søndag, april 19, 2026
Home Blog Page 11

Hundemåtte | Sådan gør du rengøringen lettere!

0

En hundemåtte kan for mange være et must! Og af gode grunde, for det kan spare os en masse rengøring – og hvem vil ikke gerne slippe for ekstra rengøring? Den rette hundemåtte er altså perfekt til dig, der går op i renlighed og samtidig gerne vil give din hund den maksimale komfort – lige meget hvad formålet er med hundemåtten. 

Hvad er en hundemåtte?

Ja, hvad er en hundemåtte egentlig? For der findes efterhånden en del hundeting derude, som kan minde lidt om hinanden. Men hundemåtte, hundetæppe, hundepude – you name it, det er ikke det samme. Selvom vi erkender, at når du googler, så kan det samme poppe op ved det alle 3, så er det vidt forskellige ting og dækker vidt forskellige behov – i hvert fald hvis du spørger os.

For os er en hundemåtte blot en måtte, som de dørmåtter vi har derhjemme. Vores dørmåtter derhjemme er til at minimere snavs og skidt, inden vi går ind i et hjem. Princippet er nogenlunde det samme, når det kommer til en hundemåtte. Hundemåtten er til for at minimere rengøring. Det kan f.eks. være en hundemåtte til bilen, så I undgår hundehår over det hele. Det gør, at du ikke behøver at støvsuge, hver gang din hund har været med.

Det kan også være en hundemåtte, der er til hjælp, efter din hund har været i bad. Med en hundemåtte har du et sted, hvor din hund kan stå, uden at der er vand alle vegne. Det samme gør sig gældende, hvis du har en hund, der døjer med inkontinens (som kan skyldes flere årsager). Tilfælles for brugen af hundemåtte, ligegyldigt scenariet, er, at de alle bidrager til et renere hjem og dermed mindre rengøring – og selvfølgelig en god komfort for din hund.

Hvem kan benytte sig af en hundemåtte?

Der er ingen regler for, hvem der kan benytte sig af en hundemåtte. De fleste vælger dog at købe en hundemåtte, fordi de har en speciel funktion i tankerne, som din hundemåtte kan hjælpe dig mod.

Det kan f.eks. være i forbindelse med inkontinens, mindre rengøring af f.eks. bilen eller hvis I mangler et sted, hvor din hund kan stå efter et bad. Til ovenstående scenarier kan det være en fordel med en hundemåtte. Mangler du derimod et sted, hvor din hund kan ligge og slappe af, så anbefaler vi en hundeseng, et hundetæppe eller en hundepude. Disse er væsentligt blødere og meget mere komfortable end bare en hundemåtte.

Men kort sagt, så er der ingen regler for, hvem der kan benytte sig af en hundemåtte.

Hvad skal jeg se efter, når jeg skal købe en hundemåtte?

At købe en hundemåtte er selvfølgelig ikke den helt store videnskab. Men der er jo altid nogle ting, du kan se efter for at få det helt perfekte match derhjem til. Vi hjælper dig på vej!

Dit behov

Først og fremmest er det en god ide at finde ud af, hvad din hundemåtte skal bruges til? Skal den bruges til efter bad? Så er det en fordel, at den kan absorbere en del vand. Er den til bilen? Så må den gerne være af et komfortabelt materiale, som efterfølgende også er nemt at rengøre. Det kan også være, at din hund bøvler med inkontinens, og så skal det igen være en hundemåtte, der er lavet til det og som kan absorbere, hvis uheldet er ude i løbet af natten ellers mens din hund sover.

Størrelse

Størrelsen er selvfølgelig også alfa omega, når der skal shoppes hundemåtte. Er den for stor? Så gør det nødvendigvis ikke meget, med mindre det er til bilen. Er du på udkig efter en hundemåtte til din bil, så kan det være problematisk, hvis du får en, der er for stor – for ja, så passer den ikke ind i bilen.

Men ellers er det vigtigste blot, at din hundemåtte ikke er for lille. Det er ikke rart for din hund at være på en hundemåtte, der er for lille og samtidig kan du risikere, at hundemåtten ikke opfylder det behov og den funktion, som du oprindeligt købte den til.

Materiale

Materialet på din hundemåtte kan være afgørende for, om hundemåtten virker optimalt. Har du f.eks. købt en hundemåtte, der skal absorbere vand efter et bad, eller hvis din hund døjer med inkontinens, så er det ret væsentligt, at hundemåtten kan suge det. Ellers kunne du lige så godt have købt et almindelige hundetæppe.

Hundeforsikring | Sikr din bedste ven med den rette forsikring

0

Man siger, at hunden er menneskets bedste ven – og hvis dette er sandt, hvem vil så ikke gøre alt for deres bedste ven? Forsikring er ikke altid en super spændende eller sjov samtale – dog er det nødvendigt! Specielt når vi snakker hundeforsikring.

Der findes mange forskellige former for forsikringer: alt fra en påkrævet ansvarsforsikring til en sygeforsikring, som kan hjælpe dig med at overkomme de helt store lægeregninger.

Forskellige former for hundeforsikring

Når man undersøger hundeforsikringer, så vil du hurtigt opdage, at der findes mange forskellige forsikringer. Nogle selskaber vælger at samle de forskellige forsikringer og andre tilbyder dem enkeltvis. Du kan også selv fra- eller tilvælge de forskellige ekstra forsikringer – det styrer du selv.

Men hvad er egentlig forskellen på alle disse forskellige former for forsikringer? Vi har prøvet at beskrive 5 af de mest klassiske typer hundeforsikringer. Det er muligt, at dit nuværende forsikringsselskab har lignende forsikringer – dog under andre navne. Derfor kan det altid være en god ide om snakke med din forsikring omkring det først.

Forskellige typer forsikring

Når du vælger forsikring, så skal du gøre det med omtanke. Det kan være en længere proces at udvælge den helt rigtige forsikring. Især når det gælder en hundeforsikring til din bedste ven.

Vi prøvet at hjælpe dig lidt på vej ved at samle de vigtigste informationer i forhold til din egen valgproces. Både informationer omkring de forskellige forsikringsudbydere, men også information, som kunne besvare nogle af de spørgsmål, du sidder med, når det gælder hundeforsikring.

Ansvarsforsikring

Selvom at du har en virkelig sød og velopdragen hund, så skal man stadig have den lovpligtige ansvarsforsikring. Du behøver ikke have en hundeforsikring første dag, du tager hvalpen med hjem. Dog siger hundeloven, at en ansvarsforsikring er påkrævet, inden din lille hund er fyldt 4 måneder.

En ansvarsforsikring dækker forskellige ting. Det kan variere lidt, i forhold til hvilke selskab man vælger. Men i store træk dækker en ansvarsforsikring, hvis din hund er skyld i uheld eller hvis hunden gør skade på andre hunde, mennesker eller folks ting.
Det kan f.eks. være, at din hund hopper op på en fremmede under en gåtur og ødelægger deres jakke.

Er det tilfældet, vil det være din ansvarsforsikring, som dækker dette. Det kan også være, hvis din hund, på den ene eller anden måde, er årsag til et trafikuheld.
Vær dog opmærksom på, hvis din hund kommer til at gøre skade på dig eller dine ting, så vil din ansvarsforsikring desværre ikke dække dette.

Nogle selskaber kræver, at du har en udvidet ansvarsforsikring, hvis du går til træning eller udstillinger med din hund. Dette er ofte, fordi hunden kommer til at omgås mange mennesker og deres hunde. Det er dog ikke alle forsikringsselskaber, som kræver dette.

Sygeforsikring

Hvis du tidligere har haft hund, så ved du, at dyrelægeregninger kan blive meget dyre – og meget hurtigt. Hvis man har en sygeforsikring, som en del af dine hundeforsikring, så kan det hjælpe med at dække store dele af den samlede regning fra dyrlægen. Det gælder, hvis din hund skulle blive syg eller komme til skade.
Med en sygeforsikring behøver du ikke bekymre dig om de uforudsete lægeregninger, eller om du har råd til at betale for din kære hunds behandling. De fleste sygeforsikringer både hjælper til behandling, og diverse undersøgelser.

