ugens kæledyr pet guide

Ugens Kæledyr – Foxy (Uge 32)

Ugens Kæledyr er den smukke Shiba Inu, Foxy 💚 Læs med, når Sara, hendes ejer, deler ud af skønne, sjove og søde historier om hende. Du kan blandt andet læse om et Saras yndlingsminder og hvor hun har sit navn fra 🦊 Du kan læse det hele i denne uges artikel.

Navn på dig: Sara Søndergaard
Navn på dit kæledyr: Foxy
Kælenavn? Foxen, Musen, Ræv, ‘mors pige’
Alder: 1 år og 4 måneder. Fra 7/4-22
Køn: Tæve
Race: Shiba Inu
Hvornår fik du hende? 20/9-22


Foxys Favoritter

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Ikke som sådan, hun ligner en ræv🦊 Ej, jeg overtog hende fra en mand, som sagde, at opdrætter havde kaldt hende Bobbie, og så ændrede hans børn det til Foxy. Jeg kunne ikke selv finde på noget andet, så det forblev Foxy.

Er der en historie bag, hvorfor du fik hende, hvis ja, fortæl gerne?
Jeg har altid haft en drøm om min egen hund. Jeg havde dog tænkt, at det nok først ville komme til at ske, efter jeg var færdig med min uddannelse, da jeg faktisk slet ikke må have hund/kæledyr i min lejlighed.

Jeg gik dog og følte mig lidt alene og jeg endte med at spørge min udlejer, om jeg måske måtte få lov til at få et mindre kæledyr, så jeg fik lov til at få en kanin (det var ikke min kanin, bare en jeg passede i lang tid, og tror også at ejer egentlig bare ville af med den😅).

Min nabo fortalte mig så, at hun faktisk engang havde fået tilladelse af vores udlejer til at få hund eller kat. Hun fik så hund, og ikke lang tid efter tog jeg mod til mig og spurgte om jeg også måtte få en, i mod at jeg så gav kaninen tilbage til dens ejer.

Han gav mig lov til at få en lille hund (under 10kg), da Rosa (naboens hund) var lidt større, end han havde forventet, da han gav hende lov (25kg).

Hvad slags temperament har hun?
Hun er meget selvstændig og har en del selektiv hørelse😅 Man siger om Shibaer, at de gør, hvad man beder dem om, når de har lyst til at gøre, hvad man beder dem om😅 Vi går til hundetræning, og det har hjulpet en del med kontakten mellem os.

Hvad elsker hun?
Hun elsker at lege i vandpytter og vand, hvor hun kan bunde. Hun elsker at lege med bolde. Hun elsker også en gang imellem at ligge og putte 🥰

Hvad er hendes yndlingsmad?
Kaninører med pels, kyllingeslikkepinde fra companion, forskellige tyggeben, bløde godbidder, men også godbidder med lidt knas og så elsker hun at få smurt noget paté eller vådfoder på en slikkemåtte.

Hvad er hendes bedste sider?
Helt klart hendes udadvendthed og så er hun bare mega sej og modig. Hun elsker at møde mennesker og andre hunde, og hun er bare så nem at have med overalt.

Hun er ikke bange for fyrværkeri, lyn, torden, skud og andre høje lyde. Vi var på sommerferie på Samsø, hvor vi sov i telt. En af nætterne lynede og tordnede det helt vildt, så meget at jeg faktisk selv synes det var for meget😅 Men Foxy sov nærmest bare igennem det, fuldstændig ligeglad.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Vi går en tur rundt om Søndersø i Viborg eller så ligger vi på sofaen og hygger☺️

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Søndersø i Viborg og så på Rømø strand (mine forældre bor relativt tæt på Rømø, så det er, når vi besøger dem, vi kan finde på at tage derhen).

Kan hun nogle tricks?
Hun kan lidt forskelligt. Sit, dæk, stå, gi’ pote, high five, næsten sidde på bagben, foot (hvor hun ligger poten på min fod, når jeg stikker den frem).

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Ja 😅 Hvis hun oplever nogle ‘mistænksomme’ mennesker, børn der råber/skriger eller snakker med en meget høj tone,kan hun godt finde på at hyle af dem. Hun kan ikke rigtigt finde ud af det med at gø, så hun hyler i stedet for 😂

Hun står i perioder rigtigt tidligt op😅
Der har for eksempel lige været en periode, hvor hun klokken 3 om natten har vækket mig, fordi hun har stået og kradset på døren ind til stuen🙄

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Det er efterhånden sket flere gang, men første gang var ret sjov.

Hun kan godt være lidt territoriel, og vi var på outdoor tur med en forening vi er med i. Foxy ligger bare og chiller i hendes kurv, da der kommer nogle forbi (ca 20 meter fra os). Det var åbenbart gået ind på hendes territorie og så hylede Foxy af dem. Det var overhovedet ikke skræmmende og de forbigående, samt folk fra foreningen, begyndte bare at grine af hende 😅

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Sidste hundetræning inden sommerferien.

Det var sådan lidt en ‘prøv lidt forskelligt’ træning med trænere fra både agility, rally, spor, lydighed og andet. Det var sjovt at prøve de forskellige ting – og især en ting gjorde mig rigtig stolt.

Vi bøvler nogle gange med indkald, og vi skulle lave et indkald med ‘forhindringer’ på vejen i form af legetøj og godbidder. Vi var en gruppe på 5 (en af dem var en Aussie, som bare er den mest lydige på hele vores hold). Foxy var den eneste, der kom, når jeg kaldte uden at skulle snuse rundt. Alle andre blev distraheret af de forskellige ting og måtte hentes.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Stjålet mad fra en tallerken på sofabordet🙄

Hvem er hendes bedste ven?
Mine forældres hund Bailey (dog tror jeg ikke, det er sådan den anden vej😅)

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Hun betyder alt for mig, hun er jo mit ‘barn’. Og selvom jeg nogen gange godt kan føle mig lidt bundet af hende og har nogle ting i hverdagene, jeg simpelthen bare ikke kan, fordi hun i forvejen er alene i ca 8 timer om dagen, så er hun det hele værd❤️

Har dit kæledyr påvirket dit liv?
Ja, jeg har færre penge🤣

Ej hun har virkelig gjort noget godt for mig. Hun er min bedste ven, hun får mig ud og gå flere ture dagligt. Det kunne nogle gange være svært at tage sig sammen, når man ikke havde nogen til at ‘tvinge’ en ud af døren😅


Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?

Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: [email protected] med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger