mandag, april 20, 2026
Home Blog Page 4

Hvor mange timer sover en hund?

0

Vi kan godt blive enige om, at vores hunde er forskellige – og derfor har forskellige behov, når det kommer til søvn. Din hunds søvnbehov afhænger både af hundens alder, størrelse og dens daglige aktivitetsniveau. Men det gennemsnitlige søvnbehov for menneskets bedste ven er et sted mellem 12 og 14 timers søvn i døgnet. Derfor har din hund behov for en del flere timers hvile – sammenlignet med dit eget behov.

I denne artikel vil vi komme nærmere ind på hvilke faktorer der har påvirkning på hvor mange timer din hund egentlig bør sove i løbet af en dag. Her er det dog væsentligt at huske på, at alle hunde er forskellige – ligesom vi mennesker.

[ux_products cat=”94″]

Giv din hund de optimale betingelser for en god søvn

Som du nok selv er bekendt med, sover man meget bedre, når man har været fysisk aktiv i løbet af ens dag ved fx en svedig holdtræning i fitnesscenteret. Det præcis samme gør sig gældende for din hund – den elsker at tonse rundt med sit favorit legetøj eller tage en rask gåtur i den nærmeste hundeskov. En sådan aktivitet skal efterfølgende belønnes med et dejligt hvil. Det modsatte – nemlig en al for inaktiv hund – vil have en dårlig indflydelse på hundens søvn, som i sidste ende har en negativ påvirkning på din hunds livskvalitet. Derfor kan du som hundeejer med fordel få fingrene i et aktivitetslegetøj for at fremme din hunds mentale sundhed og søvnbehov.

Hvor er det bedst, at min hund sover?

Ja – det er nok en tanke, der har strejfet dig, som hundeejer. For er det mest fornuftige at min hund har sit eget hellested eller skal jeg lade hunden sove oppe i sengen?

Der findes enormt mange faktorer som spiller ind i valget om den bedste soveplads for netop dig og din hund – særligt dit temperament er en væsentlig faktor. Du bør selv bedømme, hvad det bedste er for jer, da du selv bedst kender dit og din hunds behov. For en del hundeejere fungerer det dog bedst, at hunden har sin egen soveplads i form af en hundeseng. Her kan den tilpasse sit behov og skabe den nødvendige tryghed forud for en god nattesøvn. Derfor bør du som hundeejer sikre, at din hund ligger trygt og behageligt i en god, solid hundeseng.

Selvom det er så hyggeligt med besøg af din pelsede ven, kan du som hundeejer undgå at blive forstyrret i din skønhedssøvn ved enten at vågne op i fodenden af sengen uden dyne, for så at skulle “slås” med din hund om at få sovepladsen tilbage. Derfor kan du med fordel invitere din hund med i sengen en formiddag, hvor der er ren afslapning og puttetid på programmet – så genopfyldes ens puttebehov.

Hunde har godt af søvn og hvile

Mange hundes døgnrytme afspejles til dels i deres ejeres – vågne i dagtimerne, når ejeren er hjemme og sover for det meste om natten. Dog er det væsentligt at vide, at selvom søvnen om natten er den mest effektive, så har søvn i løbet af eftermiddagen en betydelig faktor for din hunds ve og vel. Hundens søvncyklus er nemlig indbefattet af en sløvhedsfase, hvor hunden slapper af samtidig med at den bearbejde alle dagens indtryk.

Hvor mange timer i døgnet sover en hund?

Men hvor mange timer sover en hund egentlig? Der vil være en del forskel på timerne, som en hund tilbringer i hundekurven, hvilket især skyldes størrelsen. En større hund, som en Berner Sennen, har som oftest et større behov for at ligge i sin hundeseng frem for en mindre Bichon Havanais.

Hvor meget skal en hvalp sove?

Mener du måske også, at din lille nuttede hundehvalp bare sover dagen lang? Men fortvivl ej, det er faktisk en rigtig god ting. Hunden formår at regenerere, så den kan vokse sig stor og stærk. Typisk vil en sund, rask og glad lille hundehvalp sove et sted mellem 12 og 18 timer om dagen. Søvnen er nemlig en altafgørende faktor for hundehvalpens liv, hvilket skyldes at den i høj grad er bestemmende for hvalpens mentale sundhed og udvikling. Dig, som hundeejer, bidrager med en stor del til dens livskvalitet ved at sikre at din hund har en hundeseng, hvor den kan trække sig tilbage i ro og fred.

Hvor meget skal en velvoksen hund sove?

Det kan være svært at give et entydigt svar på hvor meget en voksen hund egentlig sover. Det hele afhænger i høj grad af den enkelte hunds race, ligeledes dens temperament og aktivitetsniveau. Hundens søvn vil gennem dagen blive afbrudt noget oftere end din egen. En sund, rask og livlig, velvoksen hund sover derfor typisk omkring 13 til 14 timer dagligt, hvor dens ve og vel fremmes gennem søvnen.

Måske undrer du dig også over at din hunds søvnmønster er en del anderledes i forhold til din vens hund. Igen spiller hundens størrelse en afgørende faktor, for hvis du selv har en stor og velvoksen Sankt Bernhardshund, vil du nok opleve at din hund sover en del flere timer i døgnet end din vens Malteser hund på trods af samme alder. Større hunde vil som oftest have et større behov – ligesom de vil kunne sove mere.

Hvor meget skal en ældre hund sove?

Som hundeejer, bør du tage nogle forholdsregler for din ældre hund, ligesom du gjorde med hundehvalpen. Den lille pelsede hundehvalp har behov for hvile, fred og ro for at kunne vokse sig stor og stærk. Lidt det modsatte gør sig gældende for den ældre hund. En hund bliver automatisk mere passiv med alderen, hvilket ikke bare skal udforme sig i, at den skal sove dagen lang. Den ældre hund har stadig behov for at være fysisk aktiv gennem leg med sin ejer, selvom den måske ligner en der godt kunne tage sig en “morfar”. Det er dog helt naturligt, at din hunds søvnmønster ændrer sig, end da den var en velvoksen hund. Du kan derfor opleve at din hund, efterhånden som den bliver ældre, helt naturligt også får et større behov for søvn, og sover derfor mellem 14 til 16 timer dagligt.

Det samme sker for os mennesker – som ældre skal vi stadig huske os selv på, at vi skal holde os i gang ved at gå en rask tur eller øve vores balanceevne, så vi ikke bare bliver en stillesiddende grøntsag. Men vi har også et større behov for hvile, for at samle kræfter til dagens gøremål.

Hvorfor kræver vores firbenede venner så meget søvn i løbet af dagen?

Hunden får ikke, ligesom os mennesker, en lang sammenhængende søvn i løbet af natten. Dette kan måske besvare din undren om hvorfor din hund ofte er at finde i hundesengen eller flader ud på gulvet i løbet af dagen. Din hund sover nemlig flere gange om dagen for at bearbejde alle indtryk. Grunden hertil er nemlig at hunde kun bruger omkring 10% af deres sovetid i REM-søvnfasen, hvorimod mennesket bruger hele 25%.

