Ugens Kæledyr – King (Uge 35)

Navn på dig: Mit navn er Dorthe
Navn på dit kæledyr: King
Kælenavn: Kingston
Alder: Næsten 5 år. Han er fra d. 3 Nov
Køn: Han
Race: Han er en Coton de Tulear
Hvornår fik I ham? Jeg hentede ham d. 28-12-16

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Ja, der er en speciel årsag til hans navn. Da jeg blev født, havde mine forældre en Schæferhund, og han hed King. Fra første dag passede han på mig – veg ikke fra min side. Desværre måtte han flytte, da jeg blev ældre, fordi ingen andre børn kunne komme i min nærhed, fordi han passede på mig. En anden årsag er, at jeg synes, det er morsomt at kalde en så lille hund et navn, man forbinder med en stor hund. Jeg får mange til at smile, når de hører, hvad han hedder 😃

Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Jeg fik ham hos en kollega. Da King blev født, måtte min kollega “puste” liv i ham. Han var den mindste i kuldet, og min kollega blev ved, at “presse” på, at jeg skulle ha’ ham. Jeg havde besluttet ikke, at ville ha’ hund igen, da det jo, som alle ved, gør forbandet ondt, når de skal herfra igen 🙁 Min kollegas grund til at presse på var, at så ville han kunne følge og se King tit, når nu han havde “pustet” liv i ham 😍

Hvad slags temperament har han?
King er altid glad og med på ballade, og så elsker han at lege med andre hunde. Han er glad, når vi er på tur, og glad når vi tager en slapper på sofaen. Han er ikke bange for noget, klør bare på, alt skal undersøges, højt eller lavt.

Hvad elsker han?
Han er mega glad for at komme i hundeskov.
Og han elsker vand, om det er strand, å, sø eller vandpyt. Og så elsker han at gøre sig beskidt, især efter han lige har været i bad.

Hvad er hans yndlingsmad?
King er meget kræsen, så jeg har brugt mange penge på at finde godbidder, han gider at ha’. Men har endelig fundet Woolf, og alt fra dem er han helt tosset med. Hans mad er foder til kræsne små hunde 😃

Hvad er hans bedste sider?
Hans bedste sider ér, at han altid er glad, og altid ser ud som om, han smiler. Og at han er fantastisk med mine børnebørn.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Hvornår vi hygger mest, er svært at svare på, for vi hygger både med ture, og nussen på sofaen. Og vi hygger, når King skal børstes, ofte falder han i søvn, når vi børster 😃

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Ynglings sted at gå er, hvor der er skov og strand.

Kan han nogle tricks?
Tricks han kan, ér at rydde sit legetøj op, ringe på en klokke. Når han begynder at gø, fordi han tror, der kommer nogen, har jeg lært ham, at gå op i vinduet for at se, om der kommer nogen. Gør der ikke dét, stopper han med at gø. Der kommer flere inden længe, for til oktober skal vi starte til Dogparkour.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hans eneste uvane er, at han mener, min hovedpude også er hans, og med den lange pels han har, inhalere jeg ham tit om natten 😂

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Da King og hans kuldsøskende var et halvt år, var vi alle samlet hos opdrætter (kollega). King havde så meget energi, at han kørte alle hans søskende så trætte, at de til sidst tiggede og bad om at komme op til deres ejere, for at slippe af med den lille tornado 😃 Og King kunne slet ikke forstå, at de ikke ville lege 😍

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Mit yndlingsminde må være den dag han flyttede ind 😍

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det frækkeste han har gjort, er, at en gang vi var i hundeskov, ville han bare ikke med hjem igen. Det tog næsten en time, inden han kom i snor, og vi kom ud i bilen. Og det blev styrtende regnvejr den time det tog, inden vi kunne komme afsted 😃 Han havde en fest 😂

Hvem er hans bedste ven?
Hans allerbedste veninde er Dalmatineren Alma, så snart hendes navn nævnes, begynder piveriet, fordi så skal vi se hende.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
King betyder alt for mig, og han er så livsbekræftende. Han er manden i mit liv. Han har ændret mit liv på den måde, at jeg kommer ud og oplever ting, og har været steder, jeg ikke vidste eksisterede, på vores ture. Han giver mig så meget kærlighed 😍

Skriv et svar

Cookie-indstillinger