Beagle – Lær racen at kende!

0
551

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en Beagle-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en Beagle-ejer.

Navn på race: Beagle
Temperament: Selvstændig hund
Aktivitetskrævende: God legekammerat
Nysgerrig: Meget
Pelspleje: Ikke meget

Jeg hedder Pernille og bor i Nordjylland. Indtil for ca. 1 1/2 måned siden boede jeg sammen med min elskede beagle Bertha, men hun måtte desværre krydse regnbuebroen 9 1/2 år gammel pga. kræft. At sige farvel til hende, var (og er stadig) det hårdeste jeg nogensinde har prøvet og jeg savner hende enormt.

Jeg har altid værdsat og elsket de lange ture Bertha og mig gik hver dag. Nogle gange tog vi forbi historiske steder andre gange i skoven eller på stranden, men vi har også være på oplevelsestur i Norge 3 gange. Det er bare ikke det samme at tage afsted med sig selv og derfor var jeg lynhurtigt klar over, at jeg skulle have en ny beagle og dele mit liv med. Det regner jeg med, der kommer indenfor et par måneder.

Lidt om racen Beagle

En beagle er en jagthund og dens tidlige rødder kan dateres helt tilbage til omkring 1500-tallet. Racen stammer fra Storbritannien og er avlet fortrinsvis til harejagt, hvilket den stadig bruges til i dag. Jagten foregår ved, at flokke af beagler fanger færten af byttet og med snuden i jorden støver byttet op. Derefter driver de med deres særlige glammen byttet frem fra sit skjul til jægerne. Beaglen er derfor i kategorierne støvere samt drivende jagthunde.

Selvom mange har en beagle som familiehund og ikke bruger den til jagt, kan man ikke tage jagtinstinktet fra den. Den er ekstremt styret af sin snude og får den fært af noget spændende, har den tendens til at lukke af for alt andet (inkl. en ejer som kalder) for blot at følge sit instinkt. En beagle egner sig derfor ikke til at gå uden snor (jeg har dog oplevet nogle enkelte som kunne det) og haven skal være ordentligt indhegnet.

Beaglen er en meget social hund og den er avlet til at leve i flok. Den er generelt venlig overfor andre hunde, men den kan være lidt racistisk ved at synes bedst om andre beagler. Hvis den ikke har nogle artsfæller at leve sammen med, ser den sin menneskefamilie som sin flok og den sætter stor pris på at være en aktiv del af familielivet.

En beagle er en glimrende familiehund, hvis man vel at mærke sørger for, at den er velstimuleret. Er den ikke det, laver den ballade for at underholde sig selv. Det kan udmønte sig i destruktiv adfærd, gøen, alene hjemme problemer mv., så det er alfa omega, man har tid til at stimulere sin beagle, selvom man også har travlt med arbejde, børn osv. i dagligdagen.

Udseendemæssigt er beaglen en robust og kompakt bygget hund i mellemstørrelse. Den bliver mellem 33 og 40 cm. i højden og vejer mellem 8 og 14 kg. Gennemsnitsalderen er 12 år. Pelsen er kort og kræver minimal pleje, men der er en del fældning. Dette kan dog reduceres ved daglig børstning.

De mest almindelige farvekombinationer er trefarvet: sort, hvid og brun eller tofarvet: brun og hvid, samt rød og hvid, men der findes mange farvekombinationer inden for de såkaldte “hound-farver”. Uanset farvekombination skal halespidsen altid være hvid. (Den hvide halespids er fremavlet for, at jægerne kan se hvor hunden er, når den løber rundt i højt græs og krat).

Beaglens venlige og tillidsfulde natur kombineret med evnen til at tilpasse sig sine omgivelser betyder desværre, at den ofte benyttes til dyreforsøg. (I Danmark er det ikke tilladt at teste kosmetiske produkter på dyr, men der foretages mange andre test på dyr i danske sammenhænge). I flere lande er der organisationer, der har gjort det til en mærkesag at befri beagler fra laboratorierne. De befriede beagler bliver sundhedstjekket og behandlet hvis nødvendigt og hvis de ikke har taget for meget skade af forsøgene, bliver de bortadopteret til kærlige hjem. En af de organisationer jeg følger og som gør et kæmpe indsats for laboratorie-beagler er Beagle Freedom Project i USA (www.bfp.org).

Hvordan fik I øjnene op for racen Beagle?

Først og fremmest faldt jeg for udseendet, for beagler har bare et sødt ansigt, som ser evigt hvalpet ud. Helt til det sidste blev jeg spurgt, om Bertha var en hvalp på trods af hendes efterhånden frostede ansigt.
Man skal dog aldrig blot vælge en hund efter udseende, så det der også tiltalte mig var, at man med en beagle får en stor hund i en lille krop.

Med stor hund mener jeg, at beagler har en kæmpe personlighed og er meget selvstændige hunde.
At flere forsøgte at tale mig fra at få en beagle pga. fordomme, som at de er dumme og ikke kan opdrages, gjorde mig blot endnu mere interesseret i racen.

