Navn på dig: Katinka Knibbe
Navn på dit kæledyr: Diesel og Spirit
Alder: Diesel bliver snart 5 år. Spirit er cirka halvandet år nu.
Race: Diesel er en dansk svensk gårdhund. Spirit er en hvid schweizisk hyrdehund
Køn: Diesel er han hund og Spirit er en tæve.
Er der en speciel historie bag, hvorfor I fik dem?
Diesel købte vi af en bekendt, da han var hvalp. Vi havde en sankt bernard Kolos i forvejen, som desværre blev døv. Diesel fik vi som “alarmur” til Kolos – Kolos kunne nemlig ikke altid høre, når der kom fremmede mennesker på vores gård, men så snart Diesel opdagede fremmede, startede han med at larme og så kom Kolos for at skræmme de fremmede 🙂
Da Kolos døede, fik vi en rottweiler, Zuma, som blev opdraget til den mest søde hund nogensinde med hjælp af Diesel. Desværre døde Zuma, alt for tidligt, ved et uheld. Hun nåede kun at blive et år. Jeg var så knust, at jeg ikke tænkte, at jeg hurtigt skulle have en ny hund igen, men jeg var allerede skrevet op på en ventelist til en hvid schweizisk hyrdehund. Jeg fik at vide, at det godt kunne tage et stykke tid, før jeg kunne forvente en hvalp og det passede mig fint. Jeg savnede nemlig rottweileren så meget, at jeg ikke følte, at jeg kunne magte at elske en ny hund.
Dog gik det hele lidt anderledes! For inden en uge var gået, fik jeg et opkald om, at der var en hvid schweizisk hyrdehund pige, som var blevet ledig. Om jeg havde lyst til at kom og kig? Jeg var ikke sikker på, om jeg var klar til en ny hvalp så hurtigt, men jeg kørte til avleren alligevel for at kigge. Man kan kalde det overtro, men jeg troede virkeligt på, at det måske skulle være sådan og at det var tilfældigt, at der så hurtigt var en hvalp til mig. Men jeg kunne i det mindst køre ud og kig – Og så kom Spirit i vores verden.
Var der en speciel grund til, at det blev netop dem?
Jeg har altid haft det sådan, at hunden må få lov til at bestemme, så det ikke er os, der vælger hunden, men hunden der vælger os.
Diesel var den fra kuldet, som var mest glad for os. Han kom og legede med vores børn med det samme, så det var et nemt valg.
Da vi skulle kigge på de hvide hvalpe, havde vi besøgt dem to gange. Vi satte os på jorden og den hvalp med lyserødt halsbånd valgte begge gange at lægge sig på min datters skød – så vi forelskede os i hende. Dog var det sådan, at der først skulle laves en hvalpetest, hvorefter det var avleren, der bestemte hvem, der skulle have hvilken hvalp. Heldigvis fik vi “pige lyserød”, som nu er vores Spirit.
Er der en speciel betydning bag deres navne?
Da vi skulle finde på et navn til hende, var det min datter på dengang 9 år, som fik lov til at bestemme. Vores rottweiler Zuma var hendes bedste ven. De legede altid sammen og hun sørgede måske endnu mere over Zuma, end jeg gjorde. Det eneste krav jeg havde, var at navnet skulle begynde med Z eller S. Og så kiggede hun på mig og sagde, Mor kan vi ikke kalde hende Spirit, så kan vi opdrage hende i Zumas ånd (Spirit betyder jo ånd). Og det syntes jeg simpelthen, var sådan en smuk tanke fra sådan en lille pige, at det ikke kunne være anderledes, end at hunden skulle hedde Spirit. Vores Instagram og Facebook hedder derfor også Zumas Spirit.
Hvad slags temperament har de?
Diesel tog super godt imod Spirit og siden da, er de to bedste venner. Hvis du ser den ene, så er den anden ikke langt væk.
Diesel er måske mindre end Spirit, men det betyder jo ikke, at Spirit er chefen af dem to. Nej, det er lille Diesel! Hvis Diesel siger, at det har været nok vild leg, så kan du, at tro Spirit hører efter. Og vild leg er der nok af, for der der er godt nok krudt i Spirit, og det vidste jeg jo, fra da jeg skrev mig op til en hvid schweizisk hyrdehund. Det er en race, der elsker at bevæge sig.
