OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en langhåret chihuahua-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en langhåret chihuahua-ejer.

Navn på race: Chihuahua
Temperament: Selskabelig, stort ego, hengiven, kærlig, livlig, vagtsom, kvik, modig og robust
Aktivitetskrævende: Daglig aktivitet og nye eventyr
Nysgerrig: Samarbejdende
Pelspleje: Langhåret kræver lidt pleje

Forslag til dig, der overvejer en chihuahua

Jeg hedder Anita og gift med William. Vi er et ægtepar midt i livet, som er bosat på Sjælland sammen med vores fire chihuahua.

Vi har en med kort pels og de andre tre er med lang pels. Vi har valgt at have hunde, da vi synes, de giver så megen glæde i hverdagen.

For et par år siden begyndt jeg tage på udstilling med et par af vores hunde, men udstiller pt. kun her i Danmark.

Vi kan også godt lide at være aktive med vores hunde – de kommer ud på deres daglige gåture, og ind imellem tager vi ud på oplevelser med dem, som de nyder i fulde drag.

Jeg skal snart begynde til hundetræning og måske senere til Rally med den ene af vores chiér, fordi hun er en pige, der også har behov for at blive stimuleret på anden vis. Det er jeg ret spændt på! Er dog sikker på, hun vil synes, det er en fest at være med til.

Vi bruger megen tid på vores hunde. De er med os mange steder med os – dog ikke når vi på arbejde.

Vores hunde er sjældent alene hjemme, da min min mand har mulighed for at arbejde hjemme, når jeg er på job – ikke at de ikke kan være alene, for det kan de sagtens! De har hinandens selskab, når vi en sjælden gang tager afsted uden dem.

Jeg er medlem af DKK (Dansk Kennel Klub) og jeg har taget deres opdrætter uddannelse, da jeg synes det kunne være spændende at lære mere om avl og opdræt.

Lidt om racen langhåret chihuahua

Den kortpelset chihuahua er verdens mindste hunderace. Den stammer fra delstaten af samme navn i Mexico. Det er en gammel race, som nogle tror nedstammer fra mexicanske Toltec-hunde, som levede i 800-tallet.

Chihuahua har ry for at være larmende og temperamentsfulde og ikke en race for børn. Det kan vi ikke nikke genkende til med vores hunde. Vores erfaring er, at det er et spørgsmål om opdragelse og gensidig respekt fra både hund og barn – og så kan de sagtens have rigtig stor glæde af hinanden.

Vi oplever racen som en god, kærlig familiehund, som også skal opdrages på samme vis som en stor hunderace. Der kan godt være hunde af racen, som er nervøst anlagt. Der vil de ikke egne sig hos en børnefamilie, da de har brug for ro og mere forudsigelser i hverdagen. De kan have stor glæde ved at bo i et hjem med flere chihuahua – så har de hinanden, når ejer ikke er hjemme.

Hvordan fik I øjnene op for racen langhåret chihuahua?

Det var lidt af en tilfældighed gennem en tidligere bekendt, som var blevet opdrætter af racen – vi havde på det tidspunkt en stor blandingshund på 11 år og vidste godt med hans høje alder, at han levede på lånt tid. Vi var derfor så småt begyndt at overveje hvilken hund/hunderace, der så skulle flytte ind hos.

Vi blev inviteret ned til opdrætteren for at se/hilse på hendes hund og hvalpe – det besøg ændrede alt for os, omkring hvad vi havde forestillet os om chihuahua-racen. De tog os fuldstændig med storm med deres glæde over at hilse på os, deres forskelligheder hver enkelt havde og ikke mindst synes vi, de var så fine og smukke – efter dette besøg var vi slet ikke i tvivl vi måtte have sådan en lille pelstot.

Racen passede også godt til os i forhold til vores alder, frem for en stort stærk hund, som ydermere vil være noget mere pladskrævende end en chihuahua. Vi fik vores første chi pige i 2015 og siden kom der flere til (en han og 3 tæver). De har alle fire meget stor glæde af hinanden.