Hvorfor sover hunde så uroligt?

Du har måske som hundeejer oplevet, at din hund løber, spjætter eller gør i søvne. Det hele skyldes, at din pelsede ven blot drømmer. Når din hund drømmer, befinder den sig i den velkendte REM-søvnfase, hvor de genoplever nogle af minderne fra dagens begivenheder. Måske havde I en sjov leg med en frisbee, som simpelthen bare lige skal udleves endnu engang.

En anden mærkværdig adfærd, du som hundeejer måske har oplevet, er at din hund går rundt om sig selv eller skraber gevaldig meget i gulvet, lige inden den lægger sig til at sove. Denne adfærd skal allokeres helt tilbage til vilde hunde og ræves instinkt om redebygning, hvor hunden krøller sig fuldkommen sammen.

Hundens søvnmønster er forskelligt fra menneskets. Det giver dig, som hundeejer, en god mulighed for at bemærke de skønne firbenedes mærkværdige adfærd i deres sovetider. Så nu kan du jo ikke lade vær med at trække på smilebåndet næste gang din hund løber i søvne…

Ugens Kæledyr – Lucky (Uge 38)

0

Ugens Kæledyr er Lucky 💚 Hun elsker at komme på eventyr og får altid Louise, hendes ejer, til at grine og smile hver eneste dag. Lucky elsker også at overraske hendes nabo med uventet besøg engang i mellem 🤭 Du kan læse mere om hende i denne artikel.

Navn på dig: Louise
Navn på dit kæledyr: Lucky
Kælenavn? Lucky Luke, Lillepige
Alder: 1 år og 8 mdr. Født 21/12-2021
Køn: Pige
Race: Yorkshire Terrier
Hvornår fik du hende? 20/2-2022


Luckys Favoritter

[ux_products ids=”25503,24492,26058″]

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Opkaldt efter hendes fars barndomshund.

Hvad slags temperament har hun?
Kærlig, fjollet, livlig og opmærksom.

Hvad elsker hun?
Hun elsker skoven og at få lov at komme med alle steder, samt snacks.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Kød!

Hvad er hendes bedste sider?
Hun får os til at grine hver dag, fordi hun er så fjollet og så er hun rigtig kærlig og eventyrslysten.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Så er vi i skoven eller på sofaen med masser af nus.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Helt sikkert en lokal skov, her kan vi gå uden snor og det elsker hun.

Kan hun nogle tricks?
Spille død og give pote. Derudover kan hun få os til næsten hvad som helst med de hundeøjne der.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Selvforskyldt, men hun “knurrer” af os når hun gerne vil smage vores mad, eller have os til at gøre noget.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Lucky er blevet gode venner med en mand vi deler have med, han kan godt finde på at have terassedøren til sin lejlighed til at stå åben, så Lucky byder pænt sig selv indenfor og overrasker ham ofte ved pludselig at stå og kigge på ham indenfor.

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Der er mange, men måske første gang hun sådan rigtig puttede sig ind til mig og var helt tryg. Eller da hun mødte hendes små hundevenner, som er ca. samme størrelse som hende.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Dengang vi næsten lige havde fået hende, havde vi en karamelstang til at ligge på vores sofabord, som vi bestemt ikke troede hun kunne komme over på… en dag efter hun havde været alene lidt tid, kommer vi hjem, og hun lugter bare langt væk af karamel. Hun havde spist hele karamelstangen, inklusive papirindpakning.

Hvem er hendes bedste ven?
@lunatheforeverpuppy og @dailydoseofdaisyyy_

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Lucky betyder alt. Hun får os til at smile hver dag og giver så meget ubetinget kærlighed.


Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?

Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: kontakt@petguide.dk med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

Ugens Kæledyr – Baloo (Uge 37)

2

Ugens Kæledyr er Baloo 💚 Han er den skønneste “velcro”-hund, som altid kun er et skridt væk fra hans ejer, Mette. Til trods for en svær start på livet, så er han en ægte fighter, der hver eneste dag bidrager med masser af kærlighed og smil på læben🥰 Du kan læse mere om ham i denne artikel.

Navn på dig: Mette Møllegaard
Navn på dit kæledyr: Baloo
Kælenavn? Balooutski, Basse, Batter eller Batte
Alder: Baloo er 1 år, 1 måned og 6 dage gammel og har fødselsdag d. 5/8-22
Køn: Han
Race: 75% Coton de Tuléar & 25% Shih Tzu
Hvornår fik du ham? Vi hentede Baloo hjem fredag d.7/10-22


Baloos Favoritter

[ux_products ids=”26857,25799,23040″]

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Baloo fik navnet grundet beskrivelsen fra hans opdrætter og min kærlighed til Junglebogen. I beskrivelsen stod der nemlig: Jeg elsker at lege med mine brødre og slås, men jeg har også brug for en lur og det passede så perfekt til scenen i Junglebogen, hvor Baloo redder Mowgli fra aberne og bagefter har brug for en lur.

Er der en historie bag, hvorfor du fik ham, hvis ja, fortæl gerne?
Jeg fik Baloo grundet kampen mod angsten, hvor dagene godt kan være svære og hvor det kan være svært at finde lyset. Man kan vist godt sige, at Baloo har reddet mig og fået mig til at kæmpe videre🩵
Han har/bringer så meget kærlighed, omsorg og glæde ind i livet hverdag🥰

Hvad slags temperament har han?
Baloo er en meget mild, kærlig og nysgerrig på sin helt egen måde, men også altid klar til lige at fortælle folk ude på gangen, at han altså bor her med et vuf🤭

Hvad elsker han?
Baloo elsker at putte hver morgen, få lov til at løbe frit rundt helst alle steder, kaste bold, få lækre godbidder, give masser af mysser og det mest elsket er at få sine fars gamle strømper med hul i (de skal helst være brugt)😂

Hvad er hans yndlingsmad?
Vi fandt ud af, da vi fik ham, at han var alvorligt syg, så vi har været mange madprodukter igennem, men lige nu er han ret glad for sin mad fra Vuffeli, ellers så er godbidder, agurk og lidt chips bare altid et hit😋

Hvad er hans bedste sider?
Baloo er en velcro hund, som altid er lige der, hvor vi er og helst helt tæt på, om det så er i sofaen, i bilen eller på badeværelset🤭🫣 Han er det mest kærlige og sjove lille væsen🩵

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Når vi hygger os allermest, er det enten på en lang gå tur til stranden, hvor Baloo kan få lov til at bade, når vi tager på eventyr/oplevelser eller når han kan få lov til at løbe frit rundt og lege ⚽️

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Vores yndlingssted er helt klart, når vi pakker bilen og kører mod stranden i Julesminde, hvor man kan gå lange ture og løbe frit rundt også i vandet 🌊🏖️

Kan han nogle tricks?
Vi træner stadigvæk hver dag. Da Baloo var i fuld narkose, var det som om, at alt han havde lært fra hvalp var blevet glemt. Men han kan sit, dæk, giv pote, high-five, vente og på kommando binde dit snørebånd op😎🤪

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Baloo har en tendens til, altid når vi skal ud at gå eller han ikke lige får opmærksomheden, at skulle bide sig fast i vores bukseben eller sko. Vi har prøvet at at vænne ham af med det, men så står han bare så sødt at kigger på en bagefter😜

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Da vi havde haft Baloo i et stykke tid, var han blevet nysgerrig på skraldespanden ude på badeværelset.
Jeg ved ikke hvordan, men han havde fået vippet låget op og få taget en af mine tamponer, som jeg måtte smide ud,fordi de var blevet våde, så da min kæreste kigger på ham inde i hans kurv, kan han se en hvid snor hænge ud af hans mund😂

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Helt klart da Baloo var med på kirkegården, hvor vi besøgte min far til jul. Han ser jeg er ked af det og kommer hen og putter sig ind til mig og mysser mig på kinden🥹

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det frækkeste, men måske også lidt sjove, Baloo har gjort, var en dag, hvor han var alene hjemme med sin far og hvor hans far skulle på toilettet.

