Gå tur med hund i Randers

0
356

Opdateret den 12/07/2022

Gudenåstien

Dette sted er helt fantastisk. 5 minutters gang fra Randers midtby, og du havner på et sti-system langs gudenåen. Simpelthen et så fantastisk område at gå tur med sin hund. Din hund har rig mulighed for at få brugt sin lugtesans, og blive godt og grundigt aktiveret på denne tur. I weekenden er der stor mulighed for at møde andre hunde, hvis man har lyst til det – da det er et sted mange hundeejere benytter. Gudenåstien fører også til Vorup Enge og Hornbæk Enge – hvis du går langt nok, haha 🙂

Vorup Enge

Via togbane broen, ved siden af gudenå-stien, føres man over til Vorup Enge – Et kæmpe grønt område. Her kan du stadig gå langs gudenåen, men på den anden side. Her fra kan du kigge indover Randers by, mens du bevæger dig ud mod motorvejen, Hornbæk Enge eller det sydlige Randers – Vorup. Så dejligt at Randers byder på så smukt natur, få minutters gang fra centrum. Dét er en af de ting jeg elsker aller mest ved Randers.

Hundeindhegningen i Toldbodgade

5 minutters gang fra Randers midtby ligger en fantastisk indhegnet græsplæne, som kan benyttes af alle med hund. Her kan du slippe din hund fri, imens du sidder og nyder en kop kaffe eller en sodavand. Jeg kommer ofte i hundeindhegningen, og inviterer også nogle af mine hundevenner med! Det er så dejligt at der er et sted i Randers midtby, hvor din hund kan socialiseres med andre hunde, uden du skal være bange for at din hund stikker af. Perfekt sted! – Der findes div. grupper på facebook, hvor man kan aftale tidspunkter for en legeaftale. Ellers kan man også prøve lykken, og se om der er nogle andre når man går forbi.

Tidligere artikelGå tur med din hund i Odense – 5 favoritter!
Næste artikelUgens Kæledyr – Diesel & Spirit (Uge 40)
Mit navn er Julia, og jeg er administrator her på Petguide. Siden jeg var barn, har jeg elsket stort set alle dyr! (udover ederkopper)! Her på siden kombinerer jeg den kærlighed med min generelle nysgerrighed for at finde det bedste udstyr, foder, tips og tricks til alle kæledyrsejere.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her