OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Volpino Italiano-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Volpino Italiano-ejer.

Navn på race: Volpino Italiano
Temperament: Social, samarbejdende og glad
Aktivitetskrævende: Mellem
Familievenlig: Knytter sig meget til sin familie og vil gerne være hos dem mest muligt. God til børnefamilier.
Nysgerrig: Meget opmærksom
Pelspleje: Lidt

Lidt om racen Volpino Italiano

Vi er en familie på 4 (5 med Melvin), der bor i Østjylland.
Ronni på 40 år er uddannet industritekniker og arbejder inden for faget. Camilla på 39 år er uddannet i Matas og arbejder med kundeservice.

Sammen har vi Sean på 13 år, der går i 6. klasse og Silas, der bliver 11 år til sommer og går i 4. klasse.
Vi er en familie, der ofte tager på camping og har derfor nemt ved at have vores lille Volpino Italiano Melvin på snart 1,5 år med på ferie.

Vi har ikke haft hund før, så Melvin er vores første. Vi kan derfor ikke sammenligne med andre racer og har ikke erfaring med andre hunde end ham. Da vi bruger meget tid på at campere, har vi valgt en lille race, der er social og glad. Da der er mange mennesker og lyde at forholde sig til på en campingplads, var det vigtigt for os at få en social race.

Hvordan fik I øjnene op for racen Volpino Italiano?

Vi fik øje på racen, da jeg havde mødt en, der havde den skønneste lille hund af den race, så kunne huske navnet på denne.
Vi kiggede på flere racer for at sikre os, vi fik den, der passede bedst til os som børnefamilie, vores aktivitetsniveau og hvad vi kunne tilbyde den.

Vores præferencer

Vi gik efter en lille race, da vi ikke kunne overskue en stor hund i vores lille campingvogn.
Det skulle være en, der ikke var for madglad, så vi ikke skulle passe for meget på dens vægt. Den skulle kunne fungere i en børnefamilie, hvor der er lidt støj i tide og utide, så det måtte ikke være en hund, der var nervøst anlagt. Pelspleje niveauet skulle være mellem og det skulle være en glad race.

Læs op på forskellige racer

Vi kiggede på Dansk kennel klubs side, hvor vi kunne vinge forskellige ting af, så der bliver vist forskellige racer, der passer ind til en.
Der kom der flere racer frem, der kunne passe, hvor Volpino heldigvis passede ind. En anden race vi havde kigget på, havde et helt andet temperament og var ikke velegnet til børnefamilier.
Så det er en god side til at tjekke om den race, man har valgt, passer til, hvad man har at tilbyde og til hvad man har af ønsker.

Gør racen Volpino Italiano?

Vi fik bekræftet, det var den rigtige race for os. Det eneste minus er, at de har tendens til gø. Men ser man bort det, er det i mine øjne den perfekte lille hyggehund. Så meget gøer Melvin heller ikke, så det er ikke noget, man ikke kan leve med.
Han passer perfekt ind i vores familie.

Hvad er vigtigt at vide om en Volpino Italiano, inden man får sig den?

Allergier

Vi havde en del overvejelser, inden vi anskaffede os Melvin.
Da vi har en del allergi i vores familie, har vi afprøvet, hvordan det ville gå med en hund i hjemmet ved at passe for hunde i familien.
Specielt i pollensæsonen, da vi skulle være sikker på, at der ikke var nogen, der reagerede på det pollen, der kunne sidde i pelsen fra hunden.

Forsikringer

Vi kiggede på forsikringer for at være sikre på, at vi kunne blive dækket for eventuelle racebestemte sygdomme og uheld, der kan opstå.
Det kan anbefales at kigge på forskellige forsikringsselskaber og tjekke op på, om de dækker for de sygdomme, der er risici for ved den race, man vælger.

Sørg for, at den passer ind i jeres dagligdag

Tjek godt op på de racer I kigger på og vær sikker på, at I finder en, der passer ind i jeres dagligdag.
Der er flere steder, hvor man får beskrevet racer godt med både aktivitetsniveau, mængde af pelspleje, sociale behov, temperament og om de egnes som vagt, jagt, alarm eller familie hund.

Den rette opdrætter

Når man har fundet frem til hvilken race, der passer ind til det, man har at tilbyde hund med tid, plads osv, så er det vigtigt at kigge godt på opdrættere.

