Eurasier – Lær racen at kende!

0
196

Opdateret den 14/06/2021 af Julia F

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Eurasier ejer. Formålet er lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Eurasier.

Navn på race: Eurasier
Temperament: God familiehund
Aktivitetskrævende: Moderat
Nysgerrige: Meget!
Pelspleje: Moderat

Vi er et par i slut tyverne, der mødte hinanden på biologiuddannelsen på KU og er bosat på Østerbro. Vi er begge vokset op med hunde i vores liv og havde gået og talt om at have hund i omkring to år, inden vi fik vores eurasier, Pumba. Vi elsker begge hunde og ville begge meget gerne have en, men vi var også klar over, at det kræver tid og penge at have hund, hvorfor vi besluttede os til at vente, indtil vi begge var færdiguddannede og havde lidt mere struktur i vores hverdag – både for vores og hundens skyld. Det har været den helt rigtige beslutning for os, og vi ser begge frem til at komme hjem til Pumba efter fyraften.

Lidt om Eurasieren

Vi undersøgte hunderacer i flere måneder og overvejede alt fra en spansk vandhund til en gammel dansk hønsehund, inden valget faldt på en eurasier. Eurasieren er kendt for at være en meget selvstændig hund, som nogle vælger at beskrive som ”katteagtig”, da de stort set kun gør det, de selv har lyst til. De er selvbevidste og intelligente hunde, men bliver ofte betegnet som utrænbare, da de kan være stædige og netop er meget selvstændige. Men med den rette fremgang (og i Pumbas tilfælde, de rigtige godbidder), så er eurasieren meget trænbar og nyder også at blive udfordret og stimuleret mentalt. Det er nok ikke en hund, man ville stille op med til lydighedskonkurrencer i håb om at få en første plads, men trænbare er de, og Pumba kan også brillere til lydighedstræning – når han altså vil. Man skal huske at træne med positiv forstærkning, da eurasieren ikke reagerer særlig godt på tvang eller råben og skrigen. Jeg ville anbefale, at man varierer sin træning med få gentagelser, så hunden ikke keder sig og finder forskellige typer af belønning, der virker for den enkelte hund.

Eurasiere er også meget rolige i deres sind og temperament, og er ofte vagtsomme, men uden at varsle med lyd. De er oftest reserverede overfor fremmede mennesker og foretrækker helt klart deres egen familie. Pumba vil f.Eks. ikke klappes af fremmede, selvom han gerne lige snuser for at se dem an, til gengæld bliver han ellevild, når hans yndlings familiemedlemmer eller venner kommer på besøg. Men som med alle hunde, handler det meget om socialisering fra en tidlig alder – både med hensyn til mennesker og hunde. Dog har de fleste eurasiere, som vi har mødt, været ret omgængelige med andre hunde, selvom de lader til at foretrække andre spidshunde, når det kommer til at lege. Pumba foretrækker uden tvivl spidshunde, men har også et soft-spot for alle hunde over 35 kg – jo større, des bedre ifølge Pumba!


Det siges, at unge eurasiere er mere motionskrævende end de voksne eurasiere, men vi møder mange eurasiere, der gerne går 2 timer i skoven hver dag, selvom de er 8 år gamle. Selv går vi med Pumba i 2,5-3 timer om dagen, hvilket bliver til omkring 6-12 km i hverdagen og gerne længere i weekenden. Pumba elsker at komme ud på lange ture, og så længe vi har vand og nogle godbidder med, så er humøret altid højt.

Det er ingen hemmelighed, at eurasieren har en del pels. Det er en dobbeltpelset hund, der gerne går i fæld 1-2 gange om året, hvor pelsen kan ryge af i store totter. Til gengæld fælder den ret lidt resten af året ift. f.Eks. en golden retriever. Tæverne har en tendens til at gå i fæld efter hver løbetid, hvorimod det er mere svingende med hannerne – nogle hanner er op mod 3-4 år gamle, før de går i fæld reelt for første gang.

Eurasierens pels er selvrensende og de har derfor ikke behov for at komme i bad særligt ofte, men det skader heller ikke pelsen med et par skyllere om året. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke må klippe eller trimme eurasierens pels, da man ødelægger dækhårene og den isolerende effekt, denne har. Mange tror, at eurasiere har det alt for varmt om sommeren, men den store pels isolerer også imod varme og skaber en behagelig temperatur inde ved huden, der køler hunden ned naturligt

Hvordan fik I øjnene op for racen Eurasier?

Da vi nævnte for mine forældre, at vi ledte efter den rigtige hunderace til os, sagde min far, at vores gode familievenner havde fået en eurasier tæve for nylig, som min far selv var helt forelsket i. Vi gik hjem og gjorde vores research og læste grundigt op på racen og læste opdrætteres testamenter om racen, før vi besluttede os for at besøge vores familie venner og se deres skønne hund. Vi blev helt forelskede i hende og hendes sjove personlighed. Vi talte meget om det og blev enige i, at vi gerne ville have en selvstændig hund, der kunne gå lange ture, men også var roligt anlagt, så hunden kunne klare en stille og rolig dag uden det store ståhej. Vi følte, at eurasieren ville være et perfekt match, så vi gik hjem og gik i gang med at kontakte opdrættere dagen efter.