I forhold til sygeforsikring er det meget vigtigt, at du undersøger dine forskellige muligheder, da sygeforsikringen kan variere meget fra selskab til selskab. Her mener vi specifikt, hvad den indeholder. Selvom det er fristende at vælge det billigste, så overvej altid, hvordan du er stillet, hvis din hund går hen og bliver syg eller kommer til skade. Det anbefaler vi, da ikke alle forsikringer nødvendigvis dækker alle sygdomme og skader.

Du skal også være klar over, at det er de færreste sygeforsikringer, som dækker skader og sygdomme, som din hund allerede har, når forsikringen bliver tegnet. Sagt på en anden måde: Det er vigtigt, at du får lavet en hundeforsikring med en sygeforsikring, mens din kære hund stadig er ung og ikke fejler noget. Der findes nogen krav til din hund, før den kan få en sygeforsikring. Dette kan variere fra selskab til selskab. Vi har alligevel prøvet at opstille nogle af de krav, vi har kunne finde.

Krav før din hund kan være egnet til sygeforsikring

  • Hunden skal minimum være 6 – 8 uger gammel
  • Hunden skal have en form for ID-Mærke (Chip eller tatovering)
  • Hunden skal have fået sine vacciner.
  • Nogle selskaber vil desuden også kræve en sundhedsattest.
    • Hvis hunden er over 5 år, vil de fleste kræve en sundhedsattest.
    • Eller hvis hunden er importeret fra udlandet (hunde fra Norge er undtaget)

Livsforsikring

De fleste mennesker kender til den klassiske livsforsikring, dog er den lidt anderledes, når vi snakker hundeforsikring. En livsforsikring tegnes normalt på en hund, i en ung alder, så hvis din hund skulle dø, så bliver der udbetalt en forsikringssum, der ca. svarer til prisen på en ny hvalp. Forsikringen kan for nogle føles nødvendig. Livsforsikringssummen er omtrent det samme som prisen på hunden, da du købte den. Det er dog muligt at sætte den højere, hvis din hunds værdi stiger.

Men hvordan kan en hunds værdi stige? Det kan f.eks. være, hvis din hund vinder konkurrencer, udstillinger eller får forskellige certificeringer. Dette vil gøre, at din hunds værdi vil stige i øjnene på forsikringsselskaberne, og derfor vil du kunne få en større livsforsikring.

Ulykkesforsikring

Mange aktive hunde kan nemt få forskellige skader, og så er det næsten lige meget, hvor sunde de er. Dette er en af grundene til, at man tegner en ulykkesforsikring i sin hundeforsikring. En ulykkesforsikring vil normalt dække de forskellige udgifter, som forekommer med skaderne.

Mange ejer af jagthunde bruger ulykkesforsikringer, da det er meget passende til jagt. De fleste jagtklubber anbefaler faktisk, at du har en ulykkesforsikring til hundene, da det kan være en udfordrende aktivitet. Mange mennesker bruger også ulykkesforsikring, når de har med brugshunde og gøre. Dette er mest for at sikre deres aktiver, altså hvis hunden kommer til skade eller har brug for genoptræning.

Det er vigtigt, at man ikke ser en ulykkesforsikring som en sygeforsikring, da disse to forsikringer sjældent dækkes sammen. På den måde slipper du for at blive overrasket, når din ulykkesforsikring ikke vil dække din hunds ledsygom – selvom den er kommet i forbindelse med en ulykke. Derfor bør du selv undersøge, hvad der dækkes og hvad der ikke dækkes af de forskellige forsikringer.

Forsikring på ledsygdomme er i mange tilfælde dækket under sygeforsikring, dog er der nogen selskaber, hvor dette ikke er tilfældet – så igen: altid undersøg det! Samtidig vil det give mening at få lavet en anden forsikring på leddene. Det anbefales ofte, da omkring halvdelen af alle hunde over 6 år, ender med en form for ledsygom.

  • Hofteleds-sygdom
  • Slidgigt
  • Osteochondrose

Med en sådan ulykkesforsikring vil du kunne få dækket omkostninger til både fysioterapi og hunde-kiropraktor. Genoptræning vil også blive dækket, hvis det er nødvendigt. Dette kan være en relevant og vigtig forsikring, hvis du har en hund, som er ved og være oppe i alderen, eller hvis der er tale om en jagthund. Priserne på denne forsikring varierer meget, men ligger normalt på 20-40 kr. pr. måned i forbindelse med en hundeforsikring.

Tandforsikring

Ligesom den ekstra forsikring imod ledsygdomme, så findes der også en speciel ekstra hundeforsikring, som omhandler hunden tænder. Mange mennesker tænker ikke nødvendigvis over hvor mange hunde, der faktisk har problemer med tænderne. Man antager, at lidt over halvdelen af alle hunde faktisk har tandproblemer på den ene eller anden måde. Og som du nok selv ved, fra dine egne tandlæge besøg, så kan det hurtigt blive en dyr omgang, hvis du ikke har en forsikring til at hjælpe med den store omkostning.
Med en tandforsikring bliver din hund dækket i følgende situationer.

  • Tandbyld
  • Karies
  • Tandbetændelse
  • Rodbehandling

5 Forskellige forsikringsselskaber

I næste afsnit også præsentere 5 forskellige forsikringer, som vi mener er værd og overveje, når du er igang med og overveje, hvilken hundeforsikring, der er den rigtige til dig og din behårede ven.

Agria dyreforsikring

Agria dyreforsikring har en masse forskellige forsikringer, som ikke kun gælder til hunde og katte. Argia har også forsikringer til andre dyr som gnavere, reptiler og endda fugle. Selve virksomheden fortæller meget omkring deres ønske at hjælpe dyrene til bedre sundhed og mere omsorg generelt. Dette ønske ses også tydeligt i selskabets samarbejdspartnere, som er alt fra dyrlæger til forskellige dyreorganisationer.

Men de er mere end blot en dyreforsikring. De hjælper også med at forbedre dyrenes liv generelt. Dette sker ved, at en del af virksomhedens præmieindtægt går til veterinærmedicinsk forskning. Det er ikke det eneste! De tilbyder dig, som kunde, 10%, hvis du er en del af dyrenes beskyttelse.

GF forsikring

Gf er en velkendt hunde- og kæledyrsforsikring. De har været etableret på det danske marked i mange år, så de har erfaring med mange forskellige situationer. GF har både forsikring til hunde såvel som til katte. Deres forsikring dækker store dele af dyrelægeregninger i tilfælde af sygdom eller ulykker. Forsikringen dækker også som en ansvarsforsikring, så skulle dit kæledyr gøre skade på andre eller andres ting, så er du dækket.

GF er en kundeejet virksomhed, så hvis du bliver kunde hos GF, har du en stemme i virksomheden. Priserne hos GF er også meget fornuftige. Vælger du at have flere forskellige forsikringer hos dem, så bliver du tilbudt 10% i samlerabat.

Tryg

Tryg er det næststørste skadeforsikringselskab i Danmark med en markedsandel på lidt over 20%. Tryg går rigtig meget op i at skabe tryghed for deres kunder, som sker igennem rådgivning og tilstedeværele.
Alt dette er med til at sikre dem meget loyale kunder i forhold til mange af deres konkurrenter. Hvis du allerede nu har en forsikring hos Tryg, så kan du nemt lave en ekstra hundeforsikring, og endda få 10% på dette.

Dyrekassen

Dyrekassen er et forsikringselvskab, som siden 2003 har hjulpet både hunde og katte, igennem utallige dyrelægebesøg. Dyrekassen tilbyder ikke kun ansvarsforsikring til din hund, men også ting, som livsforsikring, sygeforsikring og tandforsikring.
Dyrekassen prioritere menneskets bedste ven, ligeså højt som mennesket selv. Derudover prøver de også, at tilpasse deres forskellige forsikringer til den enkelte kundes behov og ønsker.

Noget dyrekassen er meget stolte af deres medarbejdere. Ikke nok med, at deres medarbejdere kan og vil rådgive dig til det optimale valg, så har deres medarbejdere også en utrolig stor kærlighed for at passe på dyrene.
Så hvis du ønsker en forsikring, som ikke kun fokuserer på dig, men også hvad der er bedst for din hund, så bør du læse op på en hundeforsikring hos Dyrekassen.