Det var lidt kritisk, fordi Baloo nemlig også viste tegn til, at han også skulle på toilettet.
Så Baloo satte sig ned ved siden af sin far og begynder at presse🤣💩 Jeg har aldrig grint så meget, som da min kæreste fortalt mig det🤣

Hvem er hans bedste ven?
Baloo er en smule reserveret overfor andre hunde, efter han som hvalp blev overfaldt i en hundeskov, så han ser gerne lige sine nye venner an.

Men Ludvig, som er en Coton, er helt klart hans favorit ven 🐶 Hans bedste ven måtte vi desværre sige farvel til for et par måneder siden pga sygdom😕

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Det har påvirket mit liv til det gode, men det at have et kæledyr, har også vist mig, hvor hurtigt en frygt man kan få for at miste det lille væsen igen.

Da vi fik Baloo, fandt vi ud af, han var syg og vi skulle tage beslutningen, om vi skulle operere eller aflive ham. Det var vildt hårdt, fordi han var så lille og vi havde allerede så meget kærlighed til ham, han var jo familie. Men hvis ikke han blev opereret, ville han dø, inden han blev 1 år.

Vi valgte at operere ham og han er en fighter, som har vist mig, at man aldrig skal give op💪🏻
Som jeg skrev i et af de tideligere spørgsmål, så har Baloo nok reddet mig. Han har vist mig vejen til de lyse dage, hvor så meget kærlighed, sjov, leg og glæde binder hverdagen sammen🥹🩵

I de hårde tider, er han klar med masser af mysser, kram og glæde.
Han er kærligheden uden lige🥰


Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?

Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: kontakt@petguide.dk med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

Ugens Kæledyr – Kaya (Uge 36)

0

Ugens Kæledyr er Kaya 💚 Lær den kærlige Shih Tzu, som elsker at dele ud af myssere og som kan charmere end hver med sit vinke-trick, bedre at kende i dagens artikel 🤗

Navn på dig: Line
Navn på dit kæledyr: Kaya
Kælenavn: K, Kay, Kaysen, Kays, Bays, Muffi-Snutti, Møffe 🫶🏼
Alder: Kaya er 7 år gammel og er født d. 4. Maj 2016 🎂
Køn: Steriliseret hunhund
Race: Shih Tzu


Kayas Favoritter

[ux_products ids=”26857,25838,24362″]

Hvornår fik du hende?
Jeg hentede hende, da hun var 8 uger + et par dage.

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Hun skulle oprindeligt have været opkaldt efter min barndomsveninde, Mille, men da jeg besøgte hende første gang, kunne jeg bare mærke, at det var det forkerte navn til hende. Jeg måtte derfor være kreativ og finde på et andet navn ”uden betydning”, og vi endte med navnet Kaya.

Er der en historie bag, hvorfor du fik hende, hvis ja, fortæl gerne?
Jeg brændte for at få min egen hund, men da jeg stadig boede hjemme, havde min mor også lidt at skulle have sagt. Da min ældste søster så begyndte at snakke om at skulle have hund og de valgte racen Shih Tzu, som var den race jeg ønskede mig, kunne min mor ikke længere sige nej. Derfor har min søster og jeg fået hvalpe fra samme kuld, som er vokset op sammen og stadig har stor gavn af hinanden 🥹

Hvad slags temperament har hun?
Kaya er en meget tålmodig og kærlig pige. Hun har så meget kærlighed at give af og hun deler hellere end gerne myssere ud til alle, der vil tage imod 😋

Hvad elsker hun?
Hun elsker agilitybaner, hvor hun selv må bestemme, hvilke udfordringer der skal gennemføres og hvilke der må springes over. Derudover elsker hun alt, hvor hun skal bruge næsen, gåture og leg på stranden, samt mormors kolonihave.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Kaya eeeeelsker yak snacks! Og så elsker hun, når hun en sjælden gang imellem får lov at smage mors ostechips 🙊

Hvad er hendes bedste sider?
Hendes kærlige, rolige væsen! Og at hun stadig, trods hendes alder, kan opføre sig som en hvalp, der gerne vil lege med alt hendes legetøj 🦴🧸

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi nyder hinandens selskab – uanset hvad vi laver, om det er hygge på sofaen derhjemme, en gåtur i skønne omgivelser eller aktivering af den lille hundesnude. Dog er det tydeligt at se på Kaya at hun hygger sig gevaldigt når vi for eksempel tager hen på en legeplads og bruger den som hunde parkour bane 🤸🏽‍♀️

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Det må helt sikkert være på stranden. Kaya har, siden hun var lille hvalp, elsket at lege i sandet 🏖️

Kan hun nogle tricks?
Kaya kan både danse, give high-five og ringe på en klokke. Men det trick hun bruger, når hun skal smelte hjerter, er at vinke 🙋🏽‍♀️

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Kaya elsker at jagte fugle, i alle størrelser – hvorfor forstår jeg virkelig ikke, for hun fanger dem aldrig. Men hun synes det er det fedeste at løbe efter dem, indtil de letter 🕊️

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Kaya er en nysgerrig pige, der gerne vil hilse på alle slags dyr. Da vi boede i Aarhus, gik vi ofte tur et sted, hvor der var køer på marken ved siden af. Her mente Kaya en dag, at hun skulle være en del af køernes flok i stedet for at følges med mig – så hun var gået under hegnet ind til køerne og havde fuld fart på hen mod dem. Heldigvis skete der ikke noget og hun kunne nemt lokkes tilbage med nogle godbidder 🐮

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Der er alt for mange fantastiske minder med Kaya, til at jeg kan vælge kun et. Men et af mine yndlingsminder med hende må være dengang, vi havde plejekillinger med hjemme fra mit tidligere arbejde på internat. Her var Kaya den sødeste ”lege-tante” for killingerne og udviste stor tålmodighed med dem 🐈🐈‍⬛

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Da vi boede i vores gamle lejlighed, var der et lille hul i hegnet ved siden af havelågen. Her kunne Kaya godt finde på at snige sig ud, hvis hun synes jeg var for kedelig. Hun sneg sig ikke ud for at stikke af, men blot for at sætte sig på fortovet lige udenfor havelågen og vente på, at der kom nogle tilfældige mennesker forbi, som ville snakke med hende 🤷🏽‍♀️

Hvem er hendes bedste ven?
Hendes kuldbror, Charlie 🐶

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Kaya er min støtte igennem alt, hvad jeg foretager mig. Når hverdagen til tider kan være hård og virke uoverskuelig, er hun der altid for mig! Hun hjælper mig med at holde fast i vores daglige rutiner med gåture og leg som løfter humøret – uanset hvilken dag jeg har haft. Dét at jeg altid skal sætte hendes behov før mine egne, giver ofte hverdagen et andet perspektiv end hvis jeg bare var mig. Min hverdag bliver altid lyst op når jeg har Kaya ved min side ☀️❤️


Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?

Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: kontakt@petguide.dk med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

Ugens Kæledyr – Milo (Uge 35)

0

Ugens Kæledyr er skønne Milo 💚 Læs med, når Thomas og Anne-Sofie, hans ejere, forklarer, at Milo har selektiv hørelse, hvor ivrig han kan være efter godbidder, at han laver tricks helt af sig selv og meget mere. Du kan lære ham meget bedre at kende i denne artikel 🥰

Navn på jer: Thomas og Anne-Sofie
Navn på dit kæledyr: Milo
Kælenavn: Milo, Milo Bassemand eller Milomusen
Alder: 18 uger per 19/8/2023. Født d. 15/4/2023
Køn: Han
Race: Cockapoo – 75% puddel, 25% Amerikansk Cocker Spaniel
Hvornår fik I ham? 10. juni 2023
Er der en speciel betydning bag hans navn?
Næh 🙂 Vi valgte det bare, fordi det lød sødt, og ligger godt i munden, når man kalder på ham.


Milos Favoritter

[ux_products ids=”24099,25621,25785″]

Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja, fortæl gerne?
Vi har længe gerne ville have hund, men da vi endelig flyttede i hus og havde plads, blev vi gravide med tvillinger. Dem mistede vi i efteråret 2022 pga. en for tidlig fødsel, og i foråret mistede vi igen tidligt i en ny graviditet. Derfor var det det rigtige tidspunkt for os at få en hvalp hjem i huset, som vi kunne overdynge med kærlighed 💚 Da vi kom ud og så Mil, var vi slet ikke i tvivl. Det var kærlighed ved første møde.

Hvad slags temperament har han?
Glad, legesyg, kærlig – generelt altid i godt humør.

Hvad elsker han?
Han elsker at være udenfor. Han elsker at møde nye mennesker og nye hunde og så elsker han at komme på besøg nye steder – og se nye ting.

Hvad er hans yndlingsmad?
Vådfoder i slikkemåtter, og ellers er han glad for kylling/andesnacks, eller når hans forældre skal have noget fiskepålæg, som han lige vil gøre alt for at få lov at smage på. Herunder sidde ved siden af køkkenet med de sødeste dådyrøjne 🙂

Hvad er hans bedste sider?
At han er glad og nysgerrig over for alt. Milo han godt mærke, hvis hans forældre har en dum dag og så kommer han gerne over og trøster og mysser Når hans forældre står og intensivt krammer hinanden, så kommer Milo ofte hen og vil gerne være med <3

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Putter, når han gider det en gang imellem. Han har generelt meget energi, og elsker at rende rundt i haven og lege både for sig selv og med os.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Milo har ikke rigtig nogle yndlingssteder endnu, så det er nok mest nye steder. Men ellers er Bogense Marina eller Assistens Kirkegården i Odense et sikkert hit.

Kan han nogle tricks?
Ja! Han er rigtig god til at sidde, dække, give pote, highfive og at rulle rundt. Og derudover er han ved så småt ved at lære kommandoerne: blive, stå og plads.

Han har været renlig allerede fra uge 10, og vi fik ham i uge 8. Så det har han været god til. Plus han er rigtig god til at ‘holde sig’, og klarer nemt natten uden at tisse i 10 timer.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Ja! Han er en støvsuger på gåture, så han propper alt i munden. Det har indtil videre været andre hundelorte, cigaretskod (som kostede en tur til dyrlægen) eller hvad end han lige finder.

Han har en selektiv hørelse – specielt når han gør noget, han godt ved, han ikke må. Han er lidt udfordret af, at hans tænder klør meget, så han bider i alt han kan komme til for tiden. Men for at være fair er han også i gang med at skifte tænder og har lige smidt de første 5 tænder i indeværende uge.

Han elsker at stjæle sko og strømper, hvis han kan nå dem, og så løber han enten op i sofaen, eller hvis døren til udenfor er åben, så løber han ud på sin sansegynge og ligger med det der. Han tror til tider, han er en gravhund, hvilket resulterer i, han graver huller i haven og ruller sig i jorden.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Når vi introducerer nye tricks/øvelser, og vi bruger de ekstra gode godbidder, så når Milo har lidt svært ved at forstå, hvad han skal, eller hvad øvelsen går ud på, så kan han finde på, i sin ivrighed for at få de gode godbidder, at lave nogle af de tricks, han kender – for det plejer at virke. F.eks som et rulle rundt ud af ingenting, selvom vi øver “Plads”.

Han løber ALTID med ind i depotrummet, når han kan høre fryseren går op (nogle gange ensbetydende med en slikkemåtte eller isterning).

Han skal helst ikke gå glip af noget, så han følger godt med i, hvad der foregår omkring ham. Han er en lille velcro hund 💚

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Svært at have ét specifikt allerede, men da vi hentede ham hos opdrætteren, eller når han kommer hen til en og gerne vil putte eller mysse. En nat da han blev lidt urolig og peb, hvorefter vi tog ham op i sengen og han sov sammen med os resten af natten (første gang Milo var i sengen, hvor han var rolig nemlig).

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Spist et cigaretskod, så han skulle have brækfremkaldende ved dyrlægen. Og når han bider hul i sin fars tøj, fordi han bliver lidt vild – specielt når han er overtræt.

Hvem er hans bedste ven?
Hans bedste ven er hans forældre, men hans bedste hundeven må være Ludvig, som er genboens hund på 2 år. De elsker at lege og jagte hinanden på skift i haven

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
ALT! Han er den sødeste, frækkeste, og mest charmerende lille mand som bare har givet os så meget glæde og kærlighed, og på trods af alt det hårde arbejde der er i at få en hvalp, så glæder vi os helt vildt til at dele resten af hans liv sammen med ham <3


Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?

Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: kontakt@petguide.dk med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

British Shorthair – Lær racen bedre at kende!

0

OBS: Denne artikel er skrevet i samarbejde med en British Shorthair-ejer. Formålet er at lære om racen i form af erfaringer og oplevelser fra ejere, der har selvsamme race. Denne artikel skal altså ikke ses som faktabaseret, men derimod som en personlig fortælling fra en British Shorthair-ejer.