Diesel og Spirit har heldigvis meget plads omkrig sig. Vi bor på en gård med cirka 10 hektar jord. Diesel går selv ind, når det regner. Men Spirit er altid udenfor, hvad end der er regn, sne eller storm. Hun er fuldstændig ligeglad. Begge hunde knuselsker deres familie og de andre dyr på gården – og så elsker de at være med til alt, som familien laver.
Hvad elsker de?
Diesel er som sagt en dansk svensk gårdhund og den race plejer at være gode musefangere, og det er Diesel også. Han elsker at snuse sig frem til musehuler og du kan tro, at han ikke stopper med at grave, før han får fat i musen. Spirit har hurtigt lært det af Diesel – dog vil hun aldrig blive lige så god til at fange mus som ham.
Spirit elsker alt, bare hun må være med! Dog tror jeg, at hun elsker sne allermest. Hun elsker det og kan lege i det i timevis, og hvis hun så er træt af det, kigger hun bare på snefnug, som falder ned fra himlen.
Hvad laver I, når i hygger allermest?
Vi elsker simpelthen at gå tur! Ikke bare en tur i byen, men en virkelig lang tur i naturen. Jeg elsker at finde nye ture på nettet og i bøger, hvorefter man så tager på opdagelse i naturen. Vi tager ofte ud med hele familien, med en rygsæk, lidt mad og drikkevarer. Så bruger vi dagen ude i naturen. Spirit har en sele med rygsæk, så hun bærer vand og snacks eller mad til hundene. Både Diesel og Spirit elsker at være med og snuse alle de nye steder vi kan finde på.
Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Uuuuuuh, det er svært at vælge. Der er så mange smukke steder her i Danmark!!!!! Men hvis jeg skal vælge et sted, hvor vi ofte er, så er det nok Ø Bakker i Ørum. Det er en lille perle med den smukkeste udsigt og oveni købet ligger det tæt på børnenes skole. Så en tur der kan jeg nemt kombinere med afhentning eller aflevering af børnene. På vores instagram er jeg i gang med at samle alle vores yndlings steder i Jylland i vores instagram guide.
Kan de nogle tricks?
Diesel og Spirit kan lidt tricks. Dog kan Spirit lidt flere end Diesel. Nogle af dem er slalom, spille død – når hun bliver “skudt”, gå baglæns og håndsignaler til de fleste kommandoer.
Hvad er deres yndlingsmad?
De elsker kød, kød og har jeg sagt kød? Der er ingen tvivl om, at frisk kød er deres ynglingsmad.
Hvad er deres bedste sider?
Hos Diesel må det være hans tålmodighed. Både med mine børn og da han først skulle opdrage rottweiler hvalpen, Zuma og efter det – hvalpen Spirit. Spirits bedste side er klart, at hun altid er glad. Hun er ligeglad med, hvad der sker – bare der sker noget og hun må være med. Udover det, er hun en stor klovn, som altid får mig til at grine.
Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det jeg kommer i tanke om, er noget, der skete ikke så langt siden, og noget Diesel bestemt ikke gør med vilje. Men en dag startede Diesel med at hoste og snorke meget. Min egen dyrlæge og jeg blev enige om, at han havde fået noget i næsen. Da der ingen dyrlæger var i nærheden med kikkert til næsen, endte vi med at køre til Århus dyresygehus med ham. Der fandt de ud af, at han havde et stykke græs i næsen, som var lige så langt som min hånd. Dyrlægerne var forbavset over, hvordan han kunne have fået sådan en langt stykke græs op i næsen, de havde aldrig set sådan et stort stykke i sådan en lille hund.
Hvordan har dit kæledyr påvirket dit liv?
Mine hunde sørger for at jeg kommer ud og se naturen! Min familie er ikke altid hjemme eller har ikke altid lyst til at være med på gåture. Hvis jeg ikke havde haft mine hunde, tror jeg ikke, jeg havde set så mange flotte steder, som jeg har set nu.