i nærheden af Køge på Sjælland, og efter en kort samtale med Dorthe fra kennelen, gik turen til Sjælland for at undersøge omgivelserne for hvalpene, da de allerede var født. To ture blev det da også til, da min kæreste (der var i udlandet, da vi mistede tidligere hund, samt under første tur til Sjælland) også skulle møde dem derovre, både fra krav fra avler men også af eget ønske. Tredje tur blev, da vi hentede lille Manfred.

Hvad er vigtigt at vide om en Dogue De Bordeaux, inden man får sig den?

  • Det er en blid race, der ikke tåler hård opdragelse, råben og skrigen – men alligevel en konsekvent opdragelse,. Racen kræver meget tålmodighed og at man sætter sig lidt ind i racen før anskaffelse.
  • Man skal ikke være helt sart. Racen savler meget, men man lærer hurtigt, hvornår den savler og hvornår den ikke savler. Ved os begynder det efter tredje godbid. Det hjælper også, hvis man lærer dem ikke at tigge.
  • Det er en stor hund, der kræver en del træning og tålmodighed de første år. Hunden er doven og kræver ikke meget motion, men skal stimuleres mentalt.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få en Dogue De Bordeaux

Sæt jer ind i racens behov inden anskaffelse. Overvej omgivelserne I vil have den i, da hunden kræver lidt plads.

Ugens Kæledyr – Elmer (Uge 30)

Navn på dig: Emilie
Navn på dit kæledyr: Elmer
Kælenavn: Welms, Helmer
Alder: 22 uger gammel
Fødselsdag: 23/02 2022
Køn: Hanhund
Race: Welsh Terrier
Hvornår fik I ham? 20/4 2022, da han var 8 uger gammel

Er der en speciel betydning bag han navn?
Når man, allerede som hvalp, har et massivt overskæg, er man nødsaget til at have et navn, som passer til en ældre herrer.

Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Jeg drømte om en hund med personlighed – en egenrådig, modig men kærlig hund. Det har jeg fået. Elmer har sin helt egen personlighed og det er ikke altid, han gør, hvad han bliver bedt om – han er alt andet end en pleaser.

Han elsker ubetinget og vil gerne arbejde – men kun når det passer ham. Det elsker jeg. Han er ikke en pleaser, tværtimod, og er han utilfreds med dagsordenen giver han udtryk for det. Racen er kendt for at give det vildeste sideeye og at bære nag i timevis.

En lille fyr med kæmpe personlighed. Jeg er altid på farten, elsker udelivet og det bærer min livstil, både privat og i arbejdssammenhæng, stor præg af. Det var derfor vigtigt, at min bedste ven havde fysikken og mentaliteten til den livsstil.

Elmer har masser af energi, altid frisk på en overnatning i hængekøje og er typisk også med på arbejde, hvor han både kan agere selskab på kontoret og vandre med i naturen. Han har aldrig været bange for noget og har fra han var helt lille sagtens kunne passes ude, være alene og vente, når jeg skal på indkøb.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Jeg valgte racen og den opdrætter jeg har allermest tillid til. Welsh Terrier er ikke særlig udbredt i Danmark længere, desværre. Jeg har derfor hentet ham helt i Norge. Opdrætter valgte hvilken hvalp, der matchede min personlighed og livsstil bedst – og det har han gjort til perfektion. Elmer har aldrig været bange for noget og har et fantastisk gemyt. Han møder alle livets udfordringer med logrende hale og et nysgerrigt blik.

Hvad slags temperament har han?
Han har et nysgerrigt, roligt og kærligt temperament. Der skal gerne ske noget, og sætter man ikke selv noget igang, så skal han nok sørge for at sætte gang i noget – ikke altid til ejerens fornøjelse 😂 Han har aldrig så meget som knurret af en anden hund, han aflæser, dem han møder og håndterer ældre hunde, hvalpe og reserverede hunde vidt forskelligt – typisk påbegyndes ethvert møde med Elmer liggende på jorden, logrende med halen og så afventer han faktisk hundens reaktion.