Hvad betyder en stambog egentlig?

Skulle jeg ud og finde en ny hund, vil jeg søge hos opdrættere fra DKK – her vil alle hvalpe også have en DKK stamtavle.
En opdrætter i DKK har pligt til at modtage kennelbesøg og inspektioner/kontrol af hundenes sundhed. Derudover har man som opdrætter mulighed for at tage en opdrætter-uddannelse igennem DKK (dette er dog ikke et krav for opdrætter i DKK).

På opdrætter uddannelsen lærer man om genetik, reproduktion, jura og hundeadfærd. Hvis en opdrætter har taget denne uddannelse, har opdrætteren mulighed for at søge om et Kennel navn – dette navn vil så kunne fremgå på alle opdrætterens hvalpe stamtavle.

For at købe en stamtavle til sine hvalpe skal forældredyr før parring være godkendt til avl ifølge DKKs stambogsføringsreglerne, samt der kan være racespecifikke avlsrestriktioner, som også skal overholdes.

Hvalpe/hunde med en stambog vil ofte være dyrere i indkøb end en uden stambog – personligt synes jeg, det giver en større sikkerhed at købe en hund med stamtavle. Det skyldes, at avlsstationer skal være overholdt i forhold til forældre dyrene, før man som opdrætter kan købe stamtavler til sine hvalpe, samt man har mulighed for at gå længere tilbage i familien, så man kan evt. opsøge tilbage i familielinjen.

Hvad er vigtigt at vide om en langhåret chihuahua, inden man får sig den?

• En chihuahua er ret følsom overfor kulde og ryster let, hvis de fryser. Så det vil være godt for den med en frakke, når det er koldt. De kan også godt ryste, selvom de ikke fryser – f.eks hvis den bliver stresset eller påvirket af noget uventet.

• De er født med et blødt sted ovenpå hovedet, som hedder en fontanel – den skal helst være helt lukket. ikke alle hvalpe på 8 uger har helt lukket fontanelle. Den vil ofte med tiden, i takt med hvalpen vokser, lukke sig helt til. Man kan dog godt opleve, at nogle aldrig lukker helt til. Er den ikke meget åben, giver det ingen problemer for hunden.

• Racen kan have tendens til at gø, hvis man ikke fra starten siger fra overfor det.

• En chihuahua er meget mere end en nuttet lille skødehund. Det er en aktiv lille hund, som kan glædes ved alt fra agility, hundetræning, hundeløb, rally, udstilling og lange gåture og sine daglige gåture. De kan sagtens gå langt, hvis de langsom trænes op til det – de indretter sige efter ejerens aktivitetsniveau.

• Det er en selskabshund, som har brug for nærkontakt til sin ejer og masser af opmærksomhed – de er kærlige og trofaste og knytter sig oftest helt tæt til én enkelt person, og vil meget gerne med sin person overalt.

• Ikke alle chihuahua er egnet hos en børnefamilie. Den kan være reserveret overfor fremmede, hvis den ikke bliver socialiseret fra hvalp af.
• Den kan som andre hunderacer også have helbredsmæssige skavanker som f.eks Patella Lux, (løse knæskaller) og dårlige tænder.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

• Brug tid på at undersøge de forskellige opdrættere med racen – tag gerne kontakt til flere. Hør om du må komme på et besøg (også selvom at opdrætteren ikke pt har hvalpe) – så du kan fornemme, om det hjem er et sted, du vil have hund fra.
• Personligt vil jeg altid i første omgang tage kontakt til opdrætteren på mail eller sms, da folk ikke altid lige har tid til at tale på det tidspunkt, som du har.
• Inden dit besøg hos opdrætter, så skriv dine spørgsmål ned, så du husker alt det, du vil høre mere om.
• Stil gerne spørgsmål om racen! Spørg gerne ind til opdrætterens erfaring med racen.
• Spørg ind til forældrene til hvalpen eller kommende hvalpe – forældre temperament betyder meget i forhold til prægning af hvalpen.