Top Danmark

Top Danmark er en klassisk dansk virksomhed. Selskabet startede tilbage i 1898, hvor de dengang tilbød ulykkesforsikringer til arbejdsgiverne. Igennem deres lange levetid, har de videreudviklet sig til at være et af de største forsikringselskaber i Danmark.
Med denne udvikling har virksomheden også udbredt deres sortiment af forsikringer, som nu inkluderer hundeforsikringer, til alle dem som ønsker det. De er udbydere af forskellige typer forsikring, så hvad end det kun er den basale ansvarforsikring, eller om du ønsker en udvidet hundeforsikring? Så kan Top Danmark hjælpe dig.

Hvis du leder efter et forsikringselskab, som vil dig det bedste, og som har flere 100 års erfaring, så kunne Top Danmark være det rigtige valg for dig – de er i hvert fald altid klar til at tage en dialog med dig og se, hvor de kan hjælpe. Hvis du samler dine forsikringer hos Top Danmark kan du få 15 % rabat.

Virker min hundforsikring, hvis andre passer min hund?

Som udgangspunkt dækker din hundeforsikring aldrig skader på ejer og ejers besiddelse. På sammen måde gælder forsikringer heller ikke, hvis andre passer din hund, hvis du er på rejse eller lignende. Så har dine søde venner valgt at passe din hund, imens du er på ferie, så har de på den måde også givet accept til at overtage risikoen ved at have en hund.
Selvom at der opstår et uheld under dine venners pasning af din hund, så skal du anmelde det til din hundeforsikring hurtigst muligt.

Hvornår bør jeg få en hundeforsikring?

Det nemme svar er: inden for hundens første 4 måneder! Der siger lovkravet i hvert fald, at du bør have fået en ansvarsforsikring. Men i forhold til resten af de mange forsikringer, som er mulige i forbindelse med din hundeforsikring, så er det et spørgsmål, kun du kan svare på. Mange vil dog mene, at det giver mening at tegne de fleste forsikringer på samme tid.

Selvom at en hvalp ikke nødvendigvis har brug for en udvidet sygeforsikring, der gælder ledsygdomme, så kan det faktisk være billigere, og tegne forsikringen med det samme, i stedet for når hunden er kommet op i alderen, hvor dette vil være relevant. Men dette er noget, du selv kan snakke med de forskellige forsikringsselskaber omkring.

Kan alle hunde få en forsikring?

Alle hunde i Danmark kan blive forsikret. Det eneste krav er blot, at man har styr på sine papirer. Når du køber en hund, får du nogle oplysninger. Dette kan være informationer omkring stamtavle og hundens helbred. Ikke nok med, at alle hunde faktisk kan få en forsikring, så er det også et lovkrav, at alle hunde i Danmark har en ansvarsforsikring. Dette gik vi i dybden med tidligere.
Den eneste undtagelse, vi har kunne finde, er, hvis du ejer en af hunderacerne, som i princippet er ulovlige i Danmark.

  • Pitbull terrier
  • Tosa inu
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Dogo argentino
  • Amerikansk bulldog
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Tornjak
  • Sarplaninac

Hvis du ejer en af disse hunde, og du have haft din kære hund før den 17. marts 2010, så kan du stå i et problem, da de fleste forsikringsselskaber ikke vil tegne forsikringer på de ulovlige hunde længere. Dog antages det, at det ikke er et stort problem længere, da denne lov er 12 år gammel, og der findes derfor ikke mange af disse racer tilbage i Danmark.

Kan jeg lave ændringer i min forsikring?

Ligesom i så mange andre forsikringer, så kan du også lave visse ændringer i din hundeforsikring, dog varierer det fra selskab til selskab.
Nogle mindre ændringer kan laves ved blot at kontakte dit forsikringsselskab, imens andre ændringer kun kan laves ved hovedforfald (En gang om året). Så hvis du vil lave ændringer i forhold til din hundeforsikring, så skal du blot kontakte din forsikring og høre om mulighederne.

Kommunikation med din forsikring

De fleste personer, som læser denne artikel, har nok en form for forsikring. Om det er en bilforsikring, en helt normal indboforsikring eller noget tredje, så har du nok et forsikringsselskab, som allerede har en form for hundeforsikring. Det kan altid betale sig at prøve og høre dit nuværende forsikringsselskab, hvilke former for hundeforsikring de har, og om der er mulighed for at tilkøbe eller fravælge forskellige elementer af forsikringen for at skabe det perfekte valg til dig.

Hvorfor skal du have en hundeforsikring?

Jamen det er faktisk utroligt simpelt. Du skal have en hundeforsikring, det siger loven. Okay, hvis man vil gå lidt mere dybden, så siger loven, at du skal have en ansvarsforsikring til sin hund. Altså en hundeforsikring, som dækker, hvis din hund gør nogen skade på andre mennesker eller deres ejendom.
Alt udover denne såkaldte ansvarsforsikring er faktisk totalt valgfrit, men det kan selvfølgelig være en god ide at benytte sig af disse andre tillægsforsikringer, da de både sikrer dig økonomisk, men også sikrer, at du kan få behandling eller medicin til din hund – uden og skulle igennem den helt store lægeregning. Men når alt kommer til alt, så er det et spørgsmål omkring, hvor meget du vil ofre for at sikre dig selv og din hund.

Hvad får du ud af en hundeforsikring?

Når du tegner en hundeforsikring, så er spørgsmålet ofte, hvor stor en hundeforsikring man laver. De fleste hundeejere kan på den ene eller anden måde blive enige om, at det er vigtigt, at ens hund har det godt. Tegner du en god hundeforsikring med både syge- og ulykkesforsikring, så er du ihverfald sikker på, at du kan tilbyde din bedste ven alt, hvad de kunne få brug for i forhold til sygdom og ulykke.
Så det korte svar til “Hvad får du ud af en hundeforsikring?”. Du får en sikkerhed – både økonomisk og ift. tryghed. Da du ved, din hund er forsikret og alt derfor nok skal gå godt.

Hvor meget koster det og have hund?

Der er selvfølgelig ikke et præcist tal for, hvor meget det koster at have hund. Men de kloge mennesker hos Dyreverdenen.dk har prøvet at lave et estimat og på baggrund af deres estimat, har de konkluderet, at det koster omkring 97.000 kr. at have en hund i løbet af hele hundens levetid.
Dette er selvfølgelig ikke nødvendigvis det samme for dig og din hund, da både race og levemåde spiller store roller i forhold til den samlede pris.

Alle disse samlede priser er lavet ved og tage samtlige omkostninger, der er i forbindelse med at have en hund. Det er alt fra dyrlæge besøg, hundemad, de forskellige hundeforsikringer og endda hundepension i tilfælde af, at du skal ud at rejse.
Så med andre ord, du kan selv være med til at bestemme, hvor meget det koster at have en hund, dog er der estimater, som siger, det ikke er så billigt, når alt kommer til stykket.

Dyreforsikring eller almindelig forsikring?

Der findes utrolig mange forskellige forsikringsselskaber og de fleste af dem tilbyder oftest en hundeforsikring. Det kan dog være en fordel at vælge et af de forsikringsselskaber, som er specialiseret i hundeforsikringer eller dyreforsikringer – som Dyrekassen. Selvfølgelig er dette ikke et krav, da mange forsikringsselskaber er blevet bedre til at justere deres hundeforsikringer, specielt til hundeejerens behov.

Mange ejere kigger kun på prisen, når de vælger hvilken hundeforsikring, de skal have, men det mener vi ikke altid, er det rigtige valg. Vi anbefaler, at du læser alle vilkårene grundigt igennem, så du er helt sikker på hvilke ting, der bliver dækket og hvilke ting, der ikke bliver dækket. En anden faktorer, som mange forsikringer arbejder med, er, om forsikringen gælder hele din hunds liv eller om forsikringen ophører, når hunden når en bestemt alder.

Nogle forsikringer gælder nemlig kun, når hunden er yngre og stopper f.eks., når din hund fylder 10 år. Dette kan umiddelbart lyde fint, men husk på, at de fleste hunde, som får problemer med helbredet eller tænderne, først får problemer, når de er ældre.