Hvordan fandt I Pumba og hvordan var hele processen ift. at kontakte opdrættere?

Vi fandt en liste over eurasier opdrættere ved at gå ind på DKKs side om eurasiere, hvor der i bunden er link til købhund.dk, hvor eurasier opdrættere står listet. Herfra kan man kontakte opdrætterne via deres hjemmesider eller Facebook sider, og det er også sådan, vi ville anbefale fremtidige eurasier ejere at komme i kontakt med opdrættere på. Vi kontaktede nogle forskellige opdrættere, hvor nogle af dem sagde, at de ikke ville sælge en hvalp til folk i lejlighed, hvilket jo er deres ret som opdrætter, så vi ledte videre.

Vi fandt heldigvis nogle opdrættere, der var meget søde og imødekommende, og efter noget mere research, valgte vi at blive skrevet på 2 ventelister. Da vi kontaktede Pumbas opdrætter, som har et lille stueopdræt i Jylland, var deres tæve, Saga, allerede drægtig. De sagde, at regnede med, der kun var 2 hvalpe i kuldet, men efter at vi talte lidt sammen frem og tilbage, sagde de så, at hvis der kom en 3., var det vores. D. 1 februar 2020 fik vi så den glædelige nyhed om, at Saga havde født 3 hvalpe – 2 hanner og 1 tæve. Den ene han var sandfarvet (den ”klassiske” eurasier farve) og den anden helt sort med en hvid plet på brystet.

Eurasiers farver ændrer sig meget, særligt i løbet af hvalpetiden og som unghund, og da hvalpene var 5 uger gamle, havde den sorte hvalp fået lyse aftegn på ben og hale, og den sandfarvede havde fået en sort maske og mørkere poter. Vi besøgte Pumbas opdrætter, da hvalpene var 5 uger gamle, hvor opdrætteren spurgte os, om vi havde en præference ift. en af de to hanner. Vi havde talt om dette inden og var meget enige i, at farven var fuldstændig lige meget (som den bør være, når man vælger hund), men at vi ledte efter en rolig og modig hund, der ville egne sig godt til at bo inde i byen. De mente, at Pumba ville være det bedste match baseret på hans personlighed, og vi kan kun give dem ret – han er den perfekte hund for os. Han er rolig, modig og ligger gerne og slapper af, imens man drikker en øl i parken – han er den perfekt by-hund. Vi havde en virkelig god oplevelse med Pumbas opdrætter og kan kun råde andre til at undersøge opdrætteren og sikre sig, at man har en god mavefornemmelse med dem, inden man vælger at få hund derfra.

Hvad er vigtigt at vide om racen, inden man får en eurasier?

De er som nævnt ret selvstændige og egenrådige, og kan være helt vildt stædige (det får de fra chowchowen). Det skal man være forberedt på, inden man får den. Man skal ikke forvente en helt igennem lydig hund, der altid lystrer ens mindste vink, for det kommer man sandsynligvis ikke til at få. Herudover skal man også vide, at racen er kendt for at være ret ”kræsen” og småt spisende med en varierende appetit. Så man skal ikke være bekymret, hvis eurasieren ikke vil tømme madskålen hver dag.

Det vigtigste er nok, at det er en reserveret race, der ikke altid er glad for alle (det inkluderer børn) – derfor er tidlig socialisering meget vigtigt, især hvis man vil have en hund, der skal med rundt omkring og på besøg hos andre. Lad hunden komme til fremmede mennesker i sit eget tempo og uden pres og accepter det, hvis hunden ikke er interesseret i at blive klappet af andre eller i at lege med børn.

Pumba har det okay med børn, men han vil stadig ikke klappes helt vildt af dem og vil i det hele taget helst undgå fysisk berøring, når vi er ude – også fra os. Han er et puttehund, når vi er hjemme og vil meget gerne kløs på maven (helst kun på maven, hvis man spørger ham), men når vi er på tur, handler det om at være på tur. Så hvis man vælger en eurasier, skal man respektere, at de har en ret udtalt personlighed, som der skal være plads til.

Bedste råd til andre, der overvejer samme race?

Hvis du leder efter en virkelig loyal følgesvend og ven, der har sin egen mening om tingene, er eurasieren en rigtig dejlig hund. Leder man derimod efter en hund, der skal kunne lystre dit mindste vink i alle sammenhænge, eller som skal kunne være en ”alle mands hund”, så er eurasieren måske ikke en race for dig. Man skal give eurasieren plads og bruge tid på at bygge et godt bånd, som skal ske igennem positive oplevelser som træning, leg og nus. Når det bånd så er der, er det ubrydeligt og du vil få en ven for livet, men det kræver tålmodighed og spandevis af det. Hvis man er oprigtigt interesseret i en eurasier, så er mit bedste forslag at tage ud til nogle opdrættere og eller mødes med folk med eurasiere og gå en tur med dem, for at få et bedre indtryk af, hvilken type hund det er

Tidligere artikelUgens Kæledyr – Charlie (Uge 23)
Næste artikelLøbegård til kanin – lad din kanin komme på eventyr!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her