Vi kiggede efter en, der ville give hvalpene en god start på livet, hvor de kommer ud at møde en masse børn, ældre mennesker. Bliver introduceret til forskellige lyde, underlag som græs, grus, sand, asfalt, fliser osv.
Et sted hvor de har mulighed for at bevæge sig rundt i hjemmet og komme ud i skove og andre steder. De blev også sat på korte ture, hvor de fik gå-seler og snore på, så dette ikke var fremmed for dem.

Hvis opdrætteren ikke skriver om hvalpenes forløb på deres side/opslag med salg, skal man spørge ind til det.
Det er også en klar fordel at kunne se moderen til hvalpene. Vi skrev os på en venteliste hos en specifik opdrætter, da forløbet hvalpene får hos hende, indeholder mange vigtige ting for os. Dette gjorde, at vi måtte vente noget tid på at få en hvalp, men til gengæld fik vi den helt rigtige.

Det er meget forskelligt, hvad der følger med hvalpen, når man afhenter. Derfor er det en god ide at høre opdrætter, hvad der følger med.
Hos vores fulgte der en stor hvalpepakke med tæpper, masser af mad, gå sele, hundepas, masser af legetøj og en rigtig fin mappe med info om racen og råd til den første tid med hvalpen.

Der var næsten alt, en lille hvalp skal bruge for at have det godt i sit nye hjem.
Andre følger der mad med til den første uge og ikke andet. Så inden man går i gang med at købe en masse, så tjek op på dette.
Anskaf eventuelt noget foder magen til det hvalpen får hos opdrætter, så den ikke skal forholde sig til maveproblemer midt i tilvænning til de nye omgivelser.

Om racen Volpino Italiano

Temperament

En volpino italiano er en lille energisk og glad race. De er meget selskabelige og meget samarbejdende.
De knytter sig meget til deres familie, men er også glad for at snakke med andre. De er altid klar på leg og kan derfor ikke bruges til vagt eller jagt hund.

Aktiveringen og gøen

Racen har tendens til gøen, derfor er det vigtigt, man ikke fremprovokerer dette.Det er en fordel at have en have eller andet grønt indhegnet område, så de kan have fri leg og løb på. Det er ikke umuligt at have dem i en lejlighed, men det kræver, at man tager dem med i en nærliggende hundeskov eller lignende så de kan få lov at brænde energi af.

Racens oprindelse

Racen stammer fra Italien og er en selskabshund. De bliver ikke særlig store. De er ca. 25-30 cm høje og 4-5 kg. De kan blive op til 16-18 år gamle. Der er findes de officielle farver: Hvid, champagne og rød. Der arbejdes på at få flere sorte, så denne farve kan blive godkendt på sigt. Melvin er en rød volpino, men har “fejl” i form af hans fine små hvide poter (faktisk det vi faldt for ham ud over hans personlighed og klodsethed). Racen er ikke så udbredt i Danmark endnu. Det er derfor vigtigt, at man ikke avler på denne race med andre racer eller blandingsracer.

Test for PPL

Det er vigtigt at vælge en hvalp, der kommer af hunde, der er testet for PPL (Primær linseluksation) for at sikre sig, dette ikke er i generne.
Dette er en meget smertefuld øjensygdom. Hvis begge forældre er testet fri for PPL, kan de ikke videregive denne sygdom til hvalpen.
Vælger man en opdrætter, der ikke tester sine hunde for dette, risikerer man at få en hunde, der får denne sygdom og på sigt kan blive blind.

Pleje

På trods af den fine puffede pels, kræver de ikke meget pelspleje. Vi vasker Melvin efter behov, altså når han har hygget sig i noget vådt jord eller sand, eller hvis hans pels føles fedtet.

Han vaskes i parfumefri hundeshampoo efterfulgt af parfumefri hundebalsam. Kan anbefale en badekåbe til hunde, da den har reduceret hans tørretid markant (han er ikke fan af hårtørrer/føntørrer).

Det er en fordel at gennem-frisere dem en gang om ugen, så der ikke opstår små knuder i pelsen. De kræver dog mere pleje i de perioder hvor de fælder. Racen skal ikke klippes. De har naturligt det udseende og skal kun have klippet det pels, der er mellem poterne.

