OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Goldendoodle-ejer. Formålet er at lære om blandingshunden i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Gooldendoodle-ejer.

Hermanns Favoritter

Navn på blandingshund: Gooldendoodle
Temperament: Golden retriever og puddel
Aktivitetskrævende: Kærlig, intelligent og energisk
Nysgerrig: Ja – meget opsøgende
Pelspleje: Meget, men moderat så længe, man er flittig

Hej til dig, der læser med – mit navn er Trine! Jeg bor sammen med min kæreste, Jakob, og vores skønne hund, Hermann, som er en Goldendoodle født d. 6. september 2021.

Sammen elsker vi at gå lange ture omkring markerne nær vores hus, i hundeskoven eller i byen. En omgang kast med bold i haven eller leg med hundevennerne i nabolaget ligger bestemt også højt på listen over Hermanns yndlingsaktiviteter.

Både Jakob og jeg er vokset op med hund, så efter vi flyttede i hus i 2021 var det et stort ønske for os at få en firbenet ven i hjemmet – og Hermann har vist sig at være den bedste, vi kunne tænke os!

Lidt om blandingshunden Goldendoodle

En Goldendoodle er en blandingsrace, som avles ved at krydse en Golden Retriever og en Puddel.

Qua krydsningen mellem de to racer, er en Goldendoodle kendt for at være både enormt kærlig og loyal, men også meget intelligent og energisk – alt i alt en fantastisk familiehund. Goldendoodles er blevet avlet siden slutningen af 1960’erne, bl.a. til brug som førerhund, men blev først for alvor populær i 1990’erne.

En Goldendoodle kan variere meget i størrelse alt afhængigt af, hvilken størrelse Puddel man parrer Golden Retrieveren med – helt fra en miniature- til kongepuddel. Desuden er blandingsracen meget populær, da den i mange tilfælde har en let krøllet og allergivenlig pels, som ikke fælder.

Hvordan fik I øjnene op for en Goldendoodle?

Vi havde egentligt længe været enige om, at vi ville have en alm. Golden Retriever, da vi generelt bare er helt vilde med både udseende og sind.

En dag, hvor vi faldt i snak med vores forældre, nævnte en af dem for os, om vi mon havde hørt om en Goldendoodle?

Det havde vi, men vi havde aldrig rigtig læst noget om den, så det satte vi os for, og det tog ikke lang tid, før vi var helt enige om, at det var racen for os – både grundet det søde bamsede udseende og den samlede personlighed, men også muligheden for at undgå hundehår i hele huset!

Hvordan fandt du Hermann og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Da vi først havde besluttet os for, at det var en Goldendoodle, vi gerne ville have, begyndte vi lige så stille at søge efter avlere på Google.

Det var meget vigtigt for os at finde en kompetent avler, hvor hvalpenes opvækst og socialisering samt forældrenes sundhed var førsteprioritet.

Det er en smagssag, men vi valgte bl.a. at gå udenom de store avlere (steder, der får +100 hvalpe om året), da vi helst så, at hvalpene voksede op i fx et stueopdræt, hvor de havde mulighed for at være en del af alle aspekter af en normal hverdag – også med børn.

Det tog lidt tid og meget research, men til sidst fandt vi den helt rigtige avler – Lykkedoodles – som får vores varmeste anbefalinger!

Det kuld Hermann var fra, var fx det eneste kuld, de fik i hele 2021. Avleren var hjemmegående og med deres 3 børn, hus på landet, hvalpekassen placeret midt i stuen, kæmpe indhegnet have og masser af opmærksomhed, var vi slet ikke i tvivl om, at Hermann og hans 7 søskende fik den bedste start på livet!

Vi var først nede og se Hermann for første gang, da han var 5 uger gammel. Vi var nemlig så utroligt heldige, at vi “kom med på et afbud” – en anden familie, der stod med en totalrenovering af deres hus måtte hoppe fra, og så fik vi tilbuddet istedet!

Jeg havde først taget kontakt til Lykkedoodles en lille måned efter, at hvalpene blev annonceret født og til salg, og derfor var de naturligvis afsat, da vi fik svar retur – men så tilsmilede lykken os altså, og få dage efter var vi så nede og se vores lille guldklump på dengang 5 kg, som vi selvfølgelig ikke kunne sige nej til.

