Karoline fortæller om livet med servicehunden – Kenzo!

Jeg er Karoline, Jeg har haft en barndom, som har været præget af traumer og omsorgssvigt – både fra mine forældre, fra de plejefamilier jeg har været i og det kommunale. 

Jeg var anbragt på Børnehjemmet Solliden af to omgange, to plejefamilier, hvoraf den ene var hos en familie, hvor jeg gentagne gange blev udsat for fysisk vold. Skolehjemmet Frederikshøj, samt opholdsstedet Sønderbro (åben) har jeg kunne kalde for mit “hjem”, indtil jeg som 16 årig, fik min egen “bolig”. Her blev jeg indlogeret på et pensionat på Nørrebro.

Som følge af ovenstående traumer, har jeg haft en PTSD liggende latent i kroppen, da jeg aldrig har fået hjælp til at få traumerne bearbejdet, og jeg bliver senere diagnosticeret med PTSD og en belastningsreaktion.

Hvordan var din process, da du skulle søge servicehund?

Min introduktion til servicehundene kom sig af, at jeg startede med at være fodervært for den skønneste servicehund, og gennem dette fik jeg skabt nogle relationer, som on/off har holdt servicehunde i mit liv. Jeg har haft nogle stykker gennem tiden som fodervært og træner. Senere fik jeg også tilbuddet om en uddannelse som Servicehundeinstruktør hos Team Servicehunden. Dette endte jeg dog med at takke nej til – noget jeg har fortrudt flere gange, men nogle gange går tingene ikke, som man ønsker.

Som fodervært og træner, fik jeg et indblik i, hvad de her hunde kan og hvor specielle de er. Selvom at de jo “bare” ligner en almindelig hund, så er de særligt udvalgt til opgaven – hvilket man ikke er i tvivl om, når man arbejder med dem. 

Jeg opdagede, at de fungerede som servicehunde for mig, mens de var her og kontrasten mellem når jeg havde og ikke havde hund i træning/var fodervært, var stor og mærkbar. Så tankerne om en servicehund til mig selv, begynder langsomt at dukke op. Jeg talte så med fagpersoner om det og fik bekræftet, at det var en god ide, og at jeg levede op til alle de krav, som kommunen stillede, før de vil bevillige en Servicehund.

Så jeg tog hul på den langvarige proces det er er, i de fleste tilfælde, at søge om en servicehund. Og det var en følelsesmæssig rutsjetur! Den langvarige sagsbehandling, usikkerheden om man ville få hunden, fokusset på min sygdom og lidelser, som ikke nødvendigvis hang sammen med mit selvbillede, for var jeg virkelig så syg? Det syntes jeg jo ikke, men det gør man vel aldrig.

Efter 6 måneder begyndte der endelig at ske noget, og visitator, Team Servicehunden, min valgte leverandør, kom til møde, hvor vi skulle snakke om mine forventninger, deres krav osv.  

Jeg blev godkendt som kommende servicehund ejer/bruger. Nu skulle vi bare finde den helt rigtige hund til mig! Det helt rigtige match. Dette er vanvittigt vigtigt, og noget Team Servicehunden går meget op i. For passer hund og bruger ikke sammen, vil det kunne have alvorlige konsekvenser for brugeren.

Den proces, at finde den rigtige hund, kan være lang, men jeg var så heldig, at Kenzo var på “lager”, og vi startede med at lære hinanden at kende, gennem besøg og træning – både besøg af kortere og længere varighed. Vi var, og er et match, selvom jeg til tider kunne være bekymret for, om jeg nu ville være den rigtige for ham. Men sikke en hund Kenzo er!! Og vi hører sammen!! Han var, og er stadig, noget af det mest rolige og velafbalanceret, jeg har mødt, og det er netop det, som jeg med min stress, har brug for. 

Han har det sødeste væsen; han er sød, kærlig, omsorgsfuld og opmærksom. Han er super modig, og har altid ja hatten på, men er samtidig så blød. At han er billede smuk, er bare en ekstra bonus. Så Kenzo blev trænet og trænet op mod sin prøve, og bestod med glans den 19.2.2020. Samme dag, flyttede han permanent ind hos mig, som certificeret og eksamineret servicehund.

Hvad betyder det for dig at have en servicehund med med dig?

Før jeg fik Kenzo, fik jeg kun handlet ind på mine gode dage, og selv her, var det en udfordring – det kan det stadig være. Men det at jeg har Kenzo ved min side, og hjælper mig med fokus på ham, gør det lettere og mindre stressfyldt. Sådan er det også med offentlig transport. Kenzos tilstedeværelse, det at jeg kan mærke ham, giver mig tryghed, mindsker muligheden for angst anfald, og kommer de alligevel, hjælper han mig igennem dem, og forkorter dem, bla gennem deep pressure treatment, han ligger ovenpå mig.