De skal som alle andre racer have klippet kløer og børstet tænder med en finger-tandbørste eller baby tandbørste (hvis man ikke har en specielt til hunde). De kan have behov for en våd vatrondel omkring øjnene for at fjerne tårer og puds.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Sankt Bernhardshund-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Sankt Bernhardshund-ejer.

Inspiration til dig, der overvejer en Sankt Bernhardshund

Navn på race: Sankt Bernhardshund
Temperament: Rolig og vagtsom
Aktivitetskrævende: Regelmæssig aktivitet
Nysgerrig: Trofast
Pelspleje: Ja

Vi er en familie på tre, der længe havde søgt efter den perfekte race til vores familie med en søn med særlige behov (autisme), som ikke kan rumme gøen og hurtige bevægelser, og overskuddet til at motionere for meget var ikke i vores interesse. Og med min forkærlighed til giant hunde, da de er blide og rolige, stod valget på sankt Bernhard.

Lidt om racen sankt bernhardshund

Sankt Bernhard har navnet efter herberget Grand-Saint-Bernhard i de schweiziske alper i 1600-tallet, her brugte munkene fra herberget dem til at finde folk, som var faret vild i det voldsomme terræn, eller var blevet begravet af sne.

Den historie om racen syntes vi, var smuk, og vi ønskede en bedste ven til vores søn, da han har få sociale relationer –og man kan i den grad kalde ham trofast og en beskytter hund, for det er han 100%. Han sover hver nat og hver lur ved hans side og holder øje, og har øje på ham hele dagen lang. Han er godmodig, trofast og MEGET social! Han elsker simpelthen alle mennesker og hunde. Han tror ikke på, at nogen vil ham noget ondt.

Hvordan fik I øjnene op for racen sankt bernhardshund?

Vi har alle set filmen “Beethoven” og kom i den forbindelse til at tænke på racen til vores kommende hund, da vi ønskede en bedste ven og beskytter til vores søn, og det fik vi i hvertfald fra dag 1. De har simpelthen den bedste kemi, så 100% børnevenlig. Små som store, denne kæmpe viser hensyn til alle.

Hvordan fandt du Otto og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Normalt fraråder jeg dba.dk til at finde hunde i, fordi der godt kan være useriøse avlere i blandt. Men jeg ringede til en sød dame, som havde et hjemmeavl af sankt Bernhard. Hun var den mest varme og omsorgsfulde dame, som havde overøst hvalpene med kærlighed og samsovet med dem i alle 8 uger.

Hun havde oprettet en Facebook gruppe , så vi alle kunne se hvalpene på billeder og med info omkring dem. Vi forberedte vores søn med videoer og billeder af vores Otto, og tog på besøg af ca. 3 omgange, indtil han kom hjem til os.

Hvad er vigtigt at vide om en Sankt Bernhardshund, inden man får sig den?

• Man skal vide, at når man anskaffer sig en sankt Bernhard, så er den absolut ikke egnet til folk, der ønsker et nydeligt og rent hjem. Så skal man hvert fald på overarbejde, da dens savlen, dens fældning ved sæsonskift og klodsethed kan vælte hele hytten med én bevægelse. Men til gengæld får du en skøn kæmpe med et stort hjerte for alt og alle. Man kan også roligt stole på en sankt Bernhard, og det var vigtigt for os.

• Den kræver også utrolig meget pelspleje. Den er meget synligt ellers, fordi der er hvide områder i dens pels, hvor man kan se, hvor beskidte de faktisk kan blive. Andre ting som søvn klatter i øjnene er også massive. Afføring og urin er i kæmpe mængder, da den jo er en kæmpe størrelse. Og så spiser den meget! Ca 800gr- 1,5 kg foder om dagen.

• Som nævnt tidligere er den dyr i foder, da den skal have special foder til store racer, og- eller kosttilskud for at beskytte led og knogler, da de vokser ekstremt hurtigt i hvalpe stadiet. Det er derfor vigtigt at forebygge og skåne den resten af livet pga den gigantiske krop. Derudover er den også udsat for hjerteproblemer og hudproblemer.

• En sankt Bernhard har i gennemsnit en levetid på 8-10 år, så derfor er det ikke en hund, man har længe. Det er en race, som man skal passe godt på, så længe man har den. Som fuldvoksen må en Sankt Bernhard ikke overbelastes og gå mere end 1-5 km om dagen.