Vores bedste råd

Lad vær med og vente, selvom at det ikke er påkrævet, at have en ansvarsforsikring fra dag et af, så anbefaler vi at du hurtigt anskaffer sig en, da en lille hvalp ikke nødvendigvis har totalt kontrol over sig selv, eller sine handlinger.
Derfor kan der nemt opstå en masse problemer, hvis du ikke har styr på ansvarsforsikringen. Et eksempel fra min egen hverdag er, at min egen lille hvalp valgte at grave lidt for dybt, og fik fat i nogle ledninger, som ikke gjorde min nabo helt glad. Selvfølgelig sker det ikke for alle, men der er ingen grund til at tage en risiko. Moralen i historien er: ikke gør som mig.

Vi anbefaler også, at du tegner en sygeforsikring på sin kære hund – gerne mens hunden stadig er hvalp. Dette plejer nemlig at være billigere end at vente. Men vi ser ingen grund til at vente med få en sygeforsikring, som dækker de mest almindelige ting. Med alderen kan du selv tage stilling til, om du mener, at der er behov for ekstra forsikringstilkøb eller om det er nok med den forsikring, du har tegnet.

3 råd til dig, der overvejer en hundeforsikring!

  • Ikke vent! Sørg for, at du har styr på dine forsikringer, før der kommer nogle sygdomme eller uheld.
  • Ikke tænk med tegnebogen. Alle ved, at forsikringer koster mange penge og man vil selvfølgelig gerne spare, hvor man kan. Vi anbefaler flot, at du undersøge, hvad det dækker, inden du vælger det billigste.
  • Undersøg dine muligheder. Der findes en masse gode muligheder til hundeforsikringer. Så do you research, inden du beslutter dig!

Kilder:

https://www.topdanmark.dk/forsikringer/hundeforsikring/
https://tryg.dk/hundeforsikring
https://www.agria.dk/hund/hundeforsikring/
https://www.gfforsikring.dk/vores-forsikringer/oevrige-forsikringer/gf-kaeledyrsforsikring/gf-hundeforsikring
https://dyrekassen.dk/hundeforsikring/forsikringer

FAQ

Vandlegetøj til hund | Sådan gør du sommeren sjovere

0

Har du en vandhund derhjemme? Så er et af produkterne i den her artikel et must-have! Når sommeren nærmer sig Danmark og der står 25+ grader på termostaten, så nærmer det sig en temperatur, hvor vi, såvel som vores hunde, bare skal køles ned! Derfor har vi fyldt denne artikel med information om vandlegetøj til hunde, så du kan blive klogere på det!

Hvad er vandlegetøj til hunde?

Der er ikke en specifik betegnelse for, hvad vandlegetøj til hunde er. I denne artikel har vi dog taget udgangspunkt i, at det er hundelegetøj, der enten involverer vand eller som er perfekt til en masse leg enten i eller nær vand. Så vandlegetøj er i vores definition alt legetøj til vores hunde, som der enten kan leges med vand i sig eller nær vand.

Det er derfor oftest specielle materialer, der gør, at det kan tåle vand. Det er f.eks. ikke alle slags bamser til din hund, som har lige godt af at blive dyppet i vand. Vores liste indeholder kun vandlegetøj til hund, som uden problemer kan tåle lidt eller meget vand.

Hvilket vandlegetøj til hunde er bedst?

Er der noget vandlegetøj til hund, der er bedre end andet? Det er svært at sige helt konkret! Der er selvfølgelig altid mærker, der er bedre end andre og mærker som vi har præferencer inden for, når det kommer til legetøj til vores hund. Men det gælder jo efterhånden det meste – altså at vi har præferencer inden for forskellige ting.

I næste afsnit kommer vi ind på, hvilke ting du kan se efter, når du skal ud og vælge det perfekte vandlegetøj til hund. For selvom du næsten ikke kan gå galt i byen, så er der nogle enkelte ting, du kan se efter, så du gør det bedst mulige køb – og så din hund får allermest glæde af det.

Hvordan finder jeg det rette vandlegetøj til min hund?

Hvordan finder du så det rette vandlegetøj til din hund, så det ikke bare bliver endnu et legetøj, der bare ligger, fordi din hund aldrig leger med det? Vi hjælper dig på vej med tre punkter, som du bør tænke over, inden du køber dit næste stykke vandlegetøj til din hund.

Interesse

Altid hav i mente, hvad din hund har af interesse. Det er de færreste hunde, der ikke foretrækker den ene type legetøj fremfor andet. Det kan være, at din hund elsker bolde og alt andet har slet ikke dens interesse. Det kan også være, at din hund elsker ting, den kan ligge og tygge i, og så er det jo legetøj, der kan tåles at blive tygget i, der skal vælges. Så husk på, at du kender din hund bedst og du ved bedst, hvad den vil foretrække og synes, er sjovt.

Størrelse

En anden ting, du også skal være opmærksom på, når du køber vandlegetøj til din hund, er, hvilken størrelse det har. For ja, det kan faktisk godt blive for lille og stort. For lille så kan man i værste tilfælde risikere, at din hund får det galt i halsen – specielt hvis der er tale om en bold, der er for lille.

Men legetøj kan også blive for stort. Specielt hvis du køber vandlegetøj til din hund, som den næsten ikke kan få munden om. Hvis den samtidig så bliver fyldt med vand og dermed bliver tungere, så er det pludselig ikke sjovt at lege med og så giver din hund sikkert op. Så den rette størrelse er alfa omega – specielt hvis det er ting, der skal bæres i munden af din hund,

Funktionalitet

Med funktionalitet menes der blot, hvad kan vandlegetøjet til din hund? Er det legetøj, der er sjovest, hvis det bliver kastet i vandet? Er det vandlegetøj, hvor der sprøjter vand fra det? Tænk på, hvad legetøjet kan ? Og er det noget, din hund kan lide? Hvis du ved, at din hund kan lide at lege med vand derhjemme, men måske den ikke er glad for at være i havet og bade? Så vil det være oplagt med vandlegetøj til din hund, som kan bruges derhjemme.

Kan alt legetøj bruges i vand?

Nej, det er ikke alt legetøj, der er egnet til at bruges i forbindelse med vand. Meget legetøj er i materiale, som ville suge litervis af vand til sig, hvis det kom i kontakt med vand. Det er der som sådan ikke noget i vejen med – og det kan være sjovt at lege med. Men det er nærmere efterfølgende, at det kan være et problem. Her vil det være svært at tørre og får den aldrig helt lov til at tørre, vil den med tiden blive en anelse ulækker.

Ugens Kæledyr – Alba (Uge 35)

Navn på dig: Karoline Norman Sørensen
Navn på dine kæledyr: Alba
Alder: 02/06-2022
Køn: Hun/tæve
Race: Havapoo
Hvornår fik du hende? 28 juli 2022

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Navnet Alba har jeg bare altid vidst, at min kommende hund skulle hedde, da jeg synes, det er et utroligt fint navn og så passer det utrolig godt til hende.

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Jeg har altid ønsket mig en lys hund, da jeg synes, de er så smukke. Alba var så den eneste lyse i kuldet, og derfor var det på en måde ”meant to be”, at det skulle være hende.

Hvad slags temperament hun?
Alba er utrolig blid, så hende temperament er stille og rolig.

Hvad elsker hun?
Alba elsker mange ting, blandt andet at putte helt tæt, når vi skal sove.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Alba elsker A38 og kogt kylling og så en masse snacks.

Hvad er hendes bedste sider?
Alba er utrolig kærlig og trofast – hun følger altid en

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Enten leger vi – da Alba elsker at lege. Eller så ligger vi og putter helt tæt.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Vi elsker at gå tur ved et kæmpestort grønt område, der ligger tæt på os, hvor alle hundene i byen går tur og mødes.

Kan hun nogle tricks?
Hun kan ikke så mange tricks endnu, da hun kun lige er 3 måneder, men hun kan ”sit” indtil videre.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun stjæler tit sko og sokker og gemmer dem for os.