• Spørg ind til evt. arvelig sygdomme, patella eller tænderne hos familien til hvalpen.
• Meld gerne ud til opdrætteren fra starten, om det er en familiehund eller en evt kommende udstillingshund du søger.
• Hvis opdrætter ikke har spørgsmål om, hvad I vil kunne tilbyde en kommende hvalp, så ville jeg nok overveje en ekstra gang, om der skal købes hund derfra – en opdrætteren burde have interesse for hvor deres hvalp ender og hvilket liv køber kan tilbyde den.
• Tag gerne ud at besøge flere forskellige opdrættere.
• Køb aldrig en hvalp uden først at have set det hjem, den er født i og se moren til hvalpen (ikke alle opdrættere har selv hanhunden).
• En god ideer kan også være at opleve, hvordan hvalpens mor opfører sig.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Beagle-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Beagle-ejer.

Navn på race: Beagle
Temperament: Selvstændig hund
Aktivitetskrævende: God legekammerat
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Ikke meget

Jeg hedder Pernille og bor i Nordjylland. Indtil for ca. 1 1/2 måned siden boede jeg sammen med min elskede beagle Bertha, men hun måtte desværre krydse regnbuebroen 9 1/2 år gammel pga. kræft. At sige farvel til hende, var (og er stadig) det hårdeste jeg nogensinde har prøvet og jeg savner hende enormt.

Jeg har altid værdsat og elsket de lange ture Bertha og mig gik hver dag. Nogle gange tog vi forbi historiske steder andre gange i skoven eller på stranden, men vi har også være på oplevelsestur i Norge 3 gange. Det er bare ikke det samme at tage afsted med sig selv og derfor var jeg lynhurtigt klar over, at jeg skulle have en ny beagle og dele mit liv med. Det regner jeg med, der kommer indenfor et par måneder.

Lidt om racen Beagle

Beaglens Jagt-rødder

En beagle er en jagthund og dens tidlige rødder kan dateres helt tilbage til omkring 1500-tallet. Racen stammer fra Storbritannien og er avlet fortrinsvis til harejagt, hvilket den stadig bruges til i dag.

Jagten foregår ved, at flokke af beagler fanger færten af byttet og med snuden i jorden støver byttet op. Derefter driver de med deres særlige glammen byttet frem fra sit skjul til jægerne. Beaglen er derfor i kategorierne støvere samt drivende jagthunde.

Selvom mange har en beagle som familiehund og ikke bruger den til jagt, kan man ikke tage jagtinstinktet fra den. Den er ekstremt styret af sin snude og får den fært af noget spændende, har den tendens til at lukke af for alt andet (inkl. en ejer som kalder) for blot at følge sit instinkt. En beagle egner sig derfor ikke til at gå uden snor (jeg har dog oplevet nogle enkelte som kunne det) og haven skal være ordentligt indhegnet.

En social race

Beaglen er en meget social hund og den er avlet til at leve i flok. Den er generelt venlig overfor andre hunde, men den kan være lidt racistisk ved at synes bedst om andre beagler. Hvis den ikke har nogle artsfæller at leve sammen med, ser den sin menneskefamilie som sin flok og den sætter stor pris på at være en aktiv del af familielivet.

Alletiders familiehund

En beagle er en glimrende familiehund, hvis man vel at mærke sørger for, at den er velstimuleret. Er den ikke det, laver den ballade for at underholde sig selv. Det kan udmønte sig i destruktiv adfærd, gøen, alene hjemme problemer mv., så det er alfa omega, man har tid til at stimulere sin beagle, selvom man også har travlt med arbejde, børn osv. i dagligdagen.

Beaglens udseende

Udseendemæssigt er beaglen en robust og kompakt bygget hund i mellemstørrelse. Den bliver mellem 33 og 40 cm. i højden og vejer mellem 8 og 14 kg. Gennemsnitsalderen er 12 år. Pelsen er kort og kræver minimal pleje, men der er en del fældning. Dette kan dog reduceres ved daglig børstning.

