Vi kan alle se scenariet for os – vi har lige været på en god lang gåtur, og som det danske vejr ofte indbyder til, så har det regnet dagen forinden. Det er derfor nærmest umuligt at komme hjem med en hund, som ikke enten skal have en lille vask og om ikke andet – hvert fald tørres over med et hundehåndklæde, så der ikke er våde og beskidte poter overalt i hjemmet.
Hvad skal jeg bruge hundehåndklæde til?
Hundehåndklæder er lige netop det, som navnet giver udtryk for – et håndklæde til hunde.
Mange hundehåndklæder er lavet i mikrofibre, da det har en sugeevne på op til 20 gange mere end et almindelig håndklæde. En højere sugeevne betyder selvfølgelig, at din hund tørrer hurtigt. Om den har brug for en hurtig tørring, kommer i høj grad an på din hunds pels og planerne for dagen.
Mange bruger også hundehåndklæderne til at have liggende i bilen, så når I har været på gåtur i skoven, så kan det værste blive tørret af, inden din hund skal ind i bilen. Vi kan jo lige så godt gøre vores, så vi ikke skal støvsuge bilen alt for ofte 😉 Det leder os til en anden ting, som du også kan bruge dit håndklæde til – som tæppe. Læg det i bilen og lad din hund sidde på det, så du ikke gør hundetæppet beskidt.
Kan jeg bruge almindelig håndklæder i stedet for hundehåndklæder?
Ja, du kan sagtens bruge almindelige håndklæder i stedet for decideret hundehåndklæder. Hundehåndklæder er oftest blot lavet i mikrofiber materialer og tørrer derfor din hund hurtigere. Men hvis det ikke er en nødvendighed eller du måske blot har 2 almindelig håndklæder til rådighed, så bruger du bare almindelige. Oftest er de også væsentligt billigere og så skal man ikke tænke over, om de går i stykker eller bliver så beskidte, at de ikke kan reddes. Så svaret er: Ja, du kan sagtens bruge almindelige håndklæder.
Kan jeg vaske mit hundehåndklæde?
De fleste hundehåndklæder kan vaskes – hvert fald alle i denne artikel! For et hundehåndklæde er ikke meget værd, hvis du efter bare en enkelt dag ikke kan benytte dig af det mere. Så både de almindelig håndklæder og hundehåndklæderne i denne artikel vil kunne vaskes ved hvert fald 30 grader. Det er dog ikke alle, der kan gå i tørretumbleren, så her vil de skulle lufttørres.
Hvilken størrelse hundehåndklæde skal jeg vælge?
Der findes et hav af størrelser derude og det kan være en jungle at finde rundt i hvilken størrelse, dit hundehåndklæde skal være. For ærligt, det er irriterende, hvis dit håndklæde er for lille og det er lige så irriterende, hvis det er for stort – for så er det slet ikke til at håndtere. Er hundehåndklædet til hele kroppen på din hund, så vælg en størrelse, som er stor nok til at dække ryggen på din hund. For så kan du starte der og så tørre rundt om maven, uden at skulle flytte håndklædet konstant.
Du kender bedst størrelsen på din hund og kan derfor bedst gennemskue hvilket håndklæde, der vil give mening for jer. Skal du derimod blot bruge dit nye håndklæde til at tørre poter eller savl med, så har du ikke brug for et kæmpe badehåndklæde, Så er de små håndklæder helt oplagte. Det kan også være, at du gerne vil bruge dit hundehåndklæde til at have liggende i bilen efter en våd gåtur, så dit hundetæppe ikke bliver beskidt. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at anskaffe sig en størrelse, der er stor nok til, at din hund kan ligge på det under køreturen.