Vi kan kun anbefale at undersøge alle muligheder og de forskellige avlere rigtig grundigt – ved nogle går der desværre lidt for meget forretning i tingene og diverse bestemmelser, såsom krav om meget tidlig kastrering/sterilisering, hvilket også var et absolut no-go for os! Man bør selv have retten til at bestemme over sin hund.

Hvad er vigtigt at vide om en Goldendoodle, inden man får sig den?

Der er rigtig mange gode ting, man bør vide, men det vil tage alt for lang tid at remse op, så istedet har jeg forsøgt at samle lidt facts og “fun facts” ud fra, hvordan vores Hermann er. Måske de kan hjælpe dig lidt på vej, hvis du overvejer en Goldendoodle:

• Goldendoodles har forskelligt udseende og pelstype alt afhængigt af forældrene, men også, hvilken generation de er. Hermann er en Multigenerations Goldendoodle. Både hans mor og far er Goldendoodle F1B, dvs. de begge er 75% puddel og 25% Goldendoodle F1. En Goldendoodle F1 er en blanding af 50% Golden Retriever og 50% Puddel. Man kan aldrig være sikker på, hvilke gener hvalpene vil tage mest til sig, ligesom du heller ikke kan være sikker på at få en fældefri-hund. Dog er der større chance for at få det, jo længere man kommer ud i generationerne, som fx en Multigenerations.

• Når en blanding er ud af flere generationer, som Hermann er, kan det desuden være svært at forudsige vægt mm. Hermann på nu +27 kg er bl.a. vokset over hovedet på begge hans forældre, som vejer hhv. 23 kg (mor) og 14 kg (far).

• Vi er så heldige, at Hermann ikke fælder, men han kræver derfor en del pelspleje. Jeg, Trine, klipper ham selv hjemme og sørger for at hygge mig rigtig meget med det – det kan bestemt anbefales! Derudover skal han børstes mindst et par gange om ugen, min. én gang meget grundigt, så man undgår filtre og “matting”, som er når pelsen samles i filtklumper, som man derefter oftest er nødt til bare at klippe af for at undgå irritation for hunden.

• Vi var lidt lang tid om at forsøge os med Hermanns første “badetur”, men efter et par gange i en sø + havet har det vist sig at der gemmer sig en ægte vandhund i Hermann – hvilket Goldendoodles faktisk også er kendte for at være (kommer nok fra Retriever-genet), så tøv endelig ikke med at teste det! Desuden er det en god ide forsigtigt at vænne dem til vand, helt fra hvalp, da både bad ifm. pelspleje og efter gåture (særligt poter) er en nødvendighed, når man er en hund med bamsepels.

• Goldendoodles er også kendetegnet ved at være energiske og legesyge, så aktiviteter af forskellig art er et must.

• Desuden kan energien også hobe sig lidt op i dem på sjove tidspunkter. Det ser vi hos Hermann, som specielt har en rigtig sjov tendens til at blive en sprængfarlig energibombe, når han har været i bad. Så skal der laves “zoomies” i haven og indenfor – helst på én gang!

• Goldendoodles er utroligt kærlige og det er ingen undtagelse hos Hermann! Det bedste han ved er at få krammere og blive kysset forsigtigt mellem øjnene – og så er der altid garanti for, at Hermann kommer løbende og sætter sig mellem dine ben, hvis du sætter dig på gulvet hos ham. Han er utroligt kontaktsøgende og generelt meget tryg i både vores og andres selskab.

Vores bedste råd til andre, der overvejer en Goldendoodle

Du skal være indstillet på, at en Goldendoodle kræver pelspleje – enten hjemme eller mod betaling hos hundefrisør, men som er relativt dyrt og kan være lidt stressende for nogle hunde. Jeg vil derfor klart anbefale, at man tager sig tiden til selv at lære det – det er ikke så svært, som man skulle tro. 

Derudover de generelle råd, når man får en hvalp, men særligt ét – meld jer på hvalpekursus og sørg for at træne med hvalpen, så snart den er tryg hjemme hos jer og i jeres selskab. Det betaler sig senere hen og bygger et godt bånd mellem dig og hunden. 

Ellers så vil jeg til enhver tid anbefale en Goldendoodle til alle typer familier! 

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Mellem Puddel-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Mellem Puddel-ejer.