De mest almindelige farvekombinationer er trefarvet: sort, hvid og brun eller tofarvet: brun og hvid, samt rød og hvid, men der findes mange farvekombinationer inden for de såkaldte “hound-farver”. Uanset farvekombination skal halespidsen altid være hvid. (Den hvide halespids er fremavlet for, at jægerne kan se hvor hunden er, når den løber rundt i højt græs og krat).

Beaglens temperament

Beaglens venlige og tillidsfulde natur kombineret med evnen til at tilpasse sig sine omgivelser betyder desværre, at den ofte benyttes til dyreforsøg. (I Danmark er det ikke tilladt at teste kosmetiske produkter på dyr, men der foretages mange andre test på dyr i danske sammenhænge).

I flere lande er der organisationer, der har gjort det til en mærkesag at befri beagler fra laboratorierne. De befriede beagler bliver sundhedstjekket og behandlet hvis nødvendigt og hvis de ikke har taget for meget skade af forsøgene, bliver de bortadopteret til kærlige hjem. En af de organisationer jeg følger og som gør et kæmpe indsats for laboratorie-beagler er Beagle Freedom Project i USA (www.bfp.org).

Hvordan fik I øjnene op for racen Beagle?

Først og fremmest faldt jeg for udseendet, for beagler har bare et sødt ansigt, som ser evigt hvalpet ud. Helt til det sidste blev jeg spurgt, om Bertha var en hvalp på trods af hendes efterhånden frostede ansigt.

Man skal dog aldrig blot vælge en hund efter udseende, så det der også tiltalte mig var, at man med en beagle får en stor hund i en lille krop.

Med stor hund mener jeg, at beagler har en kæmpe personlighed og er meget selvstændige hunde.
At flere forsøgte at tale mig fra at få en beagle pga. fordomme, som at de er dumme og ikke kan opdrages, gjorde mig blot endnu mere interesseret i racen.

Hvordan fandt I Bertha og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Da jeg for ca. 9,5 år siden ledte efter en beagle, tænkte jeg ikke på stamtavle og jeg føler ikke, der var så meget fokus på hvalpefabrikker osv. som der er i dag. Derfor tøvede jeg ikke med at søge efter en beagle på DBA og fandt Bertha hos en privat familie, som havde 2 beagler med hver deres kuld. Jeg besøgte hvalpene og valgte Bertha, som jeg hentede ca. 4 uger senere.

I forhold til den nye beagle, som jeg regner med flytter ind hos mig i løbet af nogle måneder, har processen været helt anderledes. Denne gang valgte jeg at kontakte nogle kenneler, hvor jeg vidste, der var hvalpe på vej. Det vidste jeg dels ved at holde øje med hvalpelisten på Beagleklubbens hjemmeside (www.beagleclub.dk) og dels fordi jeg følger nogle kenneler på Facebook.

Kennel

Grunden til jeg vælger en kennel denne gang er, at jeg får papirer på, hvad jeg køber. En blandingshund eller en hund uden stamtavle kan være en fremragende hund, men man ved bare ikke 100 %, hvad man får.

Ved at købe hos en godkendt opdrætter er der visse ting, der skal være i orden både i forhold til mor-hunden og hvalpenes velbefindende. Derudover testes hvalpene for visse sygdomme og man får 2 års garanti på arvelige sygdomme.

En opdrætter går også op i at hvalpene kommer til den rette familie. Derfor sælger de ikke til hvem som helst og jeg kunne først blive skrevet på venteliste, da jeg havde været på besøg. Når hvalpene er født, er det opdrætteren som udvælger hvilken hvalp, der i sind passer sammen med hvilke mennesker, så her er der ikke mig selv der kan vælge, hvilken hvalp jeg gerne vil have.

Hvad er vigtigt at vide om en Beagle, inden man får sig den?