• En voksen Sankt Bernhard hanhund vejer mellem 63-100kg (selvom der står på nettet, at de højest kan veje op til 81 kg, kender jeg en del Sankt Bernharder, som vejer over 98kg) og er mellem 70-78cm høje.
• En voksen hunhund vejer mellem 54-64 kg og er mellem 65-70cm høj.

• En sankt Bernhard har udover sit beskytterinstinkt, en stor trang til at trække og bærer. Alt fra at bære din taske, hente avisen, trække kælken eller en vogn. Det er dens drive! Og det er da skønt, hvis tasken er lidt for tung.

• Racen er umiddelbar nem at træne, selvom den har en god portion af stædighed og selvstændighed. Dog er dens opfattelse og reaktionstid langsommere end andre racer, så man skal have en god portion tålmodighed med denne skønne kæmpe. Hvis en sankt Bernhard var en Disney figur, var det nok en blandning af Pumba og fedtmule – en stor klumpede og klodset hund, der bringer mange grin og fjollerier, da den er nysgerrig og opfindsom.

• Det er godt at stimulere og aktivere en Sankt Bernhard, med andet end blot de lange gåture. Så får du den mest afbalancerede hund ihvertfald.

• Vores bedste råd til jer, der overvejer en Sankt Bernhard: Overvej pladsen som den kræver – både i bil, inde og ude. De fylder meget og kræver meget opmærksomhed. Men til gengæld vil de fylde jeres hjerter med kærlighed.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en boxer-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en boxer-ejer.

Navn på race: Boxer
Temperament: Modig og nysgerrig
Aktivitetskrævende: Meget
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Ikke meget

Hej! Mit navn er Caroline, og jeg er, sammen med min kæreste, Daniel, hundeforældre til Ronja, vores boxertæve.

Vi elsker at være aktive og komme ud i naturen. Jeg løber også canicross med Ronja som medlem i HPM Dirty Paws Løbeklub. Canicross er en forholdsvis ny sport i Danmark og går ud på at løbe med sin hund i træksele i kombination med løbebælte og bungee line.

Det er en anderledes, men sjov måde at tilbringe tid og knytte bånd med sin hund samt en god måde socialiserer hunden på.

Lidt om racen boxer

En boxer er af natur en energisk og meget nysgerrig hund. Boxeren er særdeles glad for leg og bevægelse, og trives rigtig godt som familiehund. Den er aktiv, alsidig og formår både at være selskabshund i en sporty familie og at dyrke forskellige former for hundesport på netop det plan, der passer den enkelte ejer.

Gør en boxer?

En boxer er vagtsom, men gør sjældent. Mange boxere udtrykker sig med stemmen og laver andre former for mumlelyde, som faktisk bare er hundens måde at tale på. En boxer er positiv og glad for al slags indlæring og træning. Nem at motivere gennem leg med legetøj. Generelt er en boxer omgængelig over for alle, både mennesker og andre dyr, meget glad for børn og for at lege.

Hvordan er racen kommet til?

Racen udspringer af den gamle “bullenbeisser”, der blev krydset med Mastiff, Bulldog og angiveligt også Grand danois og Terrier. Den blev fremavlet i Tyskland i det 19. århundrede, og der er forskellige teorier om, hvad racen blev brugt til. Nogen mener, at de i starten blev brugt som lokkehund for tyre eller kamphund, og senere som slagterens hjælper.

Andre mener, at de også er blevet brugt som jagthunde. Nogle af dem, der arbejder med racernes historie, siger, at boxeren er opkaldt efter det tyske ord boxl, som var dens betegnelse i slagtehusene. Der er også boxeropdrættere, som påstår, at navnet boxer kommer fra den karakteristiske måde, hvorpå hunden bruger forpoterne til ”at bokse” i leg.

En rigtig arbejdshund

Opsummeret, så blev boxeren betragtet som arbejdshund, som i nyere tid har, og nogen steder stadig, bliver brugt som politihund og førerhunde. Nutidens boxer er en særdeles god selskabs- og vagthund, og måske er den bedst kendt for at være en loyal familiehund, der er særligt glad for børn.

Boxeren ses oftest i farven fawn (brun med sort maske og hvidt bryst) ligesom min, men er også at finde i brindle (mørk tigerstribet), sort (m. hvid) og helt eller delvis hvid. Dens korte og glatte pels er nem at pleje med en ugentlig børstning og et bad nu og da. Boxeren har ingen underuld, som kan isolere mod varme og kulde.