Hvad er dit yndlingsminde med hende?
Vi har ikke været på de helt store udflugter endnu med hende, men vi elsker at gå tur. Det er skønt at se hende løbe rundt og have det godt.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det er begrænset, hvad hun har lavet at ballade endnu, da hun jo kun er 3 måneder. Men hun synes da, det var sjovt at løbe rundt i hele huset med en toiletpapirrulle, så vores hus var fyldt med toiletpapir.

Hvem er hendes bedste venner?
Alba elsker min mor og storebror! Hun bliver altid så glad, når hun ser dem. En gang imellem kommer der en lille glædes tissetår, når hun ser dem.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Alba har påvirket mit liv på en utrolig god måde. Hun bidrager med så meget kærlighed. Det er så dejligt at vågne op til en, som bare er så glad for at se en. Hun er virkelig min bedste ven.

Ugens Kæledyr – Louis & Charlie (Uge 34)

Navn på dig: Mathilde Meldal
Navn på dine kæledyr: Louis og Charlie
Kælenavne: Lussefar Lucifer, lus & Charles, tykke, gris
Alder: Louis: 1 år og 4 måneder og Charlie fylder 1 år her d. 24. August 🇩🇰
Køn: Begge hanner
Race: Louis er en Bichon havanais og Charlie er en maltipoo (malteser puddelblanding)
Hvornår fik du dem? Louis fik vi d. 1. Juni 2021 Charlie fik vi d. 20. oktober 2021 så der er ikke langt mellem dem

Er der en speciel betydning bag deres navne?
Louis er opkaldt efter min oldefar (derfor den lidt sjovere stavning af navnet),og så ligner han jo også bare en gammel mand😂. Charlie valgte min kæreste. Der ligger som sådan ikke nogen begrundelse bag det. Han er bare en rigtig Charlie.

Er der en historie bag, hvorfor du fik dem, hvis ja fortæl?
December 2020 havde jeg skrevet os på en masse ventelister til hvalpe, men hørte aldrig noget fra nogen af dem. Nogle måneder senere blev vi så kontaktet med beskeden: “Så har hun født sine hvalpe” ,og at vi var 2. vælgere, hvilket vi slet ikke var forberedt på, da vi egentlig havde opgivet håbet om en hvalp.

Da vi skulle op og vælge, var han den mest rolige, men også mest kontaktsøgende. Så der var ingen tvivl, at det var Louis, vi skulle have med hjem der🤞🏼

Charlie fandt vi faktisk på Instagram. Mener cotonshoppen havde lagt hvalpene ud og at der manglede en. Jeg gik straks ind og skrev til avleren igennem Instagram og Charlie var den sidste hvalp, der var tilbage. Så det var lidt risky, når du ikke havde mødt hvalpen og havde en 4 mdr. gammel hund derhjemme i forvejen, da det var ham eller ingen. Heldigvis var det et match made in heaven for de to.

Var der en speciel grund til, at det blev netop dem?
Altså vi faldt for Louis’ helt lyse øjenbryn og grønlige øjne. Charlie var mere enten eller. Men vi kunne mærke Louis følte sig meget alene derhjemme. Som hvalp var han meget hyper især omkring sengetid.

Han var slet ikke til at få til at sove. Han havde ikke specielt meget selvtillid og ville ikke gå ture eller noget i den dur. At få Charlie har styrket hans selvtillid helt vildt. Han sover om natten og hvis han ikke kan sove, så giver han tegn på, han skal have en tyggepind fra skuffen, og så slapper han af på den måde.

Hvad slags temperament har de?
De er de mest rolige drenge, som elsker alle og det fedeste for dem er at være tæt på os som ejere.

Hvad elsker de?
De elsker at kunne være i sengen mellem min kæreste og jeg – gerne helt oppe i ansigtet

Hvad er deres yndlingsmad?
Louis er enormt kræsen, men vi har meget held med Mæt pølserne. Charlie spiser alt, der bliver serveret.

Hvad er deres bedste sider?
At de er så mega kærlige. Både overfor os, men specielt overfor hinanden. Man kan virkelig se den kærlighed, de har til hinanden.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi leger i haven. Deres ynglingsting er at have mig med i deres leg i haven. Så render vi rigtig rundt derude og opfører os mega skøre og styrter efter hinanden.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Vores go-to er Sorø Sø – Akademi haven. Det var det første sted, Louis var modig nok til selv at gå som hvalp.

Kan de nogle tricks?
Charlie kan komme, når man kalder, sitte og dække og hoppe op og ned af ting på kommando – ja, sikke en cirkushund😂.

Louis derimod ELSKER at træne, han kan hoppe på kommando. Vi har et agilitysæt i haven og hvis jeg siger “hop”, så løber han hen og hopper over det. Han kan hoppe op på ting og ned igen, han kan dreje rundt om sig selv, High five, vinke, give pote, sitte, dække, komme på plads, give kys og mange flere ting.

Har dine kæledyr nogle uvaner?
Charlie napper, når han bliver for glad. Kommer man hjem efter en arbejdsdag, så går han efter fingrene og det kan altså godt gøre jævnt ondt – han napper temmelig hårdt. Louis bider i hår og reder det igennem med poterne. Det er hans måde at give kærlighed på, men shit det gør ondt.

Fortæl en sjov historie om dine kæledyr:
Det første Louis gør, når han ser en fremmed kvinde/pige er at løbe hen og smække forbene op ad benet, imens han strækker sig, for så har han lært, at de tager ham op. Når han så er oppe, begynder han lige så forsigtigt at nulle deres hår med poterne og munden og kysser dem på næsen.

Charlie har et eller andet med snore. Når vi går tur og snoren ryger ind under bagbenet, så laver han et lille hop. Så var der engang, snoren virkelig havde viklet sig ind i Louis’ snor og under Charlie, så han gik måske 20 meter på forbenene, fordi han kunne mærke snoren ved sine bagben. Tror aldrig jeg har grint så højt før og været så imponeret over en hunds balance😂

Hvad er dit yndlingsminde med dine kæledyr?
Sidste december holdte vi jul i Østrig, hvor vi havde hundene med – det var også deres første jul.

Hvad er det frækkeste dine kæledyr har gjort?
For nogle måneder siden lå vi syge med corona og havde derfor købt noget aftensmad fra burgerking og havde ikke haft overskud til at fjerne det fra stuebordet. Om morgnen havde vi så lukket drengene ud og tisse og sov selv videre.

Vi vågnede op til, at den her pose var splittet fuldstændig ad i hele haven. De havde også fundet en pose vingummier, hvor de havde tømt posen – også tænker man fu**, men bare rolig. De havde taget alle stykkerne, en efter en, og gået ud med i haven og lagt dem på solsengen, hvor de lå og kogte i varmen – og de var meget stolte af dem selv😂

Hvem er deres bedste venner?
Det må være hinanden. De er så dybt afhængige af hinanden og du kan bare se, hvordan de støtter hinanden og er der for hinanden. Charlie og jeg står altid op sammen om morgenen, og så skal Louis lige bruge 30-40 minutter på at vågne op.

Men den glæde Charlie får, når han ser Louis om morgen, er ubeskrivelig. Han hyler og slikker ham i hele hovedet, imens halen kører fra side til side – Louis er gammelfar, så han er bestemt ikke helt vågen på det tidspunkt og synes ikke, det er lige så fedt😂

Hvad betyder dine kæledyr for dig?
De betyder alt. Mit liv ville være så kedeligt uden dem. De giver en grund til at stå op om morgenen og de er også en stor grund til, at jeg er begyndt som veterinærsygeplejerskeelev. Det giver en så meget ro i maven, at man ved, hvordan man skal tackle de forskellige situationer – taking crazy dog mom to next level. Den ro man kan have med at vide, at man kan hjælpe andre, der er så tæt knyttet på deres dyr, er jo simpelhen bare guld værd😍

Hundelegetøj med godbidder | Vores 6 favoritter

0

Hvad er smartere end at kombinere de to ting, som vores hunde elsker allermest? (Udover os selvfølgelig). Hundelegetøj og godbidder – deraf hundelegetøj til godbidder. Alletiders løsning til vores hunde, så de både kan få brugt energi på at lege, blive udfordret mentalt og samtidig så får de en belønning i sidste ende. Det jo ren win win!

Hvorfor er hundelegetøj til godbidder en god ide?