Hvad elsker han?
Han ELSKER at løbe frit, jagte bolde og grene, lege med andre hunde og nyder altid at ligge steder, hvor han kan kigge på flyvende fugle eller mennesker.

Hvad er hans yndlingsmad?
Han ved intet bedre end tørret oksemuskel.

Hvad er hans bedste sider?
Hans kærlige omsorgsfulde og nysgerrige gemyt.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi tager en middagslur i hængekøjen med udkig over skov eller strand

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Skov og strand.

Kan han nogle tricks?
Elmer kan sit, dæk, giv pote, highfive, knuckles, Bang (spil død), rul rundt, bliv, følg efter, indkald og lad det ligge.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Elmer tester grænser dagligt. Han ved godt, hvad han må og ikke må. Men racen er kendetegnet ved selektiv hørelse og husker vanvittigt godt. Så har man fået lov til noget en gang, så glemmer man det aldrig. Elmer har det med at gå på sofabordet, når jeg vender ryggen til, og i det øjeblik jeg opdager det, er han nede og lader som om, det aldrig er sket.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr:
Elmer har det med at skulle af med en lille 💩 hver evig eneste gang, det passer dårligst. Det er som om, han gemmer den til et sted, hvor jeg synes, det er flovt eller upraktisk at skulle samle op – og det har han ALTID gjort. Fodgængerfelter, foran butiksdøre, restauranter, dørtrin…

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Elmers første tur på stranden var magisk. Smuk solnedgang, lavvande og jeg var slet ikke i tvivl om, at vi var ved at skabe et af hans (og mine) core memories. Elmer elskede det, gik på opdagelse blandt sten, fandt ud af, at tang er mega fedt at flå og bide i samt kaste med.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Elmer har formået at flå samtlige blade af min monstera, da han var helt lille – trods han vidste bedre. Bladende blev sirligt gemt som trofæ på gulvet lige ved siden af min side af sengen. Det var som om, han lige har behov for at vise sin skamfulde bedrift. Han stod i hvertfald afventende og observerede min reaktion gang på gang 😂

Hvem er hans bedste ven?
Hans bedste hundevenner er gravhundehvalpen, Ludvig og etårige cockerdoodle Nala ❤️

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Elmer er den bedste investering, jeg nogensinde har gjort. Han er den bedste outdoormakker, den bedste puttemakker, den sjoveste roomie – der er aldrig et kedeligt øjeblik i hans selskab. Jeg har aldrig været gladere, trættere og mere bekymret, som efter jeg er blevet hundemor til Welms ❤️

Welsh Corgi Pembroke – Lær racen at kende!

0

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Welsh Corgi Pembroke-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Welsh Corgi Pembroke-ejer.

Inspiration til når du skal have en Welsh Corgi Pembroke

[ux_products ids=”25838,24362,26049,24099″]

Navn på race: Welsh Corgi Pembroke
Temperament: Livlig og gør
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: Ja
Pelspleje: Ikke meget

Om racen Welsh Corgi Pembroke

Pembroke er den mindste af de 2. Den bliver 25-30 cm høj til skulderen og hannerne har en vægt på 10-15 kg og hunnerne på 10-12 kg. Cardigan bliver 25-33 cm høj til skulderen og hannen har en vægt på 11-20 kg og hunnen på 11-15 kg. Udover dette er racerne meget ens. Man kan få racen i alle farver – dog skal den ikke være for hvid i farven.

Pas på deres vægt

To ting, som er meget vigtige, er, at de tager meget nemt på! Så pas på med de gode godbidder og vælg uden sukker og fedt. Den anden ting er, at de helst ikke skal gå på trapper, da deres lange ryg og korte ben godt kan give rygproblemer. En lille sjov detalje: Corgi betyder dværghund.