Must haves til dig, der overvejer en puddel

Navn på race: Puddel (mellem)
Temperament: Vagtsom
Aktivitetskrævende: Middel
Nysgerrig: Ja! Og lærenem
Pelspleje: Meget

Vi hedder Louise (24 år) og Andreas (25 år) og har snart været sammen i 10 år og købte sidste år vores mellem puddel Akoya. Lige nu studerer jeg (Louise) og mangler et enkelt år på en kandidat i Computer Science. Andreas er nyuddannet folkelærer og arbejder lige nu fuldtid på en friskole for børn med en ekstra høj IQ.

Jeg har haft hund og andre dyr i mange år, men vores hund er Andreas’ første! Vi har en rimelig stereotypisk inddeling af hunde-pligter, så det er mest jeg selv, der går ture, til hundetræning og børster/bader/klipper. Men der er ingen tvivl om, at Akoya er familiens ”baby” og vi tager på mange fællesturer til alverdens natur eller eventyre i byen.

Lidt om racen Mellem Puddel

Pudler findes i fire størrelser iflg. FCI (derunder Dansk Kennel Klub). Disse er toy, dværg, mellem (også kaldet Moyen) og storpudel. Andre steder i verden vil man også kunne støde på en mini/miniature pudel, som svarer til en stor dværg eller lille mellem.

Den eneste forskel på størrelserne er højden og iflg. racestandarden skal hunden se ens ud og have de samme proportioner uanset størrelsen.

Pudlen er en aktiv og høj-energisk hund, men vigtigst af alt, så er de enormt kloge! De blev oprindeligt avlet som vandapporterende jagthunde og dette instinkt ses stadig hos mange pudler, hvoraf nogle også bliver aktivt brugt til jagt. Det diskuteres stadig hvorvidt pudlens stammer fra Tyskland eller Frankrig.

Tommelfingerreglen er, at jo større pudlen er, jo mere aktivering kræver de. En mellem pudel vil derfor, som udgangspunkt, kræve lidt mere end en toy. Dog er mental aktivering det vigtigste. Pudlen er en klog hund og de har brug for at bruge hovedet! Det kan være f.eks. være ved søgeøvelser eller træning.

Som udgangspunkt er pudlen god til at tilpasse sig forskellige livsstile. De kan sagtens trives i lejlighed i byen eller på en stor gård på landet. Så længe de bliver aktiveret tilpas, er det intet problem og de kan også lære at være alene hjemme.

Træning

På træningspladsen er pudlen en stjerne. De kan præstere i næsten alle hundesportsgrene (agility, rally, lydighed, hoopers, jagt mm.) og bliver også flittigt brugt som service eller besøgshunde. De er, som tidligere nævnt, enormt kloge og lære derfor også hurtigt.

De er oftest glade for træning, men i modsætning til f.eks. en border collie, så gider de fleste pudler ikke gentagende øvelser. Man kan altså ikke stå og øve stillingsskift i ti minutter, og regne med at hunden stadig synes det er sjovt.

Dertil er nogle pudler heller ikke madmotiverede. Det betyder blot, at man virkelig skal finde nogle gode godbidder, og ellers er legetøj yderst effektivt!

Pudlen og pelspleje

Pudlen er en af de hunderacer, som næsten alle børn og voksne kan genkende med det samme. Dette stammer langt hen ad vejen fra deres ikoniske barberede ansigt og eventuelt nogle pom pom’er og en stor top på hovedet.

Men klipper man ikke en pudel, vil pelsen vokse og vokse og vokse alle steder, inkl. poter og ansigt, hvor de traditionelt bliver barberede. Men pudlens evigt voksende, krøllede og tykke pels gør, at de kan klippes på mange forskellige måder. Det kan være en hel videnskab af ”skulptere” en pudel, hvis man går op i de forskellige klip.

Det mest kendte klip er et kontinental klip, hvor numsen og benene er nøgne, på nær én pom pom på hvert ben og to pom pom’er over nyrene. Dette klip stammer fra dengang pudlerne blev brugt som jagthunde.

Den tykke krøllede pels holdt hundene varme i det kolde vand, men pelsen bliver tung, når den bliver gennemblødt. Derfor klippede man dem korte på kroppen, men beholdt den lange pels ved organerne og leddene, for stadig at skåne hunden mod det kolde vand.