Hundelegetøj til godbidder bliver oftest også kaldet aktivitetslegetøj, så falder du over det i din søgen, så er det omtrent det samme, du kigger på. Men hvorfor er det en god ide? Hvad får vores hunde ud af det?

Det er faktisk en alletiders underholdning og aktivitetsmetode for din hund. Selvom vi elsker at lege med vores hunde, kaste bolde og hive lidt i reb, så kan mental stimulering gøre noget helt og aldeles fantastisk for vores hunde.

Ligesom at vores hunde bliver dejlig trætte efter en lang gåtur, hvor de har fået lov at snuse til alt, de fandt interessant på deres vej. Så gør mental aktivering også noget godt for din hund. Og det er faktisk, hvad hundelegetøj til godbidder er – mental stimulering.

For hundelegetøjet er lavet således, at godbidderne selvfølgelig ikke bare falder ud, når din hund ser på den. Den skal gøre noget. Den skal selv regne ud, hvordan den får legetøjet drejet og vendt, så der kommer noget ud. Der skal altså arbejdes på, hvad den skal gøre. Det er mental træning for din hund og en fantastisk måde at aktivere sin hund på.

Hvordan bruger jeg hundelegetøj til godbidder?

Det er forskelligt fra legetøj til legetøj, hvordan det bruges. Der findes nemlig et hav af forskellige typer hundelegetøj til godbidder. Der er blandt andet diverse bolde, hvor der kan puttes lidt godbidder i, og så skal din hund selv finde ud af, hvordan den får dem ud ved at få bolden til at bevæge sig og rulle rundt.

Men der findes andre typer for hundelegetøj til godbidder, som er endnu sværere end blot en bold med godbidder. Det er de typer hundelegetøj til godbidder, som nogle vil kalde aktivitetslegetøj.

Forskellige sværhedsgrader

De findes i forskellige sværhedsgrader, og der skal oftest opføres en lille “opgave”, før der kommer en hundegodbid til rådighed. Det kan være, at der skal rykkes eller flyttes brikker, låger, der skal skubbes eller knapper, der skal trykkes på – og så er der godbidder til rådighed.

Få inspiration fra brugsanvisningen

Oftest følger der en lille brugsanvisning med til de forskellige typer af hundelegetøj til godbidder, som giver dig de bedste tips til, hvordan du bedst muligt får mest ud af dit legetøj. Men oftest er det ikke sværere, end at der skal puttes godbidder i hundelegetøjet – og så er det klar til brug.

Hjælp din hund på vej

Det kan dog godt være, at du skal hjælpe din hund lidt på vej i starten. Det kan du gøre ved at vise og pege med fingrene, hvor den skal begynde. Det vil sikkert ikke tage din hund særlig lang tid, før den fanger, hvad det er den skal. Hunde har jo den skarpeste lugtesans og kan på ingen tid dufte, at der gemmer sig godbidder et sted i legetøjet. Og så snart de kan det, så skal de nok finde en måde at komme ned til godbidderne på.

Husk på, at alle hunde er forskellige

Det er dog vigtigt at huske på, at alle hunde er forskellige. Nogle er skarpere end andre og dermed nemmere ved at regne tingene ud end andre. Nogle hunde er også mere motiveret af hundegodbidder end andre er.

Det vil sige, er din hund mere glad for legetøj og ikke den store godbid-elsker, så kan det være sværere at motivere den med ovenstående type legetøj. Og hvis du alligevel prøver, så er det anbefalelsesværdigt, at du sørger for at vælge din hunds absolutte favorit godbidder!

Hvordan køber jeg det rigtige til min hund?

Da vores hunde som sagt er meget forskellige, så er det ikke sikkert, at din hund finder al hundelegetøj til godbidder lige sjovt. Og bare fordi naboens hund er helt vildt med noget specifikt, er det slet ikke sikkert, at det fanger din hund på samme måde.

Du kender din hund bedst

Så husk på, du kender bedst din hund. Du ved bedst, hvor sjovt den synes, at hundelegetøj er og hvor motiveret den ville blive af godbidder. Men de fleste typer hundelegetøj med godbidder kommer faktisk i forskellige niveauer. Det starter med 1, som selvfølgelig er den letteste af dem alle.

Lån af andre eller køb brugt

Det kan være en fordel at starte med det, så du får en ide om, din hund kan finde ud af det og om den overhovedet synes, at det er sjovt. Er det en kæmpe success, kan I altid opgradere til nogle svære levels. Synes du, at det er spild af penge at købe et, inden du ved, om det er noget, din hund kan lide? Så køb evt. et brugt eller lån hos nogle venner.

FAQ

Essential hundefoder | En favorit blandt mange

0

Essential oversættes til vigtigt eller nødvendigt, og navnet kunne ikke være mere passende, når vi taler om Essential hundefoder. For hvad er vigtigere end at sikre sig, at menneskets bedste ven får den allerbedste næring. Som Essential Foods selv siger på deres hjemmeside, så er hundemaden med til at forbedre og forlænge din bedste vens liv – det gælder, hvad end der er tale om din helt nye hvalp eller din bedste ven igennem mange år.

Hvem er Essential Foods?

Essential Foods er stiftet af Christian Degner-Elsner. Christian har et ønske om, at alle levende væsener skal kunne opnå en form for livskvalitet. Essential startede med at producere foder til hunde, men er senere hen begyndt at lave produkter til katte ligeledes. Essential hundefoder er dog stadig virksomhedens primære produkt.

Da hunde kommer i mange størrelser, racer og aldre, så er der selvfølgelig blevet lavet Essential hundefoder til mange forskellige typer af hunde. Det gælder, hvad end du har en hvalp med et meget højt energiniveau eller om du har en ældre hund, som du bare vil give den bedst mulige livskvalitet – det rette Essential hundefoder findes til jer.

Er hundemaden til hvalpe eller voksne hunde?

Der findes mange forskellige former for foder, og derfor kan det være en ide om sætte sig lidt ind i, hvilke mulige Essential hundefoder der findes. Til de helt små hvalpe har Essential hundefoderet “The Beginner”, som egner sig helt perfekt til de helt små hvalpe, der som voksne ikke bliver over 15 kg. Har du modsat en hvalp, der som voksen bliver over 15 kg, så kan The Beginner – Large breed anbefales.

Har du en voksen hund, så er det faktisk mere et spørgsmål om præferencer og behov, for der findes Essential hundefoder til enhver smag. Hvis du ved, at din elskede hund nyder smagen af kylling frem for smagen af fisk, så anbefaler vi, at du læser op på de forskellige varianter af Essential Hundefoder, der findes og finder jeres match.

Portionsstørrelse

Men hvor meget skal min hund så have af Essentials hundefoder? Hos Essential anbefaler man, at man justerer ned i den mængde, man plejer at give sin hund, da Essential hundefoder giver en anden mæthedsfornemmelse for hundene. Dog skal man stadig være opmærksom på sin hunds afføring. Hvis afføringen ikke er fast, så skyldes det nok overfodring af hundemaden. Det er bare et spørgsmål omkring tid og forsøg, før at man finder den helt rigtige mængde. Men når man har fundet denne mængde, så skal man bare nyde alle fordelene ved Essential hundefoder.

BOF (Behavioural Optimizing Foods)

En af kerneværdierne hos Essential hundefoder er at sørge for, at din hunds blodsukker er normalt. Hvis blodsukkeret svinger meget hos din kære hund, kan det påvirke din bedste vens livskvalitet. Derfor går de meget ind for, at næsten alle deres produkter arbejder med BOF pricippet (Behavioural Optimizing Foods). Mange af de mennesker, som prøver Essential hundefoder beretter, at de ser store positive forandringer ved deres kæledyr. Imens at andre kun oplever mindre forandringer.

Kvaliteten er bedst i test

Du spørger sikkert, hvordan ved man, om Essential hundefoder er så godt, som det lyder? Jamen, det er der faktisk andre personer, som også har tænkt. Derfor henviser Essential Foods til en stor vurdering fra Allaboutdogfood, hvor der blev sammenlignet over 900 forskellige hundemadsprodukter. Og som du nok kan forestille dig. så rankede Essential hundefoder i toppen. Udover at virksomheden er meget stolte over at blive rangeret så højt, så henviser de også til vurderinger af andre sider, hvor de selvfølgelig også har rangeret i toppen. Kort fortalt så kan man sige, at kvaliteten hos Essential hundefoder er i toppen.