Der findes faktisk en race af corgierne, der ofte bliver født uden hale. De kan sagtens fødes med hale, men ofte fødes Pembroke uden eller med en meget lille stump hale. Manglen på halen var nyttig tilbage i tiden, da corgierne vogtede kvæg.

I nogle lande er halekupering tilladt, hvilket betyder, at de rent kosmetisk får fjernet halen ved en kirurgisk indgreb, når hundehvalpene bliver født. Det er ikke tilladt i Danmark og skandinavien, men det bliver brugt som en standard i nogle udstillingskonkurrencer for denne race – men altså ikke i Danmark. Med eller uden hale, så synes vi, at corgien er bedårende.

Gør en Welsh Corgi Pembroke?

Racen elsker at være sammen med dig og din familie – jo flere jo bedre! De vil med dig overalt og skal se alt, hvad du laver,

En ting, man skal vide om racen, er, at de gør meget og af alt. De lægger mærke til, hvornår når du får post, hvornår naboen kommer hjem, om nogle cykler eller går forbi og en masse andre ting.

En anden ting er, du vil højst sandsynligt aldrig kunne forhindre den i at gø som advarsel. Det ligger i dens natur, at den advarer dig om de ting, der er anderledes – og den stopper ikke før, du har gjort dit job og set efter, om de ting, der er anderledes, er farlige.

Vi oplevede engang, at vi fik en pakke, som normalt ikke lå der, så da vi kom hjem fra gå tur, så skulle der advares om denne farlige ting. De gør også, når i leger.

Welsh Corgi Pembroke’s natur

En meget speciel ting, man skal være opmærksom på helt fra start af, er, at de kan finde på at nappe! Dette skal stoppes så hurtigt som muligt, da de kan nappe meget hårdt. Dette er fra deres tid som hyrdehund, hvis dyret ikke ville flytte sig.

Corgierne stammer som sagt fra Wales i Storbritannien, og racen siges at være blandt de ældste hyrdehunde i verden og over 3000 år gamle. Ligeledes findes der også fortællinger, der påstår, at corgierne skulle have ledsaget vikingerne tværs over søerne, da de kom og bosatte sig i Wales.

Racen er meget lærenem, og lytter meget til din stemme. Så at lære den en masse ting er meget nemt, hvis man kun lige skal ud og gå en lille tur, så kan man godt tro om igen, fordi alle vil hilse på den lille søde Corgi – det er jo også dronningen af Englands hunderace.

Hvordan fik vi øje på Welsh corgi pembroke

Vi havde kigget utrolig meget efter en hund, som kunne gå langt og være alene hjemme og samtidig en, som ikke var for stor eller lille. Vi så racen første gang i en film, (A dog’s purpose), hvor vi blev forelsket ved første blik.

Den smukke farve, det sødeste ansigt med de fineste øjne og kæmpe ører. Alt er jo stort på en corgi – bare ikke dens ben. Derefter læste vi alt, hvad der kunne læses og ses om hunden og så skrev vi til en masse opdrættere om hunden. Mange synes ikke, at hunden er en førstegangshund, hvilket vi er uenige i, da Cody er vores første.

Man skal bare tænke på, at hvis man bor i lejlighed og der kun er trapper, så skal hunden løftes hver gang. Nogle opdrættere er ikke glade for dette.

Stambog

Jeg tror næsten ikke, man kan finde en Welsh Corgi Pembroke i Danmark, som ikke har stambog, da der er så mange regler omkring racen. Derfor må det også forventes, at prisen er høj. Vi gav selv 14.000 kroner for Cody. De 2 racer Pembroke og Cardigan må aldrig krydses som race.

Opdrætter

Det er meget nemt at finde en opdrætter. De kan findes på Corgi.dk. Dog kan der godt være meget lang ventetid på især Welsh Corgi Pembroke. Vi ventede over 2 år og var heldige at finde en nystartet uden venteliste – ellers havde vi måtte vente længere tid.