Navn på race: British Shorthair
Temperament: Afslappet, bestemt og kælen
Aktivitetskrævende: Sover det meste af dagen
Nysgerrig: Ja, hvis der er mad på bordet
Pelspleje: En del

Mit navn er Marlene, jeg er 36 år, og bor i en lille landsby på Fyn med min søn Lucas, på 9 år, vores kat Baloo på 7 år og vores hund Rocky på 4 mdr.

Til dagligt arbejder jeg på et plejehjem, og til januar skal jeg starte uddannelse til SSA.
Jeg har lige siden, jeg var lille haft kat, og ville ikke, kunne se mig selv uden.

Lidt om racen British Shorthair

Racen stammer lidt som navnet angiver fra Storbritannien, og er nok den ældste racekat landet har.
Den er Englands nationalkat, og bliver også omtalt som briten eller bamsekatten pga. sit bløde og store runde udseende.

Vægten ligger imellem 3 og 8 kg, hvor hunnerne vejer mindst, Baloo ligger på omkring de 5,5 kg, mange hankatte der kun er indendørs vejer typisk mere, men da Baloo er både inde og udekat, er vægten lavere, da han har bedre mulighed for at være aktiv på et større område.

Det er en kat med et godt jægerinstinkt, da vi bor på landet og Baloo som sagt også udekat, så bliver der flittigt fanget både mus og fugle, eneste ulempe er dog, at musene til tider bliver taget levende med indenfor som legetøj.

Ligeså stor en enspænder Baloo kan være, ligeså social er han også, og skal gerne befinde sig lige i nærheden af os. Hvis Lucas er gået over til hans bedsteforældre, så kan man være helt sikker på, at Baloo troligt ligger og venter udenfor deres hus, enten på at Lucas kommer ud igen, eller i håb om at han bliver lukket ind.

Han elsker opmærksomhed, nus og klø, og skal gerne helt op og ligge på brystkassen for at putte om aftenen, møder han dig enten i haven eller i gangen indenfor, ser han hurtigt sit snit til at smide sig med benene i vejret, i håb om at man forbarmer sig over ham, og kommer og klør ham på maven, men pas på – den indre kriger ligger altid på lur, og når man mindst venter det, sidder han i armen på en klar til leg, så man skal forvente et par kradsemærker eller fem, når han først begynder.

British Shorthair Temperament og pelspleje

Det er en kat med sin egen vilje, og hvis den først har sat sig for, at der er noget den ikke vil, så er der ingen vej til at få den til det. Baloo hader f.eks. at blive redt, og det er en kamp uden lige hver gang, og lad os bare sige at det ikke er mig, der vinder kampen. Derimod har han intet imod at komme i bad, og synes at det er helt fantastisk at blive skrubbet med shampoo.

British Shorthair racen har en meget kraftig og ekstremt blød pels, (plejer at sammenligne den med en kanins pels, når folk spørg, da jeg synes, at de er lige bløde), derfor er det god idé, at deres pels bliver redt et par gange i ugen, og oftere i fældningsperioden om foråret, da vinterfrakken der skal af. Det er ikke en race der fælder voldsomt, men da deres pels er så kraftig, kan den hurtigt komme til at se uglet ud, hvis den ikke bliver redt.

Hvordan fik i øjnene op for racen British Shorthair?

Mindes at jeg engang for mange år siden, så et billede af racen på nettet, og der faldt jeg bare fuldstændig for den, og bestemte der, at den dag min daværende kat ikke kunne mere, så var det den race, jeg skulle have næste gang, og har ikke fortrudt ét sekund.

Hvordan fandt du Baloo og hvordan var hele processen ift. at finde avler og sådan?

Jeg ledte på nettet, og fandt en annonce på DBA, og tog så kontakt til ejeren, vi besøgte killingerne, og valgte hvilken vi ønskede, og da de var 8 uger, kunne vi hente ham hjem.

Hvad er vigtigt at vide om racen British Shorthair, inden man får sig den?

Når man læser om racen på nettet, står der flere steder, at det ikke er en race, der er særligt vild med at blive kælet med, dette er ikke altid tilfældet, Baloo elsker at blive kælet, nusset og puttet med, og jo tættere han kan ligge op af en eller gerne helt oppe på en jo bedre.

Så det har meget at sige med kattens personlighed, og hvad den er vokset op med, så man kan sagtens få en enormt kælen kat i den race.

Dine bedste råd til andre, der overvejer at få en British Shorthair?

Få den lært fra killing, at det er helt okay at blive redt. Baloo er nu 7 år, og vi kæmper stadig med børsten, fordi han ikke fik det lært i en tidlig alder.

Produkter der er gode til en British Shorthair

[ux_products ids=”24362,24539,24871,25645,23040″]
  • Slowfeeder fra Yummee i str. S med Carnilove vådfoder på til at aflede opmærksomheden fra f.eks. bad eller børstning.
  • Kw hvid shampoo da den er god til de lyse og grå pelse. Samtidig med at den hjælper med at mindske sammenfiltringer i pelsen.
  • Moser striglehandske og Comfort karte børste for at få pelsen redt godt igennem.
  • Striglehandsken er god til den milde børstning, og karten er fantastisk til at komme i bund i den tykke pels, da den til tider godt kan filtre lidt.
  • Companion cubes m. kylling & rejer og Trixie frysetørret rejer fordi alle katte fortjener lidt lækkert.

Ellers er det ikke så meget andet at sige end, hvis i overvejer en britte, kan de kun anbefales! Det er en fantastisk kat med et fantastisk sind.

Ugens Kæledyr – Milo (Uge 34)

0

Ugens Kæledyr er den skønne Milo 💚 Læs med når Karina, hans ejer, deler ud af sjove historier om ham – blandt andet hvordan han en dag var hurtigere end hende, da det kom til lækkerierne på tallerkenen 🤭 Og mange andre sjove historier. Du kan lære ham meget bedre at kende i denne artikel.

Navn på dig: Karina Bendtsen Christensen
Navn på dit kæledyr: Milo
Kælenavn: Gizmo (fra Gremlings, pga de lyde han siger, når han har ulvetime) og Terroristen
Alder: 4 måneder, født 14/4 2023
Køn: Han
Race: Hollandsk Kooikerhondje
Hvornår fik du ham? Milo flyttede ind hos os d. 10/6 2023
Er der en speciel betydning bag hans navn? Nej, det faldt mig bare ind, og resten af familien sagde mig ikke imod.


Milos Favoritter

[ux_products ids=”24492,25283,25619″]

Er der en historie bag, hvorfor du fik ham, hvis ja, fortæl gerne?
Da vi i 2021 gerne ville tilføje en hund til vores familie, var første kriterie, at det skulle være en mellemstørrelse hund, da jeg har begyndende slidgigt, og HVIS hunden trak på turen, så skulle jeg kunne holde til at stå imod uden smerter.

Vi faldt hurtigt over den Hollandske Kooikerhondje, grundet deres intelligens, udseende og de muligheder, der kom med sådan en race. På det her tidspunkt ville stort set hele Danmark ha en hund, grundet Corona, så vi var ikke så heldige, da der ikke er voldsomt mange opdrættere. Så vi fik til sidst tilbudt at adoptere en 2 ½ år gammel hanhund fra en familie, der desværre stod i en skilsmisse og ikke kunne beholde ham.

