Navn på dig: Christina Billingham
Navn på dit kæledyr: Leo
Kælenavn: Leo-musen, Mussi, tykke hund
Alder: 2,5 år – 28/12 2019
Køn: Han
Race: Golden retriever
Hvornår fik I ham? Vi fik ham den 22 februar 2020 🤍
Er der en speciel betydning bag hans navn?
Min kæreste og jeg var noget uenige om, hvad han skulle hedde, og min kæreste ville SÅ gerne, han skulle hedde Leo. Han mente, at han skulle opkaldes efter både Leonardo DiCaprio og Lionel Messi, så han endte med at få sin vilje. Idag er jeg rigtig glad for, at vi valgte navnet Leo.
Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Vi havde gået lidt og snakket om at få en hund i et stykke tid. Både fordi jeg er rigtig dårlig til at være alene hjemme, men også fordi det er så skønt med en firbenet ven, man kan dele sin hverdag med.
Vi valgte derfor bare at kigge lidt rundt og se om der skulle være noget for os. Det er jo farligt “bare at kigge”, for så stødte vi jo ind i Leo. Ved første besøg var vi begge helt solgt! Han var bare dejlig og ham ville vi rigtig gerne have. Han var den sidste i sit kuld og han var meget efterspurgt, men vi var så heldige at være først i køen!
Hvad slags temperament har han?
Leo er meget stille og rolig, men kan også være helt oppe og køre! Når vi er hjemme, er han den dejligste nussehund, som kan ligge en hel dag på sofaen, hvis det stod til ham. Modsat kan han være meget energisk, glad og lege vildt, når vi er ude.
Hvad elsker han?
At ligge ude i haven og tygge i en god pind eller at blive nusset på maven. Og så elsker han at komme ud på gåture! Gerne nye steder med mange nye dufte.
Hvad er hans yndlingsmad?
Noget af det bedste han ved er en slikkemåtte med leverpostej. Mums!
Hvad er hans bedste sider?
At han er rolig og rigtig god til alle dyr og mennesker.
Hvad laver I, når I hygger allermest?
Det må være, når vi ligger derhjemme i sengen eller på sofaen og nusser. Han er rigtig glad for at ligge mellem min kæreste og jeg når vi går i seng. Så deler vi hovedpude, mens han bliver nusset og krammet.
Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Den er svær at svare på. Vi er begge meget eventyrlystne og derfor søger vi rigtig ofte nye steder hen. Men vi er også rigtig glade for åen, som er tæt på, hvor vi bor. Her er stille og ofte ikke mange mennesker, så Leo render tit frit rundt dernede og nyder at dyppe poterne i det kolde vand og finde en god pind at tygge i.
Kan han nogle tricks?
Leo kan de basale som sit, dæk og pote. Vi har ikke været så gode til at lære ham en masse tricks, da han var lille, hvilket jeg fortryder. Men det kan heldigvis stadig nåes!
Har dit kæledyr nogle uvaner?
Leo stjæler sokker og graver engang imellem i haven. Han er en rigtig bandit på det punkt!
Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Det er lidt en forlængelse til sokketyveriet. En dag havde vi Leo med ude ved en ven. Vi sad ude i deres maskin-hal og hyggede os vældigt og Leo ligger pænt under bordet. Leo rejser sig og går lidt væk. Han skal skide, hvilket han jo ikke må gøre inde i maskinhallen, men vi når ikke at lokke ham ud, før han er igang. Pludselig kan vi se Leo går noget i panik og der er noget, som hænger ud fra hans bagdel. (fortsættes under billeder)
Han kan ikke nå det selv, men ender med en blanding af at jagte det og løbe panisk rundt. Mine venner sidder og griner af dette syn, mens jeg (også i panik, for jeg aner ikke hvad der sker) får fanget Leo og forsøgt at få lidt ro på ham. Jeg finder da ud af, at det er en hel sok, der hænger ud af ham. Min kæreste forsøger at finde hundeposerne men kan ikke finde dem, så han skynder sig ud i bilen og tager det første han får øje på. Et A4 papir. Han får lige så stille hevet resten af sokken ud af ham (meget forsigtig, for vi skulle nødig komme til at gøre skade på Leo.)
Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Helt klart en af vores svømmetur sammen, med solen bagene ned fra himlen.
Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det må have været dengang, han nærmest spiste en hel væg. Han havde en periode som hvalp, hvor han tyggede i én bestemt væg, når han var alene. Det er han heldigvis stoppet med nu!
Hvem er hans bedste ven?
Leo har nogle gode venner, men den bedste må være Melvin! En brun labrador, som han ses med ofte. De er så gode til at lege sammen.
Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Leo betyder alt for mig! Han har virkelig gjort en kæmpe forskel. Hvis jeg har været ked af det, har Leo kunne mærke det på mig og så kommer han helt hen til mig og sidder tæt op ad mig, indtil jeg får det bedre. Han er så omsorgsfuld 🤍
Jeg kommer også meget mere ud, efter vi har fået Leo. Han har fået mig til at elske og sætte mere pris på naturen. Jeg elsker at tage ham med ud til nye naturområder og udforske det.
Vi opdager blandt andet nye steder gennem hans Instagram. Derigennem har vi også mødt nye mennesker og hunde og jeg ELSKER det! Det netværk, vi har der, betyder så meget for mig og det havde jeg ikke uden ham. 🤍