Navn på dig: Cille Emilie
Navn på dit kæledyr: Charlie
Kælenavn: Nulle eller Basse
Alder: Lige fyldt 3 år den 27.10.21 😍
Køn: Han
Race: Boston terrier
Hvornår fik I ham? Vi hentede Charlie fra opdrætteren d. 27 dec. 2018, så han er et lille julemirakel 😊
Er der en speciel betydning bag hans navn?
Faktiske ikke! Synes det var utroligt svært at finde et navn til ham 🤣
Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Jeg har altid elsket hunde, og min kæreste og jeg har længe gerne ville have hund. Da vi fik muligheden for det, passede det godt med mit studie at få ham på dette tidspunkt, da jeg havde en masse tid til at kunne være hjemme.
Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Vi ønskede os en lille hund, som var aktiv men samtidige også kunne putte i sofaen. Vi havde forelsket os i de faldsnuet racer, hvilket medførte, at vi valgte en Boston terrier, da vi kunne se, de ikke var lige så disponeret for genetiske betinget sygdomme. Samtidig er der mange, som ikke medfører en stor indavls koefficient, som nogle af de andre racer vi havde kigget på.
Hvad slags temperament har han?
Charlie har masser af personlighed. Han er en glad, lille, sjov energi bombe 🤪 Men kan også slappe af en hel dag. Han er god til at tilpasse sig os og nyder at ligge under dynen og putte. Han er meget samarbejdesvillig, hvis man har de rette midler til at lokke ham med – f.eks. som bolde og godbidder. Men han kan sommetider også være ret stædige – især når vi går tur og han vil et bestemt sted hen 😂
Hvad elsker han?
Charlie elsker at lege – især med bolde! Han er en rigtigt boldfreak og er sikker på, hvis der var et landshold for hunde i fodbold, så var han blevet udtaget 😂 Charlie elsker at finde den største pind på turen og medbringe den hele vejen hjem. Charlie er en utrolige kærlig hund, som elsker at få opmærksomhed og derfor elsker han at være med over det hele, lige meget hvad man laver.
Hvad er hans yndlingsmad?
Charlie er en rigtigt kræsen pind – men elsker barf! Dog med undtagelse for alt der indeholder lam😅. Han har altid tørkost stående, selv om han får barf, hvis han skulle være sulten, da han altid har kunne styre sin mad selv.
Hvad laver I, når I hygger allermest?
Det er enten, når vi går en langtur i et område med en smuk natur, eller når vi putter under dynen og slapper af
Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Uh, det faktisk utroligt svært at sige. Vi er både glad for at komme ud og gå ved vandet eller tage en tur i skoven 😍 Vi elsker også at udforske og prøve nye steder at gå tur. Derfor har vi har svært ved at udvælge et bestemt sted, da alle steder er unikke på hver deres måde.
Kan han nogle tricks?
Charlie er god til tricks og har haft nemt ved at indlære, siden han var hvalp. Har man en bold eller en godbid kan man næsten få ham til alt 😀
Har dit kæledyr nogle uvaner?
Ja desværre! Charlie skal altid tørre ansigt i møblerne, når han har spist 😅
Han er sommetider også utrolig stædig og det gør, at han er svær at få ud af sengen, når vi skal gå tur, hvis han gerne vil sove eller ligge og solbader om sommeren. Han ligger sig også ned, hvis han ikke gider at gå videre eller hvis vi ikke går i samme retning, som han ønsker.
Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Da Charlie var lille, havde han meget ofte zoomies og på et tidspunkt havde han så meget fart på, at han løb direkte ind i et tv 😂
Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Uh det er svært! Vi har så mange! Men en ting var, da Corona nedlukningen startede. Der gik vi stort set hver dag 15-20 km i skoven. Det nød begge to utroligt meget og så gik vi altid hjem og tog en lur sammen efter 🥰
Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det er nok, at han har gået op på vores sofabord og spist af vores mad – selv om vi sad lige ved siden af 😅
Hvem er hans bedste ven?
Han er 100 % mors dreng, men hans bedste hundeven er hans veninde Solvej, som også er en boston terrier. Dem er vi tit ude og gå ture med! De har det så godt sammen og man kan virkelige se, at de nyder hinandens selvskab.
Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Charlie betyder utroligt meget for mig. Han er min lille baby og min bedste ven – og jeg elsker ham højre end noget andet!
Jeg tilbringer rigtigt meget tid med ham og har ham altid med mig, hvor jeg har mulighed for at have ham med. Han giver så meget livsglæde og hjælper mig tit, hvis jeg er meget stresset i perioder med hans nærvær. Han har bragt så meget glæde, sjov og kærlighed til min hverdag, lige siden vi fik ham ❤