Bedste tips til andre, der overvejer en Welsh Corgi Pembroke

  • Man skal virkelig sætte sig ind i racen, da de både har gode og dårlige ting.
  • Det bedste er, at de er gode til familier, børn og mange mennesker.
  • De kan gå langt og de kan være alene hjemme i længere tid end 7 timer.
  • De må ikke gå på trapper, da deres lange ryg ikke kan holde til det.
  • De fælder meget, som I virkelig meget, så de skal børstes 1-3 gange om ugen.
  • De tager nemt på og de gør meget, så om man bor i lejlighed eller hus skal man også tænke på, om man kan få klager fra naboerne

Ugens Kæledyr – Timon (Uge 29)

Navn på dig: Stephanie Høj Brændsgaard
Navn på dit kæledyr: Timon
Kælenavn: Timonse, Monsen, Monsefyren, Monse, Money, Fyren – kært barn har mange navne
Alder: 9 mdr., født d. 14.10.2021
Køn: Han
Race: Border Collie
Hvornår fik I ham? Vi fik ham d. 9 december, hvor han blev 8 uger.

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Vi havde meget svært ved at vælge hans navn, men jeg har en kollega med hund, der hedder Pumba og så foreslog hun Timon. Dette synes jeg alligevel var lidt skørt, men der var så yderligere 2 personer der uafhængig af hinanden også foreslog Timon og så kunne det simpelthen ikke være anderledes.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham/hende?
Vi havde besluttet os for, at det skulle være en border collie. Derefter gik jeg i gang med at skrive til avlere, om jeg måtte komme og besøge deres tæver og lære racen endnu bedre at kende. Jeg fik skrevet til opdrætteren af Timon uden at vide, at hendes tæve var drægtig. Jeg fik beskeden om, at hun faktisk var blevet parret, og at hun skulle scannes ugen efter. Efter at der blev konstateret succesfuld drægtighed, kom vi over og fik en snak med dem og skrev os op.

Vi gav udtryk for, en hanhund var ønsket, men at det ikke var dét, det kom an på. Vi ville gerne have en der passede til det vi gerne ville med ham. Derfor har opdrætter udvalgt Timon til os, ud af de to hanner der var i kuldet.

Hvad slags temperament har han?
Timon er meget rolig, hvilket også er det, mange folk bider fast i, når de møder ham. Mange af vores bekendte var lidt skeptiske over valget af border collie, da de ofte kræver meget. Men dette er i den grad blevet modbevist.

Hvad elsker han?
At være omkring sine mennesker er det, han elsker allermest og at være med næsten – uanset hvor vi skal hen.

Hvad er hans yndlingsmad?
Det må helt klart være vådfoder, specielt Hills’ a/d. Dette kan næsten være en alt for god belønning i træning, da han elsker det SÅ meget, at han ikke kan koncentrere sig.

Hvad er hans bedste sider?
At han er så rolig og god til mennesker. Han er meget omsorgsfuld.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi hygger allermest, når vi går en tur, træner eller generelt bare er udenfor. Jeg tror, at hvis han kunne bestemme, så var vi udenfor hele tiden, uanset hvilket slags vejr det er.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Den er svær. Han elsker at gå ude i naturen, men især nede ved åen som vi bor 100meter fra. Denne har han være vant til, lige siden han var hvalp, så dette er et sted, der aldrig skuffer.

Kan han nogle tricks?
Han kan high five, high ten, dreje rundt, numse og bukke.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Ja, bestemt! Han kan godt finde på at gø, især hvis en anden hund gør – så skal han også lige være med. Derudover slikker han utrolig meget.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Timon er normalt en meget stor kylling. Men han har aussie-veninde Noa, som han har rigtig meget respekt overfor. Han ved godt, at det er hende, der bestemmer. Men en dag hun var på besøg hjemme hos os, var Timons “storebror” katten Milo inde på et andet værelse. Midt i vores aftensmad forsøger Milo sig med at komme ud til os.

