Navn på dig: Freyja
Navn på dit kæledyr: Elvis
Kælenavn: Fnullermand, Basse, gulvskubbe, uldtot.
Alder: 3 år – 28 April.
Køn: Kastreret han.
Race: Teddy/angora/dværgkanin.
Hvornår fik du ham? Jeg fik ham i november 2018.
Er der en speciel betydning bag hans navn?
Ja, han opfører sig som kongen i huset (Elvis the king).
Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Jeg havde en svær periode i mit liv og ønskede et nærværende kæledyr, som ikke alle havde. Jeg undersøgte derfor muligheden for en frikanin.
Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Jeg var ude for at samle info hos voice of pets i Århus og kiggede på deres kaniner, og der stod Elvis med snuden trykket mod tremmerne og nærmest råbte. ”tag mig med!!”, samt kom mig løbende i møde, da jeg gik ind til ham. Der var dog i forvejen, folk der var interesserede i ham og jeg måtte derfor reagere hurtigt og købte ham med det samme.
Hvad slags temperament har han?
Meget dominerende & energisk. Har meget kort lunte.
Hvad elsker han?
At komme udenfor og få vind i håret og at lytte til lydene ude i haven.
Hvad er hans yndlingsmad?
ALT mad – bortset fra frisk frugt.
Hvad er hans bedste sider?
Hans evige nysgerrighed og gåpåmod! Han er meget frygtløs og tager ikke tingene så tungt, selvom han bliver udsat for lidt af hvert med pelspleje, dyrlæge osv.
Hvad laver I, når I hygger allermest?
Sidder på tæppet og nyder noget pandenus. Elsker også, når vi ligger i sengen og blunder sammen en søndag morgen.
Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
I haven.
Kan han nogle tricks?
Han kan snurre rundt, give pote, stå på 2 ben og løbe til en destination på komando.
Har dit kæledyr nogle uvaner?
Han tisser i sofaen, hvis han er utilfreds med noget. F.eks. hvis jeg har været væk hjemmefra for længe. Heldigvis sker det sjældent.
Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Dengang jeg købte mit hus og det skulle renoveres, så blev Elvis passet hos min farmor i en længere periode. Hvilket han nød fuldt ud. Han blev forkælet rigtig meget, plus at hun selvfølgelig var hjemme hele tiden, så Elvis kunne få masser af opmærksomhed. Jeg besøgte ham i ny og næ for at tjekke op på ham og hver gang jeg kom, var han RASENDE over, at jeg havde efterladt ham her og stampede hver gang, jeg var i nærheden, samt løb bare hen til min farmor for beskyttelse. Jeg måtte ikke nærme mig ham overhovedet, i de 4 måneder han blev passet der.
Han tøede dog helt op, da han kom ind i det nye hus med alle de vante møbler fra før. Jeg blev overrasket over, at kaniner kan bære nag SÅ længe!
Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Dengang jeg var ny-opereret og bare lå på sofaen med smerter, hvor han hoppede op til mig (hvilket han aldrig gør) og bare lå der sammen med mig i lang tid, som om han vidste, jeg havde ondt.
Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Vækket mig i badutspring om morgenen – i hovedet. Indtil jeg stod op og gav morgenmad.
Hvem er hans bedste ven?
Mig (håber jeg) – ellers farmor.
Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Det har gjort mig mere glad! Jeg har noget at komme hjem til. Jeg føler, jeg har mere indhold og kærlighed i mit liv, når jeg har ham ved min side. Han er som familie for mig.