ugens kæledyr

Ugens Kæledyr – Diesel (Uge 33)

Navn på dig: Lonnie V. Pedersen
Navn på dit kæledyr: Diesel
Kælenavn: Fløee’dreng, muussgris, muuuus’røv (skal selvfølgelig siges på godt jysk :D)
Alder: Diesel er 3,5 år gammel og har fødselsdag d. 17.1.2018
Køn: Han hund
Race: Old English Bulldog
Hvornår fik I ham? Jeg fik ham hjem omkring påskeferien i 2018

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Diesel er nok den hund, som jeg har haft sværest ved at finde et navn til.
Synes intet passede til ham. Indtil jeg så “Diesel”. Efter Vin Diesel – da Fast and Furious filmene har været nogle af mine ynglings.


Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Før Diesel, havde jeg to franske bulldogs, som desværre fik fred alt alt for tidligt pga racerelateret skavanker. Men jeg var ikke klar til at undvære bulldog racen, for jeg synes, de er så fantastiske. Så jeg brugte et par år på at undersøge racen “Old english Bulldog”, da den race skulle være lidt sundere og have færre skavanker. Desværre var jeg ikke så heldig, og Diesel har desværre hoftedysplasi.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Han var meget mild og havde en utrolig smuk farve. Derfor blev det ham.
Jeg har efter det erfaret, at man ikke skal vælge en hund efter farve, men efter hvilken hvalp, som man “connecter” med – en hvalp som vil dig, som vælger at komme hen til dig og vil have opmærksom mm.

Hvad slags temperament har han?
Han er god, som dagen er lang. Han er sådan en hund, som finder sig i alt for meget fra andre hunde (deriblandt hans lillesøster).
Men han er også super stædig, og vi har virkelig haft vores kampe. Især da han var i hans teenagerstadie. Han har givet mig rigtig mange grå hår.

Han er evigglad, og har derfor også svært ved at falde til ro, hvis jeg har gæster, eller vi er ude ved nogle – han tror selv, at han vejer 10 kg – og indser ikke, at det ikke er okay at springe op og ned af folk (vi arbejder selvfølgelig altid på det).

Hvad elsker han?
Mad, mennesker, hygge på sofaen, træning etc.

Hvad er hans yndlingsmad?
Jeg tror bare, at mad generelt er hans yndlings – han spiser alt med velbehag!

Hvad er hans bedste sider?
Han er utrolig kærlig, elsker at give kys og så er han altid glad.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Når vi træner, gåture bare os to eller når vi putter sammen på sofaen.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Hvis man spurgte Diesel, ville han helt klart sige stranden, for så kunne han svømme også.
Jeg elsker stilheden i skoven, mest om efteråret/vinteren (da jeg ellers bliver spist af myg).

Kan han nogle tricks?
Han kan en masse tricks! Han har altid være nem at lære tricks – men hvad gør man ikke for mad!

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Gø’er meget og meget højt! Og så springe op ad folk.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Det er helt klart, da han vandt sit første væddeløb. Han er den første bulldog til at få sin løbslicens nede på Midtjysk Greyhound Stadion.
Det var før, jeg fandt ud af, at han havde Hoftedysplasi, og han blev pensioneret efter 3 konkurrencer. Han ELSKER at løbe stærkt, så det gør rigtig ondt i hjertet, at han ikke længere kan gøre det, han elsker.

Hvem er hans bedste ven?
Udover sit love/hate forhold til hans lillesøster Demi, så er Hector helt klart hans bedste ven. Han er en Staffordshire Bull Terrier. De har kendt hinanden, siden de var ca. 6 måneder, da vi begyndte at træne Weightpull samme sted.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Mine hunde vil ALTID komme i første række! Det er mig, som har valgt at få dem, så jeg vil gøre alt for, at deres liv er så godt som mulig!

Skriv et svar

Cookie-indstillinger