Hvordan fandt I Bertha og hvordan var hele processen ift. at finde avler:

Da jeg for ca. 9,5 år siden ledte efter en beagle, tænkte jeg ikke på stamtavle og jeg føler ikke, der var så meget fokus på hvalpefabrikker osv. som der er i dag. Derfor tøvede jeg ikke med at søge efter en beagle på DBA og fandt Bertha hos en privat familie, som havde 2 beagler med hver deres kuld. Jeg besøgte hvalpene og valgte Bertha, som jeg hentede ca. 4 uger senere.

I forhold til den nye beagle, som jeg regner med flytter ind hos mig i løbet af nogle måneder, har processen været helt anderledes. Denne gang valgte jeg at kontakte nogle kenneler, hvor jeg vidste, der var hvalpe på vej. Det vidste jeg dels ved at holde øje med hvalpelisten på Beagleklubbens hjemmeside (www.beagleclub.dk) og dels fordi jeg følger nogle kenneler på Facebook.

Grunden til jeg vælger en kennel denne gang er, at jeg får papirer på, hvad jeg køber. En blandingshund eller en hund uden stamtavle kan være en fremragende hund, men man ved bare ikke 100 %, hvad man får. Ved at købe hos en godkendt opdrætter er der visse ting, der skal være i orden både i forhold til mor-hunden og hvalpenes velbefindende. Derudover testes hvalpene for visse sygdomme og man får 2 års garanti på arvelige sygdomme.

En opdrætter går også op i at hvalpene kommer til den rette familie. Derfor sælger de ikke til hvem som helst og jeg kunne først blive skrevet på venteliste, da jeg havde været på besøg. Når hvalpene er født, er det opdrætteren som udvælger hvilken hvalp, der i sind passer sammen med hvilke mennesker, så her er der ikke mig selv der kan vælge, hvilken hvalp jeg gerne vil have.

Hvad er vigtigt at vide om en Beagle, inden man får sig den?

Bliv ikke snydt af beaglens uskyldige og søde udseende. Den kan være en ulv i fåreklæder, hvis man ikke forstår at håndtere den.
En beagle er som nævnt en selvstændig hund (det nogen vil kalde stædig), så man skal ikke forvente at få en “pleaser-hund”, som følger i sine fodspor og uden videre gør alt hvad man ber den om. Det betyder ikke beaglen er dum, som er en af de fordomme jeg ofte har hørt, tværtimod. Den tænker “what’s in it for me?” og føler den ikke, den selv får noget ud af det (f.eks. en godbid), ser den ikke noget formål med at udføre en given opgave.

Hvis beaglen derimod får noget ud af det, kan den sagtens opdrages og da de er ekstremt madglade, vil de gøre meget for en snack. Det er dog vigtigt at være konsekvent i sin opdragelse, for har en beagle én gang fået noget ud af at tigge ved bordet eller sovet i dobbeltsengen, glemmer den det aldrig.

Derudover er det vigtigt at huske på, at beaglen er en støver og følger sin snude, så selv den mest velopdragne beagle kan ikke høre, man kalder, hvis den får færten af noget interessant. Desuden vil det være noget nær umuligt at efterlade noget spiseligt inden for en madglad beagles rækkevidde. Uanset hvor velopdragen den ellers er, vil dens logik være, at din frokost der står på bordet, mens du sætter vasketøj over, da må være til den.

En anden vigtig overvejelse er, om man har tid og overskud til at stimulere sin beagle – for en glad beagle er en velstimuleret beagle. Jo mere velstimuleret, jo færre unoder. Stimulering af en beagle er ikke at gå 10 km. ud af en vej. Det bliver en beagle ikke træt af, men det gør den, når den får lov til at bruge sin hjerne og snude, som den er avlet til. Hvis man ikke har mulighed for at gå i en skov med masser af spændende duftspor hver dag er søge- eller aktivitetslege et hit.

Eksempelvis kan man smide foder ud over græsplænen, så det skal snuses frem, eller man kan bruge aktivitetslegetøj, hvor hunden skal løse opgaver for at få lækkerierne ud. Min Bertha elskede aktivitetslegetøj.
Spor- og schweiss-træning er også ideelt for stimulering af beagler ligesom mange elsker agility, som sagtens kan laves hjemme i haven, hvis man ikke har lyst/mulighed for at gå til holdtræning.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få samme race

Uanset hvilken race man overvejer at anskaffe sig, skal man sætte sig ind i racens behov. Bare fordi man synes en race er sød, er det ikke sikkert man kan opfylde dens behov og alt for mange hunde havner til genplacering, fordi man ikke har sat sig ind i den race, man har anskaffet sig.

Man kan google sig til meget, men i forhold til beagler er der mange fordomme. Bl.a. de er dumme, de kan ikke opdrages, de kan ikke være alene hjemme, hvilket alt sammen er falsk og må stamme fra mennesker som ikke forstår racen.
De bedste steder at finde reel information og råd er derfor via Beagleklubben eller beagle-ejere. Der findes flere beagle-grupper på Facebook, hvor folk gerne deler ud af deres erfaringer.

Man kan også kontakte nogle opdrættere og tale med dem om, hvorvidt en beagle er den rette race for dem. Hvis man køber en hvalp hos en opdrætter, har man også altid mulighed for at spørge opdrætteren til råds efter hvalpen er kommet hjem.

Tidligere artikelUgens Kæledyr – Beelzebub (Uge 19)
Næste artikelUgens Kæledyr – Wilma (Uge 20)

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her