OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Havapoo-ejer. Formålet er at lære om blandingsracen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme blandingsrace. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Havapoo-ejer.
Kenyas favoritter
Blanding af racer: Bichon Havanese & Puddel
Pelspleje: Oftest en del
Allergivenlig: Ja
Mit navn er Julie. Jeg bor sammen med min skønne kæreste, Jacob, i Næstved, sammen med vores dejlige Havapoo, Kenya, på 10 måneder.
Til dagligt driver jeg min egen virksomhed som fotograf, hvilket også gør det muligt at have Kenya med på kontoret til hverdag! Kenya er for os ikke blot en hund. Da vi besluttede os for, at vi skulle have en hund, besluttede vi os også for, at hun skulle være så meget med som muligt – hun et familiemedlem.
Lidt om blandingsracen Havapoo
Hvad er en Havapoo en blanding af?
En Havapoo er en blanding mellem en Bichon Havanese og en puddel. Eftersom at en Havapoo er en krydsning mellem to racer, findes den altså i mange forskellige farver, størrelser og med mange forskellige pelstyper. Kenya er en Havapoo f1 – hvilket vil sige, at fordelingen mellem racer er lige store. Hendes mor er Bichon Havanese og hendes far er Puddel. Havapooens udseende kan altså ændre sig meget alt efter, hvordan fordelingen af racerne er.
En havapoo og dens temperament
En Havapoo er en nærværende, enorm kærlig og blid hund. Den er kvik, opsøgende og legesyg. En Havapoo er en selskabshund med kæmpe stort S! Det stammer fra Bichon Havanaise. Ligesom hvis du anskaffer dig en Bichon Havanaise, så har du også en lille følgesvend i hælende med en Havapoo. Havapooen er en kvik race, den er lærenem og enormt nysgerrig.
Havapoo og pelspleje
En Havapoo er allergivenlig, da både Bichon Havanaise og Puddel er allergivenlige – det er derved også en race, som kræver en del pelspleje. Med det lange hår fra Bichon Havanaise og krøllerne fra pudlen, kommer der nemt filttotter. Så bad, balsam og en god børste vil blive din bedste ven!
Hvordan fik I øjnene op for blandingsracen Havapoo?
Jeg har haft hund hele mit liv og jeg har altid vidst, at når jeg en dag flyttede hjemmefra og fandt ro i tilværelsen, så skulle jeg invitere et firbenet familiemedlem ind i mit liv.
Allergivenlig
Min kærestes familie er allergiske overfor hunde, hvilket begrænsede vores søgning til enkelte racer. Heriblandt Bichon Havanaise og puddel. Jeg var dybt forelsket i dem begge og fandt fantastiske kvaliteter i begge racer. Her opdagede jeg blandingsracen Havapoo. Næsten for godt til at være sandt! Jeg faldt over Happy Puppy på instagram, som opdrættede netop denne blanding. Efter lang tids overvejelse og udkig, fik vi tilbudt Kenya. Det helt rette match!
Hvordan fandt I Kenya og hvordan var hele processen ift. at finde avler:
Hav ro i maven! Det er efterhånden blevet utrolig populært med puddelblandinger, hvilket jeg særdeles godt forstår! Men det betyder også, at der er lange ventelister hos de forskellige opdrættere – hvilket godt kan føles lidt desperat.
Men husk! Det er et familiemedlem, du venter på! Et familiemedlem som du forhåbentlig skal have i 12-13 år! Eftersom at det er en blanding, er det også vigtigt at undersøge, om opdrætter har fået tjekket begge forældre for eventuelle sygdomme. Hvis du føler dig det mindste utryg ved handlen, så tak nej. Hav is i maven, det betaler sig virkelig i den anden ende!
Hvad er vigtigt at vide om en Havapoo, inden man får sig en?
Du skal vide, at du skal give slip på alenetiden. En Havapoo er en enormt selskabelig race, som følger sin ejer i tykt og tyndt, og det er skønt! Derved også sagt, det er enormt vigtigt at indøve alene hjemme træning fra start! Det kan være en lang proces med en Havapoo grundet dens intense behov for nærvær. Men med blid hånd og is maven kan det sagtens lade sig gøre!
Sørg for at købe nogle gode produkter til pelsen samt børster og saks! Selvom en havapoo har en helt igennem fantastisk pels: bamset, vamset og lækker! Så skal den virkelig passes og plejes – De kommer snigende de filtknuder!
Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race
Spring ud i det! Du skal nok klare det! Selvfølgelig er der en masse praktisk, som man skal vide og læse op på. Men resten kommer hen ad vejen.
Hvis jeg kunne gøre en ting om, så ville det være at tage alene hjemme træning seriøst fra dag 1!
Vores primære fokus var at lære Kenya at være tryg og nærværende. Ork ja, det er hun bestemt også. Men med alt vores store kærlighed til hende, fokuserede vi ikke på alene hjemme træning! Det var en fejl!
Men nok om det – Hav hjertet på det rette sted og gør dig klar til et liv spækket med det rene guld i bamseforklædning!
Jeg kunne godt tænke at hører noget mere om racen. Har de problemer med hofterne, knæ eller øjne? Grundet jeg spørger er fordi vores ren race bichon har hd og slidgigt fra han var 5 år.
Hej Marianne,
Man oplever desværre ofte, at specielt små selskabshunde kan have tendens til f.eks. patella luxation. Så for at være på den sikre side – hvad enten det er renracet eller blandingshunde, bør du altid efterspørge en helbredstest, der kan vise, at forældrene ikke har nogle arvelige lidelser. Det er din bedste garanti for, at du får en sund og rask hund. Ønsker du f.eks. en havapoo, er der dog aldrig en 100% garanti ift patella luxation, da det er en blanding af to racer med tendens til det.
Hej Julie
Faldt over din side . Vi fik for en mødes siden vires lille Havapoo, Holger . Og ja – kan genkende alle de ting, du skriver.
Må jeg spørge ind til alene-hjemmetræningen? Vi startede så småt for 10 dage siden (sikkert allerede for sent) med at gå ud på opgangen i 3 sek og ind igen. Det gik godt. Det skal lige siges, at han helt fra begyndelsen har været “god til” også at søge sit eget selskab. Elsker primært at være i det rum, vi er. Men har lige fra starten også kunne lægge sig i entreen for sig selv eller i sin kurv i soveværelset. MEN det går ikke super godt med træningen nu. Han piver og gør når vi laver øvelserne – og når jeg går (selvom andre i familien er med ham) er det det samme. Så skal mine børn (19 og 15) distrahere ham med leg eller godbid for at få ham til at stoppe.
Hvad gjorde I? Der er forskellige holdninger til det. Og kan det overhovedet ende godt 🥺
Undskyld det lange skriv …..
Hej Christina,
Tak fordi du hare skrevet. Hvis du skal have fat i Julie, som har Kenya, så kan du kontakte hende på Instagram på hendes profil: havapoo_kenya 🙂
Julia fra Pet Guide