Hold din boxer varm om vinteren

Den kan derfor godt have tendens til at være kuldskær. Personligt vil jeg anbefale at købe en ”vinter” jakke til sin boxer, så den kan holde varmen på gåturene i vinterperioden. Ronja elsker desuden vand, så jeg har også investeret i et tørredækken, til når hun bliver våd, som absorberer fugten fra pelsen, så hun ikke fryser.

Hvordan fik I øjnene op for racen boxer?

Min mormor og morfar har haft en boxer. Det havde mine forældre også, men det var dog før, jeg blev født. De har alle haft fantastiske erfaringer med racen, som en energisk og evigglad selvskabshund. Da min kæreste og jeg skulle tage et valg om, hvilken race hund vi kunne tænke os at byde ind i familien, faldt valget på en boxer af flere grunde:

• Jeg vidste, at jeg ville løbe med vores kommende hund, hvorfor det skulle være en mellemstor hund, som også var adræt.
• Vi ville gerne have en hund, som vi kunne tage med os rundt, hvor boxerens sind for at være venlig overfor alle talte ind.
• Vi ville gerne have en hund, som var positiv overfor indlæring og træning.
• Vi ville gerne have en hund, som var god til børn.

Hvordan fandt du Ronja og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Har man ikke kendskab til racen, vil mit råd helt klart være at besøge en række opdrættere eller andre, som har erfaring med racen. Jeg synes oftest, at informationer på internettet kan være misledende. Jeg har i hvert fald oplevet at få afmystificeret en masse om boxerracen gennem min Ronja.

Tag ud og besøg opdrætter

Finder man en potentiel opdrætter, hvorfra man kunne tænke sig en hvalp, vil jeg opfordre folk til at besøge dem, hvor hundene er. Møde mindst tæven til hvalpene og gerne også hanhunden, hvis muligt.

Stil de rigtige spørgsmål

Det har meget at sige, hvilket sind forældrene til hvalpene har. Husk også at spørge ind til opdrætterens socialisering af hvalpene, da det er vigtigt at hvalpene fra fødslen bliver korrekt socialiseret for at få en dejligt velafbalanceret hund.

Ronja er fra stueopdræt uden stamtavle. Vi fandt en annonce på DBA, hvor vi tog kontakt til opdrætteren. Vi var på besøg hjemme hos dem i deres hus og mødte tæven og alle hvalpene, da de var omkring 6 uger. Inden besøget havde vi gjort os en masse overvejelser om, hvad vi ville spørge om.

Det giver også opdrætteren en god indikation om, at man er seriøs omkring købet af en hvalp. Vi var heldige at blive valgt. Ja, jeg sagde blive valgt. For opdrætteren havde informeret os om, at de ville det bedste for deres hunde. Vi var faktisk ret langt nede på ventelisten, men blev valgt, da vi var det bedste match til Ronja.

Hvad er vigtigt at vide om en boxer, inden man får sig den?

Forventningsafstem med familien

Det er vigtigt, at man har forventningsafstemt med sig selv og sin familie, at en boxer er en ”hvalp” i lang tid. Længere tid end andre racer. En boxer bliver modnet omkring 2-3 årsalderen.

Som boxer ejer skal man have humoristisk sans og magte, at der skal leges – tit. En boxer er også nysgerrig af natur og bruger lang til på at undersøge ting, så man skal som boxer ejer også have en stor portion tålmodighed – dette gælder også for træning.

For selvom en boxer er forholdsvis lærenem vil den prøve grænser af med dig i hvalpeårene. En boxer er en meget social hund og vil gerne være i nærheden af sin ”flok” helst hele tiden.

Start tidligt med alene-tid

Det er vigtigt, at man træner “alene” tid fra hvalp af. En boxer har også brug for mental stimulering for at undgå, at du kommer hjem til en bespist sofa. Så giv den masser af opgaver, den kan løse, mens I ikke er hjemme.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Er du på udkig efter en hund, som både kan være en hygge/sofakartoffel, en aktiv ven og en evigglad følgesvend/familiehund, så er en boxer et helt perfekt valg. Som med alle hunderacer er det vigtigt at sætte sig ind i, hvilke behov den enkelte race har, og det er desuden vigtigt, at du/I afstemmer, om der er tid til at opfylde racens behovs for aktivitet og mental stimuli.