Efterfølgende er der opstået hundredvis af forskellige klip og variationer af disse. En pudel kan faktisk se ud lige, som det ønskes. Korthåret, langhåret, med/uden pom pom’er, barberede poter og ansigt eller et rigtigt bamseklip.

Lige præcis forskellige bamseklip ses i dag overalt på nettet, hvor specielt pudelblandingerne er blevet vældigt populære. Faktisk ved mange ikke, at pudler kan klippes på samme facon med lang pels i ansigtet og på poterne og så kan det faktisk være svært at kende forskel!

Vi klipper selv vores pudel, men det er da heller ikke blevet lige kønt hver gang. Øvelse gør mester! Akoya har både haft det ene og det andet klip, så når man kigger på gamle billeder, ligner det næsten to forskellige hunde.

Hvordan fik I øjnene op for racen Mellem Puddel?

Da vi i starten snakkede om en hund i fremtiden, var planen ikke en puddel. Det var først efter Andreas opdagede sin allergi for katte (og muligvis hunde i fremtiden), at vi begyndte at kigge på puddel. Jeg ville gerne have en arbejdsom hund til træning og Andreas ville gerne have en hund, som var større end diverse små selskabshunde.

Mine bedsteforældre havde storpudel i 70’erne og vi hører stadig i dag om, hvor dejlig en hund det var. Derudover har vi et familiemedlem i Sverige, som opdrætter storpudler. Derfor blev vi lidt skubbet lidt i den retning, og vi begyndte at researche racens temperament.

Det krævede dog lidt overtalelse af Andreas, da pudlen desværre har et ry for at være en hund for piger eller gamle damer. Men en pudel er hverken hysterisk eller til pynt, men derimod enormt gode ”allround hunde”. Derudover er de gode førstegangshunde, da de er forholdsvis nemme at træne.

Hvordan fandt du Akoya og hvordan var hele processen ift. at finde avler og sådan

Oprindeligt ville vi købe en voksen hund, men der er faktisk ikke særligt mange omplaceringspudler. Dette vil jeg tro til dels skyldes de ansvarlige opdrættere, som sørger for at finde ansvarlige hjem til deres hvalpe og derudover gerne står klar til at tage hunden tilbage, hvis der skulle opstå noget, og derefter selv finde hjem til dem.

Da vi havde besluttet os for at kigge efter hvalp i stedet, begyndte hele processen med at skrive til de forskellige opdrættere. Her brugte vi pudelklubbens opdrætterliste. Da vi skulle have hvalp, var der rimelig stor efterspørgsel, så ventelisterne var lange. Dog havde vi heller ikke planer om at få hvalp lige med det samme.

Vi var så heldige, at hende vi kender i Sverige med storpudler, havde en veninde, som snart fik et kuld mellempudler. Hun havde umiddelbart ikke nogen venteliste, og vi kom nok også lidt ind fra siden. Det var lidt pludseligt, da det ikke var meningen, at vi skulle have hund lige nu, men vi tog imod tilbuddet, da det egentligt passede fint ind.

Nytårsaften kom hvalpene så, og vi var helt solgt. Vi havde ønsket en tæve, men havde ikke noget imod en hanhund. Dog var der to tæver for os at vælge mellem, som opdrætter mente kunne være et godt match for os!

Vi havde ikke besøgt hvalpene, da grænserne til Sverige pludseligt lukkede og vores planer om en masse besøg røg i vasken. Det blev også lidt for spændende, da vi skulle hente Akoya, men vi endte med at kunne mødes på færgen, hvor ingen af os behøvede at gå i land.

Det var selvfølgelig fuldt lovligt, men vi følte os lidt som nogle hvalpesmuglere! Det gik så fint, og på færgen kom også en anden hvalpekøber, som skulle have Akoyas bror med hjem. Det er en god historie i dag, men nøj hvor vi tænkte hårdt for at finde en vej udenom de strikse Corona regler (uden at tage chancen med at bryde loven)

Hvad er vigtigt at vide om en Mellem Puddel, inden man får sig den?

Det er en meget klog race og kræver måske lidt mere mental stimulation end nogle andre racer. Det behøver ikke være enormt omstændigt hver dag, men det er ikke en hund, som kan nøjes med blive lukket ud i haven for at tisse og så ligge i sofaen resten af dagen.

Pudler er også hypoallergene. Dette betyder, at de kan være mindre allergifremkaldende end andre hunde, men de er bestemt ikke 100% allergivenlige. Allergener sidder ikke kun i pelsen, men også i f.eks. hudceller og spyt.