En selvstændig hund

Bliv ikke snydt af beaglens uskyldige og søde udseende. Den kan være en ulv i fåreklæder, hvis man ikke forstår at håndtere den. En beagle er som nævnt en selvstændig hund (det nogen vil kalde stædig), så man skal ikke forvente at få en “pleaser-hund”, som følger i sine fodspor og uden videre gør alt hvad man ber den om.

Det betyder ikke beaglen er dum, som er en af de fordomme jeg ofte har hørt, tværtimod. Den tænker “what’s in it for me?” og føler den ikke, den selv får noget ud af det (f.eks. en godbid), ser den ikke noget formål med at udføre en given opgave.

Madglade væsner

Hvis beaglen derimod får noget ud af det, kan den sagtens opdrages og da de er ekstremt madglade, vil de gøre meget for en snack. Det er dog vigtigt at være konsekvent i sin opdragelse, for har en beagle én gang fået noget ud af at tigge ved bordet eller sovet i dobbeltsengen, glemmer den det aldrig.

Følger altid snuden

Derudover er det vigtigt at huske på, at beaglen er en støver og følger sin snude, så selv den mest velopdragne beagle kan ikke høre, man kalder, hvis den får færten af noget interessant.

Desuden vil det være noget nær umuligt at efterlade noget spiseligt inden for en madglad beagles rækkevidde. Uanset hvor velopdragen den ellers er, vil dens logik være, at din frokost der står på bordet, mens du sætter vasketøj over, da må være til den.

Overvej, om du har tiden til en beagle

En anden vigtig overvejelse er, om man har tid og overskud til at stimulere sin beagle – for en glad beagle er en velstimuleret beagle. Jo mere velstimuleret, jo færre unoder. Stimulering af en beagle er ikke at gå 10 km. ud af en vej.

Det bliver en beagle ikke træt af, men det gør den, når den får lov til at bruge sin hjerne og snude, som den er avlet til. Hvis man ikke har mulighed for at gå i en skov med masser af spændende duftspor hver dag er søge- eller aktivitetslege et hit.

Eksempelvis kan man smide foder ud over græsplænen, så det skal snuses frem, eller man kan bruge aktivitetslegetøj, hvor hunden skal løse opgaver for at få lækkerierne ud. Min Bertha elskede aktivitetslegetøj.

Spor- og schweiss-træning er også ideelt for stimulering af beagler ligesom mange elsker agility, som sagtens kan laves hjemme i haven, hvis man ikke har lyst/mulighed for at gå til holdtræning.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Sæt dig ind i racens behov

Uanset hvilken race man overvejer at anskaffe sig, skal man sætte sig ind i racens behov. Bare fordi man synes en race er sød, er det ikke sikkert man kan opfylde dens behov og alt for mange hunde havner til genplacering, fordi man ikke har sat sig ind i den race, man har anskaffet sig.

Stol ikke på alt, du læser

Man kan google sig til meget, men i forhold til beagler er der mange fordomme. Bl.a. de er dumme, de kan ikke opdrages, de kan ikke være alene hjemme, hvilket alt sammen er falsk og må stamme fra mennesker som ikke forstår racen.

De bedste steder at finde reel information og råd er derfor via Beagleklubben eller beagle-ejere. Der findes flere beagle-grupper på Facebook, hvor folk gerne deler ud af deres erfaringer.

Kontakt opdrættere

Man kan også kontakte nogle opdrættere og tale med dem om, hvorvidt en beagle er den rette race for dem. Hvis man køber en hvalp hos en opdrætter, har man også altid mulighed for at spørge opdrætteren til råds efter hvalpen er kommet hjem.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Havapoo-ejer. Formålet er at lære om blandingsracen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme blandingsrace. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Havapoo-ejer.

Kenyas favoritter

Blanding af racer: Bichon Havanese & Puddel
Pelspleje: Oftest en del
Allergivenlig: Ja

Mit navn er Julie. Jeg bor sammen med min skønne kæreste, Jacob, i Næstved, sammen med vores dejlige Havapoo, Kenya, på 10 måneder.