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en korthåret chihuahua-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race.

Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en korthåret chihuahua-ejer.

Navn på race: Korthåret Chihuahua
Temperament: Kvik, opmærksom, livlig, modig, trofast, social.
Aktivitetskrævende: Brug for daglig motion
Nysgerrig: Ja
Pelspleje: Lille behov

Jeg hedder Emma og min kæreste hedder Andreas, vi har sammen Buster på 10 måneder. Han er den skønneste lille korthåret Chihuahua på 2,4 kg. Til daglig læser jeg til pædagog, og er færdiguddannet til januar, hvor jeg ved siden af arbejder på et botilbud for mennesker med nedsat funktionsevne. Min kæreste arbejder i et gulv-firma.

Vi bor i lejlighed i Aalborg SV med stor altan, som Buster elsker at være på.
Ude foran er der en økologisk park med stier og gode muligheder for at lufte hunde og et par minutters gang fra lejligheden er der enge og marker, hvor vi elsker at gå lange ture – særligt Buster er vild med det, da snor ikke er påkrævet.

Lidt om racen korthåret chihuahua

• Det regnes for at være verdens mindste hunderace, og den bærer navnet på den største provins i Mexico. Nogle mener, at Chihuahuaen tidligere levede vildt, og at de under den Toltekiske civilisation blev indfanget og tæmmet.
• Deres idealvægt er 1,5-3 kg.
• De findes både som korthåret og langhåret.
• Chihuahuaen er meget mere holdbar og sejere end mange tror, det er bestemt ikke en hund, du bliver nødt til at bære. Den elsker at være aktiv og følge med i alle slags aktiviteter.
• De har det bedst med regelmæssig motion og træning, men kan få tilstrækkelig med motion på lidt plads.
• De skal som andre hunde opdrages og socialisere konsekvent fra starten, men på en kærlig måde lærer den hurtigt og bedst at blive en god og venlig hund – med et godt temperament.
• De har brug for nær kontakt, masser opmærksomhed og at lege med sin ejer.
• De er meget beskyttende overfor deres ejere.
• Det er ikke ualmindeligt, at de bliver +15 år.

Hvordan fik I øjnene op for racen korthåret chihuahua?

Jeg, Emma, er opvokset med Chihuahua og mine forældre har næsten gennem hele mit liv haft Chihuahua. De har begge 2 været/er små fantastiske hunde. Den ene har de fortsat, og han er 12 år gammel og hedder Brutus.
Min kæreste skulle overtales til racen, da det er en lille og ikke særlig maskulin race. Men racen er vokset meget på ham, og han er mindst lige så vild med Buster, som jeg selv. Grundet hans størrelse er han nem at have med alle steder, hvilket os betyder meget for os.

Hvordan fandt du Buster og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

For os betød stamtavle ikke noget, da vi søgte en selskabshund. Men vi var meget opmærksomme, da vi besøgte ham første gang, og kiggede meget på moderen og hendes opførsel – og ikke mindst på hvordan familien, som vi købte ham af, var. Vi købte ham af en familie med 2 børn, så han var i hænder fra start og oplevede de daglige ting. Derudover spurgte vi særligt ind til moderen og faderens helbred.

Hvad er vigtigt at vide om en korthåret chihuahua, inden man får sig den?

• De har kæmpe personlighed – trods deres størrelse.
• At de ofte har problemer med selv at smide deres mælketænder.
• At de som andre små hunde er i risiko for patella-luxation.
• De har tendens til at ryste, men dette er ganske ufarligt.
• De har behov for en lille trøje/jakke i vintermånederne, når der bliver gået tur.
• De knytter sig helt tæt til en person.
• De har tendens til at glemme sin størrelse, hvis den fx står overfor større hunde. Her vil den også gerne være den, der sætter dagsordenen.
• Trives bedst i rolige familier.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

• Køb, køb, køb, det er den dejligste, sødeste og sjoveste race. Men sæt dig grundigt ind i racen, dens behov og vurdér, om du har lysten og tiden til at opfylde behovene.
• Tegn sundhedsforsikring, hvis uheldet er ud, som dækker patella-luxation, tilbageholdte mælketænder og andet.
• Gå til hvalpetræning eller hvalpesocialisering med andre små hvalpe.
• Følg din mavefornemmelse – i forhold til avlere.