Før Kenzo, bevægede jeg mig ikke ud, uden støjreducerende høretelefoner, for de holdte støjen af andre mennesker og al anden støj ude, så jeg kunne holde ud at være til. Det har jeg ikke behov for med Kenzo ved min side. Han skærmer mig, hvis jeg beder ham om det, så kan jeg placere ham sådan, at der skabes en naturlig afstand mellem andre mennesker og jeg. På den måde har jeg stadig det rum, jeg har brug for for at kunne være ude i samfundet. Jeg kan, takket være Kenzo, gøre meget mere, end jeg kunne tidligere, og en indkøbstur, bliver ikke længere til flere dages selv isolation, men en håndterbar ting og “normal” ting at gøre.

Kenzo hjælper mig med, udover at holde angst og stress i bero i min krop, ikke at blive depressiv. Depression er nemlig en komorbid lidelse til PTSD, for hvem kan være depressiv, når man vågner til det ansigt hver dag. Han holder mine selvmordstanker væk. Uden Kenzo, ingen mig!

Hvad vil du gerne have, at folk ved, når de ser en servicehund?

Først og fremmest: RØR IKKE EN SERVICEHUND, TAG IKKE KONTAKT TIL EN SERVICEHUND, KIG IKKE PÅ EN SERVICEHUND, KALD IKKE PÅ EN SERVICEHUND!!

Dette kan nemlig være forbundet med meget alvorlige konsekvenser for brugeren. I nogen tilfælde kan det faktisk være livsfarligt. For nogle servicehunde er også det, der på engelsk hedder Medical Albert dogs. Det vil sige, hunde som f.eks. er trænet til at advare sin bruger om et forestående epilepsianfald. Hvis hunden mister fokus på sin bruger, pga en person som forsøger at kontakte eller rører servicehunde, kan den misse det lille bitte signal, kroppen udsender forud for et anfald, og her opstår så en kritisk og potentiel farlig situation. Dette gælder også folks hunde! Lad dem ikke gå hen til, eller tage kontakt til en servicehund. Det er en hund – ikke en robot og den kan, trods træning, blive distraheret.

Spørg gerne ind til Servicehunden, hold dog afstand, og accepter et nej – både til at tage kontakt til hunden, men også til at forklare hvorfor, at du ikke må røre den, eller spørgsmål om, hvad en servicehund er, og hvad den kan – ikke alle har overskuddet til at svare.

Ellers nyd synet af disse skønne hunde, som er så veltrænet, lydige og søde, at det er ufatteligt. Der ligger mange timers fokuseret, og dedikeret træning bag sådan en servicehund, og ikke alle kommer gennem nåleøjet. Det er denne træning, som gør, at de må medbringes steder, hvor jeres familie hund ikke må komme.

Tænk at personen med en Servicehund, uden den ville være som en uden ben, som blev frataget sin kørestol. 

Servicehundene er livsforandrende, ikke bare for brugeren, men også deres pårørende

Hvis der er andre derude, som går med tanken om, at en servicehund ville være egnet til dem. Hvor starter man så? Hvem tager man kontakt til?

Man kan altid kontakte en leverandør, feks Team Servicehunden, for råd og vejledning. Men ellers starter du på borger.dk, hvor du søger efter servicehunde/ hjælpemidler. Her finder du som regel en vejledning, som beskriver ansøgningsprocessen. Man søger via Servicelovens paragraf 112. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, og Servicehunden må ikke opfattes som en behandling, men udelukkende et hjælpemiddel. Sørg for at have talt med egen læge, samt speciallæger forud for ansøgningen, da kommunen vil indhente oplysninger herfra til behandling af sagen.

Hav tålmodighed, det kan være en langvarig proces.

At have en servicehund, er ikke bare en dans på roser. Du vil opleve en masse af de positive henvendelser, men du vil også opleve at blive overfuset og snakket grimt til af privat personer og butiksejere/forvaltere/franchisetagere, som ikke ved, hvad en servicehund er, og hvorfor den har særstatus.  Men når det er sagt, så opvejer alt det positive ved at have en servicehund,om Kenzo, alle ulemperne 🐕‍🦺🖤🐾 Kenzo har i øvrigt en helt særlig historie og skæbne, da han slet ikke skulle have være servicehund, men det er en helt anden fortælling.