Det var Aiko. Men Aiko blev meget utryg ved den adoption, og selvom han var den mest fantastiske familiehund, så havde han så store adfærdsproblemer, at vi fik anbefalet, at han skulle ha fred. Det var simpelthen for synd for ham.

Og selvom vi stod 100% fast i, at vi IKKE skulle have hund igen, for det havde simpelthen været for hårdt, så savnede vi den kærlighed, en hund tilføjer. Så vi tog igen kontakt til opdrættere af Hollandsk Kooikerhondje. Og vi var så heldige, at der lige var blevet født et kuld, og vi måtte få lov at få lille Milo hjem og bo.

Hvad slags temperament har han?
Milo er mega legesyg herhjemme. Ude blandt nye omgivelser er han tilbageholdende, indtil han lige ser tingene lidt an.

Hvad elsker han?
Legetøj, godbidder, MAD, og nus.

Hvad er hans yndlingsmad?
Milo er bestemt ikke kræsen. Vi har endnu ikke oplevet noget, han ikke kan lide.

Hvad er hans bedste sider?
Milos bedste side er uden tvivl hans kærlighed og tryghed ved os. Han viser det på sådan en måde, at vi slet ikke er i tvivl.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi hygger allermest, når vi leger og bruger hele stuen. Vi leger vildt, vi leger højt og vi kan næsten ikke falde ned igen.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
I skoven. Her kan han rigtigt bruge sin fabelagtige næse.

Kan han nogle tricks?
Milo kan de basale tricks, som sit, dæk, bliv, vente, rul rundt (stadig med guidning) drej rundt, og plads.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Jah, ligesom alle andre hvalpe, så er Milo rigtig glad for at bruge sine tænder. Han er blevet god til at forstå, at sådan i et helt normalt energiniveau, så bider vi ikke. MEN når det så er sagt, når vi leger rigtig vildt, så glemmer han lidt, at han ikke må bide og det giver nogle mærker i huden.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Milo og far er ude i haven, og far har dronen fremme. Den er Milo begyndt at vænne sig til (i starten var han meget utryg, ved den lyd den laver). Milo er begyndt at jagte den rundt i leg. Da Milo spurter igennem haven og selv mener han, at han har overtaget over dronen.

Han sætter i spring og han overser fuldstændig gyngestativet, så Milo hopper (højt faktisk) frontalt ind i pælen fra gyngestativet, således at han har to ben på hver side af pælen. Først var vi virkelig bekymret for, om han slog sig, sådan alvorligt, men Milo rejste sig bare lidt paf op og løb videre i sin leg. Og så kunne vi jo godt grine lidt, for det så altså virkelig vildt ud.

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Den dag da Milo flyttede ind.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Vi spiser ofte i sofaen, når vi er børnefri og Milo ligger som oftest bare og sover i sofaen ved siden af os. En dag da vi sad og spiste græsk farsbrød, kom han op og lagde sig ved siden af mig, som han nu plejer at gøre.

Jeg kan godt se, at næsen arbejder voldsomt derud af i min tallerkens retning og han kommer dog også en smule nærmere. Men det har han gjort før, og taget den gode beslutning om IKKE at forsøge sig. Men lige den her dag duftede det vel ekstra godt, for pludselig laver han det sidste ryk over til mit farsbrød, og når lige at sætte tungen på, inden jeg reagerer.

Hvem er hans bedste ven?
Milo er lige fortiden Mors hund. Han er begyndt at stifte bekendtskab med andre hvalpe til hvalpetræning, men der er desværre (for de nysgerrige hvalpe) en regel om, at de ikke må lege sammen til træning.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Milo har givet os mere energi i hjemmet. Han har bragt så meget kærlighed og allerede så mange skønne stunder med sig. Vi er fuldt ud beskæftiget med træning, men det er på en fantastisk måde, for når vi kan se, vi har en hvalp, der bare trives og er glad, så ved vi, at vi gør det rigtige og at det var den rigtige beslutning om at få hund igen.


Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?

Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: kontakt@petguide.dk med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

Ugens Kæledyr – Rosa (Uge 33)

0

Ugens Kæledyr er den lille fine Rosa 💚 Læs med, når Cecilie, Rosas ejer, deler ud af smukke historier om hende – blandt andet den rørende historie om, hvordan Rosa fik hendes navn og mange andre skønne historier 🥰 Du kan læse det hele i denne uges artikel.

Navn på dig: Cecilie
Navn på dit kæledyr: Rosa
Kælenavn: Musling, Lille, Musen, Lille rosen, Nulle
Alder: Hun er 7 måneder gammel, og er født d. 10.01.2023
Køn: Tæve
Race: Hun er en blanding mellem Bichon Havanais og Cavalier King Charles Spaniel
Hvornår fik du hende? Jeg hentede hende lørdag d. 11. marts 2023


Rosas Favoritter

[ux_products ids=”25838,24362,24106″]

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Rosa betyder rose på latin, som symboliserer kærlighed, skønhed, fuldkommenhed og genfødsel. Det er lige præcis det, som Rosa giver mig i hverdagen.

Er der en historie bag, hvorfor du fik hende, hvis ja, fortæl gerne?
Det har altid været en kæmpe drøm at få en hund. Lige så snart muligheden kom, skulle Rosa være min. Hun er drømmen der gik i opfyldelse.

Derudover var det Rosa som valgte mig. Der var fire tæver i kuldet, og de tre af dem lagde sig i en klump og viste mig ingen interesse. Rosa kravlede over, lagde sig på min fod, og bed lidt i mit ur, som er et arvestykke fra min morfar, som jeg mistede halvandet år forinden.

Jeg ved med sikkerhed, at det er min morfar, som sendte mig Rosa for at gøre mit liv fuldkommen. Dertil også navnet, og hendes ene kælenavn, som begge betyder genfødsel, fordi en lille del af min morfar blev genfødt i Rosa. Mange af min morfars egenskaber afspejles i Rosa.

Hvad slags temperament har hun?
Rosa er meget mild, altid glad og ekstremt legesyg.

Hvad elsker hun?
Hun elsker at lege, og hun kan aldrig få nok af det. Derudover elsker hun også at få nusset sin mave. Hun er hurtig til at smide sig på ryggen for at få mave-nus.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Hun er ekstremt madglad, og absolut ikke kræsen, men hun har en hel speciel kærlighed for jordbær, vandmelon og vådfoder.

Hvad er hendes bedste sider?
Hun er altid ekstremt glad og i godt humør, som smitter alle hun møder. Samtidig er hun utrolig kærlig og omsorgsfuld.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi går en tur sammen i et smukt naturområde og nyder hinandens selskab eller ligger og putter sammen på sofaen og nyder den ro, der er omkring os.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Vores yndlingssted er helt bestemt stranden. Man kan løbe og lege i sandet, og samtidig lige køle af og dyppe poterne i vandet.