Hvordan skifter du til Essential hundefoder?

Hvis du allerede har en hund, som virker glad og frisk, så er det stadig meget muligt, at du oplever stor forskel ved at skifte fra normal hundemad til Essential hundefoder. Men at skifte hundemad er ikke noget, man bare lige gør. Man skal huske og tage hensyn til menneskets bedste ven. At skifte hundemad er noget, man normalt vil gøre over en uges tid. Når man skifter kosten så skal dette gøres stille og roligt.

  • Dag 1 og 2: 75% af det gamle mad og 25% af det nye kost.
  • Dag 3 og 4: Her anbefales det 50% af det gamle foder og 50% af det nye kost.
  • Dag 5 til 7 – 25% af det gamle mad og 75% af det nye kost.

Når den første uge er gået, så kan man begynde og nøjes med den nye kost. Dog skal man under hele udskiftningen, være opmærksom på, hvordan din hund har det. Det kan være, at din hund får mere luft i maven eller at den oplever maveproblemer. Hvis dette sker, så anbefales det, at man går tilbage til den gamle kost.

Fordele ved Essential hundefoder

Du sidder sikkert og tænker, hvilke fordele er der ved at vælge Essential hundefoder. Heldigvis er der rigtig mange forskellige fordele ved at vælge og glæde din hund. Vi har prøvet og opstille blot nogle af de fordele ved Essential hundefoder.

Forskellige størrelse hunde

Når man kigger på foder til hunde, så er det ikke altid klart hvilke aldersgruppe, de forskellige poser af foder er til. Dette er noget Essential er klar over. Derfor har de valgt at have et bredt sortiment. Så der findes både foder til den helt lille hvalp med alt for meget energi. Eller den lidt ældre generation, som kræver en lidt mere varieret kost.
Det er også muligt at få forskellige størrelser af Essential hundefoder, så det er ligemeget, om du har brug få en mindre pose med 3 Kg. Eller om du har behov for den store 12 Kg. Pose, så findes der det perfekte Essential hundefoder til dig og din hund.

Forskellige smagsvarianter

Om din hund er kræsen, eller om den bare elsker smagen af kylling højere end noget andet. Så findes der også det perfekte match i Essential hundefoder. Med produkter som Nautical Living, hvor alle hovedingredienserne er forskellige former for fisk. Eller hvis din hund er mere til kalkun og oksekød, så findes det perfekte match i Highland living. Kort fortalt så findes der så mange forskellige varianter, med forskellige smage. Det er næsten umuligt ikke at finde noget, man kan lide. Dette gør også, at Essential hundefoder er perfekt i forhold til de forskellige allergier, som din hund kunne have.

Bof – Princippet

Endnu en fordel ved Essential hundefoder er selvfølgelig BOF princippet. Altså hele grundideen med BOF princippet er at skabe livsglæde hos dine kæledyr. Dette sker ved at sikre, at produkterne ikke er med til at skabe forstyrrelser i blodsukkeret. Noget, som ikke er sundt for din hund at indtage for meget af, er korn, da det virkelig påvirker hundens blodsukker. Derfor er der ingen korn i Essential hundefoder, dog er hundemaden “Balance” en undtagelse for dette.

Prøvemåltider

Hvis du synes, det alt sammen bare lyder helt perfekt, men du stadig er en smule kritisk, om din hund vil kunne lide Essential hundefoder. Så kan man heldigvis få prøvemåltider, som indeholder 100 gram. Du kan få dem til alle de forskellige produkter.

Variation af måltiderne

Der vil altid være kræsne kunder, især når der er tale omkring hunde og deres kost. Derfor kan det være en rigtig god ide at variere deres kost løbende mellem de forskellige produkter, for at gøre det nemmere for forbrugerne, så kan man købe nogle større pakker, hvor man får 3 forskellige typer af Essential hundefoder.

Det skal du se efter, når du køber foder til din hund

Når du skal have nyt foder til din kære hund, så er det vigtigt,m at du lige er opmærksom på:

  • Er det en hvalp, du har? En fuldvoksen eller en hund, der er oppe i alderen?
  • Har din hund nogle allergier?
  • Hvilke aktivitetsniveau har din hund?

Når du har styr på ovenstående, så er det tid til at undersøge de forskellige muligheder for hundemad. Heldigvis findes der Essential hundefoder, som har måltider til alle størrelser både små hvalpe og ældre hunde. Hvis du har brug for allergivenlig foder, så findes dette også hos Essential. Slutteligt, hvis du har en hund som har et højt aktivitetsniveau, så kan du også få det perfekte foder, som sikrer, at din hund kan få energi og vedligeholde sin livskvalitet.

FAQ

Ugens Kæledyr – Kato & Huxi (Uge 33)

Navn på dig: Isa Edelbo
Navn på dit kæledyr: Kato og Huxi
Kælenavn: Katten, Katty, Batty, Booty, Batten, Booties & Huxen, Buxi, Buxen, Hux, Bux
Alder: Kato er 2 år, og født 02.06.20 & Huxi er 13 uger og født 28.04.22
Køn: Begge hanhunde
Race: Begge aussier
Hvornår fik du dem? Vi fik Kato 28.07.20 og vi fik Huxi 29.06.22

Er der en speciel betydning bag deres navn?
Kato er opkaldt efter min gamle hunds bror. Huxi var det eneste navn, vi begge kunne lide, som ikke mindede for meget om Kato – vi var hele nettet igennem for at finde det 😂

Er der en historie bag, hvorfor du fik dem, hvis ja fortæl?
Vi fik Kato kort tid efter, min gamle hund blev aflivet. Jeg kunne ikke klare at være i lejligheden uden en hund – det var alt for tomt og trist.

Vi fik Huxi, fordi min kæreste gerne ville have en hund at træne med, og fordi Kato godt kunne bruge lidt selskab herhjemme.

Var der en speciel grund til, at det blev netop dem?
Kato var den absolut roligste hvalp i kuldet, og var derfor helt perfekt for os, som førstegangs Aussie ejere.

Da vi valgte Huxi var det meget vigtigt for os, at han også var forholdsvis rolig af sind, for at han kunne matche Kato bedst muligt, så da vi mødte ham og hans rolige sind, var vi slet ikke i tvivl.

Hvad slags temperament har de?
Kato har generelt et meget roligt sind – og generelt en god tænd/sluk knap. Det er dog ikke altid, den virker, når vi besøger nye mennesker eller nye steder. Huxi er stadig en vildbasse, men han er modsat Kato rigtig god til at sove/slappe af, når vi er ude nye steder (det håber vi fortsætter! 🤞🏼🤞🏼🤞🏼).

Hvad elsker de?
Kato ELSKER at træne og bruge hovedet – han elsker at lære nye tricks og få lov at løbe. Så kan han få lov at lave tricks med fart på, er han godt tilfreds. Huxi elsker højt græs. Hans yndlingsting på vores ture er, når vi kommer op til det høje græs, og han kan få lov til at springe rundt i det.

Hvad er deres yndlingsmad?
Kato elsker de fleste godbidder, men hans favoritmad er helt sikkert leverpostej. Huxi elsker alt mad, men hvis han skulle vælge én ting, er jeg ret sikker på, han ville vælge kaninører!

Hvad er deres bedste sider?
Katos bedste side er, at han er utrolig omsorgsfuld overfor menneskene omkring ham. Huxis bedste side er hans evne til at slappe af i forskellige og uvante omgivelser.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Når vi hygger allermest, er vi ude og opleve naturen. Det kan enten være i form af en gåtur eller træning og skal det være helt optimalt – så begge dele

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Det må helt klart være i skoven!!!

Fra Venstre: Huxi og Kato

Kan de nogle tricks?
Kato kan efterhånden en del. Han kan sit, dæk, stå, blive, vinke, highfive, gi pote, sid pænt, rulle rundt, spille død, være sød (ligge hovedet ned foran sig), bakke væk, diverse targets, diverse slalom (forlæns og nogle baglæns), bakke rundt om mig eller genstand, gå forlæns omkring mig eller genstand, løbe rundt om ting, spille bold med næsen, danse, gå på fødder, bukke og be’.

