At ligge og putte med sin hund, kat eller kanin kan være utroligt dejligt, hvis man godt kan lide dyr. Men er det egentligt en gode idé at sove med sit kæledyr om natten? Det ser vi nærmere på her, så læs med og blive klogere på netop dette spørgsmål, som især mange hunde- og katteejere stiller sig selv.
Under pandemien valgte mange familier at bruge den ekstra fritid på at anskaffe sig et kæledyr, man kunne være sammen med, når man nu alligevel var hjemme. Måske havde man længe ønsket sig en hund eller kat, og da var tiden med hjemmearbejde og -skoling måske den mulighed, man ikke vidste, man havde ventet på.
Kæledyr kan bære på sygdomme
Der er dog flere ting, man bør have i tankerne, inden man tager sit kæledyr med op i sengen og siger godnat, og en af dem er sygdomme. Kæledyr kan bære sygdomme, som kan være farlige for mennesker, herunder skab, lopper, bændelorm, ringorm og parasitter. Herudover kan bakterier fra urin og afføring, der sidder i dyrets pels også overføres til mennesker, når man ligger og putter.
Selvom sygdommene naturligvis er det værste, er det heller ikke nogen fornøjelse, hvis ens pelsede ven tisser eller det der er værre i sengen. For udover det åbenlyse griseri og dårlige lugt må man i værste fald ud at købe en ny topmadras. Er uheldet ude kan man med fordel lede efter en bedst-i-test topmadras, så man er sikker på at købe den bedste.
Astma er for livet
Har du astma, kan det forværre dine symptomer og dermed dit velbefindende at sove sammen med dit kæledyr. Man har endda set eksempler på, at mennesker har udviklet astma ved at sove i samme rum som en hamster eller andet dyr med pels. Astma kan som hovedregel ikke kureres men er en lidelse, man må leve med hele livet, selvom man kan medicinere og i et vist omfang holde sygdommen under kontrol. Alligevel er det en lidelse, man ikke ønsker at pådrage sig, og netop derfor bør man tænke sig om, inden Fido, Stampe eller Gråmis inviteres med i dynerne.
Underbevidstheden forstyrres
Flere og flere mennesker har problemer med at sove godt om natten. Undersøgelser viser en klar sammenhæng med internettets udbredelse og det dermed stigende skærmforbrug. Vores hjerner er slet ikke designet til at modtage så mange input, som vi hver dag bombarderes med på mobiltelefonen, computeren og tabletten samt i det øvrige liv – Og der er ingen tvivl om, at dette påvirker vores søvnkvalitet.
Kæledyr i sengen kan dog også være medvirkende til, at vores søvn ikke bliver af den kvalitet, den burde være, når dyrene skifter sovestilling, fylder i sengen eller skal op og have en tår vand i løbet af natten. Således kan din hund eller kat altså forstyrre din søvnrytme, også selvom du måske ikke umiddelbart lægger mærke til det. Ofte registrerer vores bevidsthed ikke, at vi selv eller vores kæledyr vender sig i sengen, men vores underbevidsthed bliver forstyrret, og det kan bevirke, at vores hjerne ikke får den pause, den har så meget brug for, og dagen dermed ikke bliver så produktiv og behagelig, som den ellers ville have været.
Det kan bestemt ikke udelukkes, at man kan leve et godt liv uden hverken søvnforstyrrelser eller sygdomme forårsaget af kæledyr. Men vælger man at sove med sit kæledyr, skal man vide, at man løber en risiko. Hvis man først har prøvet at have lopper, har man nok sovet med sin hund eller kat for sidste gang. Men hvis man ønsker at spare sig selv for denne oplevelse, kan man altså med fordel begrænse samværet med de firbenede venner til aktiviteter udenfor sengen.
Her er der heldigvis nok at tage sig til i form af gåture, sjov og leg, og der er heller intet i vejen for at dyret må komme op i sofaen og putte lidt. Således kan man altså stadig have et nært og kærligt forhold til sit kæledyr uden ligefrem at sove sammen med det. Netop sådan er der mange mennesker, der vælger at forholde sig, når det drejer sig om at finde en god balance, så man kan nyde relationen, men altså uden at sætte hverken sit helbred eller sin topmadras over styr.