Dette har Noa ikke bidt mærke i. Med Milo på den ene side, Noa i midten og Timon på sofaen længst væk fra Milo, får Noa pludselig øje på Milo, som sidder fredeligt i et hjørne. Noa farer op, gør og prøver at løbe efter Milo. Men her træder Timon i karakter, velvidende at Noa er den ældre, klogere og stærkere af dem to og løber hen imellem Noa og Milo for at beskytte ham. Det var så tydeligt at se.

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Vores sommerferie til Norge, hvor vi sov i telt med ham. Dette var så hyggeligt og han var så god til at indrette sig efter forholdene.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Hoppet op på vores køkkenbord og spist vores vindueskarm…

Hvem er hans bedste ven?
Timon har rigtig mange gode venner, men den bedste må dog nok være hans mini-aussie veninde, Nellie. Hendes har han set, lige siden han var 10-11 uger.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Timon betyder alverden for os. Lige nu føler vi, at han altid har været en del af vores liv. Han giver så meget glæde og positivitet i hverdagen. Derudover er det da altid et plus, at man er ekstra meget udenfor efter at have fået ham.

Papillon – Lær racen at kende!

1

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Papillon-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Papillon-ejer.

Navn på race: Papillon
Temperament: Livlig
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Lidt

Vi hedder Anne Sofie og Jacob og er de heldige hundeforældre til lille Rocket, som er den dejligste han Papillon.

I det daglige arbejder vi som henholdsvis kunde- og marketingskonsulent ved et outdoor firma og som lastbilchauffør, det gør at vi har været enormt flexible med at være hjemme ved Rocket i opstartsperioden, da vi har kunne tilrettelægge ferie, arbejdstider og hjemmearbejde efter behov.

Rocket er blevet en rigtig byhund, da vi bor i centrum af Vejle, hvilket har været en kæmpe fordel i hvalpeperioden, fordi vi i det daglige har været omringet af mange lyde, mennesker og andre nysgerrige hunde.

I hverdagene elsker vi at aktivere lille Rocket med leg, træning, lydighed og gåture. Når vi fylder 1 år er planen også at Jacob og Rocket skal påbegynde agilitytræning sammen. Før vi fik Rocket havde ingen af os noget som helst viden omkring racen Papillon.

Lidt om racen Papillon

Papilloner og Phalener (det er samme race, blot hvor ørene ligger ned, hvorimod de står lige op ved Papilloner) er trods deres små størrelser sprængfyldte med energi, men kan samtidig være den mest fantastiske hygge-hund man kan møde.

Papilloner har siden middelalderen været anset som er hund for de fornemme og højtstående i samfundet, fx er det blevet bekræftet at dronning Marie Antoinette og Madame de Pompadour i deres tid, begge ejede Papilloner.

Allerede dengang blev den lille race anset som en selvskabshund, hvilket den stadig er kategoriseret som i dag. Selvom Papilloner er fremragende i større forsamlinger og med nye mennesker, så viL de for det meste altid holde sig tæt til sin familie og være opmærksom på at de er med.

Eventyrlysten kan dog til tider trække i Papilllonernes instinkter, specielt hvis der forekommer en ny lugt eller lyd som er værd at undersøge.

Da Papilloner også er ekstremt gode musejægere, så er de frygtløse i jagten på musedyr, fugle eller til tider større ”bytter” som skal fanges eller skræmmes væk. Papilloner er et instinktivt naturdyr, de elsker at befærde sige i naturen og undersøge buske og krat for nye lugte.

Selvom størrelsen ikke er stor, så skal man ikke tage fejl, de små ben kan holde til en del og takker aldrig nej til en gåtur, også gerne af flere kilometers længe.

Almindelig træning i haver er også en aktivitet, som ligger racen nær, da de ofte opsøger kontakt med sin familie og er mere end villige til at lære nye ting, som fx trick.

Dette skaber nemlig en tættere forbindelse med ejeren, som Papilloner elsker mere end noget andet. Papilloner er derfor ofte beskrevet som livlig, aktiv og initiativrig, hvilket passer perfekt.