Til dagligt driver jeg min egen virksomhed som fotograf, hvilket også gør det muligt at have Kenya med på kontoret til hverdag! Kenya er for os ikke blot en hund. Da vi besluttede os for, at vi skulle have en hund, besluttede vi os også for, at hun skulle være så meget med som muligt – hun et familiemedlem.

Lidt om blandingsracen Havapoo

Hvad er en Havapoo en blanding af?

En Havapoo er en blanding mellem en Bichon Havanese og en puddel. Eftersom at en Havapoo er en krydsning mellem to racer, findes den altså i mange forskellige farver, størrelser og med mange forskellige pelstyper. Kenya er en Havapoo f1 – hvilket vil sige, at fordelingen mellem racer er lige store. Hendes mor er Bichon Havanese og hendes far er Puddel. Havapooens udseende kan altså ændre sig meget alt efter, hvordan fordelingen af racerne er.

En havapoo og dens temperament

En Havapoo er en nærværende, enorm kærlig og blid hund. Den er kvik, opsøgende og legesyg. En Havapoo er en selskabshund med kæmpe stort S! Det stammer fra Bichon Havanaise. Ligesom hvis du anskaffer dig en Bichon Havanaise, så har du også en lille følgesvend i hælende med en Havapoo. Havapooen er en kvik race, den er lærenem og enormt nysgerrig.

Havapoo og pelspleje

En Havapoo er allergivenlig, da både Bichon Havanaise og Puddel er allergivenlige – det er derved også en race, som kræver en del pelspleje. Med det lange hår fra Bichon Havanaise og krøllerne fra pudlen, kommer der nemt filttotter. Så bad, balsam og en god børste vil blive din bedste ven!

Hvordan fik I øjnene op for blandingsracen Havapoo?

Jeg har haft hund hele mit liv og jeg har altid vidst, at når jeg en dag flyttede hjemmefra og fandt ro i tilværelsen, så skulle jeg invitere et firbenet familiemedlem ind i mit liv.

Allergivenlig

Min kærestes familie er allergiske overfor hunde, hvilket begrænsede vores søgning til enkelte racer. Heriblandt Bichon Havanaise og puddel. Jeg var dybt forelsket i dem begge og fandt fantastiske kvaliteter i begge racer. Her opdagede jeg blandingsracen Havapoo. Næsten for godt til at være sandt! Jeg faldt over Happy Puppy på instagram, som opdrættede netop denne blanding. Efter lang tids overvejelse og udkig, fik vi tilbudt Kenya. Det helt rette match!

Hvordan fandt I Kenya og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Hav ro i maven! Det er efterhånden blevet utrolig populært med puddelblandinger, hvilket jeg særdeles godt forstår! Men det betyder også, at der er lange ventelister hos de forskellige opdrættere – hvilket godt kan føles lidt desperat.

Men husk! Det er et familiemedlem, du venter på! Et familiemedlem som du forhåbentlig skal have i 12-13 år! Eftersom at det er en blanding, er det også vigtigt at undersøge, om opdrætter har fået tjekket begge forældre for eventuelle sygdomme. Hvis du føler dig det mindste utryg ved handlen, så tak nej. Hav is i maven, det betaler sig virkelig i den anden ende!

Hvad er vigtigt at vide om en Havapoo, inden man får sig en?

Du skal vide, at du skal give slip på alenetiden. En Havapoo er en enormt selskabelig race, som følger sin ejer i tykt og tyndt, og det er skønt! Derved også sagt, det er enormt vigtigt at indøve alene hjemme træning fra start! Det kan være en lang proces med en Havapoo grundet dens intense behov for nærvær. Men med blid hånd og is maven kan det sagtens lade sig gøre!

Sørg for at købe nogle gode produkter til pelsen samt børster og saks! Selvom en havapoo har en helt igennem fantastisk pels: bamset, vamset og lækker! Så skal den virkelig passes og plejes – De kommer snigende de filtknuder!