Kan hun nogle tricks?
Rosa er ikke så gammel, så vi er stadig i gang med at lære tricks. Dog kan hun allerede en masse såsom sit, dæk, pote, vente, stå, og så går hun aldrig over en vej uden at få kommandoen ’gå’.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Rosa er en rigtig ballademager, og benytter sig altid af muligheden for at lave ballade hvis den er der. Hun er specielt god til at stjæle ting hun ikke må, ødelægge sit legetøj, og at plukke græs, når vi går tur.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Da hun var lille, havde hun en leg, hvor hun bed fat i badeforhænget og løb så hurtigt hun kunne med det i munden, indtil det ikke kunne komme længere.

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Det må helt bestemt være, da vi hentede hende. Da vi skulle køre hjem, og hun lå i min arme og puttede, mens hun kiggede mig dybt i øjnene.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Hun har hoppet op i vores højbed, mens ingen så det – og spist en masse af de jordbær som var deri.

Hvem er hendes bedste ven?
Rosa er heldig og har rigtig mange skønne venner, men hun har en helt speciel kærlighed til mine forældres hund, Molly, som også er en lille blanding.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Hun er mit et og alt, og betyder hele verden for mig. Hun bringer glæde og liv i hverdagen, og man kan ikke andet end at være glad og i godt humør, når man er sammen med hende. Hun varmer mit hjerte.


Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?

Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: kontakt@petguide.dk med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

Ugens Kæledyr – Foxy (Uge 32)

0

Ugens Kæledyr er den smukke Shiba Inu, Foxy 💚 Læs med, når Sara, hendes ejer, deler ud af skønne, sjove og søde historier om hende. Du kan blandt andet læse om et Saras yndlingsminder og hvor hun har sit navn fra 🦊 Du kan læse det hele i denne uges artikel.

Navn på dig: Sara Søndergaard
Navn på dit kæledyr: Foxy
Kælenavn? Foxen, Musen, Ræv, ‘mors pige’
Alder: 1 år og 4 måneder. Fra 7/4-22
Køn: Tæve
Race: Shiba Inu
Hvornår fik du hende? 20/9-22


Foxys Favoritter

[products ids=”24367,26050,25283″]

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Ikke som sådan, hun ligner en ræv🦊 Ej, jeg overtog hende fra en mand, som sagde, at opdrætter havde kaldt hende Bobbie, og så ændrede hans børn det til Foxy. Jeg kunne ikke selv finde på noget andet, så det forblev Foxy.

Er der en historie bag, hvorfor du fik hende, hvis ja, fortæl gerne?
Jeg har altid haft en drøm om min egen hund. Jeg havde dog tænkt, at det nok først ville komme til at ske, efter jeg var færdig med min uddannelse, da jeg faktisk slet ikke må have hund/kæledyr i min lejlighed.

Jeg gik dog og følte mig lidt alene og jeg endte med at spørge min udlejer, om jeg måske måtte få lov til at få et mindre kæledyr, så jeg fik lov til at få en kanin (det var ikke min kanin, bare en jeg passede i lang tid, og tror også at ejer egentlig bare ville af med den😅).

Min nabo fortalte mig så, at hun faktisk engang havde fået tilladelse af vores udlejer til at få hund eller kat. Hun fik så hund, og ikke lang tid efter tog jeg mod til mig og spurgte om jeg også måtte få en, i mod at jeg så gav kaninen tilbage til dens ejer.

Han gav mig lov til at få en lille hund (under 10kg), da Rosa (naboens hund) var lidt større, end han havde forventet, da han gav hende lov (25kg).

Hvad slags temperament har hun?
Hun er meget selvstændig og har en del selektiv hørelse😅 Man siger om Shibaer, at de gør, hvad man beder dem om, når de har lyst til at gøre, hvad man beder dem om😅 Vi går til hundetræning, og det har hjulpet en del med kontakten mellem os.

Hvad elsker hun?
Hun elsker at lege i vandpytter og vand, hvor hun kan bunde. Hun elsker at lege med bolde. Hun elsker også en gang imellem at ligge og putte 🥰

Hvad er hendes yndlingsmad?
Kaninører med pels, kyllingeslikkepinde fra companion, forskellige tyggeben, bløde godbidder, men også godbidder med lidt knas og så elsker hun at få smurt noget paté eller vådfoder på en slikkemåtte.

Hvad er hendes bedste sider?
Helt klart hendes udadvendthed og så er hun bare mega sej og modig. Hun elsker at møde mennesker og andre hunde, og hun er bare så nem at have med overalt.

Hun er ikke bange for fyrværkeri, lyn, torden, skud og andre høje lyde. Vi var på sommerferie på Samsø, hvor vi sov i telt. En af nætterne lynede og tordnede det helt vildt, så meget at jeg faktisk selv synes det var for meget😅 Men Foxy sov nærmest bare igennem det, fuldstændig ligeglad.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi går en tur rundt om Søndersø i Viborg eller så ligger vi på sofaen og hygger☺️

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Søndersø i Viborg og så på Rømø strand (mine forældre bor relativt tæt på Rømø, så det er, når vi besøger dem, vi kan finde på at tage derhen).

Kan hun nogle tricks?
Hun kan lidt forskelligt. Sit, dæk, stå, gi’ pote, high five, næsten sidde på bagben, foot (hvor hun ligger poten på min fod, når jeg stikker den frem).

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Ja 😅 Hvis hun oplever nogle ‘mistænksomme’ mennesker, børn der råber/skriger eller snakker med en meget høj tone,kan hun godt finde på at hyle af dem. Hun kan ikke rigtigt finde ud af det med at gø, så hun hyler i stedet for 😂

Hun står i perioder rigtigt tidligt op😅
Der har for eksempel lige været en periode, hvor hun klokken 3 om natten har vækket mig, fordi hun har stået og kradset på døren ind til stuen🙄

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Det er efterhånden sket flere gang, men første gang var ret sjov.

Hun kan godt være lidt territoriel, og vi var på outdoor tur med en forening vi er med i. Foxy ligger bare og chiller i hendes kurv, da der kommer nogle forbi (ca 20 meter fra os). Det var åbenbart gået ind på hendes territorie og så hylede Foxy af dem. Det var overhovedet ikke skræmmende og de forbigående, samt folk fra foreningen, begyndte bare at grine af hende 😅

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Sidste hundetræning inden sommerferien.

Det var sådan lidt en ‘prøv lidt forskelligt’ træning med trænere fra både agility, rally, spor, lydighed og andet. Det var sjovt at prøve de forskellige ting – og især en ting gjorde mig rigtig stolt.