Da racen er så ærekær over for sin familie, så kan den ofte over for fremmede fremstå tilbageholden eller genert, dette er dog meget klassisk for racen, som ellers er den bedste selvskabshund, når den lige har set folket an.

Selvom denne lille hunderace elsker alt aktivitet, træning og leg, så er det samtidig en hund som tilretter sig sin familiens behov og lyster, så den kan lige så vel som den kan løbe en par kilometer ved siden af sin ejer, så kan den også sagtens ligge og blive nusset i sofaen i ro og mag mens man ser tv.

Trods den lange pels, så er racen ikke særlig svær at holde ren og uden filtknuder. Pelsen i sig selv er nærmest silkeblød og utrolig let at rede ud, det er dog vigtigt at huske i pelsskiftesæsonerne at yde lidt ekstra pleje, da der dér er mere pels end sædvanligt.

Papilloner er en skøn familiehund, som et gode både for store og små, unge og gamle, da den som tidligere nævnt vil tilrette sig selv og sit aktivitetsniveau efter sin familie.

Hvordan fik I øjnene op for racen Papillon?

Det kommer sig af, at Jacob og jeg havde snakket i en længere periode om at skulle have en hund. Dog bor vi i lejlighed og ville derfor gerne kunne finde den perfekte race, som passede både på vores aktivitetsniveau, men som også kunne indfinde sig med omgivelserne og beliggenheden.

Vi tog derfor er test på nettet, som gav os nogle forskellige forslag, og der faldt vi begge pladask for den lille uldtot, altså Papillonen. Efter vi begge havde læste mange beskrivelser omkring Papillonen, dens sind, temperament og sociale evner, så blev vi begge enige om, at det var den perfekte race for os.

Vi tog derefter kontakt til en avler, så vi kunne møde racen og få 100% bekræftet, at det var drømmevalget for os. (spoiler: det var det!)

Hvordan fandt I Rocket og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Vi klikkede ind på dkk.dk for at se, om der var nogle hvalpe til salg i vores nærområde, dog uden held. Men vi tog alligevel kontakt til Dorthe, som har Kennel Flying Fantasies i Horsens og spurgte, om vi måtte komme forbi en dag, så vi kunne møde hendes hunde og evt lære lidt mere om racen.

Vi fik lov til at kigge forbi og fik snakket med alle hendes vovser og hende. Det var også vigtigt for os i processen og møde avleren, så hun kunne se os an.

Ikke længe efter vi havde været på besøg, fik en af tæverne 5 små fine hvalpe. Her var vi så heldige, at Dorthe godkendte os til at måtte få lille Nike (Fenikkel), som nu hedder Rocket.

De andre hundeejere fra det kuld har vi lavet en gruppe sammen med på Facebook, så vi kan holde hinanden opdateret i hvalpenes liv og spørge om hjælp og råd, som er superlækkert som ny hundeejer.

Hvad er vigtigt at vide om en Papillon, inden man får sig den?

Den kræver en vis form for motion og det skal man bare indfinde sig med. Mindst 1 times aktivering om dagen, men meget gerne mere.

Og så skal du være forberedt på, at man skal nusse lidt om pleje af hunden. Fx skal hunden redes igennem mindst 1 gang om ugen, nogle områder nærmest dagligt, samt så er det ekstremt vigtigt at begynde på tand- og neglepleje tidligt, for at de vænner sig til processen.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Kontakt en avler og mød racen først, der får man det bedste indblik i Papillonernes hverdag, hvordan de reagere overfor fremmede, samt man ser racens væremåde. Så er det jo altid værd at huske, at det aldrig er nemt at få en hvalp, det kræver hårdt arbejde og disciplin i hvert fald det først 1 – 1,5 år.

Det er derfor vigtigt, både for sig selv og for hunden, at være afklaret med dette, samt have i mente, hvad gør jeg fx hvis man skal på ferie eller man arbejde længe. Og være forberedt på legetøj overalt, hele tiden.

Cookie-indstillinger