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Spring ud i det! Du skal nok klare det! Selvfølgelig er der en masse praktisk, som man skal vide og læse op på. Men resten kommer hen ad vejen.

Hvis jeg kunne gøre en ting om, så ville det være at tage alene hjemme træning seriøst fra dag 1!
Vores primære fokus var at lære Kenya at være tryg og nærværende. Ork ja, det er hun bestemt også. Men med alt vores store kærlighed til hende, fokuserede vi ikke på alene hjemme træning! Det var en fejl!

Men nok om det – Hav hjertet på det rette sted og gør dig klar til et liv spækket med det rene guld i bamseforklædning!

Havapoo FAQ

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Dalmatiner-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Dalmatiner-ejer.

Navn på race: Dalmatiner
Temperament: Aktiv hund
Aktivitetskrævende: Meget
Nysgerrig: Imødekommende
Pelspleje: Lidt

Vi er et ungt par på 24 og 26. Vi er forlovet og har været sammen i 5 år. Vi bor i et rækkehus med en lille terrasse i et naturskønt område. Jeg (Theresa) studerer til sygeplejerske og arbejder på et hospital. Deniz læser til markedsføringsøkonom og er færdig til sommer👏🏻

Lidt om racen Dalmatiner

Dalmatinerens temperament

Dalmatineren er en glad og aktiv race, der gerne vil ud og løbe for at komme af med alt dens energi. De er lette at træne, men gider ikke den samme øvelse for mange gange, da det hurtigt bliver kedeligt. Det er en super familiehund – også med børn, og den knytter sig meget til sin ejer(e).

Det er en stædig og grænsesøgende hund, så man skal stå fast ved reglerne, ellers løber de om hjørnerne med én. Hvis den først har fået lov én gang, så glemmer den det ikke. Det er en race der, smiler med tænderne, når den er glad, men kan opfattes som aggressivt, hvis ikke man ser på kropssproget eller ved, at de smiler.

Det er en fantastisk race med meget personlighed. De vil gerne være med til alt! Hvad end det er toiletbesøg, rengøring, tøjvalg, madlavning osv. De opfører sig en smule som mennesker blot på 4 ben. De kræver meget opmærksomhed, opdragelse og så elsker de at bruge hovedet!

Hvordan fik I øjnene op for racen Dalmatiner?

Jeg (Theresa) har altid elsket racen fra filmene 101 dalmatiner. Da jeg mødte en for første gang i virkeligheden, var jeg solgt! Jeg fik min kæreste med ud og møde flere, der selv havde racen for at høre om den passede til os! Min kæreste blev også forelsket og vi blev skrevet på flere ventelister.

Hvordan fandt I Kenzo og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Vi skrev os op på flere ventelister, da der var lang ventetid. En skøn pige skrev til os, at der var en, som var sprunget fra og vi var solgt, da vi først så et billede af ham. Vi gik meget op i at se hvilke forhold, han kom fra og vi tog til KBH og besøgte dem samt for at se, om det var et match – det må man sige det var!

Hvad er vigtigt at vide om en Dalmatiner, inden man får sig den?

Det vigtigste at vide inden man får en dalmatiner er, at man skal aktivere den både fysisk og mentalt. Den kræver meget opmærksomhed, anerkendelse og positiv indlæring, da det er en følsom race. Du skal vide, at du skal bruge meget af din fritid på din hund🙏🏽

Det er vigtigt at vide, at det til tider kan være hårdt at have en dalmatiner – specielt når det er en unghund. Når det så er sagt, er det den mest fantastiske race, der giver mange grin i løbet af en dag, med alle deres særheder! Du får uendelig kærlighed, smukke ture med din hund – din nye bedste ven.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Mit bedste råd til folk der gerne selv vil have en dalmatiner er, at sætte sig ind i racen! Tag ud og besøg andre med unghund og voksne dalmatinere. Tag evt. også ud og kig/snakke med forskellige kenneler eller udstillinger rundt i landet 🙏🏽