Vi bøvler nogle gange med indkald, og vi skulle lave et indkald med ‘forhindringer’ på vejen i form af legetøj og godbidder. Vi var en gruppe på 5 (en af dem var en Aussie, som bare er den mest lydige på hele vores hold). Foxy var den eneste, der kom, når jeg kaldte uden at skulle snuse rundt. Alle andre blev distraheret af de forskellige ting og måtte hentes.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Stjålet mad fra en tallerken på sofabordet🙄

Hvem er hendes bedste ven?
Mine forældres hund Bailey (dog tror jeg ikke, det er sådan den anden vej😅)

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Hun betyder alt for mig, hun er jo mit ‘barn’. Og selvom jeg nogen gange godt kan føle mig lidt bundet af hende og har nogle ting i hverdagene, jeg simpelthen bare ikke kan, fordi hun i forvejen er alene i ca 8 timer om dagen, så er hun det hele værd❤️

Har dit kæledyr påvirket dit liv?
Ja, jeg har færre penge🤣

Ej hun har virkelig gjort noget godt for mig. Hun er min bedste ven, hun får mig ud og gå flere ture dagligt. Det kunne nogle gange være svært at tage sig sammen, når man ikke havde nogen til at ‘tvinge’ en ud af døren😅


Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?

Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: kontakt@petguide.dk med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

Ugens Kæledyr – Jan (Uge 31)

0

Denne uges Ugens Kæledyr er Jan 🥰 Læs med, når Maja, hans ejer, deler en meget personlig historie omkring, hvor Jan har fået sit navn og hvilken betydning det har haft for dem. Du kan også læse med, hvor længe der skulle gå, før Jan gad at spise de første godbidder 🤭 Du kan læse det hele i ugens artikel.

Navn på dig: Maja Guldager Østergaard
Navn på dit kæledyr: Jan
Kælenavn: Janni, Boy eller fyr, Musse eller musserøv og Krudtmås
Alder: Jan er lige blevet 6 måneder (28 uger) og han har fødselsdag d. 21/1-23
Køn: Han
Race: Havapoo – 50/50 Bichon Havaneser og Puddel
Hvornår fik du ham? Vi fik Jan lørdag d. 18/3- 23. Den dag, hvor han var 8 uger gammel og klar til at komme væk fra sin mor


Jans Favoritter

[ux_products ids=”24093,25503,24362″]

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Ja, der er en meget speciel betydning bag hans navn. Jan hedder Jan, fordi jeg tilbage i 2019 mistede min far til selvmord – og min fars navn er Jan. Jeg havde brug for at sige min fars navn i en ny og positiv sammenhæng.

Og på samme tid føler jeg, at det er en fin måde at huske og mindes min far, som jeg naturligvis mangler mere end noget andet. Mange havde i begyndelsen svært ved at kalde Jan sit navn, fordi de følte, at de mindede mig om min far, og de ville ikke rippe op i noget ubehageligt.

Men det var et meget misforstået hensyn, fordi jeg følte, at de kun så min far i lyset af hans selvmord. For mig er min far alt andet og meget mere end det ene livsomvæltende, tragiske og dumme valg han tog – i en tid hvor han ikke var sig selv. Og det forstår de fleste heldigvis godt, når jeg fortæller dem, hvordan det hænger sammen for mig ❤️‍🩹

Er der en historie bag, hvorfor du fik ham, hvis ja, fortæl gerne?
Ovenstående er en stor del af grunden til at min kæreste og jeg fik ham. Men vi havde også et ønske om at få en hund inden. Vi er begge opvokset med hund og ønsker det samme for vores forhåbenligt fremtidige børn.

Jan bringer så meget glæde i vores liv ❤️ Og det har været den største gave for vores parforhold at få en fælles hobby, som er lille Jans trivsel og velbefindende 🥰

Hvad slags temperament har han?
Jan er meget kærlig, nysgerrig og livlig 🤩

Hvad elsker han?
Jan elsker græs! Han bliver en helt anden hund, når han kommer på græs. Han er lykkelig, når han får lov til at løbe rundt i vores have eller på fodboldbanerne i byen 😅🌪️ Han elsker også at slikke sin far på panden 👅😂

Hvad er hans yndlingsmad?
Han har fået Royal Canin X-Small Puppy, siden vi fik ham, så det er det eneste, han kender. Men han kan også rigtig godt lide leverpostej og godbidder 😋

Hvad er hans bedste sider?
Jan er en rigtig puttehund 🥰 Han elsker at være tæt på os, uanset om det er i sofaen, sengen, badet eller på toilettet 😅🫣 Han er kærlig, legesyg og altid glad – ligesom sin far og mor ❤️

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi hygger os allermest, når vejret er godt, så vi kan lege sammen i haven alle 3 🌞 Jan lever sit bedste liv på græsplænen og vi elsker at se ham, når han er glad og tilpas – det smitter nemlig oftest af på os 🥰

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Vi går mest tur i byen, hvor vi bor – men gåturen går næsten altid forbi boldbanerne, hvor Jan kan få lov til at give den max gas 🤪⚽️

Kan han nogle tricks?
Jan er kun en hvalp, så vi er stadig i gang med at lære ham nye tricks. Men han kan give pote og high-five 😎🤝🏼

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Vi har brugt virkelig lang tid på at tænke over det her spørgsmål.. vi synes nemlig ikke, at Jan har nogen uvaner – endnu 😅 Dog er han lige begyndt at humpe sine bamser 🤭🧸 Det skal vi lige vænne os til 😂Men om det er en decideret uvane, det ved jeg ikke – lige nu er det bare sjovt og uskyldigt 🤪

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
De første mange uger efter Jan kom hjem til os, der nægtede han at spise andet end sin tørkost. Han var på ingen måde interesseret i godbidder – som i overhovedet ikke. Vi kunne hverken få leverpostej eller kogt kylling i ham. Det var modbydeligt, fordi vi ikke havde mulighed for at belønne ham, når han var dygtig.

Men pludselig skete miraklet, at han kom hjem fra en overnatning hos sin mormor og morfar, og de havde simpelthen formået at få ham til at spise godbidder på de små 24 timer, hvor han var hos dem. Og siden da har han heldigvis elsket godbidder – men der gik alligevel en hel måned, inden han fik øjnene op for, hvad han gik glip af 😅

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Den første gang jeg så ham og holdte ham i mine arme. Jeg kan stadigvæk blive helt rørt ved tanken om det øjeblik. Det var kærlighed ved første blik 😍🥹

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Han havde en periode, hvor han trak vores vasketøj ned fra tørrestativet og spurtede afsted med det, selvom vi irettesatte ham. Der lå strømper, underhyler og bukser i hele hytten 😵‍💫😂 Heldigvis stoppede det en dag. Vi kæmper stadig med toiletrullen… den kan han bare ikke holde sig fra 😂🧻

Hvem er hans bedste ven?
Hans bedste ven hedder Alfred. Han er en engelsk cockerspaniel. Jan og Alfred er jævnaldrende, og de har leget sammen siden de var 8 uger 💙

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Jan har stjålet vores hjerter 💘 Han er vores lille baby 👶🏼🐶 Vi elsker ham mere og mere for hver dag der går – og vi har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at vi har fået ham. Der er selvfølgelig perioder, som er hårde, fordi han er en hundehvalp, men vi gør alt hvad vi kan for at han har det godt – for når Jan har det godt, så har vi det også 🫶🏼


Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?

Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: kontakt@petguide.dk med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

Cookie-indstillinger