OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Dansk-Svensk Gårdhund-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.
Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra ejer af en Dansk-Svensk Gårdhund.
Navn på race: Dansk-Svensk Gårdhund
Temperament: Opmærksom
Aktivitetskrævende: Livlig
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Lille
Mit navn er Line (25), og jeg bor på Sydsjælland med min dejlige dansk-svenske gårdhund, Putte (7). Jeg overtog officielt Putte tilbage i starten af 2020, og blev totalt forelsket i racen med det samme.
Putte er en utrolig kærlig og kontaktsøgende lille hund, der helst befinder sig inden for en 10 cm radius af mig. Putte er en genbrugshund, og jeg ved ikke så meget om hendes forhistorie, men hun har vist ikke haft det bedste hundeliv.
Da jeg overtog hende, var hun meget nervøs og nærmest bange. Hun kravlede langs fodpanelerne og krøb sammen ved den mindste lyd eller hurtige bevægelse. Det skar i hjertet at se, men hun har rykket sig så sindssygt meget, og hver dag ser jeg nye sider af hendes skønne og skøre personlighed.
Hun giver så meget glæde, ro og kærlighed herhjemme, og hun hjælper mig hver eneste dag. Jeg har igennem de sidste 4,5 år kæmpet med depressioner, angst og ængstelighed, og sygemeldt fra mit drømmestudie, veterinærmedicin.
Men siden Putte flyttede ind, har både min familie og jeg kunne mærke en tydelig fremgang i min “tilstand”, og drømmen om at kunne vende tilbage til studiet virker mere og mere realistisk. Selvom at Putte ikke har den officielle titel som “psykiatrisk servicehund”, så er det præcis, hvad hun er for mig, og man kan derfor godt sige, at vi har reddet hinanden.
Lidt om racen Dansk-Svensk Gårdhund
Den danske-svenske gårdhund er en af de få hunderacer med oprindelse i Danmark. Trods dens umiddelbare lighed med bl.a. Jack Russell terrier og Fox terrier, er dansk-svensk gårdhund ikke en terrier, men faktisk en pinscher.
Det er en energisk race, der kræver både mental og fysisk aktivering. Det er en hund, der både elsker at jagte mus og rotter på markerne, men også nyder at hygge derhjemme under dynen.
Den klarer let de længere ture i skoven, men accepterer også de små ture rundt i nabolaget, hvis de samtidig aktiveres mentalt. Det er en meget intelligent og lærenem race, der elsker at please, samarbejde og lære nye tricks – specielt hvis der indgår en masse ros og godbidder.
Størrelsesmæssigt er den ret “perfekt”, da den er lille nok til at have med på farten, men stadig stor nok til klap, leg og lange ture.
Det er en meget kærlig, hengiven og nærværende hund, der gerne søger dit selskab, men som samtidig er selvstændig nok til kunne finde tryghed og ro i en kurv i et andet rum.
Gårdhunden er generelt ret god til børn, da den er meget glad og tålmodig af natur. Det er en eventyrlysten race, der befinder sig godt i et liv på farten, er fuld af gåpåmod og som nyder de oplevelser der følger med. De er meget tillidsfulde og er generelt trygge i nye omgivelser – så længe deres menneske er ved deres side.
Nogle gårdhunde kan være lidt verbale, grundet deres opmærksomme og lidt vagtsomme natur. De er gode til at advare om gæster m.m., men stopper generelt hurtigt, når de opdager, at deres ejer “godkender” vedkommende.
Den har, udover dens rolle som vagthund, også været anvendt til at holde gnavere og skadedyr væk fra stalde og bygninger, og bruges derfor hyppigt i skadedyrsbekæmpelse som rottehund. Den er overall den perfekte kombination af familie-, selskabs-, jagt- og vagthund.
Hvordan fik i øjnene op for racen dansk-svensk gårdhund?
Det skete faktisk i takt med, at Putte begyndte at vise “sit sande jeg”. Jeg har altid opfattet gårdhunden som et meget klassisk eksempel på en hund. Når man som barn tegnede en hund, så var det i bund og grund en tegning af en dansk-svensk. Lille hund, med hængeører, firkantet krop, let-buet hale og pletter. Jeg havde egentlig altid syntes at det var en lidt “kedelig” race. Boy, was I wrong! Efter jeg fik Putte er jeg totalt solgt, og det er ingenlunde en kedelig hund. Der er fart over feltet og masser af kærlighed til alle, og bare den perfekte hund på alle måder.
Hvordan fandt du Putte og hvordan var hele processen ift. at finde avler:
Man kan næsten sige, at Putte fandt mig. Putte er som sagt en genbrugshund, som min far overtog i oktober 2019. Et par dage efter at han fik hende, kom de på besøg. Putte var meget nervøs, men i løbet af aftenen kastede hun sin kærlighed på mig, og ville ikke med min far hjem bagefter (hun gemte sig simpelthen i min seng).
Hun begyndte derfor at overnatte hos mig, når jeg havde hjemme-studiedage og i weekender, så hun ikke skulle være alene hjemme, og til sidst var hun oftere hos mig end ham. Så da vi ramte marts 2020, og corona gjorde sit indtog, flyttede hun helt officielt ind.
Hvad er vigtigt at vide om racen, inden man får sig den?
Selvom at det er en lille hund, er det på ingen måde en “doven” race, og de kræver en del aktivering – både mentalt og fysisk. Grundet deres natur og tidligere anvendelse som vagt- og jagthund på gårdene, bliver det svært at undgå gøen, når der fx kommer gæster. Derudover bør man, hvis man har have, forvente at der kan komme huller i plænen. For hvis der er mus, så finder de dem – uanset om de må eller ej.
Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race
Læs op på racen og dens historie (tidl. anvendelse), og kontakt evt. forskellige opdrættere og snak med dem om hvad de kigger efter når de vælger nye familier til deres hvalpe. Tag også ud og besøg folk med gårdhunde, og oplev racen i deres vante omgivelser. Der er mange racemæssige ting der går igen hos dem alle, men husk, at ingen hunde er ens.