Der er sikkert et eller andet, jeg har glemt, men det var lige dem, jeg kunne komme i tanke om 😂

Huxi kan sit og dæk. Han har efterhånden en nogenlunde bliv, og så arbejder vi på at give pote 🐾

Har de nogle uvaner?
Kato gør af folk og hunde udenfor lejligheden, når vores vinduer står åbent eller vi sidder på altanen 🤦🏼‍♀️ Huxi har ikke andet end uvaner endnu 😂

Fortæl en sjov historie om dine kæledyr
Når vi kommer hjem til Kato, får vi ikke kun en logrende hale, men en meget vrikkende bagkrop og et stort smil fra ham. Det ser så skørt ud, at vi altid får et smil på læben over ham ❤️

Huxi forsøgte at spise en plastikpotte til planter. Han stak hovedet ned i den, og bed fast i bunden. Det endte med, at han løb rundt med en potte over hovedet uden at kunne se noget, men slippe bunden af den ville han ikke.

Hvad er dine yndlingsminder med dine kæledyr?
Mit yndlings minde med Kato må være vores tur til Fur for en uges tid siden. Vi har haft lidt udfordringer, efter vi har fået hvalp, og på denne tur var alt tilbage ved det gamle, og vi havde en fantastisk tur.

Mit yndlingsminde med Huxi er vores sommerhus tur kort tid efter vi fik ham – her hyggede vi virkelig, og havde rigtig gode muligheder for at lære hinanden at kende.

Hvad er det frækkeste dine kæledyr har gjort?
Kato har aldrig taget ting fra bordet, men en dag stod der en lækker tallerken med pomfritter og bearnaise, det kunne han ikke stå for – nu har han fået smag for det 🥴

Huxi laver ballade hver dag. Det er umuligt at nævne en ting, som værende det frækkeste 😂

Hvem er deres bedste ven?
Katos bedste ven er schæferhunden Kaila. Kato har det generelt meget svært ved andre hunde, men Kaila har han elsket siden første gang, han så hende ❤️ Huxi har ikke fået et rigtigt forhold til nogen hunde endnu, så hans bedste ven må være Kato, det er dog ikke altid så gengældt 😂

Hvad betyder dine kæledyr for dig?
Kato betyder alt for mig. Han kom ind i mit liv, kort tid efter jeg mistede min gamle hund. Vores forhold var lidt turbulent i starten, men vi har arbejdet så hårdt på at finde hinanden, og det gør, at vi nu kender hinanden rigtig godt og vores forhold er blevet virkelig stærkt. Han er min bedste ven!

Overvej dette når du skal vælge hundefoder

0

Når du skal vælge det rigtige hundefoder, er der mange faktorer du skal tage hensyn til. Den vigtigste er, om din hund er en hvalp eller en voksen hund. Hvalpefoder er specielt designet til at opfylde de ernæringsmæssige behov hos hunde i vækst, mens foder til voksne hunde har en mere afbalanceret blanding af næringsstoffer.
Andre faktorer, du skal overveje, når du vælger hundefoder, er bl.a:

  • Størrelsen på din hund: En større hund har brug for mere foder end en mindre hund.
  • Hundetypen: Nogle racer, som f.eks. labradorhunde, er tilbøjelige til at blive overvægtige og har brug for en kost med et lavere kalorieindhold.
  • Aktivitetsniveauet hos din hund: En hund, der tilbringer det meste af sin tid med at ligge rundt, vil have brug for en anden mad end en hund, der bruger timer på at løbe og lege hver dag.

Dette skal du huske at kigge efter

Når du kigger på forskellige mærker af hundefoder, er der et par ting, du bør huske på. Den første er ingredienslisten. Ingredienserne er anført i rækkefølge fra mest til mindst tilstedeværende, så du vil gerne kigge efter et foder, der har ingredienser af høj kvalitet tæt på toppen af listen. Du skal også undgå fødevarer, der indeholder kunstige tilsætningsstoffer, f.eks. farvestoffer eller smagsstoffer, og fødevarer, der indeholder korn eller andre fyldstoffer.

Endelig bør prisen ikke være den eneste overvejelse, når du vælger hundefoder. Den billigste løsning er måske ikke den bedste for dit kæledyrs sundhed. Prøv i stedet at finde et foder, der opfylder din hunds ernæringsmæssige behov og passer til dit budget – og finder du noget som fungerer godt, så hold dig til dette.

Søg rådføring og find din foretrukne forhandler

Der findes ikke et entydigt svar på hvor du bedst forhandler dit hundefoder, men der findes mange online og offline butikker som kan hjælpe dig i mål. Der anbefales dog altid at du rådfører dig med en dyrlæge eller en professionel ernæringsekspert, når du skal vælge det rette foder til dit favorit-kæledyr, for at komme helt i mål.

Men husk at gøre din hund vant med hundefoder og ikke forvir den med almindelig menneskemad, da det kan gøre din hunds rytme hvad det angår foder meget vanskelig. En god fast kost med hundefoder er den eneste rigtige løsning og alt der hedder almindelige fødevarer skaber kun forvirring.

Rigtig god fornøjelse med at vælge din hunds foretrukne foder.

Muligheder til at transportere dyr i en bil. Hvad er den bedste type af transport?

0

Hvis du er kæledyrsejer, har du formentlig været nødsaget til at transportere dit kæledyr, hvad end det er til dyrlæge eller til pasning. Det kan derfor været nødvendigt at have en god transportmulighed til dit kæledyr. Her kan du vurdere, hvilken der passer bedst.

Det er de færreste dyr, der bryder sig om at blive transporteret, og de kan blive ganske bange og utilpasse. I særdeleshed hunde og katte, der bruger lugtesansen til at lokalisere hjem kan have svært ved at finde ro. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man finder den bedst mulige metode til at transportere de små kæledyr. Det kan variere fra kæledyr til kæledyr, og den bedste transportkasse til hunde kan være en helt anden end til kaniner.

Et bur kan give en stor del komfort og tryghed til et hvilket som helst kæledyr på farten. Et bur skaber en mere komfortabel rejse for dyret, da det kan se, hvad der foregår omkring det samtidig med at det ikke er helt frit. Buret sørger også for, at dyret ikke tilsmudser bilen, og forstyrre chaufføren i kørslen. Det er altså vigtigt for både komfort og sikkerhed.

Forskellige typer af bure

De forskellige muligheder har hver deres fordele og ulemper, og det er op til individuel vurdering, hvilken der passer bedst til lige nøjagtigt dit kæledyr.

Billede af en kæledyrsbærer fra hjemmesiden bildeleshop.dk

Stoftasken er lavet af slidstærke men åndbare stoffer, foruden en ramme. Stoftasken kan fastgøres i bilen med et bælte. De fleste af denne type tasker har et vindue, så kæledyret kan følge med i, hvad der sker, uden at blive alt for forvirret. Desuden har det et håndtag, så du let kan transportere det rundt.

Plastikboksen er først og fremmest rigtigt nemme at holde rene. De er mest velegnede til de mindre eller mellemstore kæledyr og kan let placeres bag i bilen. Der er selvfølgelig tænkt på luften, og der er derfor rigeligt huller til at ventilere det lille kræ. Mange plastikbokse til kæledyr er forsynet med en lille vandskål, så de kan hydrere sig efter behag. Nogle plastikbokse er forsynet med hjul, så du kan rulle på gaden.

Metalburet lyder lidt hårdt, men det er den mest holdbare af de tre muligheder. Det er også ofte større end de andre og ganske velegnet til de store kæledyr. Eftersom de ofte består af metalnet, er der rigeligt ventilation og luft til dyret, som til gengæld ikke skærmes i samme grad som i de øvrige bure. Metalburet kan monteres i bilen, naturligvis afhængig af størrelsen.

Hvis du ikke blot skal på en kort tur til dyrlægen eller stranden, men på en længere udenlandsrejse, så skal du huske at orientere dig i fødevarestyrelsens regler. Der er nemlig nogle ting, man skal huske, når man rejser med kæledyr.

Cookie-indstillinger