Pudler er heller ikke fældeFRI, men de fælder markant mindre og de fleste af deres løse hår sætter sig i resten af pelsen i stedet for at falde på gulvet eller sætte sig i luften. Derfor vil der også stadig være hår i børsten, når man har børstet dem, ligesom med os mennesker.

Dertil skal man overveje pelsplejen. Man skal beslutte om man vil klippe selv eller sende dem til hundefrisør hver 3. mdr. Hundefrisør kan blive en dyr udgift, som man skal have i budgettet, og ellers er der også mange der klipper selv.

Det er også vigtigt at man vender sin hvalp til hele processen ved klipning og børstning. En god opdrætter vil allerede have klippet og badet hvalpen flere gange, inden de fylder 8 uger og dette skal man holde ved lige derhjemme eller sende dem til hundefrisør så tidligt som muligt.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Klip dem selv, hvis muligt! Vores klippeudstyr havde tjent sig selv hjem efter to klipninger og så er det hyggeligt samvær med sin hund. Pudelklubben afholder også klippekurser flere gange årligt, hvor man kan få gode tips og tricks.

Gå til træning! Hvalpetræning er meget givende, også for erfarende hundeejere. Derefter kan man vælge lige den type træning, der falder i en interesse. Det giver så meget til forholdet mellem hund og ejer og pudler er enormt.

Besøg opdrætter og se forældrene. Vi kunne desværre ikke besøge Akoya inden vi fik hende, men dette var ikke planen oprindeligt og vi tog kun imod hende, fordi vi kender opdrætter personligt.

Og til sidst, så er det som med alle andre hunderacer min anbefaling, at man får en hund med stamtavle (gerne fra DKK). Stamtavlen er ikke kun til udstillingshunde, det er også et bevis på hundens aner. Det er blandt andet ift. Indavlskoefficient, sundhed og så bliver der oftest stillet nogle krav til opdrætterne, som ikke er lovligpligtige såsom sundhedstest.

Med en stamtavle er man også sikker på, at hunden er raceren. Hvis man har købt en pudel på baggrund af allergi i familien, så ville det være ærgerligt at købe en hund uden stamtavle (eller blanding) for at finde ud af, at hunden ikke er allergivenlig alligevel.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Portugisisk Vandhund-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Portugisisk Vandhund-ejer.

Phines favoritter

Navn på race: Portugisisk Vandhund / Cao De Agua Portuges
Temperament: Vagtsom
Aktivitetskrævende: Mellem
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: En del

Mit navn er Ellen (24 år) og bor på Frederiksberg sammen med min kæreste og vores seje PWD hvalp, Phine (4 mdr.). Jeg færdiggjorde i sommer min bachelor fra CBS, og har nu valgt at tage noget tid fri inden jeg begynder på overbygningen – bl.a. for at have den rigtige tid med Phine.

Udover Phine, har jeg en hest, som Phine er med oppe og besøge flere gange om ugen. Det ligger i kortene, at hun skal blive en inkarneret staldhund med alderen. Indtil videre går det strålende, og de er gode venner.

I fremtiden drømmer Phine og jeg derudover om at deltage i lydigheds- og rallykonkurrencer, og træner allerede nu op til DKKs ’Sirius Stjernehvalp’ online prøve.

Lidt om racen Portugisisk Vandhund

Nogle kender den portugisiske vandhund (PWD// Cao De Aqua) som ’Obama-hunden’, andre som en apporterende vandhund, der førhen hjalp til på fiskerbåde, men de fleste kender den slet ikke – og det er (i mine øjne) ærgerligt.

I sin tid fungerede racen som en trofast hjælper til fiskerne ude på bådene, bl.a. til at apportere fiskernet og diverse fiskergrej fra vandet af. De var derfor også vant til at bo på de små fiskekuttere tæt sammen med deres ejer. Derfor siger man også, at racen i dag trives bedst, når den har masser tid nær sin ejer.

Portugisisk vandhund og pelsen

PWD’en er en mellemstor allergivenlig hund, der fås med to slags pels – den krøllede og den bølgede – og er hyppigst set i farverne sort, sort/hvid, brun, brun/hvid. PWD’en fælder ikke, og skal derfor klippes nogle gange om året.

Portugisisk vandhund og klip

Der er to typiske måder dette gøres; Det originale ’Løve-klip’ (hvor bagenden, snuden og det nederste af halen klippes kort) eller et normalt ’retriever-klip’. Poterne skal klippes oftere så hunden ikke skøjter rundt på stuegulvet, eller får ’sure tær’ af for fugtigt pote-miljø. Racen skal også redes (ofte) og vaskes (jævnligt) for at holde pelsen uden for mange filtknuder.

Racens temperament

Det er en sej og intelligent hund, som elsker at arbejde og hurtigt opfange en hentydning. Samtidig er der dog en meget stålfast personlighed bag dens charmerende ydre, og hunden kan snildt gennemskue diverse lokke-forsøg.

Den kræver altså tålmodighed og god kommunikation, men når du først har den på din side, kan du ikke undgå at blive en stolt hundeejer. Og så knytter den sig meget til sin ejer, men hvis hunden socialiseres korrekt som hvalp, får man sig en meget venlig og udadvendt familiehund i sidste ende.

Som racens navn også antyder, er racen glad for vand og apportering – og særligt kombinationen af de to. Det har min lille Phine dog ikke helt fået øjnene op for endnu, men jeg ved, at mange hunde først finder glæden ved etårsalderen.

Hvordan fik I øjnene op for racen Portugisisk Vandhund?

Jeg er vokset op med en Glenn terrier, som ikke fældede, og havde derfor et stort ønske om at finde en race, som netop ikke gik og spredte pels overalt. Samtidig ville jeg gerne finde en mellemstor hund som glædeligt kunne følge med på lange skovture og stalddage.

Med disse personlige krav fik jeg indsnævret min søgning til vandhundene, og var ude at besøge både den italienske, spanske og portugisiske, inden jeg besluttede mig. Efterfølgende var det den portugisiske, som jeg forelskede mig i – både pga. dens indre og ydre charme.

Hvordan fandt du Phine og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Mine svigerforældre er hundeopdrættere og jeg har via dem fået en ekstra forståelse for hele processen, samt et ekstra behov for, at min hvalp skulle komme fra en ordentlig avler. Så det var helt naturligt for mig kun at se på kennelklub-registrerede opdrættere.

Der er kun to officielle PWD-opdrættere indenfor Danmarks grænser, og begge med lange lister af interesserede hvalpekøbere og ingen nærmere kuld-planer dengang. Jeg gik derfor både den norske og den svenske kennelklubs opdrætterlister igennem, og nøje udvalgt 3-5 avlere i hvert land, som jeg efterfølgende kontaktede.

Her fik jeg kontakt med Phines kennel, Kennel Watercoat, i Sverige, og aftalte et besøg med hundene og menneskerne bag denne. Det var et stueopdræt med have, børnebørn, tre voksne hunde og generelt masser liv omkring – lige det jeg drømte om. Derfra gik der omtrent et års tid, også blev Phines kuld født, og jeg var heldig at få lige den hvalp jeg drømte om.

Det at importere en hvalp kan for nogle lyde uoverskueligt, men det er faktisk ikke spor besværligt. Det kræver blot, at man som ny hvalpeejer sørger for at få hvalpen indregistreret i Dansk hunderegister indenfor 4 uger af hvalpens import og at man følger de gældende myndighedsbestemmelser (som let kan findes Fødevarestyrelsen hjemmeside).

Man skal selvfølgelig også sørge for, at der er styr på al anden dokumentation ifm. købet af hvalpen, men dette foregår præcis som inden for landets grænser.

Hvad er vigtigt at vide om en Portugisisk Vandhund, inden man får sig den?

• Den kræver, som tidligere skrevet, at man bruger godt med tid sammen med den – både pga. dens behov for aktivering, men også grundet den sind og ophav.

• Derudover skal man potentielt være forberedt på en fremtid som hjemme-hunde-frisør. Racen skal klippes nogle gange om året, hvorfor det giver økonomisk mening selv at gå i krig med det. Samtidig er det de færreste hundefrisører (i KBH) som tager imod hunde over 10kg.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Som med alle hunderacer er det vigtigt at man som hvalpekøber gør sig grundige overvejelser ift hundens behov versus det liv du kan tilbyde den. Passer det sammen?

Men summa summarum så er det er en fantastisk race, som jeg personligt ville elske at se flere af herhjemme i Danmark.